mandag den 19. august 2019

Elaras trøst







Elaras trøst

Forfatter: Synne Kristine Eriksen
Serie: De tre tyste #2
Genre: Fantasy - klassisk
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Turbine forlaget



Bavnelandet ruster sig til krig. Mørke kræfter trænger frem i Skoven. Mod nord gør klokkemagerne et sidste, desperat forsøg på at forhandle fred med skyggerne. Imens klokkemageren Myrhat kæmper for at nå hjem til Tågeskansen, sniger håbløsheden sig ind på Sigurd. Vil han nogensinde finde sin søster? Og hvis han gør, hvad så? Intet kan nogensinde blive det samme igen.



Jeg elsker den her fantasy-serie, især fordi den er så anderledes end hvad der ellers er på markedet og det gør den svær at forudsige. Hvis jeg skal forsøge at forklare den, så er det en middelalderverden som har en magisk side, dvs. nogle få mennesker besider en form for magi, men de fleste er bare  mennesker som vi kender dem fra middelalderen - hvor sværdet er deres vigtigste våben. Men der er andre 'racer' (af mangel på bedre ord) og magiske dyr i verdenen også og de tilføjer hele serien et mystisk slør som gradvist bliver løftet.

Elaras trøst er et godt eksempel på en rigtig god 2'er i en trilogi. Den er helt sin egen, den er derfor ikke bare en brobog fra bind 1 til 3. Der er mere på spil - den bliver mørkere og mere dyster. Og så efterlader den dig åndeløs efter bind 3, for den har taget dig helt med derud hvor det føles som om alt er tabt.

Sproget er lækkert - jeg elsker Synnes beskrivelser af skove, de er magi i sig selv. Især holder jeg af de opfundne ord der dukker op her og der som små perler, der giver liv til fantasyverdenen. Men ud over det flotle sprog, så er der også masser af spænding af finde mellem siderne, for der er både handling og action. Så bogen kan altså begge dele.

Jeg holder utrolig meget af personerne, særligt Myrhat og Sigurd - og jeg er så spændt på bind tre, som heldigvis er lige på trapperne.










SHARE:

søndag den 18. august 2019

American Gods








American Gods

Forfatter: Neil Gaiman
Serie: American gods #1
Genre: Fantasy / mytologi
Målgruppe: Voksne

Serien fås også på dansk under titlen Amerikanske guder


Days before his release from prison, Shadow's wife, Laura, dies in a mysterious car crash. Numbly, he makes his way back home. On the plane, he encounters the enigmatic Mr Wednesday, who claims to be a refugee from a distant war, a former god and the king of America.


American gods er blevet kendt som en slags nyere amerikansk mytologi. Bogen har faktisk nogle år på bagen efterhånden (mere end 10 år) men det gør den på ingen måde mindre relevant. Tværtimod er den fornylig blevet lavet aktuel igen med en tv-serie. Jeg delvist læste den og delvist så hørte jeg lydbogen hvor Neil Gaiman selv indtaler - lydbogen kan virkelig anbefales. Han er en af dem der er helt fantastiske at høre fortælle sine egne historier.

Jeg synes konceptet i American Gods er intet mindre end genialt. Det kan jeg lige så godt starte med at sige. For jeg elsker ideen omkring: hvad sker der når folk rejser til Amerika og guderne rejser med og hvordan det så udvikler guderne og den amerikanske befolkning. Det er nemlig samtidig nok det der kan kaldes en ganske udmærket og ærlig skildring af Amerika og dets befolkning. Det er i hvert fald hvad Neil Gaiman har stræbt efter, og jeg synes det virker til at er lykkes utrolig godt. Det er en meget anderledes side end man ser i fjernsyn. Jeg er som altid imponeret over alt det han kan formår at gøre med sine bøger - lave en skildring af den amerikanske befolkning, skriv en fængende og interessant historie og skabe unikke karakterer. Det er jo Neil Gaiman i en nøddeskal, han gør intet halvt, alt er bare genialt.

Når jeg har læst en ny bog af Neil Gaiman undres jeg over hvorfor jeg ikke allerede har slugt hele hans forfatterskab, så jeg må vel hellere se snart at få læst noget mere.






SHARE:

fredag den 16. august 2019

Back to the Future: Untold Tales and Alternate Timelines & Continuum Conundrum  





Back to the Future: Untold Tales and Alternate Timelines
Back to the Future: Continuum Conundrum    
Forfattere: Bob Gale, John Barber
Illustratorer: Brent Schoonover, David Witt, Kelly Fitzpatrick, Luis Antonio Delgado
Serie: Back to the Future #1 - #2
Genre: Graphic Novel, timetravel
Målgruppe: Alle fans af Back to the Future

Series fås ikke på dansk

Back to the Future creator/screenwriter Bob Gale returns with all-new tales from the twisting and turning timeline that made Back to the Future a, well... TIMELESS pop-culture phenomenon! Take a trip back to 1985 and be there when Doc Brown and Marty McFly first meet, and then jump even farther back, to 1945, to witness Doc's involvement in the super-secret Manhattan Project.

Jeg var relativ 'gammel' da jeg så Back to the Future for første gang, det var da jeg gik i Handelsskolen. Men siden dengang har jeg været skudt i de tre film fra 80'erne. Betaget og besat nærmest. Og da jeg opdagede den her Graphic Novel serie, så var jeg ovenud begejstret - især fordi den er skrevet af Bob Gale som har været manuskriptforfatter på de oprindelige film. Og han har tidligere forfattet til et telltale spil med Back to the Future - som var totalt awesome og virkelig gav den rigtige Back to the Future feel.

Jeg ved ikke hvor langt tid serien bliver ved, men en ting er sikkert og det er at jeg kommer til at følge med, hele vejen. Jeg sluger det hele råt. Amen, jeg er så vild med den her serie og Back to the Future er den sejeste Timetravel historie nogensinde. Men okay ... lad mig holde op med at ramble om hvor meget jeg elsker den her graphic novel serie, for det ser ud til at jeg kan blive ved med det i al evighed, i stedet, må jeg hellere forklare lidt om hvad det er.

Det første hæfte (begge hæfter indeholder fem af de små hæfter) Back to the Future: Untold Tales and Alternate Timelines er små bidder fra filmene. Det er Doc der ser tilbage på ting han har oplevet men som ikke kom med i filmene så at sige. På en måde er det lidt Bob Gales måde at rette op på nogle 'plothuller' fra filmene og samtidig er de med til at kæde historien sammen og derudover så introduceres nye ting som bliver brugt fremadrettet. Så hæftet er fyldt med små bidder til historien på filmen. Den her graphic novel fortæller ikke filmene en gang til, nej den forventer at du har set dem. Altså kan man sige at de er en slags fortsættelse af filmene.

Hæfte nummer to, Back to the Future: Continuum Conundrum, var den jeg synes var mest fantastisk. Mest fordi at det føles som om at serien starter. Altså møder vi Marty og ser hvordan han har det efter mødet med Doc, altså kort efter filmene slutter. Hæftet her er en lang sammenhængende historie, og jeg knuselskede den og læste den på rekordtid. Jeg kunne slet ikke slippe den igen.

Jeg er mega meget oppe og kører over den her graphic novel serie. Når man finder en historie man sådan virkelig elsker, så vil man ønske at man fik mere af den, og sådan har jeg det med den her og nu får jeg endelig mere af den og jeg kan slet ikke vente med at læse næste hæfte!!



SHARE:

tirsdag den 13. august 2019

Pivot Point




Pivot Point

Forfatter: Kasie West
Serie: Pivot Point #1
Genre: Fantasy / paranormal
Målgruppe: Unge og opefter

Bogen fås endnu ikke på dansk


Addison Coleman’s life is one big “What if?” As a Searcher, whenever Addie is faced with a choice, she can look into the future and see both outcomes. It’s the ultimate insurance plan against disaster. Or so she thought. When Addie’s parents ambush her with the news of their divorce, she has to pick who she wants to live with—her father, who is leaving the paranormal compound to live among the “Norms,” or her mother, who is staying in the life Addie has always known. Addie loves her life just as it is, so her answer should be easy. One Search six weeks into the future proves it’s not.



Jeg ville ønske Kasie West skrev flere fantasy romaner, for den her er virkelig fed opbygget. Den er godt gennemtænkt og har samme skønne kærlighedshistorie som hendes andre romaner. Det var lige sådan en historie jeg havde gået og savnet i noget tid.

Historien er opbygget på den måde at fordi hovedpersonen har evnen til at gennemleve hendes fremtid i løbet af et par sekunder, (kaldet search) så følger vi to af hendes tidslinjer på samme tid. De skifter mellem hver kapitel. Skiftevis et kapitel sammen med sin far i den almindelige verden og et kapitel med sin mor i den paranormale verden. To fyrer, to forskellige retninger. Hvilken skal hun vælge?

Samtidig med alt det så dukker der et plot op imellem de to historier som viser sig at betyde liv og død.

Jeg elsker den type historier der viser hvad der sker alt efter hvilke retninger man tager. Hvilke valg man tager. Det har altid fascineret mig. Måske især fordi man umuligt kan vide det, men det er sjovt at læse om mulige retninger.

Skøn historie i hvert fald. Jeg glæder mig til at læse fortsættelsen for der er stadig ret meget på spil og som ikke blev løst i den første bog.




SHARE:

søndag den 11. august 2019

Dragon Age Library Edition Volume 1





Dragon Age Library Edition Volume 1

Forfatter: David Gaider
Illustrator: Chad Hardin
Genre: Graphic novel, fantasy
Målgruppe: Voksne

Denne graphic novel serie fås ikke på dansk



Helping set the stage for BioWare's hotly anticipated "Dragon Age: Inquisition," this deluxe oversized hardcover collects every Dark Horse Dragon Age comic to date--"The Silent Grove, Those Who Speak," and "Until We Sleep"-- an epic trilogy complete in one volume, written by "Dragon Age "lead writer David Gaider! This edition also features extensive annotations from the creators of the comics as well as a section of never-before-seen related material.


Jeg kan virkelig, virkelig godt lide den her graphic novel, men jeg har også spillet computerspillet og kender verdenen og karakterne på forhånd derigennem. Og jeg tror ikke helt at historien er værd at læse hvis ikke man har den baggrundsviden. Eller det er måske også forkert sagt, selvfølgelig er den værd at læse - illustrationerne alene er fantastiske, men jeg tror ikke man får helt det samme ud af det, og jeg tror det vil være en middelmådig læsoplevelse.

Men nu har jeg jo den baggrundsviden, så jeg nød den her serie fuldt ud og ville ønske at der var mere af den. Jeg nød især også at den her volume have et kommentarspor fra forfatter og illustrator hvilket var meget oplysende og spændende at læse samtidig. Dragon Age verdenen er så rig og stor at det her bare er et udsnit - et glimt. Det er ekstra guf for fans og samtidig er det en god introduktion - hvis man kan lide serien så skal man i hvert fald helt sikkert tjekke computerspillet ud. Hvilket i øvrigt er AMAZING. :0) Man slås mod drager og det er sådan lidt rollespils inspireret, man har interaktioner med forskellige figurer og der er endda romances - for enhver smag virker det til. Så det kan jeg helt klart anbefale hvis man er ligeså fantasy-nørdet som jeg er.





SHARE:

fredag den 9. august 2019

Farvel juli, goddag august 2019



Skete i juli:

Holdte jeg en del af min sommerferie med de skønneste mennesker, blandt andet i Skagen

Anbefalte jeg de bedste sommerbøger

Fejrede jeg mine forældres guldbryllup

Skrev jeg 10 vilkårlige ting om mig selv på min anden blog

I juli startede jeg desuden en lille ny blogindlægsserie om vores godnatlæsning herhjemme op






Det glæder jeg mig til i august:

Ja, pågrund af ferien så kommer det her indlæg lidt senere end sædvanlig og derfor er nogle af tingene her på listen allerede sket:

Holder vi træbryllupsdag

Skal vi til Disneyland!! Jeg glæder mig sådan til at vise sønnike Disneygalskaben.

Skal vi til bryllup og fejre to unge smukke menneskers kærlighed

Skal jeg læse mere fra min sommerlæseliste - og forhåbentlig mere end jeg har gjort indtil videre.

Skal jeg tilbage på arbejdet efter mine tre ugers sommerferie og selvom det har været en helt fantastisk ferie - og ikke mindst tiltrængt, så bliver det også rart at komme i gang igen.



SHARE:

onsdag den 7. august 2019

Sommerlæsning 2019 - 2. update





Det er altså virkelig sølle, hvor lidt jeg får læst i min sommerferie. Det kommer altid bag på mig og det er ikke fordi, at jeg ikke læser noget, for det gør jeg. Men det er bare ikke så meget som det plejer og det er lidt i en bog her og lidt i en bog der. Tiden går selvfølgelig til de projekter som vi ikke kan nå i hverdagen samt bare det at være sammen og nyde hinanden. Vi får blandt andet spillet en hel masse brætspil og det er super hyggeligt.

Meeen jeg håber nu jeg kan få læst noget mere fra min liste i resten af august.








Bøger jeg har læst siden sidste update










Bøger fra min sommer-tbr jeg mangler at læse

















SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig