fredag den 5. april 2019

Ægtepagten







Ægtepagten

Forfatter: Simona Ahrnstedt
Serie: Slottet Wadenstierna #1
Originalsprog og -titel: Svensk, Överenskommelser
Genre: Historisk romance
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Flamingo Books

Tak til Flamingo Books for anmeldereksemplaret


Det er december 1880. Beatrice Löwenström, en ung kvinde fra det bedre borgerskab, er i operaen med sin onkel og hans familie. Her møder hun Seth Hammerstaal, der er lige så karismatisk, som han er berygtet. Han er en af de rigeste mænd i Sverige og en notorisk forfører, der ikke har meget til overs for samfundets regler. Deres tilfældige møde sætter gang i noget ustoppeligt. Seth kan ikke andet end at blive fascineret af Beatrices intelligens, skønhed og ligefremhed. Hun er ikke som nogen anden kvinde, han nogensinde har mødt.


Ja, som stjernerne antyder, så efterlader 'Ægtepagten' mig skuffet - og jeg synes faktisk ikke historien hang særligt godt sammen, hvis jeg skal være helt ærlig. Måske er det fordi jeg har læst og elsket de engelske historiske kærlighedsromaner i så mange år, men det føles ikke helt som om den her bog levede op til standarterne - ej heller hvad jeg normalt forbinder med Simona Ahrnstedts standarter. 

Jeg kunne rigtig godt lide hovedpersonen og jeg elskede også at den havde en lille grad af feminisme, selvom kvindernes roller dengang virkelig var undertrykte. Og jeg elskede også det historiske aspekt i bogen - det var en fornøjelse at besøge Sverige i 1880'erne.

Der hvor historien lidt falder til jorden for mig er kærlighedshistorien mellem Beatrice og Seth. De interagere ikke nok med hinanden til at jeg kan mærke kærligheden mellem dem. De tilbringer faktisk langt mere tid fra hinanden end sammen. Hvilket gjorde læseoplevelsen en anelse kedelig og langtrukken.

Når man læser en kærlighedshistorie så skal man som minimum føle, at der ER en kærlighedshistorie og jeg er sikker på at nogen nok kan mærke den eller finde den, men for mig var det ikke så troværdigt. Desværre. Jeg må erkende, at jeg langt hellere fortrækker Simona Ahrnstedts nyere moderne kærlighedshistorie som jeg altid finder spot on. Så det må jeg hellere holde mig til i fremtiden.






SHARE:

Ingen kommentarer

Send en kommentar

© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig