tirsdag den 11. december 2018

Små hverdagsproblemer







Små hverdagsproblemer

Forfatter: Tove Ditlevsen
Genre: Breve
Målgruppe: Tove Ditlevsen fans
Udgiver: Forlaget Gladiator

Tak til Forlaget Gladiator for anmeldereksemplaret

Små hverdagsproblemer er en komplet samling af de spørgsmål og svar, som er blevet bragt i Familie Journal i den 20-årige periode fra 1956-1976, hvor Tove Ditlevsen var brevkasseskribent. I alt mere end 4000 spørgsmål og svar, der her, for første gang nogensinde, bliver tilgængelige i en samlet udgivelse.

Denne kæmpe bog er en samling af Tove Ditlevsens brevkasse spørgsmål og svar fra 1956-1976 (indtil sin død). Den er opdelt i årstal og starter hvert år med et fint udklip af reklamer fra årstallet.

Frem for alt er den her bog et helt fantastisk tidsbillede - fortalt gennem helt almindelige (og ualmindelige) menneskers øjne. Det var virkelig noget af det mest fascinerende at læse om, for det er et indblik i vores forældres tid og bedsteforældres tid. Når man læser brevkasse spørgsmålene så kan man ikke andet end at glæde sig over at verdenen har udviklet sig siden dengang.

Tove Ditlevsen skrevet både humoristisk og direkte. Utrolig direkte faktisk. Hun var ikke bange for at sige det hun mente og lagde bestemt ingen fingre imellem - hvilket helt sikkert har underholdt mange af læserne af hendes klumme.

Bogen indeholder mange spørgsmål og svar, så den er så kæmpe, at den er svær at sidde med. Den indbyder derfor mere til at man læser et par opslag i ny og næ, fremfor at læse bogen fra ende til anden. Men hvis man er en af dem (ligesom jeg selv) der ikke kan lade være med at læse fra ende til anden, så vil man helt sikkert også kunne fornemme udviklingen i Tove selv og hvordan hun måske selv bliver klogere på nogle ting.

Det er dog ikke altid at brevkassesvarene stiller Tove i det smukkeste lys, set med vore tids øjne - men her skal det helt sikkert tilskrives, at man ikke helt var så oplyst omkring så mange ting dengang. Andre gange kan man så glædes over at give Tove helhjertet ret i nogle af hendes betragtninger.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig