Fra nu af og for evigt
Forfatter: Julie Clausen
Målgruppe: Ungdomsbog
Genre: Realisme
Udgiver:Turbineforlaget
Forside design: af mig
Fra nu af og for evigt følger på skift de fire gymnasiekammerater Johanne, Nicklas, Saga og Christian. De er næsten færdige med gymnasiet og beslutter i deres læseferie at tage en pause ude i Sagas forældres sommerhus. Hvad der skulle have været en hyggelig weekend, ender med at få store konsekvenser for dem alle sammen.
Fra nu af og for evigt er min absolutte yndlingsbog af Julie Clausen. Her overgår hun nærmest virkelig sig selv. Bogen er fjerlet skrevet - men samtidig så er der kræset for det, så det nærmest er elegant minimalistisk - måske for minimalistisk for nogen. Men man kan ikke komme uden om at Julie Clausen skriver virkelig godt.
Dertil synes jeg karakterne var interessante og indlevende. Historien flød virkelig godt og den følges rigtig godt til dørs. Jeg vil helt sikkert hellere kalde bogen en ungdomsbog end jeg vil kalde det en YA, selvom den også sagtens kan læses af de typiske YA læsere, men den lægger sig mere op af en klassiske dansk ungdomsbog som vi kender den.
Bogen er en oplagt bog til folkeskolerne, da bogen er ren guf på oplagte og aktuelle tematikker. Blandt andet hvornår noget er voldtægt, stress i forbindelse med skolearbejde, feminisme og meget mere. Det er især en fordel at bogen er fortalt gennem fire forskellige synsvinkler så man får både drengenes og pigernes vinkel - at have begge køns synsvinkler er, virkelig noget man i hvert fald godt kunne have dyrket mere i min skoletid. Samtidig må det siges at være en fordel med en skolebog, der er skrevet så man flyver igennem den og tilmed har et godt sprog.
Ingen kommentarer
Send en kommentar