Inspiration.
Inspiration har lidt ry for at være det emne mange forfattere hader at svare på. Hvordan får du inspiration? Dét spørgsmål kan være svært for en forfatter, fordi de mange gange simpelthen ikke aner det. Inspiration kommer bare. Men fra den anden side af bordet, så er det et vigtigt spørgsmål at stille og ikke mindst blive klogere på. Så lad os se om vi ikke kan bryde det lidt ned og gøre de lidt mere håndgribeligt, og for at kunne gøre det, bliver jeg nødt til at tage lidt udgangspunkt i mig selv. Inspiration kan nemlig sagtens virke anderledes for andre, men jeg forsøger at tage højde for det også.
Vent ikke på inspirationen
Lad være med at vente på at inspirationen kommer før du sætter dig ned og skriver. Hvis det er din tilgang, så kommer det til at tage rigtig langt tid for dig at skrive en bog/novelle/historie. For mig kommer inspirationen og banker på efter jeg har haft sat mig med historien. Og jo mere jeg er inde i min historie, jo mere kommer inspirationen. Hvilket giver god mening, da det er nemmere at få ideer til hvad der fx. kan gå galt for din hovedperson når du kender personen bedre. Så altså, for at få inspiration bliver man nødt til at begynde at skrive, skrive og skrive.
Hold dig åben
Hold dig åben overfor ideer, også når du står og vokser op, støvsuger eller laver andre kedelige opgaver. Prøv at tænk på din historie, i stedet for ‘det skulle jeg ikke have gjort i dag’ eller ‘mente hun virkelig det?’, eller hvad man ellers kan komme til at kværne i. Det plejer at være en god betode at stille dig selv de spørgsmål som du ikke kender svaret på og så arbejder din underbevidsthed ofte med dig, og så vil du opleve at du nogle gange lige pludselig står med svaret. For nogen hjælper det at tænke på inden man sover om natten, og så har de svaret næste morgen. Eller at tænke på det i badet. Jo mere du vænner din hjerne til at tænke i inspiration, jo mere vil den gøre det.
Hvad så hvis inspirationen bare ikke kommer
For mig kommer inspirationen ret nemt. Jeg kan nemt have flere samtaler i hovedet mellem karakterne, som jeg så får travlt med at skrive ned. Og jeg tror det er noget der kommer naturligt når man er begyndt at tænke i historier. Men nogle gange har jeg selvfølgelig også problemer med at finde inspiration til en bestemt scene eller en bestemt situation og mangler den helt rigtige problemløsning, og hvad gør man så?
Jeg har selv fire metoder:
- Den første er at stille hv spørgsmål, såsom ‘hvad så nu …’ ‘hvad nu hvis …’ ‘hvorfor gør x og x sådan …’, ‘hvem har haft indflydelse på min hovedperson liv’, ‘hvad nu hvis hun ikke gør det, men gør det modsatte’, ‘hvad kan der ske her som skubber til min hovedperson’ osv. osv.
- Skrivekurser. Jeg går næsten altid i inspirations-mode, når jeg høre andre snakke om det at skrive. Det er som om det åbner min hjerne for inspirationen og jeg ender ofte med at mute skrivekurset og skynde mig hen til tasterne.
- Analysere andres historier. Jeg elsker at sidde og gætte med på hvad der sker, når jeg ser fjernsyn eller læser en bog. Nogengange lader jeg være for at lade mig overraske, men overordnet set har det været godt for min inspiration. Det har rykket den lidt længere end bare at gå med klichéerne. Man kan også lade sig direkte inspirere. Forstå mig ret man må og skal selvfølgelig ALDRIG kopiere. Det man kan gøre er, at se det som en inspirationskilde a la: ‘hvad nu hvis forfatteren i stedet havde gjort, sådan og sådan’. Altså man tilføjer sit eget, sin egen vinkel og tilføjer andre ideer som danner en hel anden historie. Grib de ting du selv synes kunne være mega fede at skrive om.
- Brainstorm. Altså sådan helt lavpraktisk på papir. Skriv ideer ned. Skriv ord ud fra de ideer og bliv ved. Se på det, kombiner og tænkt på det i din historiekontekst.
Men hvad så med ideerne?
Dagen blogpost var alt om at få inspirationen til at flyde i din krop. Ideerne er et helt blogindlæg for sig, hvis ikke flere. Er ideerne gode nok? Hvor mange ideer udgør en historie? osv. Men det kunne måske være det næste blogindlæg jeg laver?
Ingen kommentarer
Send en kommentar