søndag den 27. april 2014

Skrivetip - Skriv om det du brænder for

Det at skrive kan være en lang og sej kamp, derfor har du brug for alt den hjælp du kan få. Der er flere grunde til at skrive om det du er passioneret for:

1. Det er generelt nemmere at skrive om emner som du har en holdning til, og som du er passioneret omkring. Så chancen for at du gerne vil sætte dig ned og skrive om din passion er større end at skrive om noget du ikke er passioneret med. Altså får du produceret mere.

2. Når der er noget du er passioneret omkring eller brænder for så har du højst sandsynligt læst eller tænk meget over emnet, og det er en stor fordel når du skriver. Læsere vil altid gerne lære noget når de læser, og det vil du have nemmere ved at lære dem noget, hvis du har flere perspektiver på emnet i din bog.

3. Læserne kan mærke når du er begejstret gennem din tekst. Så de vil have nemmere ved at blive begejstret over noget du selv er. Og begejstrede læsere vil vi jo altid gerne have.

4. Vi som læser elsker at læse om en forfatter der har noget på hjertet, og du har nemmere ved at vise de store følelser hvis du skriver noget du brænder for.


Men husk at som udgangspunkt så vil læserne ikke ønske at læse din dagbogslidelser eller tekster til dig selv. De vil læse om tekster til dem. Du skal være personlig i dine tekster men ikke privat. Det er selvfølgelig med udgangspunkt i skønlitteratur alene, jeg mener og ikke en selvbiografi. Det er klart at de skal have det private over sig. Sagt på en anden måde, der vil vi have en karakter med personlighed og ikke have bedre vidende kommentarer fra dig som forfatter.

En karakter med personlighed får vi ved at du dykker dybt ned i dine egne følelser. Så dyb som du overhovedet kan komme. Hvordan var det da du var i sorg? Da du var vred over at din kæreste forlod dig? Da veninden sladrede bag din ryg, hvordan følte du dig forrådt? Hvad gjorde du? Hvad tænkte du? Hvad havde du lyst til men aldrig gjorde? Hvad stoppede dig fra at gøre det?

Det din karakter gennemlever tager altid udgangspunkt i hvordan du selv oplever det. Derfor er det virkelig også en dum ide at skrive for meget om sorg hvis du aldrig har mistet nogen. Noget der er MEGET tydeligt at mærke i bøger hvis læseren selv har mistet og forfatteren ikke har! Tro mig! Hvis du alligevel vil give det et forsøg, så research! Og be til at du har meget empati og menneske indsigt. I hvert fald så skal man passe på med at skøjte hen over de dybe følelser i livet, uden at forsøge at sætte sig ind i karakternes sted. Hvis du ikke gør, vil det afvise de læsere der har prøvet at være i situationen selv. Hvis alt andet slår fejl, og du bare skal have det med i din bog, så brug den sidste udvej: Tid. Zoom ud fra historien lige når f.eks. døden sker og vend tilbage til din karakter året efter. Så har du et bedre udgangspunkt for at relatere til din karakter igen.

Det er de helt dybe følelser der gør os mennesker interessante. Det er passionen der taler til læserne, om det så er passioneret vrede eller passioneret glæde. Hvis du har begge dele i din bog så er du godt kørende.

Tør at lave en liste over emner der virkelig begejstre dig og de emner der virkelig går dig på.

Vælg så de emner du brænder mest for og som du bare ikke kan slippe igen.
SHARE:

Ingen kommentarer

Tilføj en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig