Stenfjæs og Stenfjæs går igen

Stenfjæs
Stenfjæs går igen

Forfatter: Lars Daneskov
Illustrator: Charlotte Pardi
Serie: Stenfjæs #1 og #2
Målgruppe: Børn og voksne
Udgiver: Høst og søn

Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret

Når Lulu staver sit navn bagfra, bliver det til Ulul. Når hun læser ordet føn den forkerte vej, står der pludselig nøf. Det er den slags, man ved, når man har en levende fantasi og en mor, der er damefrisør. Lulu har begge dele. Desværre er Lulus mor fuldstændig umulig at forstyrre, når hun klipper pandehår, og hendes far har travlt med at gå til møder med nogen, der hedder kommunen. Hendes lillebror, Morgan, kan ikke andet end at savle og bøvse. Der er således ikke meget sjov ved at være Lulu. I hvert fald ikke før den søndag, hvor hun møder Stenfjæs, og alt forandrer sig. Pludselig står der en to en halv meter høj mand midt i værelset - en mand med skjold og lysende øjne, der mistænkeligt minder om et af de FlexoMasters-kort, hendes bedste ven Otto altid vrøvler om. 

Stenfjæs bøgerne bliver sammenlignet med Ole Lund Kirkegaard, og med rette, for disse to bøger af Lars Daneskov er utrolig morsomme, samtidig med at de både kan underholdte børn og de voksne - særligt elsker jeg at bøgerne er med til at give lidt stof til eftertanke til de voksne. 

Bøgerne handler om Lulu og Otto. Lulu får pludselig chancen til at få alle sine ønsker opfyldte, hvilket giver mange morsomme scener. Men Lulu lærer ret hurtigt, at det ikke er en fordel altid at få sine ønsker opfyldte. I Stenfjæs (første bind) følger vi Lulus første møde med Stenfjæs og i Stenfjæs går igen (andet bind) tager Lulu og Otto på lejerskole og møder spøgelser. 

Jeg elsker særligt første bind fordi der er sådan et skønt budskab til forældrene. For Lulu er en livlig pige med en stor fantasi og et stort spørgehjerte, og vi ser hvordan forældrenes travlhed påvirker hende. Gør hende utryg. Det lidt skræmmende er, at Lulus forældres hverdag ligner vores moderne familieliv i dag. Og kan man ikke altid bruge en reminder, (læs: ikke dårlig samvittighed) om at huske at trække stikket og kigge på sine børn og se hvad er det de egentlig har behov for ligenu og her? Men det er selvfølgelig en balance og Lulu finder da også ud af at det er rare at have en far der går til møder i stedet for en far der laver hotdogs hver dag. Så bøgerne er i lige så høj grad en reminder om at børn også har brug for stabilitet i hverdagen og det faktisk slet ikke er så skidt for dem at kede sig lidt. Ja, ofte er det jo det at kede sig der udvikler ens fantasi. 

Det bedste ved bøgerne er Lars Daneskovs egen fantasi og jeg elsker når han giver den gas på den front. Jeg er ikke i tvivl om at den her serie kan blive en ny favorit i de danske hjem. Det er det i hvert fald allerede blevet herhjemme.  

Bøgerne kan sagtens læses separat og jeg synes især de egner sig utrolig godt til højtlæsning. Sprogligt er bøgerne super nemme at læse op fra og de kan også sagtens bruges som selvlæsning fra 9+. Illustrationerne understøtter virkelig historien godt og jeg elsker at de i sig selv også bringer noget humor til historien. Tredje bind i serien udkommer allerede til sommer.