Inferno
Forfatter: Julie Kagawa
Originalsprog: Engelsk, Inferno
Serie: Talon #5
Genre: Paranormal - formskifter, drager
Målgruppe: YA og derover
Udgiver: HarperCollins Nordic
Tak til HarperCollins Nordic for anmeldereksemplaret
Ember Hill has learned a shocking truth about herself. She, Riley and Garret journey to the Amazon jungle in search of one who might hold the key to take down the Elder Wyrm and Talon—if they can survive the encounter.The final battle approaches. And if Talon is victorious, the world will burn.
Den her serie har været en lidt sjov læserejse for mig. Den første bog: Dragerne, var helt igennem magisk. Både i beskrivelserne af sommer og drageshapshifting men også personerne virkede ægte og nogen man ville elske at tage på rejse med. Så kom Oprørende - og pludselig virkede Ember som en helt anden og utrolig naiv pige der sendte tankerne hen på en anden Julie Kagawa karakter som jeg ikke kunne udstå. (Meghan) Bind 3 Soldaterne var en totalt overflødig bog i serien hvis du spørger mig. Bind 4 Klonerne var heldigvis fyldt med en Ember med mere kickass og en handling der var så pagetuner agtig, at jeg ikke stoppede med at læse til jeg var færdig. Så jeg var glad for jeg ikke havde givet op på serien.
Synsvinklerne skifter også meget i denne bog ligesom de forgående, men heri ville jeg have ønsket at Kagawa havde droppet det. Jeg synes det dræber flowet i denne sidste bog meget mere end i de forgående. Man kan mærke at det nogle steder bliver brugt til at holde stemningen, men det synes jeg kunne have været gjort meget mere elegant end bare at indsætte en ligegyldig? kampscene.
Inferno var ikke den slutning jeg ville have ønsket og den slår heller ikke den første bog i serien: Dragerne, som bare virkelig er det bedste ved hele serien. Men jeg finder den nu alligevel ret underholdende, men jeg er glad for at der er gået et år imellem udgivelserne, for ellers tror jeg at det ville have været meget det samme kamp hele tiden. Overordnet set så kunne jeg godt have ønsket at serien kun havde været på tre bind, at Ember var endt med en anden, at hun var lidt mere drageagtig og slutningen havde givet flere gnister af sig. Men serien slutter hæderlig og derfor er jeg alligevel glad for jeg fik læst den færdig.
Synsvinklerne skifter også meget i denne bog ligesom de forgående, men heri ville jeg have ønsket at Kagawa havde droppet det. Jeg synes det dræber flowet i denne sidste bog meget mere end i de forgående. Man kan mærke at det nogle steder bliver brugt til at holde stemningen, men det synes jeg kunne have været gjort meget mere elegant end bare at indsætte en ligegyldig? kampscene.
Inferno var ikke den slutning jeg ville have ønsket og den slår heller ikke den første bog i serien: Dragerne, som bare virkelig er det bedste ved hele serien. Men jeg finder den nu alligevel ret underholdende, men jeg er glad for at der er gået et år imellem udgivelserne, for ellers tror jeg at det ville have været meget det samme kamp hele tiden. Overordnet set så kunne jeg godt have ønsket at serien kun havde været på tre bind, at Ember var endt med en anden, at hun var lidt mere drageagtig og slutningen havde givet flere gnister af sig. Men serien slutter hæderlig og derfor er jeg alligevel glad for jeg fik læst den færdig.
Ingen kommentarer
Send en kommentar