onsdag den 16. januar 2019
Blogstatus 2018
I 2018 skete der - nu hver hvor jeg kigger tilbage - en del ændringer med den her blog. Der var nogle faste indlæg der forsvandt. Blandt andet mine indlæg om at skrive - enten skriveråd eller mine skriveopdateringer - kombineret med forfatterinterviews. I starten af 2018 havde jeg ellers fast besluttet at der skulle komme et fast indlæg af den slags hver anden søndag - og det startede da også fornuftigt ud - primært med fokus på forfatterinterviews - der var ikke så mange skriveopdateringer fordi jeg ikke selv skrev. I sidste halvdel af 2018 forsvandt de helt. Det var faktisk lidt underligt for mig, for Skrivepulten fik jo navnet efter at det også skulle handle om 'det at skrive', og jeg ved heller ikke om der er nogen som sådan der har savnet det, for bloggen er løbende kommet til at handle mere om læsning og kærlighed til det, frem for at skrive.
Jeg vil gerne stadig skrive indlæg om det at skrive, men jeg har ikke selv behovet for at følge op på alle de tekniske ting - ej heller at tænke i det. Ligenu er jeg mere fokuseret på bare at skrive fra hjertet, men jeg er sikker på det andet nok skal komme igen, så jeg vil ikke afskrive de indlæg fuldstændig. Men måske bliver det mere en månedsting - og jeg vil ikke ligge fast på en søndag længere. Jeg har behov for kreativ frihed på det punkt nu og ikke en fast struktur, så det håber jeg at I er okay med, jer der har fuldt med i mine skriveråd. Så de vil falde mere sporadisk fra nu af og nok knap så hyppigt.
Men I kan altid finde de skrivetips jeg har skrevet her og alle forfatterinterviews her
Filmindlæggene forsvandt også og det er bestemt ikke fordi jeg ikke stadig elsker at se film og tv-serier, men jeg fandt det mere naturligt at skrive om på min anden blog. Så hvis I savner indlæggene, så følg endelig med på www.karinhald.dk i stedet, for der kommer de ret hyppigt.
En anden ting jeg havde håbet at gøre i 2018 var at dele mange af de anmeldelser jeg har til at kigge i pipline, men hold da op det har været svært. For jeg har alt for mange ideer og alt for lidt blogtid. For at blogge hver anden dag her på Skrivepulten og hver tredje på www.karinhald.dk, fungere simpelthen så fantastisk for mig tidsmæssigt. Så det nytter ikke rigtig noget at sætte hyppigheden af hvor meget jeg blogger op - ikke så længe at jeg ikke tjener penge på det i hvert fald. Men jeg vil se om jeg ikke kan lade de dryppe ud over 2019, det håber jeg.
Det antal jeg læser - kontra mit ønske om at anmelde alt hvad jeg læser, gør at jeg i 2018 også skar rigtig meget ned på anmeldereksemplarer, og det er noget jeg holder fast i at gøre i 2019 - og endda forsøge at minimere det endnu mere, især fordi søde forlag alligevel sender mig bøger løbende som jeg meget nemt bliver fristet af.
Så ja, der er sket lidt ændringer i 2018, sådan stille og roligt hen ad vejen, men heldigvis ser det ikke ud til I er faldet fra med de ændringer og det er jeg virkelig kun taknemlige for, men tøv ikke med at skrive ris eller ros, for det vil jeg altid rigtig gerne have. Det er jer jeg skriver til, så hvad I mener betyder al verden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
©
Skrivepulten | All rights reserved.
Ingen kommentarer
Send en kommentar