onsdag den 30. november 2016

Status november 2016




Jeg troede ikke at jeg ville få læst så meget i november fordi jeg brugte en del tid på at skrive også (Nanowrimo - som jeg fuldførte, yay!), men det gik nu faktisk bedre end jeg havde forventet. Seks bøger blev det til i alt. Hvilket betyder jeg skal nå at læse 10 bøger i december hvis jeg skal nå min goodreads-læseudfordring, men det er jeg ret fortrøstningsfuld omkring. Jeg er allerede langt i en tre bøger jeg er i gang med at læse.


Månedens læsning:

Hvis jeg var din pige af Meredith Russo
Vi andre bor her bare af Patrick Ness
Bare en nat #2,5 af Gayle Forman
100 dage af Lotte Kaa Andersen
Anne fra Grønnebakken af L.M. Montgomery
Sjælens pris #3 af Haidi Wigger Klaris



Månedens bedste læsning:
Vi andre bor her bare af Patrick Ness


Månedens mest skuffende læsning:
Bare en nat af Gayle Forman – mere fordi det føltes som too little too late.


Månedens smukkeste coverdesign:
Jeg synes egentligt at de alle formår at ramme deres målgruppe hver især, men jeg har nok et ekstra godt øje til: Vi andre bor her bare. Faktisk kan jeg bedre lide det andet bogcoverdesign der er lavet til det, men jeg synes stadig den her er ret god.


Månedens mindst tiltalende coverdesign:
Igen er der ikke som sådan nogen dårlige bogcovers i den her stak. Men hvis jeg skal vælge, så var det 'Hvis jeg var din pige' der tiltalte mig mindst - men måske det også har noget med at gøre at jeg typisk ikke læser så mange af den type bøger.


Månedens anmeldelser:
Måske en dag
Oprørende
De 7 synder
En krusedulle om dagen


Månedens tv-serie/film indlæg:
This Beautiful Fantastic


Månedens kogebogsanmeldelse:
Majas desserter


Månedens skrivetips:
Skrivesøndagene bragte jeg i stedet for skrivetip nogle update på hvordan det er gået under Nanowrimo – samt nogle reflektioner:
SHARE:

tirsdag den 29. november 2016

En krusedulle om dagen





En krusedulle om dagen

Forfatter/Illustrator: Chris Riddel
Målgruppe: Alle
Genre: Faglitteratur/opgavebog
Udgiver: Høst og søn


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret



Chris Riddell er sådan en virkelig dygtig illustrator. Jeg elsker hans stil der både er sjov, skør, finurlig, eventyrlig og forunderlig på en og samme tid. Han har blandt andet illustreret for Neil Gaiman, hvilket jeg finder et ret godt match, da Neil Gaiman kan det med sproget som Chris Riddell formår med hans illustrationer.

I den her bog skal du selv tegne eller lave en krusedulle om dagen. Hver dag i et helt år. Der er tomme felter blandt Riddells egne illustrationer.

Jeg sidder tit og laver kruseduller når jeg er til møde eller på kursus. Jeg tror det er en grafiker ting – at man indlærer bedst sådan. MEN jeg kan ikke tegne. Altså virkelig ikke tegne. Men jeg kan da lave kruseduller. Og mine kruseduller vil komme i et virkelig godt selskab i den her bog. Det bedste ved det hele er at Riddell kommer med forslag og laver deltegninger og der er også illustrationer der skal farvelægges. Så det virkede ikke så frygtindgydende da jeg først kom i gang. (Ja jeg har snydt lidt selvom bogen først starter til 1. januar). Ideerne til opgaverne starter i de små (som at tegne skyer) og de bliver mere og mere ambitiøse som dagene går.

Bogen er en oplagt gaveide, især til personer man ikke helt ved hvad man skal give. Den helt ideelle værtindegave, mandelgave eller adventsgave.

Jeg har selv fået en anden sjov ide jeg har tænkt mig at bruge bogen til, og som man gerne må kopiere hvis man selv er glad for at skrive. Jeg tænker nemlig at illustrationerne kunne fungerer vanvittig godt som inspiration til at skrive sig varm. En skriveøvelse hver dag. Skriv løs om illustrationen i fem minutter. For hold da op sikke de illustrationer dog kan sætte fantasien igang. Det er jo lige til at blive inspireret af.



SHARE:

mandag den 28. november 2016

De 7 synder







De 7 synder

Forfatter: K.L. Berger
Standalone
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Dreamlitt

Tak til Dreamlitt og Katja for anmeldereksemplaret

Teenageren Kane opdager først, hvilke kræfter han bærer på, da han bliver suget ud af sin kedelige gymnasieverden og ind i et magisk univers, der er på randen af undergang. Med hjælp fra magikeren Aisha må han opfylde en ældgammel profeti, finde og besejre de syv synder og vælte mørkets konge af tronen. Men undervejs må Kane sande, at den største fjende ikke altid kommer udefra. Og er han villig til at ofre det eneste, der er mere værd end livet selv?


Åhh.. hvor har jeg gruet for at skrive den her anmeldelse, for forfatteren til bogen er tidligere blogger som jeg har fulgt i en del år og jeg vil så vanvittig gerne støtte op om hende. Og hvad skete der så .. bogen var ikke noget for mig. Øv. 

Måske havde jeg bare for høje forventninger for det skal siges at det her er en ganske udmærket debut. Den har bare nogle ting som lidt var dealbreakers for mig. Det er egentlig typisk ting som debutanter falder i og det skal siges at det gør jeg også selv når jeg skriver. Det er den der troværdighed. Den går man ofte på kompromis med fordi man skal have handlingen til at passe ind som man havde tænkt det. F.eks. er der et sted hvor hovedpersonen får mulighed for at se om de savner ham derhjemme og det var lidt en flad fornemmelse for det var en meget pæn samtale vi fik i stedet for total kaos og det følelseshelvede man havde forventet – og det sjove er at det ville have klædt historien, i det her tilfælde, at man som læser havde mærket omkostningerne af hovedpersonens handlinger. Mit største issue var imidlertid den der som mange ynder at bruge i litteratur: at skrive at en eller flere af karakterne ikke kan lyve og det forstår jeg ikke hvorfor forfattere vælger at bruge den for den slår fejl HVER gang – de ender altid med at lyve på et eller andet tidspunkt. Det er for indgroet det der med løgne.

Se nu ender jeg alligevel med en lang anmeldelse om hvad jeg synes er galt med bogen, men det er mest fordi jeg gerne vil forklare hvorfor den ikke virkede for mig. Rigtig mange er vilde med bogen og Katja skriver godt og hun har en dejlig fantasi og personligt glæder jeg mig til at læse mere fra hendes hånd.





SHARE:

lørdag den 26. november 2016

Bøger fået siden sidst #15




Siden sidst, er det faktisk ikke helt, da det her er bøger jeg fik ind af døren før bogforum. Blandt dem er der én bog jeg er særlig lykkelig over endelig at få tilføjet min samling. Det er som om at min bogsamling blev en lille smule mere komplet med den her bog. Det er selvfølgelig Ringenes Herre bogen – hør hvorfor og se hvad jeg ellers har fået ind af døren i videoen herunder.

Ellers så har jeg faktisk fået købt julebøger til min julesæson læsning. Jeg havde lovet mig selv ikke at købe flere bøger inden jul, men så var der black Friday i går, og hvad købte jeg tror I ... yay.. bøger og kjoler. :0) Jeg fik også købt et par julegaver til dem der kunne finde ud af at give mig en ønskeseddel i god tid. Og et par julegaver jeg håber bringer lykke hos dem der ikke gav mig en ønskeseddel.

Åh ja, julen er lige om hjørnet - det er faktisk allerede i morgen der er første advent. Så I dag må jeg hellere se at få lavet den adventskrans.





SHARE:

fredag den 25. november 2016

This Beautiful Fantastic






Tak til Tellerup for sponsorartet af filmen


'This Beautiful Fantastic' portrætterer en ung pige, Bella Brown, der som spæd var blevet efterladt i en park. Vi følge hende nu som en ung kvinde der drømmer om at være forfatter, arbejder som bibliotekar og kæmper med en frygt for natur og OCD. Så altså lige en film efter en bogelskers hjerte, tænkte jeg. Og jeg var lidt spændt på om den kunne leve op til de forventninger fordi jeg ikke på forhånd havde hørt så meget om filmen.

Jeg tog mig selv i at sidde og smile fjollet under hele filmen. Den er dejlig skør og sjov, men samtidig har den virkelig også mange skønne og smukke budskaber. Og så var den faktisk ret hjertelig.








OCD'en bliver ikke vist indefra, så vi får ikke rigtig indblik i hvor stor kamp det må være for hende. Vi ser det i stedet udefra. Vi ser det komiske i det, fra naboens synspunkt og vi ser hvordan det gør hende akavet i sine omgivelser. Men det er faktisk en meget forfriskende vinkel - for det er jo lige netop sådan omverdenen ser det. Bella kommer i filmen ind i en anderledes healingsprocess, der er smuk og underholdende.

Skuespillerne gjorde det ret overbevisende og jeg synes især Jessica Brown Findlay gjorde et fantastisk stykke arbejde (hun er bl.a. kendt for Lady Sybil fra Downton Abbey) og jeg nød simpelthen gensynet med Anna Chancellor (Pride and Prejudice) - hun er simpelthen med i alt for få film. (Måske fordi hun mest laver serier)

Jeg tror især jeg nød historien fordi den var så anderledes. At den ikke fulgte de traditionelle veje der bruges i film - den virkede på mange måder mere virkelighedstro end det. Så alt i alt en rigtig hyggelig film der efterlod mig i et dejligt humør.



Filmen kan købes eller lejes på Itunes, Viaplay, SF Anytime, Blockbuster, Google Play, Microsoft Video (X Box) og Plejmo.
SHARE:

onsdag den 23. november 2016

Majas desserter





Majas desserter er ikke kun bogen til den glade dessertamatør, der elsker enkle, overkommelige desserter. Der indgår bevidst meget få ingredienser i hver opskrift, så tilberedningen bliver enkel og overkommelig. Det er også bogen til den mere ambitiøse dessertnørd. Her er opskrifter på is, mousser, cremer, ganacher, geléer, tærter, kager og knas, som du ikke kan leve uden. Bogen har også masser af tips og tricks til smarte teknikker og uundværligt grej.
Majas desserter er en vanvittig lækker dessert kogebog. Den er noget så visuel smuk og så er den fyldt med kager som det bare kribler i fingrene at lave. Da jeg skulle vælge mine tre obligatoriske opskrifter der skulle prøves så var valget svært fordi jeg gerne ville prøve det hele.

Jeg har længe fulgt Maja Vases blog og jeg har nogle stykker af hendes andre kogebøger, og jeg synes efterhånden godt at man snart kan kalde hende Danmarks dessert dronning. For hvor laver hun da bare smukke, smukke kager og som ikke mindst også smager fantastisk. Hun er utrolig kreativ og virkelig dygtig til det hun laver altså. Jeg kan ikke komme på andre danskere jeg hellere vil have til at bage mig en kage – måske Mette Blomsterberg, men forskellen på de to er at Blomsterberg arbejder i det klassiske og Maja Vase har fingeren på pulsen med hvad der er nyt.

Så sent som i går så jeg på histogram at Maja Vase havde lavet en af de type kager (naked cake) der ligenu hitter i blogsfæren og hun har lovet at dele opskriften. Og jeg GLÆDER mig sådan til hun ligger den ud. Jeg ved bare at jeg kommer til at sidde og trykke opdater på hendes blog nu – flere gange i løbet af de næste par dage.
Men det var hendes nye bog jeg skulle snakke om, før jeg fortaber mig i at forklare jer hvor meget jeg elsker Maja Vases kagekunst. Og bogen er intet mindre fantastisk. Det er blevet en ny favorit. De opskrifter jeg har prøvet smager fantastisk – jeg tog mig lige muligheden til at smage den ’nyeste’ chokoladetype Dulcey (– lidt til den søde siden var den, efter min mening hvis nogen var interesseret, så skal jeg nok lige give den et puf syre fremadrettet) Jeg plejer ikke at have noget imod at mine kogebøger bliver griset til, men den her er jeg meget ør omkring, for den er så flot. Altså virkelig.









Ja det eneste minus er at jeg simpelthen ikke formår at få lavet så smukke kager som Maja Vase. (Og det er jo faktisk ikke noget minus) Hun er bare så dygtig til det der. Der er virkelig en smuk minimalistisk sirlighed over det som bare virkelig er flot. Nu var jeg heller ikke så god til at pynte kagerne – herhjemme bliver de spist så snart de kan spises, altså er det svært at vente på at jeg pynter. Men de smagte himmelsk!

De to tærter lavede jeg til vores afternoon tea – karamelkonfektkage og mælkechokoladetærten. Brownien bagede jeg til en kold novemberdag hvor jeg fejrede at det gik forrygende med nanowrimo. De to tærter jeg prøvede gjorde sig i øvrigt SKØNT til is. Mumz.

Maja Vase kalder kogebogen for hendes kærlighedserklæring til desserter – det er virkelig noget af en kærlighedserklæring. Det er lige før den er på linje med Mr. Darcys kærlighedserklæring til Elizabeth Bennet. Hold da op. Smuk, smuk og vanvittig smuk er den.


SHARE:

tirsdag den 22. november 2016

Sæsonlæsning - jul

Sæsonlæsning er en ny serie, hvor jeg skriver lidt om hvad sæsonlæsning betyder for mig, anbefaler bøger og skriver hvad jeg kunne tænke mig at læse. 



Jul! Jeg er pjattet med jul. Jeg elsker alt ved den. At købe gave til andre, hygge om andre, brænde et utal af stearinlys, bage småkager og andre julelækkerier. Så jul for mig betyder også julefilm og julelæsning. Jo mere julestemning der er at finde i bøgerne jo bedre. Et år ratede jeg sågar mine julelæsning på to måder, et stjernesystem som sædvanlig og et snefnugsystem der skulle rate julestemningen i bogen.

Jeg lavede sidste år en top ti NA/YA julebogsliste, og den kan du finde lige her. Dem anbefaler jeg hvis du har det på samme måde som mig og ikke kan få nok at julestemning, juleromaner og familiehygge i dine bøger til juletid.

I år er ingen undtagelse – men hvor er det svært på forhånd at vide hvilke bøger der rummer mest julestemning. Når jeg skriver julestemning, så mener jeg alle mulige og umulige detaljer omkring jul. Alt ligefra beskrivelser af varm chokolade med pebermynte stokke til en beskrivelse af juletræs-pyntning i familien. 




En bog/historie (historie da den findes i et utal af variationer og filmatiseringer) der er indbegrebet af jul er selvfølgelig Dickens ’A Christmas Carol’ – den er fantastisk og det er nærmest ingen jul uden den historie i et eller andet format.

Jeg har tradition tro (ingen jul uden en masse traditioner vel) samlet en lille stak julede bøger til årets jule sæsonlæsning. Jeg ved ikke om jeg når dem alle men jeg synes det er rart at have et lille udvalg. At de er forskellige er et bevidst valg. 




Jeg har valgt en klassikker ’The nut cracker’, fordi jeg tror at juleklassikkere der har ramt så mange andre gennem tiden må været et godt bud på den optimale julehistorie. ’Greenglass House’ lyder finurlig og fantasifuld og skrevet til børn – så det kan da kun blive et fantastisk juleeventyr. 





’Winter Wonderland’ er i kategorien jule-chick-lit, så jeg regner med at den er fyldt med en kærlighed og snefnug. ’What light’ er den eneste 2016 udgave jeg har valgt og så er det en YA der handler om en familie der har en christmas farm – what’s not to like. Jeg har valgt den fremfor den ellers mere hypede ’ The Twelve Days of Dash and Lily’ da jeg faktisk ikke rigtig synes om ’ Dash & Lily's Book of Dares’ og i en anmeldelse har jeg læst at den nye bog har lidt nogle af de samme issues jeg ikke brød mig om ved den første bog.

Desuden har jeg Lori Wildes ’I’ll be home for Christmas’ og ’The Bridge’ af Karen Kingsbury til at ligge på min mofibo bogreol hvis nu jeg skulle være på farten. Jeg overvejer også kraftigt endelig at få læst ’Little Women’ af Louisa May Alcott i år, men det er en lidt større sag at gå i gang med, men den skulle indeholde nogle skønne julede scener.



Det er min julelæsningsanbefaling og julelæsningsliste. Er du til juletema-læsning?

SHARE:

søndag den 20. november 2016

Nanowrimo 2016 - En lille skriveupdate #2



Jeg var foran indtil bogforum (ikke med meget men med nok til jeg ikke blev stresset over at nå det) og efter bogforum var jeg ret så meget bagefter. Knap to dage faktisk. Så nu kæmper jeg med at indhente, men det går faktisk ganske godt. I love Nanowrimo!

I starten af nanowrimo skrev jeg det her indlæg hvor der var nogle ting der begyndte at gå lidt op for mig. Blandt andet at jeg gjorde det med at skrive meget svære for mig selv end det har vist sig at være.

Noget andet jeg har fundet ud af er, at jeg faktisk helst ikke skal læse andres bøger før jeg selv har skrevet mit. Jeg havde godt hørt at det var et problem for nogen at skrive samtidig med at de læser bøger. Nogen gør det slet ikke imens at første kladde skrives. Jeg mener. Helt ærligt. Jeg kan læse og holde styr på op til 6-7 bøger jeg læser af gangen. Måske mere. Jeg tror aldrig jeg er nået over syv, men det var ikke fordi historierne forviklede sig ind i hinanden. Det er mere behovet for at få færdiggjort noget.

Men jeg har oplevet i nanowrimo at jeg skal skrive først på dagen og før jeg læser noget som helst andet. For det fungerer bare. Historien flyder bare fra mig og det er herligt. Hvis ikke jeg gør sådan, virker det til at min egen historie er nålen i høstakken som der skal ledes efter og som oftest aldrig findes. I hvert fald ikke før man giver op.

Mærkeligt nok så er det nemmere at skrive senere på dagen når jeg først har skrevet om morgenen, også selvom jeg har læst andres ord imellem tiden. Det er langt nemmere at finde ind til min historie igen på den måde.

Jeg oplever også at når jeg starter morgnen med at skrive, så er der en hel anden ro på resten af dagen. Der er mere ro i mit hoved forstået på den måde at jeg ikke hverken stresser over ting jeg skal nå (altså tænker mere over det hele tiden i stedet for at gøre det) og historier kværner ikke rigtig løs i mit hoved, de har ligesom fået deres tid. Så altså må det betyde at jeg er mest velfungerende når jeg skriver om morgnen? Hmm ..  interessant. :0)

Noget andet jeg oplever til min store glæde er at historien bare kommer til mig. Jeg skal ikke sidde og finde ud af det og plotte mig frem til det. Det hele kommer ligesom bare af sig selv, men selvfølgelig kun halvt færdigt. Efter dette nanowrimo skal jeg redigere en masse og skrive en masse om.






SHARE:

fredag den 18. november 2016

Bogforum 2016 del 4 – Søndag og vlog over hvad jeg fik med hjem





Søndag stod jeg tidligt op. Jeg troede jeg kunne være smart at være en af de første der kunne stå i kø til Don Rosa, men huha nej det var da ikke muligt. Så skulle jeg have været stået op kl. 5 og i øvrigt have vidst at der var nummeret kø. Øvøv. Jeg fik et billede af hvor han tegner. Jeg måtte ikke komme tættere på, sagde en bodyguard type. 







Søndagen brugte jeg faktisk ellers bare på at snakke med søde mennesker, bogbloggere, forfattere og forlag. Og ellers drysse lidt rund og se lidt her og lidt der. Søndag var en kort dag. Det er altid så sørgmodigt at vi bliver nødt til at tage så tidligt hjem, men det er heller ikke fair for sønnike hvis vi blev alt for længe. Det tager jo alligevel noget tid at komme hjem for os. Så vi tog hjem efter en lille kaffesnak med Nanna Foss. 









Så en forholdsvis kort søndag, men jeg fik snakket med dejlige mennesker og jeg fik nogle flere bøger med hjem. I videoen kan du se mig ævle om hele min bogforumhaul, hvis du skulle have lyst. Ellers er det alle bøgerne på billedet øverst i indlægget.







SHARE:

torsdag den 17. november 2016

Bogforum 2016 del 3 – Lørdag, YA event, DBBA pris og backstage hos Tellerup


Min lørdag var fyldt med en masse skønne arrangementer. Som det første var vi en flok bogbloggere der var inviteret til et YA event, hvor vi fik morgenmad og lov til at opleve Ronnie Andersen, Meredith Russo og Patrick Ness helt tæt på. Arrangementet var helt fantastisk (går i dybden med det om lidt) og jeg skylder en stor tak til Gyldendal, Lindhardt & Ringhof og Rosinante & co. for invitationen. Super fedt arrangement, tuuusind tak!! 

 




På bordet da vi ankom til eventet lagde der en gave fra Rosinante & co., en notesbog og to af danske Ronnie Andersens bøger Komatøs og Autopilot som begge har vundet en pris. Amanda fra Rosinante & co. interviewede Ronnie Andersen, mens vi andre lyttede opmærksomt og fik skyllet lidt morgenmad ned. Ronnie fortalte blandt andet at han altid tog udgangspunkt i sit eget liv i sine bøger. Han fortalte lidt om hans store ego (ja han var mega underholdende, hvis i skulle være i tvivl) og om at han ikke brød sig om autoriteter så derfor giver han altid mulighed for frifortolkning i sine bøger. Super spændende interview og jeg havde bestemt lyst til at læse hans bøger lige der på stedet. Ronnie havde selv en bog med, bogen med den korte titel: 6. Den havde han signeret på forhånd og jeg var dybt imponeret over at han kunne forbinde vores navne med vores blog.







Herefter gik Meredith Russo og Patrick Ness på, med Kathrine fra Bibliotekat som interviewer. Og sikke dog en fantastisk og ikke mindst inspirerende samtale. Hold da op. Kathrine ledte dem ind på emner som forskelligheder (diversitet i litteratur) og Patrick Ness havde virkelig nogle skønne budskaber der. Blandt andet hvor lidt litteratur ofte afspejlede sig hvad der sker i virkeligheden – lige der foran os. At Trump-tiden helt sikkert vil afgive en masse god litteratur (loved that one). At Ya litteraturen faktisk var en af de målgrupper hvor der var mulighed for virkelig at få dybde på. Meredith Russo var også en drøm at høre på, det er virkelig stærkt gået at hun har besluttet sig for at skrive en bog i alle genren med transeksualitet og så ren faktisk at gøre det! Ligenu skriver hun magisk realisme. Mega stærkt gået. Hun er så sej. 





 


Jeg fik lige et par ekstra ting med fra signeringen af deres bøger. Blandt andet fik jeg spurgt Patrick Ness om symbolikken i den anden historie kontra noget jeg havde set i slutningen af ’Syv minutter i midnat’ – det skal jeg nok lade være med at spoile om, men det var virkelig fedt at få hans syn på noget mig og min mand havde diskuteret aftenen forinden.

