tirsdag den 9. maj 2017

Arrangement med Anna Ekberg (A.J. Kazinski) og Politikens forlag






I sidste uge var jeg inviteret med til blogger-frokost med Politikens forlag og forfatterparret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich (kendt under A.J. Kazinski og Anna Ekberg) i anledning af deres nye Anna Ekberg udgivelse, 'Kærlighed for voksne'.

Omgivelserne var idylliske. Jeg har faktisk aldrig før set Marselisborg lystbådehavn, men hvor var det dog et hyggeligt sted. Jeg fik instant Skagen havn feels. Vi fik frokost i Bådcafeen og det var simpelthen så super lækkert.










Under frokosten fortalte Anders og Jacob om deres samarbejde om hvordan 'Anna Ekberg' blev til. De har et fælles kontor hvor de mødes indimellem og diskuterer deres igangværende skriveprojekt som A.J. Kazinski, men pludselig fyldte deres privatliv - ægteskab, skilsmisse mere og mere. Ja, det fyldte simpelthen et helt nyt forfatterskab under pseudonymet 'Anna Ekberg', og de lægger bestemt heller ikke skjult på at 'Kærlighed for voksne' bygger ekstremt meget (det ord de selv brugte) på deres egne oplevelser.

Da deres første bog som Anna Ekberg 'Den hemmelige kvinde', blev sendt til forlaget, blev de opfordret til at oprette et nyt pseudonym for ikke at skuffe deres A.J. Kazinski læsere. Da denne spændingsroman er mere om kærlighed og parforhold end de har skrevet tidligere. Det var de egentlig ikke helt indforstået med, men til et arrangement smed de alligevel ideen op i luften for en flok tilhører, der nærmest skrælgrinede over navnet 'Anna Ekberg', og Jacob og Anders besluttede at hvis de skulle bruge et nyt pseudonym så var det da som udgangspunkt en interessant måde det blev taget imod på. Med et glimt i øjet.

I den forbindelse kom de også ind på hvordan navnet A.J. Kazinski blev skabt. De blev utrolig uvenner over deres første bog - de kunne ikke helt forene deres arbejdsmetoder - men bogen gik hen og blev en stor succes og solgt til udlandet. Så de gav det endnu en chance, og Anders havde en bekendt som forslog dem at de gav hinanden kritik gennem en tredje fælles, og sådan blev  derfor A.J. Kazinski født.

I dag skændes de faktisk ganske sjældent om plotmæssige ting eller karaktertræk. Det er faktisk mest ord der kan få dem til at diskutere. De fortalte lidt om hvordan det er at skrive to på en bog. F.eks. så giver Anders måske et bud på første kapitel og Jacob gør på det næste og så bytter de intern. Nu er de så gode til at samarbejde at de frit slette og tilføjer i hinandens tekster. Inden de skriver har de snakket det hele igennem og vendt og drejet alle vinkler - noget de har med sig fra filmbranchen.

Som noget nyt er de også begyndt at tage ud og opleve fysiske steder. I 'Kærlighed for voksne' er de i Vejle, og grunden til det er selvfølgelig for at komme nærmere læserne, men også fordi, at det at skrive om noget de kender til hudløshed nemt kan blive beskrevet internt. Når de ser et nyt sted med friske øjne, så kommer deres observationer ud gennem teksten og den introduktion de får, får vi så også som læsere. Hvilket jeg synes gav utrolig god mening.

Generelt er jeg ret vild med den måde de griber deres historier an på. Jeg elsker at deres tekster giver stof til eftertanke. At de tænker på mennesker, som interessante komplekse individer, med forskellige holdninger, opfattelser og meninger. Det hele krydres med et tvist og et plot der er neglebidende. Og deres 'Anna Ekberg' linje er altså ingen undtagelse. Den er lige så skarp og godt gennemtænkt.

Arrangementet sluttede med en lille krusedulle i de medbragte bøger. Min anmeldelse af bogen kommer på bloggen så snart jeg har fået læst den nervepirrende bog færdig. Og endnu engang tuuusind tak til Politikens Forlag for et fantastisk arrangement og Anders og Jacob fordi de gad komme og snakke med os.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig