lørdag den 17. august 2013

Inferno anmeldelse

Inferno


Forfatter: Dan Brown
Serie: Robert Langdon #4
Originalsprog: Engelsk
Genre: Krimi
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Hr. Ferdinand















Bogen handler om symbolforskeren Robert Langdon, der trækkes ind i en dramatisk verden, omhandlende et af historiens mest mystiske, mørkeste og mest spændende litterære værker; Dantes Inferno. Robert befinder sig pludselig dybt i den klassiske kunsts hemmeligheder og i den avancerede videnskab og her får han brug for al´ den viden han har om koder og symboler for, at kunne hamle op med en uhyggelig modstander, inden verden vil være forandret for altid.

Som altid så synes jeg alle Dan Browns bøger kan opsummeres med denne linje:
Utrolig interessant emne, utrolig forudsigelig.

Er det bare mig eller er hans bøger ikke altid ret nemme at forudsige? Måske er det fordi det første jeg spørger mig selv inden jeg læser hans bøger er, hvem har han ikke prøvet at gøre til forræder? Og andre spørgsmål i den dur.

Jeg er stadig absolut mest vild med hans to første bøger i Robert Langdon serien. Jeg elskede hans jagt efter spor, hans roden i koder og symboler og det synes jeg ikke rigtig der har været nok af i de sidste par bøger. Til gengæld er vi altid garanteret et meget tankevækkende emne. Der er ingen tvivl om at Dan Brown har gennemtænkt historien fra ende til anden. Inferno er ingen undtagelse.

Jeg savner at Robert Langdon ikke udvikler sig mere end han gør. Han er stort set den samme gennem alle fire bøger. Han er stadig ungkarlen med sit Micky Mouse ur, også selvom han bliver ældre og ældre. På den anden side er det også det der er rart ved ham, man kan altid regne med ham.

På trods af forudsigeligheden så var jeg dog underholdt gennem hele bogen. Der er masser af aktion og masser af opdagelser at gøre. Og selvom jeg ikke troede vi ville få en fjerde bog med Robert Langdon, så håber jeg alligevel på en femte.
SHARE:

fredag den 16. august 2013

The Notebook review

The Notebook


Forfatter: Nicholas Sparks
Genre: Romance realisme
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Sphere

Bogen er også en filmatisering under samme navn, med Ryan Gosling i hovedrollen.














"Somewhere," muses Noah Calhoun, while sitting on his porch in the moonight, "there were people making love." The Notebook, a Southern-fried story of love-lost-and-found-again, revolves around a single time-honored romantic dilemma: will beautiful Allison Nelson stay with Mr. Respectability (to whom she happens to be engaged), or will she hook up with Noah, the romantic rascal she left so many years ago? We're not telling, but you have two guesses and the first one doesn't count. Decades later, after Allison develops Alzheimer's, her beau uses "the notebook" to read her the story of the great love she's plumb forgot.


I tilfældet af The Notebook så jeg filmen før jeg læste bogen, og jeg må tilstå at jeg blev en smule skuffet over at læse bogen! I know! Det er så sjældent at jeg støder på en film som er bedre end bogen, men det her er helt klart en af de tilfælde. Filmen er også en af mine absolutte yndlingsfilm.

Noget af det der især fanger mig i The Notebook historien, på bog og på film, er kærlighedshistorien, uden tvivl. Jeg synes den er så stor og så utrolig smuk. Jeg synes nogle gange man lidt for ofte i store kærlighedshistorier bare slår en af de to elskende ihjel, for at gøre kærlighed eternal, men det synes jeg Nicholas Sparks gør her på en helt ny og original måde.

I filmen synes jeg at kærlighedshistorien er endnu bedre, men jeg nød da helt klart også Nicholas Sparks egne ord og fortælling af denne for mig magiske historie. Hans beskrivelser og fortælling gør historien utrolig levende.

