Jeg har længe tænkt over, hvor meget tid jeg bruger på at læse kontra på at skrive. Jeg bliver væsentlig mere tid på at læse i tiden, eller i de sidste par år. Men ironisk nok, så holder jeg faktisk meget, meget mere af at skrive mine egne historier frem for at læse andres. Det er bare ikke nær så forpligtende eller tidskrævende lige at samle en bog og op læse. Og inspirationen skal også gerne ramme før man får den der fantastiske susende fornemmelse, som man ikke kan få bare ved at læse en bog.
At blive opslugt af en historie er nemmere når man læser. Det er på mange måder et quick fix. At blive opslugt af min egen historie kræver mere tid, men det er den største fornøjelse at fortælle sig selv den type historie som man bare elsker. Man har fuldstændig kontrol og man kan skabe lige præcis dén scene som man vil elske. For når man læser så er man nogle gange heldig at læse en scene hvor man bare elsker alt ved den, men chancen for at man bare elsker alt ved bogen er ikke særlig sandsynlig. Det er meget mere sandsynligt når man selv skriver.
Hvor vil jeg så hen med alle disse tanker. Jo, jeg skal nok bare blive bedre til at huske mig selv på, at den susende fornemmelse kommer på et tidspunkt. At quick fixes er gode, og også skal have plads. Men at det kunne være fantastisk rent faktisk at skrive sin egen historie, hvor man bare kan give den gas, og fortælle sig selv en historie man bare fuldstændig elsker.
Opfordring til mig selv og til jer er hermed givet videre.
Ingen kommentarer
Send en kommentar