Fælles for mine forudbestillinger denne gang, så er alle bøgerne på engelsk. Generelt er jeg ikke så god til at forudbestille danske bøger, nok mest fordi man i Danmark ikke er nær så god til at oplyse hvornår bøger udkommer som de er i udlandet.
Jeg forudbestiller også altid kun de bøger som jeg virkelig, virkelig glæder mig til og som jeg ved jeg skal have. Ofte (i hvert fald på bookdepository) er forudbestillinger billigere end at bestille lige efter bøgerne er udkommet.
Her er de bøger jeg for ganske nyligt forudbestilte.
Den bog jeg glæder mig absolut mest til i foråret er Finale af Stephanie Garber. Jeg ELSKER hendes to andre bøger Caraval og Legendary og ville rigtig gerne bare have endnu mere. Det lå ikke lige umiddelbart i kortene, for bøgerne er duologi, så det var en enorm positivt overraskelse at hun liiige skrev en til. Så kryder jeg fingre for hun også lige skriver en juletema bog, det tror jeg hun vil være fantastisk til.
På min udfordringsliste i år står der jeg skal læse en bog af Roshani Chokshi. Jeg følger hende nemlig på instagram og det er så hyggeligt. Så nu må jeg hellere få læst en af hendes bøger. Den her udkommer snart, og er allerede ret hypet og så lyder den som lige noget for mig.
Jeg elskede Wendy Higgins Sweets serie og da jeg så hun havde udgivet den her blev jeg nødt til lige at tjekke det ud. Og det lyder som en super sjov historie, så den klikkede jeg hjem.
Dragon Age: Deception er en ny graphic novel serie der er på vej. Den bygger på et, hos mig, højt elsket computerspil af samme navn, Dragon Age. Jeg er ved at blive ret utålmodig efter at de udgiver et nyt spil - det er ca. også det eneste computerspil jeg i dag vil synes jeg havde tid til at sætte mig ned og spille. Så godt synes jeg det er. Det er nemlig ret historiedrevet så jeg har store forventninger til den her graphic novel. Deres tidligere graphic novels har i hvert fald været rigtig gode.
En af de bedste læseoplevelser jeg havde sidste år var Jenn Bennetts Starry Eyes, og da jeg så hun udgav Serious Moonlight her i foråret, ja, så var det et must på min sommerlæseliste.
Jeg elsker Ravenspire serien - serien genfortæller de klassiske eventyrer på sådan en helt vildt skøn måde. Hver bind er en enkeltstående historie og The Blood Spell handler om Askepot, så den glæder jeg mig især til at dykke ned i.
Jeg glæder mig SÅ meget til Finale! Elsker det univers! Og ja, det ville da være helt fantastisk, hvis hun skrev en julehistorie.
SvarSletJa ikke. Jeg er også SÅ skudt i det univers. Det er bare så stemningsfuldt og så smukt! Jeg er sikker på hun vil skrive en helt fantastisk julehistorie lige efter mit julehjerte. :0)
SletUh flere dystre eventyr af Redwine! Det glæder jeg mig til 😊
SvarSletJa, er de ikke bare helt fantastiske! :)
Slet