Bogen er relativ kort, og jeg har læst at forfatteren nærmest sætter en ære i at gøre tingene korte og klare, men jeg savnede virkelig nogle scener fra filmen. Personerne var i mine øjne fuldstændig identiske med skuespillet. Så bogen har om ikke andet fået mig til at elske filmen endnu mere.
SHARE:

torsdag den 15. august 2013

Et glimt fra fortiden anmeldelse

Et glimt af fortiden

Forfatter: Anna-Lise Hougård
Genre: Historisk
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Forlaget mellemgaard

Tak til forlaget mellemgaard for anmeldereksemplaret

















En følsom og sansemættet fortælling om Anna fra Rosenholm Slot, der som 15-årig tvinges til at gifte sig med en noget ældre mand.
Men den viljestærke kvinde nægter at gå på kompromis med lykken.
Selv om datidens bedre borgerskab ser skævt til det, så tør hun igen og igen satse på kærligheden.

Hendes historie udfolder sig i 1600-tallets Danmark og Sverige, hvor krige, pestudbrud og hungersnød danner baggrund for hendes kamp for at overleve og skabe en selvstændig identitet og en værdig tilværelse for sig selv og sine børn.

Man drages ind i forfatterens levende og maleriske beskrivelser af livet på den tid, ligesom man får et indblik i nationalhistorie set fra en kvindelig vinkel.



Jeg spurgte Mellemgaard om jeg måtte anmelde Et glimt af fortiden, fordi bogen handler om Anna fra Rosenholm slot, og da jeg elsker historiske romaner og fordi jeg næste år skal holde bryllup på det selv samme slot, så var det jo oplagt at jeg skulle læse den her bog.

Skrivestilen minder mig på mange måder om Philippa Gregorys. Både på den måde at bogen springer i tid, men bogen har også den samme evne til at få læseren til at indleve sig i de historiske hændelser. Hvilket nok har noget med det at gøre at det bliver fortalt i et nutidigt sprog, så man på den måde sagtens kan relatere til hændelserne selvom de foregik for flere hundrede år siden. 

Anna fra Rosenholm har levet et meget begivenhedsrigt liv, og jeg synes hun er utrolig interessant som person. Faktisk ville jeg ønske at forfatteren havde gået endnu mere i dybden med hendes historie, frem for de nogle gange lidt lange "historiske" afsnit. Som helt sikkert har været bedst dokumenteret, men at tage til bryllup hos kongen eller besøge kongen generelt er ikke de mest spændende afsnit.

Til gengæld var nogle af de sidste hændelser, som krigen med Sverige hvor hun bliver forelsket i fjende og mødet med Gøngehøvdingen noget af det absolutte mest interessante. Så det ville jeg elske at have fået uddybet noget mere. 

Anna virker en smule naiv som person, men til tider så udviser hun også et utroligt stort mod. En ting er sikkert og det er at hun er helt og holden er sin egen. Hvilket gør hende utrolig interessant og måske en smule forud for sin tid.

Jeg blev på alle måder utrolig positivt overrasket over denne danske fortælling. Jeg fik helt lyst til at se tv-serien Gøngehøvdingen igen. :0) Men det var selvfølgelig også årtiet hvor Christian d. 4. og Leonora Christina levede. De bliver da heldigvis også nævnt nogle gange. Det synes jeg var fedt, det var lidt som at få noget ekstra.

Helt igennem en fantastisk historisk debut.
SHARE:

onsdag den 14. august 2013

Sanddrømmeren anmeldelse

Sanddrømmeren

Forfatter: Sidsel Katrine Slej
Genre: Fantasy - nordisk mytologi
Målgruppe: Unge/YA/alle
Udgiver: Turbine

Tak til forfatteren og forlaget Turbine for anmeldereksemplaret

Sandrømmeren er en debut roman og udkom i går.














Det betyder ikke noget, at Fréas drømme tit bliver til virkelighed, siger hendes mor, men da en jætte bryder ind om natten og angriber dem, må moren indrømme, at de ikke er som andre mennesker. Langt fra. Fréa er en valkyrie, og vølven har spået, at Fréa skal blive den mægtigste sanddrømmer nogensinde — en valkyrie, der kan se fremtiden i sine drømme.
Fréa må tage til Asgård for at blive oplært som valkyrie og bo blandt de gamle, nordiske guder. Her begynder en uventet rejse, hvor hun knytter stærke venskaber og oplever en spirende kærlighed.
Men uhyggelige drømme om is, blod og en brændende himmel hjemsøger Fréa. Er det en sanddrøm? Og kan hun forhindre det i at ske?


Da jeg startede på Sanddrømmeren blev jeg øjeblikkeligt fanget af det fantastiske nordiske mytologi univers som forfatter Sidsel Katrine Slej her har skabt. Det gik rent ind i mit bog-historie hjerte. Jeg var faktisk helt skuffet over at opdage at Sanddrømmeren ikke umiddelbart var en serie. Jeg vil nemlig gerne have meget mere af den her historie. 

Sanddrømmeren lever i et godt stykke tid højt på bogens potentiale. Sproget er ligetil og historien er til tider nervepirrende spændende. Derfor gør det også helt vildt ondt, kun at give den fire stjerner.

Men jeg savner at få lov til at dvæle ved historien. Det hele går pludselig meget stærkt og det skaber flere øjenbrynsløftende klicher. F.eks. har væres hovedperson Fréa meget svært ved at acceptere den gammeldags måde man skal være på i Asgård (og med rette), men senere i bogen acceptere hun det lidt for nemt, med en enkelt forklaring for hendes forældre. Det samme med kærlighedshistorien, den er ikke så troværdig til sidst, det går simpelthen for stærkt.

Og det er så ærgerligt, for forfatteren er virkelig dygtig til at sammensætte en spændende verden og skabe unikke interessante karaktere. Jeg elsker også at læse om lektionerne med eliksirerne på Asgård og er lidt øv over at hun ikke selv fik brugt noget af det hun havde lært. I stedet bliver konflikten løst meget hurtigt og uden de store egenskaber fra hovedpersonen.

Det var lang tid siden jeg har været så grebet af en bog, derfor var der også langt at falde igen. Så i skal overhovedet ikke være afskrækket af mine kommentarer, for bogen er virkelig et bekendtskab værd og jeg kan love at du med garanti bliver underholdt. Især hvis du elsker nordisk mytologi.


SHARE:

tirsdag den 13. august 2013

Top 10 tirsdag - top ti bøger med kostskole setting.

Dagens emne er udvalgt af The Broke and The Bookish, og er derfor ikke mine egne.

Dagens emne er: Top Ten Favorite Books With X Setting (ie: futuristic world, set mostly in schools, during World War II, books set in California  etc. etc. So many possibilities!)

Her har jeg så valgt kostskole setting.











Det var lige de bøger jeg synes bedst om, der er selvfølgelig også andre serie som House of Night serien osv. Og jeg har en lang liste af mulige bøger med kost skole setting. Kan i anbefale nogen i synes er helt fantastiske?
SHARE:

mandag den 12. august 2013

Viridians Blod anmeldelse

Viridians Blod

Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: Vildheks #2
Illustrator: Anders Walter Hansen
Genre: Fantasy, hekse
Målgruppe: Børn
Udgiver: Forlaget Alvilda


Da dette er anden bog i serien, kan der forekomme spoilers.












“Du bliver nødt til det! Der er ingen andre der kan. Eller vil.”

Vildheksen Shanaia er fortvivlet og hårdt såret, og det hun beder Clara om at gøre, er livsfarligt. Clara vil helst sige nej – men det får hun ikke lov til..

”Viridians blod” er anden bog i serien om Clara, hendes kærlighed til dyr og hendes kamp for at overleve som vildheks i en verden hvor magi ikke ligefrem er barnemad.

Vildhekse serien fortsætter. Serien er godt fundet på og Clara er en skøn vildheks at følge. Og ikke mindst alle dyrene, der synes at have deres helt egen unikke personlighed.

Jeg fandt slutningen en smule forvirrende, jeg synes ikke det med Viridians blod blev udnyttet nok. Generelt synes jeg ikke vi ser nok af denne fantastiske vildhekseverden.

På mange måder føler jeg også serien ville have godt af at stile efter endnu højere alders trin, noget man sagtens kunne opnå ved at gøre serien mindre forudsigelig. Så føler jeg at flere alders grupper vil kunne nyde bøgerne.

Lene Kaaberbøl fortæller historien levende og sikkert. Og serien giver med garanti underholdning til både børn og deres forældre, som godt kan lide nogle magiske elementer.

Personligt kunne jeg bedst lide første bog, men Viridians blod følger skarpt efter.



SHARE:

søndag den 11. august 2013

Hejmvendt fra Skriveferie

Nu er jeg hjemme igen.

Efter jeg kom hjem skulle jeg have asap styr på min nye dårlige holdning.
(Koncentrations-mode henover bærbaren er ikke godt for nakken)

Jeg lå i blød i badekaret i over en time.
(Plejer at tage bad hver morgen for at vågne, det var lidt svært, når vi var så mange.)

Jeg trak tidsler ud af tæerne. (Rundbold på en tidsel mark i bare tær)

Øvede mig i at snakke jysk. (Jeg snakkede eftersigne sjællandsk da jeg kom hjem, men jeg bliver altid utrolig sprogpåvirket)

Drak en liter cola. (Var SÅ træt)

Og åd en saftig stor rød bøf. (Efter at have levet på vegatarkost i en uge)

Men det var SÅ fantastisk. Og så givende. Både på et personligt plan men især også på det kunstneriske. Jeg ville gøre det igen uden tøven. Jeg tror virkelig på at man bliver mere kunstnerisk hvor kunst arbejde. At man bliver mere iderig hvor ideer udvikles. Der findes så mange historier om utrolig dygtige forfattere der var en del af en skrivegruppe, og som har fundet gennemslagskræften gennem gruppen. Og det kan man virkelig mærke når man sidder sammen med andre som deler ens passion. Det gør virkeligt en enormt forskel.

HUF skriveferie, er en skriveuge for unge skrivende. Du kan arbejde på et hvilket som helst skriveprojekt. Samtidig kan du få hjælp til ideudvikling, plotning og meget mere. Denne gang var det totalt luksus at vi havde Regina til at lave maden, hun lavede helt fantastisk mad. Det er ekstremt hyggeligt. Og som sagt utrolig givende.

Fordi det er mennesker der deler din passion om at skrive, er der den rette accept for at hinandens historier er unikke og anderledes. De forsøger ikke at påvirke din historie i en retning de synes kunne være interessant.

Ugen styrker min opfattelse af at alle kan blive forfattere hvis de ligger den rette mængde energi og tid i det.





Personligt har jeg fundet ud af at jeg higer efter at blive beskæftiget i min historie, konstant. Og jeg ved også godt hvorfor jeg er sådan (vil jeg dog ikke kede jer med) min pointe er bare at jeg er blevet klar over og arbejde på at acceptere at det eneste der betyder noget er at man tror på sig selv. For der skal nok være nogen der kan lide den type historie du skriver. Det er ikke sikkert du har mødt dem endnu, men de skal nok være der.

Og så skal jeg lade være med at fokusere på alle fejlene, for jeg ved jo de er der. Det er meningen de skal være der og at jeg kun skal fokusere på personerne og historien, resten kommer senere.

Derudover skal jeg acceptere at det er en meget langvarig proces. Jeg skal ikke blive utålmodig og blive sur over at det ikke skriver sig selv. Jeg skal bare nyde det.

Det var dejligt at stå stille og mærke. Bare mærke og føle historien. Det er noget af det jeg tror der er vigtigt at huske nu jeg er hjemme. Jeg skal stoppe med at tidsfiksere og give mig tid, rum og dybde. Det er vigtigt for historien kan jeg mærke og utrolig givende.

Jeg kan anbefale HUF skriveferie helt til Mars hvis det skulle være. Bare det at være sammen med alle disse talentfulde og fantastiske mennesker smitter af. Alle har et stort forfatterpotentiale. Hvoraf der også er dem der har udgivet og dem der snart skal have udgivet.

SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig