søndag den 30. september 2018

Skrivetip: Citater på omslag - virker det?









Man gør det rigtig meget i Amerika - det der med at putte citater på bogomslag, som er udtalt af andre forfattere. Vi gør det ikke rigtig her hjemme så meget endnu - i hvert fald ikke på danske udgivelser. (Oversættelser er dem der oftest har citater af andre forfattere) Jeg ved ikke helt hvad grunden er, måske er det sådan noget jantelovs noget, eller også er det bare fordi dansk litteratur måske er lidt for fint til det. Eller en hel tredje grund.

Men uanset hvad så synes jeg helt sikkert der er nogle der er mere troværdige end andre. F.eks. har jeg en bog af Susan Dennard, hvor Sarah J. Maas har citeret på både forside og bagside. Blandt andet skriver hun: "An instant new classic … a fierce and vibrant world .. osv. osv. Den får i hvert fald masser af rosende ord med på vejen. MEN hvis man graver bare lidt (eller i mit tilfælde vidste det i forvejen) så kan man hurtigt finde ud af at Susan Dennard og Sarah J. Maas er utrolig gode venner. Så selvfølgelig støtter Maas sin veninde. Hvilket leder mig hen til spørgsmålet: Hvor troværdig er det citat så?

Generelt så tror jeg de fleste forfattere støtter hinanden, både herhjemme og i udlandet, også selvom de er konkurrencer. Der er bare en eller anden underliggende forståelse af, at nå ja, du har også været igennem skrivehelvede og det giver en eller anden form for instant fællesskab.

Med den overbevisning, få føles citater givet af andre forfattere dybt overflødige og måske ligefrem misvisende. Men jeg kan godt se at det kan være en svær ting, først at få andre til at læse en anden forfatters bog og derefter så få et rosende nok citat til at sætte på. Men det vil helt sikkert have langt større effekt hvis det havde været en avisanmelder eller bogblogger - altså en man med udgangspunkt må regne for at have kritiske briller på.

Men igen jeg har nogle forfattere som jeg stoler mere på end andre og i videoen viser jeg tre eksempler på bøger som jeg er faldet for netop pga. citatet på omslaget. 







Jeg vil vildt gerne høre jeres mening? Hvad tænker I om det med citater? Hvis du er forfatter, kunne du overveje at gøre det selv? Hvis du er læser, ser du så også på de citater med kritiske øjne eller ligger du overhovedet mærke til dem?








SHARE:

fredag den 28. september 2018

Kamp til stregen









Kamp til stregen

Forfatter: Elle Kennedy
Serie: Off-campus #4 - men de kan læses selvstændig af hinanden.
Originalsprog: Engelsk, The Goal
Genre: Kærlighed, realisme
Målgruppe: Voksne (NA)
Udgiver: Flamingo Books


Tak til Plusbog.dk for anmeldereksemplaret



Det er sidste år på college, og Sabrina James har planlagt sin fremtid ned i mindste detalje: Først skal hun have sin eksamen, så sparke røv på jurastudiet og derefter lande et velbetalt job i et brutalt effektivt advokatfirma. Med i planen for at undslippe sin skamfulde fortid er helt sikkert ikke en toplækker ishockeyspiller, der tror på kærlighed ved første blik. Men nogle gange er en enkelt nats sydende hot sex og overraskende stor ømhed alt, der skal til for at vende op og ned på dit liv.



Efter næsten lige at have læst og anmeldt 'Dømt ude', som jeg var liidt skuffet over, var jeg lidt modvillig efter at komme i gang med denne sidste bog i serien. Jeg bliver i stigende grad irriteret over sexscenerne der bare fylder mere og mere, når man læser de her bøger i træk. Men åh, hvor er jeg glad for jeg læste Kamp til stregen. Hvor var det bare virkelig en skøn læseoplevelse.

Udover at jeg elsker Elle Kennedys skrivestil og humor, så er det særligt personerne der gør det til en virkelig fantastisk læseoplevelse i det her tilfælde for mig, men måske også fordi Elle Kennedy lige sniger et par alvorlige temaer ind hist og her - uden at de fylder i historien. Derudover er hun som sædvanlig i sit es med at skrive hede øjeblikke mellem to mennesker, så man ikke kan undgå andet end at blive forelsket i deres kærlighed til hinanden.

Sabrina er en kvinde der ved hvad hun vil have og man kan ikke andet end at være imponeret over det hun har opnået. Hun er det man på dansk kalder et mælkebøtte barn, at selvom hendes opvækst ikke har været lige så solskinsgul som andres, så kæmper hun sig op og stråler over mange af de andre. Hun har ben i næsen og er dejlig selvstændig.

Tucker er virkelig en skøn fyr og jeg føler lidt at hans type er alt for lidt repræsenteret i kærlighedsromaner - og det er virkelig en skam. Han er ikke en badboy eller alpha han, men han er bare grundlæggende virkelig en sød fyr. Sådan en type som man håber ens søn vokser op og bliver.

Du skal læse Off-Campus serien hvis du bare gerne vil læse noget fjerlet og ren uforpligtigende underholdning. Hvis du gerne vil mærke sommerfugle i maven og grine med personerne. Og ellers ikke er bange for en sexscene i ny og næ. Hvis du elsker at læse den her slags bøger, så er Off-Campus serien uden tvivl en af de bedste der findes.





SHARE:

onsdag den 26. september 2018

The Maps of Tolkiens Middle-earth








Forfatter: Brian Sibley
Illustrator: John Howe
Genre: Fagbog / kort
Målgruppe: Fans af Tolkien


Bogen fås endnu ikke på dansk

Tak til Plusbog.dk for anmeldereksemplaret



Best-selling Tolkien expert Brian Sibley (The Lord of the Rings: The Making of the Movie Trilogy and The Lord of the Rings Official Movie Guide) presents a slipcased collection of four full-color, large-format maps of Tolkien's imaginary realm illustrated by John Howe, a conceptual designer for the blockbuster films directed by Peter Jackson. The set includes a hardcover book describing in detail the importance and evolution of geography within Tolkien's epic fiction and four color maps presented with minimal folds, including Beleriand and Númenor.

Jeg havde stjerner i øjnene da jeg først så den her udgave. Selve bogens (eller bøgernes - det er to stk. i en slipcase) design er virkelig lækker. I det ene omslag ligger de fire kort i store formater løst, så man har mulighed for at hænge dem op på væggen. Hvilket jeg seriøst har overvejet. Jeg har bare ikke fortalt det til min mand endnu. Men jeg kan ikke blive enige med mig selv om, om det vil være synd ikke at have dem samlet. Den anden lille bog indeholder beskrivelser af de steder der står nævnt på kortet. Det er dog kun ganske korte beskrivelser - men nok til at man er med på hvad det er man ser.

Illustrationerne og art work generelt er virkelig fedt. Kortene - ja, jeg må tilstå at jeg ved første øjekast troede at de ville have været mere detaljerede. Men når man læser om hvordan John Howe har skabt det bliver man alligevel pænt imponeret over det design han har lavet. Det der ofte ser simpel ud, har ofte krævet mere end man skulle tro. En kunstners fornemmeste opgave; at få det til at se let ud.

Jeg ser virkelig frem til at bruge kortene det når jeg forhåbentligt snart skal genlæse Lord of the Rings (og andre af Tolkiens værker i fremtiden). Det virker nemlig som om man meget bedre kan følge Ringbærenes rejse på dette kort frem for det originale. Hvilket også var hvad jeg håbede jeg ville få ud af bogen.







SHARE:

mandag den 24. september 2018

Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe








Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe

Forfatter: Agnés Martin-Lugand
Originalsprog: Fransk, Les gens heureux lisent et boivent du café
Genre: Roman, realisme - kærlighed
Målgruppe: VoksneUdgiver: Politikens forlag

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret


Hele Dianes verden synker i grus, da hun mister sin mand og sin lille datter i en bilulykke. Hun murer sig inde i sin lejlighed i Paris og lukker sin lille hyggelige bogcafé, som hun kaldte 'Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe'. Den café var hendes stolthed, nu minder den hende bare om, at hun ikke længere hører til blandt de lykkelige.

'Lykkelige mennesker læser og drikker kaffe', efterlader mig splittet. Titlen i sig selv synes at signalere biografi, hvorimod billedet på omslaget taler for en bog af en lidt mere litterær karakter - måske fordi den leder tankerne hen på Hemmingway. Når man så læser nærmere finde man ud af at bogen er en samtidsroman, der handler om at komme sig over sorg. Men gør den nu også det... jeg er i tvivl.

Hovedpersonen Diane mister noget så frygteligt som sin mand og sin lille datter i en bilulykke, og det er der vi starter. Det er hård læsning. Men så vupti er vi et år længere fremme og Diane rejser alene ud i verden for at finde sig selv. Så langt så godt. Men derefter handler det ikke så meget om sorg som det handler om mødet mellem to mennesker og en spirende kærlighedshistorie.

Bogen er utrolig godt skrevet og jeg nød stadig læsningen undervejs, også selvom jeg ikke helt fik det jeg havde forventet. Hvis jeg havde forventet en kærlighedsroman af den uforpligtende og lettere kliche-agtig slags, så havde jeg helt sikkert haft en mere positiv og bedre læseoplevelse ud af bogen. Men jeg have dog stadig rynket bryn af den voldsomme start. Som en bog omkring sorg synes jeg heller ikke helt den holder, fordi der simpelthen er for lidt fokus på den del. Så for mig hænger bogen ikke sådan helt godt sammen. Den prøver en hel masse, men kommer ikke rigtig i land med noget af det.






SHARE:

lørdag den 22. september 2018

Bøger fået siden sidst #39 - juni - vlog udgave

Ja, bedre sent end aldrig, kommer her min bookhaul for juni måned. Jeg har ellers længe debatteret om jeg skulle vise den, for den er fra før det blev vedtaget at man skulle gøre opmærksom på anmeldereksemplarer med ordet reklame - nå der var tale om omtale og ikke anmeldelse. Og i videoen fortæller jeg kun at jeg har fået bøgerne ind af døren, så derfor er det reklame. Så det nu er ? informeret efter reglerne. :0) (Jeg nævner også i videoen hvilke bøger jeg har fået tilsendt, så selvom jeg ikke siger ordet reklame i videoen, så skulle der vidst ikke være nogen tvivl om at jeg har fået dem tilsendt)

Jeg debatterede som sagt længe om jeg ville vise den her video jeg har filmen, men jeg gør det alligevel, for jeg vil rigtig gerne været være så synlig som mulig - ironisk nok så gør den nye regel at man har lyst til at lade være med at vise noget frem overhovedet. For det er dybt fjollet at kalde det reklame når jeg ikke får penge for det.

Fremadrettet viser jeg nok kun de bøger jeg har lavet for Turbine og bøger jeg har købt frem i mine bookhauls, og derfor kommer de ikke til at være hver måned som de ellers hidtil har været. Men for at bevare synligheden, så vil jeg fremover vise alle bøger jeg får tilsendt i min story på instagram, med ordet reklame.



Da videoen er så forsinket så har jeg allerede læst rigtig mange af bøgerne jeg viser frem og derfor også anmeldt rigtig mange af dem. Du kan altid finde ud af hvad jeg synes om bøgerne ved at klikke i fanen anmeldelser og finde bøgerne.







SHARE:

torsdag den 20. september 2018

Dømt ude






Dømt ude

Forfatter: Elle Kennedy
Serie: Off-Campus #3
Originaltitel: Engelsk, The Score
Genre: Kærlighed
Målgruppe: NA og opefter (voksne)
Udgiver: Flamingo



Allie Hayes har en krise. Dimissionen lurer lige om hjørnet og hun aner ikke, hvad hun skal stille op med sig selv efter college. Det bliver ikke bedre af, at hun netop er kommet ud af et længevarende forhold og stadig slikker sårene efter bruddet. Selvom hed rebound-sex helt sikkert ikke er svaret på hendes problemer, er den lækre ishockeyspiller Dean Di-Laurentis umulig at modstå. Men selv om hendes fremtid er uvis, er hun dog overbevist om, at Kongen af Engangsknald ikke figurerer i den.


Dømt ude er nok min mindst fortrukne bog af Elle Kennedy indtil videre. Der var nogle elementer af Dømt ude, som jeg virkelig gerne ville have været foruden. Især henad mod slutningen virkede nogle ting lidt 'let' købt, forstået på den måde, at man liige kan smide en tragedie ind og så løser det lige det problem man havde mellem parret. Det er noget der tæller ret meget ned for mig, for jeg vil gerne læse om personer som klare skærene uden at få en hjælpende hånd ovenfra i form af en tragedie. Jeg vil have dem til at kæmpe selv.

Når det er sagt, så er Elle Kennedy stadig mesteren i sexede kærlighedshistorier - med kant, humor og virkelighedstro moderne mennesker. Persongalleriet har alle kliche-fordelene uden at være klicheagtige på nogen måde. Elle Kennedy er fantastisk til at skrive de der fyre.

Det er også ret skønt at vi stadig følger nogle af karakterne fra de to første bøger, det gør bogen ekstra hyggelig og næsten føles hjemmelig på en eller anden måde.

Men jeg var helt sikkert også top underholdt langt det meste af tiden og jeg blev kun tvær hen imod slutningen, hvor hun lavede det der tragedie stund. (Jeg skal nok lade være med at spoile/uddybe). Jeg har også næsten lige læst 'Lagt på is' færdig og kan godt mærke at tålmodigheden med sexscenerne er lidt mindre, men det kan ikke være den helt store krise alligevel, eftersom jeg gik i gang med næste bog i serien næsten som jeg blev færdig med den her.









SHARE:

tirsdag den 18. september 2018

Norse Mythology







Norse Mythology

Forfatter: Neil Gaiman
Enkeltstående bog
Genre: Genfortælling af de nordiske sagaer.
Målgruppe: Voksne

Bogen findes på dansk hos Modtryk


Introducing an instant classic—master storyteller Neil Gaiman presents a dazzling version of the great Norse myths.In Norse Mythology, Gaiman fashions primeval stories into a novelistic arc that begins with the genesis of the legendary nine worlds; delves into the exploits of the deities, dwarves, and giants; and culminates in Ragnarok, the twilight of the gods and the rebirth of a new time and people. Gaiman stays true to the myths while vividly reincarnating Odin, the highest of the high, wise, daring, and cunning; Thor, Odin’s son, incredibly strong yet not the wisest of gods; and Loki, the son of giants, a trickster and unsurpassable manipulator.


Jeg elsker Neil Gaimans beskrivelser af de mest kendte sagaer indenfor nordiske mytologier og for nu at sige det som det er, så synes jeg faktisk at det har manglet. Altså en gengivelse af den nordiske mytologi i vores moderne sprog og jeg kan ikke forstille mig nogen bedre forfatter til at klare den opgave end Neil Gaiman. Så da bogen udkom var det et klart mustread for mit vedkommende, selvom jeg har flere andre Gaiman bøger på skal-snart-have-læst-listen.

Gaiman rammer her helt simpelt tonen i den nordiske mytologi, ligesom han tidligere har ramt tonen i de gamle eventyrer om Hans og Grethe og Tornerose som han har lavet en illustreret genfortalt udgave af, som jeg i øvrigt også virkelig anbefaler og som er udkommet på dansk hos Rosinante. Han er noget så utrolig dygtig til at tage et originalt værk og beholde den originale stemning samtidig med at han gør det til sit eget. Nyt, frisk og spændende.

For dem der elsker nordisk mytologi og ikke lige på stående fod har tænkt sig at gå i gang med de gamle sagaer, så anbefaler jeg helt sikker den her udgave. Historierne er fortalt som små korte historier og de indeholder Gaimans karakteristiske humor og brede indsigt. Det eneste minus ved bogen er at den er alt for kort. Jeg ville gerne have haft mange flere fortællinger om nordisk mytologi fra Gaimans hånd, men jeg ved også godt at det er begrænset hvor meget 'hel' materiale der er blevet bevaret gennem tiden.



SHARE:

søndag den 16. september 2018

Mine top 10 heltinder i fiktionens verden


Det var faktisk ret sjovt at lave den her top ti liste, for den fortalte mig at stort set alle mine yndlingshistorier har stærke heltinder i dem. Det virker lidt som om det skal være et kriterie for mig at de bøger jeg elsker indeholder kvindelig styrke – og altså ikke indeholder en ungmø i nød. Ej heller en tomhjernet gås. Og gudskelov for det.

De fiktive heltinder har jeg mødt enten i en filmatiseret bogudgave eller i selve bogen. Fælles for dem alle er dog imidlertid at de alle er filmatiseret på et eller andet tidspunkt. Jeg er en lille smule spoilery, når jeg skriver hvorfor jeg synes de er stærke kvinder, så vær opmærksom på det hvis der er en bog/film du ikke vil spoiles på.






Ja, man kan næsten ikke finde en kvinde i fiktion der er så selvstændig, viljestærk og ja generelt stærk på alle områder, som Scarlett O'Hara. Hun forstår ikke kun at overleve hårde tider, men at komme fuldstændig sejrsrigt ovenpå, uden at lave om på den hun er for andre.







Selvom Tolkien ikke har ret mange kvinder med i sine bøger, så er dem han har med til gengæld super stærke. Alle tre kvinder står ret lysende for mig.

Arwen der ikke vælger den sikre vej, men er modig nok til satser alt på at gå kærlighedens vej. Imod sin fars ønske. Arwen og Aragorns forhold synes at være lige på alle områder. Ja, han er da ikke glad for at hun sætter sig selv i direkte fare, men anerkender at hendes evner rækker længere end hans på det punkt. Og at det er hendes egen beslutning.

Ewoyén der kan gøre det ingen mand kan gøre og hun gør det så overbevisende. Ewoyén frygter mere end alt andet et bur. At blive sat i en bås. Hun kæmper imod den klassiske kvinderolle, fordi den ikke er rigtig for hende. Hvilket hun så også beviser i stor stil.

Galadriel der er smuk, højt elsket og samtidig en skabning der burde frygtes. På trods af at hun er elver er hun meget menneskelig, idet at hun har lyse og mørke sider. I Hobbitten (filmatiseringen) viser hun især hvad hun er istand til - hvilket jeg synes var enormt fedt lige at få lov at se.








Elizabeth Bennet er viljestærk i det hun vil og på den tid var hun meget forud sin tid. Hun søgte dybere svar end hvad hendes familie forventede af hende. Og hun stod ikke mindst fast da hun mødte modgang fra familiens side, men fulgte sit eget hjerte og lærte af sine egne fejl. Elizabeth Bennet er samtidig (med undtagelse af Belle) den første heltinde som jeg virkelig så op til.









Beauty and the Beast har altid været mine favorit disney film – og det var fordi Belle var helt anderledes end alle de andre Disney prinsesser – hun bliver ikke reddet, hun redder tilgengæld prinsen i sin historie. Jeg kan huske, at jeg, som barn, synes hun var så dejlig anderledes og helt fantastisk. Dengang kunne jeg ikke helt beskrive hvorfor, men i dag kan jeg godt se at jeg allerede dengang var en mini feminist.









Hermione Granger er et helt vidunderligt forbillede for yngre børn. Jeg mødte hende først selv i mine teenageår, hvor hun selvfølgelig var yngre end jeg var. Men det var lidt som om jeg kunne se en yngre udgave af mig selv i hende. Den nørdede. Den boglige. Og måske nogle gange den lidt for bedrevidende. Hermione voksede op og blev en helt igennem fantastisk heks med masser af virkelig gode værdier, som f.eks. at hjælpe de svage i troldsmandssamfundet.








Jane Eyre er på alle måder også en stærk kvindelig figur. På samme måde som Scarlett O'Hara, så skal hun forsøge at overleve sin tilværelse og det gør hun. Måske ser hun lille og svag ud, men det er hun bestemt ikke. Det smukkeste i historien er at hun bliver elsket for den hun er. Ikke for hendes tiltalende ydre eller sprudlende personlighed. Hun er bare den hun er.








Emma Woodhouse er endnu en Jane Austen karaktér, og selvom Emma ikke altid er så vellidt af alle læsere, så synes jeg enormt godt om hende. Ja, hun er lidt headstrong, men hun er også enormt skarp. Ja, hun er lidt bossy og styrende overfor andre, men hun gør det af et godt hjerte. Emma har flere midler (rigere) end Elizabeth Bennet, så hun har råd til ikke at gifte sig, så på den måde er det ikke den store kamp udadtil. Til gengæld synes hendes kamp at være mere indre fokuseret, hvilket bestemt ikke gør den mindre vigtig efter min mening.






 

Den sidste på listen har jeg debatteret frem og tilbage nogle gange og synes at være nem udskiftelig. Arya Stark var oppe at vende, men jeg synes faktisk at den rejse Daenerys Targaryen gennemgår er enorm. Hun starter ud med at være ret så undertrykt af hendes bror og blive solgt til en ny styrende mand. Men hun tager kontrollen med sit eget liv og bringer det noget længere end man ville have forventet. Hun er frygtløs. Hun er mother of dragons og hun har hjertet på rette sted og hun går målrettet efter det hun vil. Samtidig med hun hele tiden forsøger at være openminded.



Hvilke fiktions heltinder ser du op til?




SHARE:

fredag den 14. september 2018

Pottermore Presents #1 - #3






Pottermore Presents:

#1: Short Stories from Hogwarts of Heroism, Hardship and Dangerous Hobbies
#2: Short Stories from Hogwarts of Power, Politics and Pesky Poltergeists
#3: Hogwarts: An Incomplete and Unreliable Guide      

Forfatter:
J.K. Rowling
Serie: Pottermore Presents #1 - #3
Genre: Små noveller - fantasy
Målgruppe: Fans af Harry Potter

Bøgerne fås endnu ikke på dansk og indtil videre kun som e-bog.


Pottermore Presents is a collection of J.K. Rowling’s writing from the Pottermore archives: short reads originally featured on pottermore.com with some exclusive new additions. These eBooks, with writing curated by Pottermore, will take you beyond the Harry Potter stories as J.K. Rowling reveals her inspiration, intricate details of characters’ lives and surprises from the wizarding world.

Disse tre korte historier indeholder faktisk ikke så meget ny tekst. Det er tekst der har eksisteret på pottemore i langt tid, men nu er de blevet mere tilgængelige. Jeg læste dem i sin tid på pottemore og nu igen. De tilføjelser der er blevet lavet i bogen, er en slags sammenkædende tekst, som er skrevet af folkene bag pottemore? 'The Pottemore editor' står der bare og jeg tror ikke det er Rowling i hvert fald og det generer mig lidt at det ikke helt er klart hvem den her person er.

De små tekster fra Rowling er små bidder af information omkring Harry Potters magiske verden. F.eks. får vi McGonagalls livshistorie og beskrivelse af Hufflepuffs Common Room, som vi jo aldrig får at se i Harry Potter bøgerne. Der er i hvert fald masser af skønne info for en sand Harry Potter fan.

Lad os lige tage et øjeblik og nedstirre de smukke, smukke omslag. Jeg håber sådan at de her bøger engang udkommer i fysisk udgave, for hold da op hvor vil jeg gerne eje dem og stå med dem i hånden. Det er altså ikke det samme som at have dem som e-bog.






SHARE:

onsdag den 12. september 2018

Min efterårslæseliste 2018


Jeg elsker lister - men jeg elsker dem ofte så meget, at de kan tage overhånd. Men jeg må sige, at jeg nød helt vildt meget at have min sommerlæseliste, så jeg ville prøve at gentage succesen med en efterårslæsteliste. Jeg satser ikke på at nå ALT på listen, jeg ser det egentlig mere som en slags inspiration. Måske er det derfor det virker for mig. Jeg håber selvfølgelig, at jeg når en del af dem.

Efteråret er nu for alvor indtruffet, og selvom jeg nød hver bid af sommeren, så ser jeg nu alligevel frem til aftener i hjemmebiblioteket, med et varmt tæppe, en god kop te og med et eventyr i hånden.

Jeg vil nemlig rigtig gerne på endnu flere bogeventyr i efteråret. Sommeren var fyldt med masser af slagsen, men jeg føler slet ikke jeg har fået nok eventyr på bogform. Især Outlander serien vil jeg rigtig gerne vandre videre i, men jeg ser også frem til endelig at rejse på eventyr i The Sandman. Det har været længe ventet. Jeg har tilmed tilføjet en anden graphic novel, nemlig Lumberjanes som der er blevet anbefalet så meget, at jeg må se hvad det handler om. Den lyder virkelig god.

Der er særligt to udgivelser i efteråret jeg ser frem til og ved at jeg skal læse med det samme, og det er selvfølgelig Robert Galbraiths (JK Rowling) Lethal White og Liane Moriartys Nine Perfect Strangers.

Fantasy giver ofte de bedste eventyr, så dem har jeg tilføjet nogle stykker af - også et par fra sommerlæsningsstakken som jeg ikke nåede.

Jeg behøver ikke at være spåkone for at forudse at jeg for en forrygende læse-efterår.












Bøger fra min sommerlæseliste, jeg gerne vil læse, men ikke nåede.






SHARE:

mandag den 10. september 2018

Farvoritforfatter: Liane Moriarty








Født: 15. november 199

Nationalitet: Australsk

Kendt for: Big Little Lies og Truly Madly deeply

Filmatiseringer: Tv mini serien Big Little Lies

Genre: Realisme, mysterium






Mit første møde med forfatteren:

Min mands hemmelighed var den første bog jeg læste af Liane Moriarty - jeg fik den til anmeldelse. Det var egentlig ikke en jeg vidste særlige meget om i forvejen, og jeg var nok lidt skeptisk. Forsiden sagde mig ikke særlig meget, men jeg forsøge mig med et par sider. Og så var jeg hooked.

Moriarty udfoldede et mysterium foran mig jeg slet ikke kunne gennemskue og da jeg var færdig med at læse bogen var jeg vindblæst. Jeg havde ikke kun fået en fantastisk og storslået læseoplevelse, jeg slet ikke kunne regne ud, jeg havde også fået noget at tænke over og fundere på.




Hvad forfatteren har betydet for mig:

Liane Moriarty er et nyere bekendtskab, som på rekordtid er groet til et nyt favorit forfatter bekendtskab. Og jeg drømmer om at udforske alle hendes bøger. Jeg knus-elskede alle de tre romaner jeg har læst af hendes indtil videre og de har alle sat sig et eller andet spor i mig. De har alle været øjenåbnere på en eller anden måde, enten ved at jeg har skullet kigge indad eller set anderledes udad.




At læse hendes bøger:

Er at opdage ting man ikke lige så ved første øjekast. Det er tankevækkende og berigende, og samtidig lidt skræmmende. Det er utrolig nærværende og velkendt - det velkendte er både hyggeligt men også øjenåbnende.










Bøger jeg har læst:









2 bøger af forfatteren jeg vil læse i september/oktober:

















Favoritforfatter er en serie hvor jeg fortæller om en af mine favoritforfattere og hvorfor eller hvordan forfatteren er kommet til at betyde så meget for mig. I forbindelse med indlægget vil jeg i de to pågældende måneder læse eller genlæse to bøger af forfatteren.



I 2017: I januar og februar læste jeg Stephenie Meyers to bøger: Kemikeren og Life and Death. I marts og april læste jeg J.K. Rowlings to bøger: Fantastiske skabninger og hvor de findes - filmmanuskriptet og The Cuckoos Calling. I maj og juni læste jeg Kasie Wests to bøger: By yourself og Pivot Point. I juli og august læste jeg Neil Gaimans to bøger Norse Mythology og American Gods. I september og oktober læste jeg JRR Tolkiens to bøger Beren and Luthien og Silmarillion. I november og december læste jeg George R R Martins to bøger Den herreløse ridder og The World of Ice and Fire.

I 2018: I januar og februar læste jeg Lisa Kleypas to bøger: Marrying Winterborne og Devil in Spring. I marts og april læste jeg Jane Austens to bøger: Mansfield Park og Northanger Abbey. I maj og juni læste jeg Sarah J. Maas' to bøger: A Court of Wings and Ruin og Heir of Fire. I juli og august læste jeg Leonora Christina Skovs to bøger: Førsteelskeren og Silhuet af en synder.



SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig