lørdag den 16. maj 2015

Enid

Som noget nyt kommer jeg til at køre en lille serie, med filmiske forfatter-portrætter. Dette er den anden i serien, første handlede om Ian Fleming: The man that would be bond.





 
Jeg har kort blogget om den her film før, da jeg lavede kort om film jeg har set indlæg, men det var næsten for kort til jeg sådan rigtig kunne gå ind i filmen kontra forfatteren.

Filmen er fra 2009 og er et portræt af Enid Blyton, forfatter til utallige børnebøger. 'De fem' i sig selv er jo nærmest en utallig bogserie. Jeg har slået et tal op der hedder 750 udgivelser - og det er jo sindssygt produktivt.

Derfor er det nok måske heller ikke så underligt at der bliver tegnet et portræt af Enid Blyton som en dårlig mor. Det er i hvert fald ikke et særligt fatterende billede der her bliver tegnet af forfatteren. Der bliver tegnet to meget tydelige billeder. Et af Enid Blyton privat og et af Enid Blytons image. Hvilket er to meget forskellige billeder. Hun vises med en lidt barnlig tilgang til hendes liv, hvilket måske er blevet set ud fra at hendes karakterer i bøgerne aldrig udvikler sig. De fem foregår over mange somre men børnene synes aldrig at blive ældre af sind, og aldrig nogensinde at nå den hormonelle alder.





Er filmen så det rigtige billede? Det er jo tydeligt at Enid Blyton var en viljestærk kvinde der gik efter det hun ville have. Hun var yderst produktiv og har tilsyneladende elsket det hun lavede betingelsesløst. Hun var derudover utrolig god til at markedsføre sig selv, så jeg fandt umiddelbart billedet meget troværdigt første gang jeg så filmen.

Filmens faktualitet er i hvert fald rigtig når det kommer til den historiske periode, og menneskerne i sit liv. Det var rigtig at Enid var gift to gange og fik to børn. Disse to børn har dog forskellige meninger om deres mor i eftermælet. I morgen synes at mindes moderen som "arrogant, insecure, pretentious, very skilled at putting difficult or unpleasant things out of her mind, and without a trace of maternal instinct." Hvorimod Gillian har sagt: "I was very close to my mother, and talked with her freely from early childhood."

Mit største problem med filmen er umiddelbart at Enid Blyton bliver tegnet meget ensporet. Måske var hun ikke en god mor, men - og hvad så? Det er der vel nogen af os der ikke kommer til at være. Jeg ville ønske der havde været støre fokus på det hun gjorde for rigtig, rigtig mange andres børn verden over. Hun gav dem en verden at flygte hen i, at finde trykhed og styrke. Jeg ville have ønsket, fra et feministisk synspunkt, at de havde fokuseret på hvor meget hun rent faktisk fik opnået i en meget mandepræget verden.

SHARE:

4 kommentarer

  1. Jeg har faktisk aldrig hørt om filmen før, men jeg har lyst til at se den, udelukkende fordi den har Helena Bonham Carter i hovedrollen. Simpelthen en af verdens mest fantastiske skuespillerinder, i mine øjne (:

    // www.moonlitmadness.dk

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg stødte også på den ved en tilfældighed. Ja enig, Helena Bonham Carter er virkelig en fantastisk skuespiller, hun spiller så mange forskellige roller og dem alle spiller hun med stor overbevisning.

      Slet
  2. Den gad jeg godt se. Jeg har læst et par Blyton-bøger (dog aldrig 'De 5'), og de var faktisk smadderfine og sjove. Forfatteren bag aner jeg dog intet om.

    Vinklen lyder dog meget typisk for den type film. Moderrollen (eller fraværet af den) er oplagt at fokusere på, men jeg synes bare, det er alt for let. For nemt. Og det siger ikke så meget om forfattervirket eller livet som en helhed. Jeg forstår ikke helt, hvordan det vigtigste i en så produktiv kvindes liv, skal være hendes moderrolle – eller fx. i Austens tilfælde det manglende ægteskab. Det virker ofte som om, man perspektiverer filmen til et eller andet fjollet husmorideal.

    Men for kostumerne, for skuespillerne og for lidt sparsom information om forfatterens liv – så gad jeg godt se denne film!

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, det er alt for nemt bare at klistre INGEN børn og UGIFT hen over et kvindeligt portræt, og jeg er ret sikker på at man ikke havde gjort det ved et mandeligt. Det er til at blive ret så meget idiot over.
      Men ja af de tre årsager du selv nævner til sidst, så er den værd at se.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig