Træd ind i labyrinten, hvor kun den stærkeste overlever - og den hurtigste undslipper.
Da Thomas vågner, kan han ikke huske andet end sit navn. Han er omringet af fremmede - drenge, som heller ikke kan huske noget fra før. Hver måned kommer der en ny til Lysningen- Ingen ved hvorfra. På den anden side af de høje stenmure, der omgiver det lille samfund, er der en uendelig og altid foranderlig labyrint. Den er drengenes eneste vej ud, men ingen er nogensinde kommet levende igennem den.
Den dystopiske The Maze Runner film henvender sig til en kæmpe aldersgruppe fra teens og ja helt op til bedstefar der elsker aktion film. Og det der er helt sikkert også flere drenge og mænd at finde i biografen end der er til Divergent og The Hunger Games filmene. Vi følger også en mandlig hovedperson og der er masser af aktion til at holde opmærksomheden fængslet til skærmen.
Visuelt synes jeg The Maze Runner har gjort et godt stykke arbejde, og jeg blev fuldstændig fanget af skærmen fra de første par minutter.
Jeg elsker deres casting valg, jeg synes de er helt perfekte i forhold til hvordan jeg havde forestillet mig dem. Jeg elsker især Newt og Thomas. Jeg er kun himmelhenrykt over at 2'eren også bliver filmatiseret, og så kort efter så at man har mulighed for at bruge de samme karakterer. 2'eren rammer biograferne i 2015.
I forhold til bogen så synes jeg at manuskript forfatteren har lavet nogle øv valg. Selvfølgelig kan der ikke være plads til hele handlingen og alle scenerne, men jeg bryder mig ikke om at de har lavet om på karakterne. Jeg synes de har gjort dem alt for meget sort og hvid frem for de skønne gråtonede karakterer der er at finde i bøgerne.
Hvis man ikke har læst bogen på forhånd, så er der også alt for mange plothuller i forhold til universet og det er jeg spændt på om de kan få rettet op på i de næste film. Filmens slutning er en af de gode eksempler hvor jeg helt klart foretrækker bogens slutning.
Ingen kommentarer
Send en kommentar