Meredith er virkelig også en forfatter efter mit hjerte – jeg sagde tak til hende for at have skrevet om sådan en vigtig tematik, hvortil hun svarer at hun håbede jeg nød historien for historien var vigtigst. Og det er fedt! For det er jeg helt enig med hende i og det er lige netop årsagen til jeg holder så meget af hendes bog - ingen morale må fylde og kvæle læseren. Nej, historien først og fremmest. Jeg elsker at det er en historie med transseksualitet og ikke en historie om transseksualitet. Giver det mening? Ellers så uddyber jeg i min anmeldelse af ’Hvis jeg var din pige’. I hvert fald synes jeg at budskabet er størst når det bliver behandlet som en naturlig ting frem for en ting læserne skal have ’presset’ ned over hovedet.






Efter signeringen fik jeg et par goodie bags fra henholdsvis Gyldendal og Lindhardt og Ringhof. Jeg viser dem i del 4 i en video hvor jeg ’unboxer’ dem, men ellers kan I se indholdet her. Den kop der ... <3









Okay, jeg fornemmer at den her blogpost skal gå lidt stærkere, vi er trods alt først nået til kl. 11 om lørdagen. Nå, men derefter var jeg ovre og hilse på Arnold Busck som havde inviteret og som gav mig en goodiebag. Tusind tak! Jeg fik i den forbindelse også lige signeret fire af mine bøger af Lucinda Riley. Hun er virkelig sød. Hun fortalte med et grin at hun engang var kommet til at underskrive et kort til sin søn som Lucinda Riley og ikke Mommy. :0)




Derefter hørte jeg noget mere Patrick Ness. Mødte flere skønne mennesker på min vej. Det vrimlede jo med bogbloggere – fantastisk! Et skønt folkefærd. Dejligt at være en del af. Lige efter var jeg ovre og høre om hvem der vandt Carlsens store romankonkurrence. Det gjorde Kristina Aamand med ’For enden af din pegefinger’ som Carlsen var så sød at give mig med hjem. 





Jeg fik tid til at være lidt sammen med min familie indtil det var tid til Plusbogs overrækkelse af DBBA til årets bogblogger. Når man stod der og hørte på det de udvalgte efter, gør det en ret stolt at være bogblogger og ikke mindst være en af de 16 der var udvalgt og nomineret til prisen. Vinderen blev Rikke fra Paperback Castles. Så velfortjent! Stort tillykke til Rikke. Og tusind tak til Plusbog for at anerkende bogblogger miljøet. Mere fra overrækkelsen kan ses i videoen nedenunder. Der kan i blandt andet høre hvorfor de valgte Rikke ud af de nominerede.





Herefter nåede jeg at klone mig selv en smule for jeg fik hørt lidt af både Lotte Kaa Andersen og Leonora Christina Skov. I sidstnævnte var virkelig vildt inspirerende for en der selv skriver. I kan se lidt i videoen herunder.









Så blev det tid til at møde Tellerups forfattere i baglokalet. Det var vildt hyggeligt. Men alt for kort, for jeg måtte skynde mig fordi mine forældre skulle til toget, men jeg fik lige en signering fra Boris. Jeg fik hyggesnakket lidt mere med Sus fra Sus bogblog. Hun er så sød og har sådan en god smag i fantasy. Og Tellerup var så søde at give os alle en goodiebag med hjem, hvori der lagde den første bog i Throne of Glass serien af Sarah J. Maas – der endelig er udkommet på dansk – high five til Nanna Foss. Tak for arrangementet til Tellerup.







I videoen er et par klip fra dagen. Jeg ville ønske jeg havde filmet noget mere, men det er svært nogle gange at huske at tage video også og billeder og være tilstede og lige stikke sønnike en sutteflaske. :0)

SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig