Majas desserter er ikke kun bogen til den glade dessertamatør, der elsker enkle, overkommelige desserter. Der indgår bevidst meget få ingredienser i hver opskrift, så tilberedningen bliver enkel og overkommelig. Det
Majas desserter er en vanvittig lækker dessert kogebog. Den
er noget så visuel smuk og så er den fyldt med kager som det bare kribler i
fingrene at lave. Da jeg skulle vælge mine tre obligatoriske opskrifter der
skulle prøves så var valget svært fordi jeg gerne ville prøve det hele.
Jeg har længe fulgt Maja Vases blog og jeg har nogle stykker
af hendes andre kogebøger, og jeg synes efterhånden godt at man snart kan kalde
hende Danmarks dessert dronning. For hvor laver hun da bare smukke, smukke
kager og som ikke mindst også smager fantastisk. Hun er utrolig kreativ og
virkelig dygtig til det hun laver altså. Jeg kan ikke komme på andre danskere
jeg hellere vil have til at bage mig en kage – måske Mette Blomsterberg, men
forskellen på de to er at Blomsterberg arbejder i det klassiske og
Maja Vase har fingeren på pulsen med hvad der er nyt.
Så sent som i går så jeg på histogram at Maja Vase havde lavet
en af de type kager (naked cake) der ligenu hitter i blogsfæren og hun har
lovet at dele opskriften. Og jeg GLÆDER mig sådan til hun ligger den ud. Jeg
ved bare at jeg kommer til at sidde og trykke opdater på hendes blog nu – flere
gange i løbet af de næste par dage.
Men det var hendes nye bog jeg skulle snakke om, før jeg
fortaber mig i at forklare jer hvor meget jeg elsker Maja Vases kagekunst. Og
bogen er intet mindre fantastisk. Det er blevet en ny favorit. De opskrifter
jeg har prøvet smager fantastisk – jeg tog mig lige muligheden til at smage den
’nyeste’ chokoladetype Dulcey (– lidt til den søde siden var den, efter min
mening hvis nogen var interesseret, så skal jeg nok lige give den et puf syre
fremadrettet) Jeg plejer ikke at have noget imod at mine kogebøger bliver
griset til, men den her er jeg meget ør omkring, for den er så flot. Altså
virkelig.
Ja det eneste minus er at jeg simpelthen ikke formår at få
lavet så smukke kager som Maja Vase. (Og det er jo faktisk ikke noget minus) Hun
er bare så dygtig til det der. Der er virkelig en smuk minimalistisk sirlighed
over det som bare virkelig er flot. Nu var jeg heller ikke så god til at pynte
kagerne – herhjemme bliver de spist så snart de kan spises, altså er det svært
at vente på at jeg pynter. Men de smagte himmelsk!
De to tærter lavede jeg til vores afternoon tea –
karamelkonfektkage og mælkechokoladetærten. Brownien bagede jeg til en kold
novemberdag hvor jeg fejrede at det gik forrygende med nanowrimo. De to tærter
jeg prøvede gjorde sig i øvrigt SKØNT til is. Mumz.
Maja Vase kalder kogebogen for hendes kærlighedserklæring
til desserter – det er virkelig noget af en kærlighedserklæring. Det er lige før
den er på linje med Mr. Darcys kærlighedserklæring til Elizabeth Bennet. Hold da
op. Smuk, smuk og vanvittig smuk er den.
Ingen kommentarer
Send en kommentar