mandag den 2. august 2021

Jamie i Italien






Jamie i Italien

Italiensk køkken når det er bedst


Forfatter: Jamie Oliver

Originalsprog og -titel: Jamie cooks Italy

Genre: Kogebog

Udgiver: Lindhardt og Ringhof


Tak til Bog&ide for anmeldereksemplaret / reklame    


Med inspiration fra sin rejse rundt til stribevis af italienske nonnas (bedstemødre) har Jamie skabt over 130 opskrifter på italiensk mad til hele året. Antipasti og pastaretter, simremad, salater og desserter.


Jeg elsker Jamie Oliver fordi man altid kan regne med at det mad han giver opskriften på rent faktisk også er smager godt. Man skulle tro at det var givet i kogebøger, men det er det ikke altid. Som læser af hans kogebøger føler man ikke at han sidder og holder noget tilbage, at han rent faktisk giver os de bedst mulige opskrifter eller variationer og gode råd der skal til for at være succesfuld. 

Så da jeg så han havde lavet en italiensk kogebog, hvor han er taget til Italien og lokket familieopskrifter ud af italienske nonnas så vidste jeg det var en kogebog jeg skulle stå med i hånden og ikke mindst lave opskrifter ud af. 

I starten af bogen gør Jamie Oliver det klart - italienerne elsker mad og de elsker at bruge masser af tid på at tilberede mad og finde de bedste råvarer. Alt er fra bunden og simremad tager længere tid en den halve time som vi sædvanligt giver maden. Altså han har fuldstændig taget den italienske madkultur til sig og formidlet det til os gennem kogebogen.








Som man kan se på min stjernerating så blev jeg ikke skuffet. Jamie Oliver har gjort det igen, alt han røre ved synes at være helt tip top i orden. Men jeg er sikker på at han har et godt tema. Han har tilmed kaloriertabeller i bunden af alle opskrifter. Han har afsnit hvor kan præsenterer kvinderne bag opskrifterne så de opskrifter faktisk kommer til at føles helt personlige. Hvilket de jo i høj grad også er. 

Opskrifterne er en god blanding af anderledes spændende opskrifter til helt traditionelle og meget kendte og brugte opskrifter - dog ofte med et tvist. Fx skulle det være noget med en karneval-lasagne som egentlig er en helt almindelig lasagne bare med spaghetti og lavet som en tærte. 

Spektret rummer antipasti, salater, supper, pasta, ris, spätzle & gnocchi, kød, fisk, grønt & tilbehør, brød & bageværk og desserter. 

Anbefales helt sikkert hvis du elsker italiensk mad og gerne vil udvide dit repertoire.


SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig