tirsdag den 27. november 2018

Den brændende labyrint








Den brændende labyrint

Forfatter: Rick Riordan
Serie: Apollons prøvelser #3
Originalsprog og titel: Engelsk, The Burning Maze
Genre: Fantasy - græsk mytologi
Målgruppe: 12+
Udgiver: Forlaget Carlsen

Tak til forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret


Hvorfor kan fjender ikke bare være lidt sødere? Det er ikke nemt at være bumsede og bøvede Lester, når man har været smukke og sjove Apollon. Og det er især hårdt, når man skal bekæmpe stor ondskab uden særlige evner (bortset fra at kunne spise og sove rimelig meget ligesom alle andre teenagere). Denne gang skal Lester kæmpe mod en ukendt ondskab i en brændende labyrint.


Jeg har tidligere givet Rick Riordans bøger hug for at ligne hinanden - men den her står som en fuldstændig skarp og unik 3'er. Den er hverken en brobog - og ej, heller en bog der ligner de to første. Af Rick Riordans bøger har jeg altid elsket Percy Jackson serien mest, men den her følger lige i hælene. Jeg elsker Apollons teenage jeg (der hedder Lester) for han er simpelthen så morsom, sarkastisk og ja... en gud med lidt for høje tanker om sig selv, og så er han tilmed fanget i en teenage drengs krop. Guld!

I den brændende labyrint er der gensyn med karaktere fra tidligere Rick Riordan græsk mytologi-bøger, og det elsker jeg personligt når han gør. Det er simpelthen så hyggeligt at se dem igen - for det føles på alle måder som om de er ens bekendte.

Man føler med karakterne - gennem både nervepirrende action og masser af rutsjebanefølelser. Jeg er særligt vild med den 12-årige Meg og Apollons venskab. Det er simpelthen noget af det fineste. Apollons udvikling er også en af mine helt klare favoritting ved serien. Og selvfølgelig alle de skønne græske mytologi referencer - det virker som en uudtømmelig kilde. De gange hvor Rick Riordan ikke lænser sig så meget op af den, så tilføre det bare serien endnu et ekstra lag.

Der var dog et dødsfald der føltes meget - ja hvad skal vi sige tilfældigt, eller ligegyldigt, hvor det burde have været anderledes. Det er faktisk næsten mit eneste minus med den her bog. Ellers var det forrygende læsning som altid. Så hvis man elsker Rick Riordans bøger, så kan man godt glæde sig til den her.






SHARE:

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig