Dødeklokken
Forfatter: Synne Kristine Eriksen
Serie: De tre tyste #3
Genre: Fantasy - klassisk
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Turbine forlaget
Evig skumring. En hær på march. Træer, der hvisker om død. Klokkemageren Myrhat er bange. Bange for tusmørket, der ikke giver slip. Bange for skyggerne, der jager hende. Bange, fordi Sigurd har slået på en af de magiske klokker og nu er faret vild i sit eget indre mørke.
Da jeg læste første bind i 'De tre tyste' trilogien, Beskytteren, kunne jeg næsten ikke forstå, at det var Synne Kristine Eriksens debutroman. Bogen havde nemlig ingen af de klassiske debuttantfejl eller mangler. Det var fænomenal godt skrevet og historien hang upåklagelig sammen, så niveauet var allerede helt fra starten utrolig høj. Og det bliver kun bedre. Hele serien emmer af kvalitet fra start til slut. Det er gennemarbejdet til noget der ligner perfektion og samtidig er den unik, spændende og interessant - og ikke mindst tankevækkende.
Bind 2 'Elaras trøst' kom vi endnu dybere ind i det magiske univers og den var nærmest endnu bedre end bind 1. Bogen var sin egen og havde sin egen berettigelse i serien, hvilket ikke altid er givet i trilogier.
Dødeklokken (bind 3) var på alle måder den perfekte slutning som man ikke havde set komme. Jeg tror det er fordi historien er så unik, at man ikke nødvendigvis føler, at man ved hvor bogen tager en hen og det er i sig selv forfriskende og virkelig skønt. Ja, jeg lovpriser den her serie ligenu, men den er altså virkelig god fantastisk!
Serien læses lidt som en Harry Potter-bog, forstået på den måde, at voksne læsere af serien ser andre niveauer end yngre læser af bøgerne. Og hvis man har læst og elsket serien som barn vil der være nyt at finde når man genlæser som voksen. Så bogen kan nydes af alle aldre - og jeg mener alle. Min mand nåede igennem hele serien og den sidste bog, før jeg havde vendt sidste side selv. Det var ikke fordi jeg var specielt langsom, men han har alle dage været en hurtigere læser end jeg (måske også fordi jeg læser flere bøger ad gangen) og han ligger meget sjældent bøgerne fra sig når han først går i gang. Normalt er min mand til tungere fantasy og han rører slet ikke YA bøger med teenagedramaer, men serien her er hverken tung eller fyldt med YA teenagedramaer - den synes perfekt for så mange. Og efter min mening (og min mands) har serien har slet ikke fået den hype som den har fortjent. Så stor anbefaling givet videre herfra. Hvis du endnu har serien tilgode, så læs den! Det her er dansk fantasy når det er bedst, fra start til slut.
Ingen kommentarer
Send en kommentar