søndag den 20. november 2016

Nanowrimo 2016 - En lille skriveupdate #2



Jeg var foran indtil bogforum (ikke med meget men med nok til jeg ikke blev stresset over at nå det) og efter bogforum var jeg ret så meget bagefter. Knap to dage faktisk. Så nu kæmper jeg med at indhente, men det går faktisk ganske godt. I love Nanowrimo!

I starten af nanowrimo skrev jeg det her indlæg hvor der var nogle ting der begyndte at gå lidt op for mig. Blandt andet at jeg gjorde det med at skrive meget svære for mig selv end det har vist sig at være.

Noget andet jeg har fundet ud af er, at jeg faktisk helst ikke skal læse andres bøger før jeg selv har skrevet mit. Jeg havde godt hørt at det var et problem for nogen at skrive samtidig med at de læser bøger. Nogen gør det slet ikke imens at første kladde skrives. Jeg mener. Helt ærligt. Jeg kan læse og holde styr på op til 6-7 bøger jeg læser af gangen. Måske mere. Jeg tror aldrig jeg er nået over syv, men det var ikke fordi historierne forviklede sig ind i hinanden. Det er mere behovet for at få færdiggjort noget.

Men jeg har oplevet i nanowrimo at jeg skal skrive først på dagen og før jeg læser noget som helst andet. For det fungerer bare. Historien flyder bare fra mig og det er herligt. Hvis ikke jeg gør sådan, virker det til at min egen historie er nålen i høstakken som der skal ledes efter og som oftest aldrig findes. I hvert fald ikke før man giver op.

Mærkeligt nok så er det nemmere at skrive senere på dagen når jeg først har skrevet om morgenen, også selvom jeg har læst andres ord imellem tiden. Det er langt nemmere at finde ind til min historie igen på den måde.

Jeg oplever også at når jeg starter morgnen med at skrive, så er der en hel anden ro på resten af dagen. Der er mere ro i mit hoved forstået på den måde at jeg ikke hverken stresser over ting jeg skal nå (altså tænker mere over det hele tiden i stedet for at gøre det) og historier kværner ikke rigtig løs i mit hoved, de har ligesom fået deres tid. Så altså må det betyde at jeg er mest velfungerende når jeg skriver om morgnen? Hmm ..  interessant. :0)

Noget andet jeg oplever til min store glæde er at historien bare kommer til mig. Jeg skal ikke sidde og finde ud af det og plotte mig frem til det. Det hele kommer ligesom bare af sig selv, men selvfølgelig kun halvt færdigt. Efter dette nanowrimo skal jeg redigere en masse og skrive en masse om.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig