mandag den 24. august 2015

Litterære kogebøger

 


 

 

Yes, det er faktisk en ting, og det er ovenikøbet en ting som jeg ikke ejer en økonomisk ryggrad overfor. Jeg elsker når man udvider litteraturen på alle mulige tænkelige måder, f.eks. med en filmatisering, men især også ting som man kan eje - ting som smykker eller andre genstande som bliver nævnt i bøger.

Derfor er jeg også ret vild med ideen om en opskriftsbog med opskrifter på mad der bliver nævnt i bøger. Jeg er ret fascineret af at der har siddet en og fundet ud af hvordan f.eks. en butterbeer fra Harry Potter skal smage. For mig er de litterære kogebøger lidt som at kombinere to af mine interesser - den boglige- og madlavningsinteressen.







Mange afde her bøger indeholder dog flere opskrifter end der er nævnt i de originale bøger, men opskrifterne falder meget godt i tråd med bøgernes stemning og det er jeg ret begejstret for. På min Kindle har jeg bl.a. 'The unofficial Harry Potter cookbook' og 'The official Narnia cookbook' (ikke at der findes nogle officielle). Men jeg har også et par bøger hvor der er samlet flere forskellige opskrifter ud fra diverse YA udgivelser udgivet af Christy Dorrity.






I fysisk udgave har jeg Dinner with Mr. Darcy og Desperate Housewives kogebogen (det er dog ikke ligefrem en bog sidstnævnte bygger på, men et manuscript er vel også en slags litteratur).

Jeg synes det er vildt underholdende at bladre igennem og kigge på, men ærligt så har jeg ikke prøvet nogen som helst af opskrifterne endnu. (Jo et par stykker i Dinner with Mr. Darcy) For jeg kunne godt forstille mig at jeg ville blive skuffet - da jeg f.eks. smagte en butterbeer for første gang var den ikke nær så god som jeg forestillede mig den under læsningen.








Alligevel ser ret mange af retterne utrolig lækre ud, så jeg vil rigtig gerne prøve dem på et tidspunkt.
Men det er lidt en sjov ting det der med at udvide det litterære og bringe det ud over fantasien, og hjem i sit køkken, eller i et smykke, som jeg bare er fascineret af. Da jeg lavede opskrifter fra Dinner with Mr. Darcy synes jeg da også det på en eller anden måde gav en ny ekstra oplevelse, på en eller andet underlig måde. Hvilket selvfølgelig overhovedet ikke kan stå mål med læsningen af bogen, men det er bare så super hyggeligt på en eller anden måde.


Har du nogle litterære kogebøger stående? Hvad synes du om ideén?
SHARE:

2 kommentarer

  1. Det har jeg desværre ikke - selvom jeg burde, når nu jeg også blogger om mad :-)
    Måske er jeg lidt bange for, at mange af kogebøgerne mere er en sjov gimmick end gennemarbejdede værker, men det er en ren fordom for min side - jeg har ikke gennemprøvet den.

    Sig endelig til, hvis der er en eller flere, du kan anbefale :-)

    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Præcis, jeg har også været lidt bange for gimmick delen, men jeg synes nogle af dem kan man godt gennemskue om de er eller ikke er. Dinner with mr. Darcy virker meget god synes jeg. Men ja det var jo næsten noget du skulle se på også, bøger og mad kombinationen, det var i hvert fald det der tiltrak mig helt vildt. Men som sagt så har jeg så ikke fået lavet så meget fra dem endnu.

      Slet

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig