Det rigtige tidspunkt at læse en bog...

.. finde det mon?

Det synes jeg faktisk ofte man støder på andre folk der siger, "ej... har du ikke læst den endnu!" og så finder man måske ud af den er verdens berømt, men når man så har læst den kan man slet ikke forstå hvad alt postyret er omkring.

F.eks. så ELSKEDE jeg Twilight da den kom frem. Hvis jeg læste den i dag, er jeg 100% sikker på at jeg synes noget andet. Måske hvis jeg venter nogle år så den nostalgiske følelse kommer frem i stedet... men nu har jeg læst SÅ mange andre nye og bedre bøger i samme genre at jeg har ændret mit syn på fantasy genren endnu engang. For vi kan jo ikke komme uden om at Twilight virkelig var med til at ændre fantasy genren for unge til det LANGT bedre.

Nogle bøger hvor jeg er kommet for sent om bord har været Iron Fey serien, Artemis Fowler, The Hunger Games og The Mortal Instruments serierne. Alle disse bøger er højt elsket ude over hele verdenen, men jeg var slemt skuffet. Jeg synes de er gode, men jeg synes ikke de f.eks. er Twilight niveau. Jeg kan sagtens se hvorfor de er blevet så populære, det er bare lidt som om jeg ikke var i det rigtige sted da jeg læste dem.

Selvom disse og Twilight har været starten på noget nyt i fantasy og den dystopiske genre, så ændre genren/bogtrenden sig hele tiden. Hvis man så venter med at læse de ældre populære bøger efter man har læst de nyeste, kan man godt ende med at synes det alle elsker er noget værre lort.

Så nogle gange er det ikke kun fordi man har en anden smag, andre gange skal man bare møde bogen på det rigtige tidspunkt for at blive lige så forelsket i den som alle andre. Det eller også skal man lade være med at læse alle de nyeste bøger først. ;0) Og så er det måske også en fordel ikke at have for høje forventninger.

Nå det var vidst lige månedens hverdags filisofi.

Karen Skovmand interview

Karen Skovmand er dansk forfatter af historien om Ainshas, som består af Kniven, Rosen og Fløjten. Bøgerne er svære at finde på køb i dag, men kan lånes på biblioteket, eller du kan købe hendes engelske udgave "The Knife and the Water"

Læs mere om Karen Skovmand og historien om Ainshas på hendes hjemmeside: http://www.karenskovmand.dk/

Hvor kom inspirationen fra til at skrive Ainshas historie?

Jeg har skrevet en hel masse om det på min hjemmeside om Ainsha. Men jeg må også indrømme at det faktisk er svært at huske hvornår inspirationen dukkede op eller sige om der nogensinde har været en klar inspiration. Historien har vist udviklet sig af sig selv fra mine tidlige teenageår og så indtil jeg endelig turde sende det første manuskript af sted da jeg var omkring 35 år.

Men ydre inspiration har nok været de mange britiske og amerikanske fantasyromaner som min mor har købt og læst og videregivet gennem tiden. Tolkien ”Ringenes Herre” var et vendepunkt i mit liv. Jeg var omkring 13 år da jeg læste bøgerne, hvilket er den fineste alder at læse i. Man er gammel nok til at forstå komplicerede historier og ung nok til at turde tro på dem. Jeg troede meget på hvad jeg læste, og jeg har aldrig glemt den sorg jeg følte på de sidste sider, da det gik op for mig at elverfolket for evigt var sejlet mod vest.

På det tidspunkt havde jeg skrevet i mange år, men mest løse historier og efterligninger af hvad jeg ellers læste. Men nu begyndte der at komme en fornemmelse af en ”rigtig” historie, noget der ligesom var sket, bare i en anden verden. Det startede med den del af Ainshas liv, hvor hendes far forklarer hende at hun er nødt til at slå Ilyathen ihjel for at redde dem alle sammen. Og derefter har historien bare udviklet sig trin for trin. Det bagvedliggende plot, altså kampen mellem Nordlandet og Sydlandet, kom af sig selv. De mange små historier inden i den store historie har som regel også udviklet sig af sig selv.

Hvad holder du mest af i skriveprocessen?

Nu er skriveprocessen for mig temmelig anstrengende. Men jeg holder af at færdigbehandle en stump tekst. Jeg kan lide den gode, rare fornemmelse af at have fået en masse kraftfyldte ord anbragt rytmisk i sætningen.

Derudover holder jeg af at opdage nye dele af historien. Jeg holder af den pludselige åbenbaring når små stumper historie falder på plads, og jeg pludselig kan se en bagvedliggende sammenhæng. Som da jeg pludselig forstod hvordan Ainshas far var endt i bjergene som røverhøvding.

 

Du skriver på din hjemmeside at skriveprocessen kan være svær. Hvad giver dig de største udfordringer?

Bekymringer for andres reaktioner, tror jeg. I begyndelsen var jeg overbevist om at jeg ikke for alvor kunne skrive, at det var rent held at den første bog var faldet så godt ud. Jeg var hunderæd for at nogen skulle opdage at jeg ikke for alvor kunne skrive.

Nu er jeg ikke længere så bekymret, selv om jeg stadig kan tage mig i de tanker. Nu slås jeg i stedet med andre ting. Det ene problem er min overdrevne trang til perfektion. Jeg bruger alt for meget tid på detaljer, sidder og fedter med småting i stedet for bare at skrive derudad. Det tager mig urimeligt lang tid at skrive tingene.

Det næste problem er at jeg har så lidt tid. Jeg har familie, arbejde, en masteruddannelse i it, min musik og alle mine andre interesser. At skrive ordentligt kræver sammenhængende tid, men jeg har måske en halv time hver dag.

Det tredje og største problem er at jeg ikke kan se nogen grund til at skrive. Eller rettere forsøge at få noget udgivet. Jeg vil nemlig alligevel aldrig se mine bøger til salg i boghandlen, i hvert fald ikke før Gyldendal sætter dem på bogudsalg flere år efter udgivelsen.

Det er en gammel kæphest for mig, men jeg er alligevel nødt til at uddybe. De færreste forstår nemlig hvordan det kan gå til at man sagtens kan få bøgerne udgivet, men ikke sat dem til salg i butikkerne.

Salget af børnebøger i boghandlerne er blevet så lille de sidste 10-15 år at forlagene helt har opgivet at sælge bøgerne. Det koster simpelt hen mere at sælge dem end de kan få i indtægter. Årsagen er de tårnhøje bogpriser samt bogmomsen. Vi er det eneste land i verden med fuld moms på bøger.

I stedet nøjes forlagene så med at sælge til bibliotekerne. Men bibliotekerne køber mindre og mindre ind, omkring 1/10 af hvad de købte for bare 10 år siden. Det betyder at selv en god børnebog måske kun sælger 400 eksemplarer, hvilket ikke er ret meget. Før nedgangsperioden startede, solgte en bog 5-6000 eksemplarer uden problemer til bibliotekerne. Dette gav store oplag og dermed lavere udgifter pr. bog. Herved blev det muligt også at sælge bøgerne i boghandlerne til så lave priser at folk faktisk købte.

Mine bøger er teknisk set ikke børnebøger, men fantasybøger for voksne. I Danmark er fantasybøger imidlertid defineret som børnebøger. Det betyder rent teknisk at hvis Gyldendal udgiver dem som voksenbøger, kan de godt sælges i boghandlerne, men må ikke stå på fantasyhylderne (for dér må kun stå børnebøger). Hvis Gyldendal udgiver dem som børnebøger, bliver de slet ikke sat til salg i boghandlerne. Jeg har prøvet begge dele, og ingen har fungeret.

Situationen er altså den at 90% af de børnebøger der udgives i Danmark, aldrig tilbydes boghandlerne (som også ville afvise dem, hvis de kunne, pga. det lave salg). Oplagene er faldet katastrofalt og prisen pr. bog er dermed steget ud over al rimelighed. Den eneste reelle indtægtskilde for forfatterne, bibliotekspengene, er også faldet katastrofalt. Forfatterne skriver stadig, men de skriver dårligere, fordi de ikke har råd til at arbejde ordentligt med deres tekster.

Det er en grotesk situation og jeg kan ikke fatte at politikerne ikke gør noget ved det. Vi er et lille sprogområde og vi er i færd med effektivt at aflive en hel generation af børnebogsforfattere og dermed de børnelæsere, der skal bevare og udvikle deres sprog i næste generation. Jeg er ked af det, ikke bare på sprogets vegne, men også fordi gode læseoplevelser er så vigtige for udviklingen af fantasien og de kreative evner. Alle evner, nu jeg tænker over det.

Hvor lang tid tog det dig at skrive dine bøger?

Hmm... Jeg kan jo ikke huske hvornår jeg først begyndte at skrive historien om Ainsha ned, men der gik altså mindst 15 år før første bog blev færdigskrevet og udgivet. Den anden bog tog 2 år og den tredje bog tog 1 år. Jeg bliver altså hurtigere og hurtigere.

Har du altid gerne vil være forfatter?

Altid. Altid. Altid.

Har du nogen skriveritualer/vaner/rutiner?

Der er de obligatoriske overspringshandlinger. Men ellers ikke. Jeg taler meget højt med mig selv, mens jeg skriver.

Når man skriver om en middelalderverden, skal man så ikke igennem meget research før man kan begynde at skrive?

Fordi jeg altid har vidst at jeg ville skrive fantasy, har jeg også valgt uddannelse efter det. Jeg er uddannet cand.mag. i historie og engelsk. I mit historiestudium valgte jeg så meget middelalder som muligt. Mit speciale handlede f.eks. om udviklingen af England efter normannernes erobring i 1066.

Men når jeg skriver, oplever jeg igen og igen at jeg i virkeligheden ingenting ved. Hverdagshandlinger fylder utrolig meget i hverdagen, men meget lidt i historiebøgerne. Jeg har gennempløjet rigtig mange bøger om hverdagslivet, både for at få styr på hvordan man gjorde og for at få inspiration.

Det gode ved fantasy er jo at jeg ikke er tvunget til at beskrive noget fuldstændig korrekt. F.eks. brugte man tilsyneladende ikke skorstene i middelalderen i almindelige huse, kun røghuller. Men jeg synes ikke mine personer skal generes af for meget røg.

Og så er der jo hele problemet med hvor meget man kan forestille sig uden selv at prøve det. Jeg er et upraktisk menneske og ville helt sikkert dø af sult hvis jeg skulle klare mig selv i naturen. Derfor er jeg nødt til at læse hvad praktiske mennesker skriver om den slags. Og derfor ved jeg nu en hel masse teoretisk om hvordan man klarer sig, laver ild, fanger dyr, dyrker jorden, væver tøj osv. Men stadig ved jeg alt for lidt.

 

Er du god til at planlægge din tid?

Jeg er elendig til at planlægge min tid. Men meget vedholdende.

Hvordan holder du dig selv motiveret?

Det kan jeg så heller ikke, som det fremgår af det ovenstående. Men de sidste år har givet mig en anden motivation efter at jeg er blevet lærer på små forfatterskoler rundt omkring. Det har genskabt eller måske skabt helt en glæde bare ved at skrive og finde på. Nu hvor jeg delvist har opgivet at få mine ting udgivet, har jeg langt større glæde ved at skrive.

Hvordan var det at stå med din aller første bog i hånden?

Underligt. Utrolig underligt.

 

Du har forsøgt dig med at udgive Ainsha-bogen på et britisk forlag, hvordan går det?

Hmm... Den første Ainsha-bog er faktisk kommet med titelen The Knife and the Water. Men den er så kun kommet som ebog og kun på Amazon.com. Man kan ikke downloade den med en dansk adresse. Jeg ved ikke hvorfor, andet end at det er træls.

 Wow.

     WOW.

          WOW

Overspringshandling: Jeg skulle lige undersøge om man stadig ikke kan downloade fra Danmark, men opdagede så at der er kommet læseranmeldelser! Og de er gode!

Et hurtigt udpluk lyder: ” It is gritty and authentic and gripping.” (må finde ud af hvad gritty betyder, men det lyder godt), “ Now I'm searching for another Skovmand book! Fabulous writing, intriging characters & story line. Please read, you won't regret it....” “The writing style is what I like most about this book. I knew within a few pages that I would enjoy reading this even though the author hadn't gotten around to saying much.”

Jamen, det er jo helt utroligt opmuntrende. Især fordi jeg selv oversatte (men uden hjælp fra min redaktør Katherine Fry var det nok blevet lidt pinligt).

Dagen har ligesom fået lidt mere solskin. Jeg må vist hellere se at få oversat bind 2 færdigt.

Skriver du på noget nu? I såfald er det noget du kan fortælle lidt om?

Jeg skriver altid på noget, men ikke nok. Jeg er omtrent halvvejs med en mere traditionel børnebog, sådan da, der foregår dels i nutiden, dels i jernalderen og endelig et stykke ud i fremtiden. Det er den første bog jeg har skrevet som jeg virkelig nyder at skrive, selv om researchen er omfattende (hvem skulle f.eks. have troet at skvalderkålen formentlig ikke var i Danmark i jernalderen, men først blev indført af munke i middelalderen? Jeg kan næsten se det for mig . ”Broder Claudius er vendt hjem fra Frankrig med en spændende ny urt. Den gror villigt, sår sig selv, udrydder selv al ukrudt omkring sig. Og så smager den af spinat!”).

Dernæst skriver jeg på den fjerde Ainsha-bog. Den er så anderledes end de andre, fordi den også indeholder en masse forhistorie, specielt omkring Ainshas mormor. Jeg har skrevet en masse, men har ikke fået det flettet sammen endnu. Jeg er spændt på hvilken fortællestil der passer til det. Og selvfølgelig om jeg nogen sinde vil få den udgivet (men så gør jeg det bare selv, hvis Gyldendal ikke vil).

Jeg skriver også på diverse opgaver i forbindelse med den Master i it som jeg er ved at tage. Det er ikke for sjovs skyld at jeg gør det, men for at få lov til at blive ved med at undervise i computere, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Det er pudsigt at sammenligne de to skriveprocesser og især de skriverier, der kommer ud af det. Universitetsverdenen irriterer mig en del med dens tradition for at skrive snørklet om al for tynd teori med alt for mange fremmedord, men det er også lidt sjovt. Og især svært. Jeg er ikke særlig akademisk anlagt.

5 hurtige:

Favorit...

...Sted at læse?

Stedet er lige meget. Det er tiden jeg mangler.

...Sted at skrive?

Det samme. Sted lige meget, tid vigtig.

...Bog?

Jeg læser rigtig meget, men kan aldrig huske hvad. For nylig læste jeg Hunger Games-serien. Jeg har sjældent været så grebet. Jeg havde mareridt i flere nætter om at være med.

...Forfatter?

Jeg er rigtig glad for en amerikansk forfatterinde ved navn Robin Hobbs. Hun er vist ikke oversat til dansk, og skriver måske også lidt for omstændeligt til danske læsere. Men hvor er hun god!

...Genre?

Fantasy. Men alt læses, bare forfatteren har hjertet med i historien og skriver uden alt for mange ord. Mange danske forfattere skriver desværre lidt hult, synes jeg. Det er som om de er så fokuserede på at fortælle en historie og vise læseren hvor gode de er til det, at de mister fokus på selve historien. Der kommer noget kunstigt over den.

Vandrende sjæle (The Host) anmeldelse

The Host af Stephenie Meyer, er snart aktuel som en film. Ligenu står den til at komme i biograferne den 28 marts 2012. Så jeg tænkte jeg lige ville lave en anmeldelse af den, selvom det efterhånden er en ret gammel udgivelse.

The Host har aldrig været så populær som Twilight. Og med rette. Det er også en kærlighedshistorie der umiddelbart virker umulig, men i The Host mangler den bare den magi som Twilight havde. Selvom The Host egentlig er skrevet langt bedre, så er det altså ikke nok til at hæve niveauet, men selvfølgelig skal den da ses i biografen.

Bog beskrivelse fra saxo:

Melanie Stryder nægter at forsvinde. Vores verden er blevet invaderet af en skjult fjende. Mennesket er blevet ufrivillige værter for disse indtrængende væsner, som overtager sindet, alt imens kroppene forbliver intakte og fortsætter deres hverdagsliv tilsyneladende uberørte. Størstedelen af menneskeheden er bukket under. Da Melanie, en af de få vilde mennesker, der er tilbage, bliver fanget, er hun sikker på, at hun skal dø. Vandreren, den indtrængende sjæl, som er blevet tildelt Melanies krop, er blevet advaret om udfordringerne ved at bo i et menneske: de overvældende følelser, overfloden af sanser, de alt for levende erindringer. Men der er én ting, som Vandreren ikke havde forberedt sig selv på: den tidligere beboer af kroppen nægter at give afkald på sit sind. Vandreren trænger dybt ind i Melanies tanker og håber at finde de sidste menneskers skjulte tilholdssted. I stedet fylder Melanie Vandrerens tanker med billeder af den mand, som Melanie elsker - Jared, et menneske, som lever skjul. Ude af i stand til at adskille sig selv fra sin krops ønsker, begynder Vandreren at længes efter netop den mand, hvis opholdssted hun er blevet pålagt at opspore. Da udefrakommende kræfter gør Vandreren og Melanie til uvillige allierede, tager de af sted på en farlig og usikker søgen efter den mand, de begge elsker. 




Personligt er jeg ikke fan af rumvæsner historier - jeg tror jeg finder dem en smule skræmmende.... Men den her kunne nu godt gå an. Det var langt mere en kærlighedshistorie. Faktisk ligner den URTOLIG meget Twilight i opbygningen af kærlighedshistorien, bl.a. får vi heller ikke rigtig nogen forklaring på hvorfor de enkelte par passer godt sammen her, det er det samme kærlighed ved første blik som med Bella og Edward. Her er personerne i stedet 3 sjæle og 2 kroppe. Altså igen et trekantsdrama.

Ja jeg skulle finde ud af hvad jeg synes om bogen kom jeg i dialog med mig selv, her er et lille udsnit:

Var den god?
Njaaa... jo måske ja.
Vil du læse den igen?
Højst sandsynlig ikke.
Var den ikke spændende?
Jouuu....
Var historien ikke meget troværdig? Købte du historien?
Jo egentlig. Jeg lod mig rive fint med. Nogle gange kedede jeg mig da lidt, men det var nu ikke så slemt. Jeg var godt underholdt.

I kan godt høre jeg har haft lidt svært ved hvor jeg skulle placere den... For jeg tror jeg var en smule skuffet, fordi jeg jo havde læst Twilight som bare var totalt epic, så forventer man jo også altid det bedste. Det var en ok bog og historien er interessant og spændende. Stephenie Meyer er en rigtig god historie fortæller og det viser hun også i denne bog. For selvom der er to personer i samme krop er det på intet tidspunkt forvirrende, det hele flyder let og elegant.

Jeg tror faktisk bogen vil være bedre at overføre på film end Twilight sagaen var. Især hvis de spiller mere på sci-fi delen.

Stephenie Meyer har på et tidspunkt sagt at hun tror hun kunne finde på at lave to bøger mere om The Host verdenen. Der er dog ikke sket det store... Men hun har næsten heller ikke kunnet have tid til andet, når hun er med til filmatiseringerne af alle hendes bøger. Så fremtiden må vise hvad der sker...

KKKK

Top 10 tirsdag - de 10 bedste bøger jeg har læst det første halve år af 2012

Det var virkelig svært at sætte en rækkefølge på, men her er mit umiddelbare bud som jeg har det med bøgerne i dag.

Jeg kan lidt udlede fra den her liste at jeg er vild med græsk mytologi med et moderne tvist.

Her er de bedste top 10 bøger  jeg har læst på det første halve år af 2012

Unearthly af Cynthia Hand: Jeg var virkelig utrolig positiv overrasket over den her bog. Den var virkelig fantastisk. Jeg nød hvert øjeblik. Jeg havde ellers ingen forventninger overhovedet. Det værste er at man faktisk kun kan blive rigtig skuffet fra nu af, så derfor er jeg ikke kommet helt i gang med bog 2 endnu af frygt for at den ødelægger min oplevelse omkring serien. Læs min anmeldelse her

The Selection af Kiera Cass: Endnu en fantastisk bog. Et slot, fantastiske kjoler, en prins, kærlighed... ja hvad er der ikke at kunne lide ved den her bog. Læs min anmeldelse af bogen her

Divergent af Veronica Roth: Denne bog ligger øverst på rigtig manges favoritliste. Den eneste grund til at den ikke ligger øverst på min liste er fordi jeg er mere en fantasy pige end jeg er en dystopisk pige. Derfor var den nu ikke mindre fantastisk. Den gav mig blod på tanden til at læse andre dystopiske bøger, hvilket lige præcis er kendetegnet for en fantastisk bog. Læs min anmeldelse af bogen her

A Storm of Swords af George R. R. Martin: Jeg har indtil videre kun nået at læse nr. 2 + 3 af George R. R. Martins serie A Song of Ice and Fire i år, men dette er helt klart min favorit indtil videre. Der sker bare en helt masse! Anmeldelse kommer snart.

The Goddess Test af Amiée Carter: Græsk mytologi med et moderne tvist, hvad kan være bedre end det? Læs min anmeldelse her

The Son of Neptune af Rick Riordan: Igen et moderne tvist af græsk mytologi, og denne er absolut ikke mindre fantastisk. Kan læses af alle aldersgrupper og køn. Dette er anden bog i serien Heroes of Olympus. Min anmeldelse kommer snart.

Abandon af Meg Cabot: Her er sørme endnu en bog om græsk mytologi.... Læs min anmeldelse af bogen her

Hex Hall og Demonglass af Rachel Hawkins: På 8. og 9. pladsen ligger to bøger i samme serie. Måske fordi jeg læste dem lige efter hinanden, føler jeg de hænger sammen. Læs min anmeldelse her

The Lost Hero af Rick Riordan: Skulle man så ikke lige tage at slutte af med en bog med græsk mytologi. Her er det første bog i serien Heroes of Olympus, læs min anmeldelse her

Bloggen har fødselsdag...

... og det har den jo i dag...

Tænk at det er et helt år siden at jeg startede denne blog. Men hvor er der også sket meget med den. Jeg startede den egentlig kun for at jeg kunne skrive om status på min egen bog, men fandt ud af at det var skønt at dele de bøger jeg læste med andre. Der er nemlig ikke så mange af mine venner der deler mine bog-interesser.

Jeg er ved at gøre lidt mere ud af dansk fantasy litteratur, samt også komme lidt ind på lidt andre genre end kun fantasy for unge. Men. Der er stadig mest fokus på fantay delen. Jeg håber jeg har kunnet inspirerer dig og at du kan lide den retning bloggen har taget.

Skriv endelig noget ris og ros til mig.

Giveaway!! Yay... selvfølgelig skal der være en giveaway når bloggen har fødselsdag. Den bliver dog lidt forsinket, så hold øje med bloggen her det næste stykke tid.

Interview med Julie Clausen

Julie Clausen er vores helt egen danske forfatter. Stilleleg (2010), 2 (2011) og nu aktuel med hendes nye bog Tankespind som du kan læse min anmeldelse af her


Mød Julie på hendes blog: http://julieclausen.wordpress.com/





Hvor kom inspirationen fra til at skrive "Tankespind"?
Den første ide til historien kom faktisk i en drøm. Jeg drømte en lidt
utydelig drøm om fire personer, to piger og to fyre, som havde ret
komplicerede forhold til hinanden. Den ene fyr var forelsket i den ene
pige, men hun var forelsket i den anden fyr, som lod til at være mere
forelsket i den anden pige, som ikke rigtig var interesseret i nogen.
Der var ikke så meget andet i det end den her fornemmelse af de
indbyrdes forhold mellem personerne, men jeg vågnede alligevel op og
tænkte, at det kunne være ret interessant at sætte de fire personer
sammen i et bofællesskab og få en historie ud af det. Selve hovedideen
til plottet (som jeg ikke vil afsløre her) kom senere, ud af det blå,
mens jeg sad i en bil på vej hjem fra en familiefødselsdag og kiggede ud
på motorvejen, og vist egentlig var ret sur på mine søskende som larmede
bag i bilen. Det er lidt mærkeligt, men egentlig kan ideer komme når som
helst!



Hvad holder du mest af i skriveprocessen?
Det er helt sikkert når ordene kommer til mig. Det lyder helt ufatteligt
kliche, men nogle gange oplever jeg mens jeg skriver, at jeg taster løs
på tastaturet og nærmest bliver overrasket over hvad der kommer frem på
skærmen. Næsten som om jeg er en læser til historien, og ikke
forfatteren. Ofte er de passager jeg har skrevet ’ubevidst’ de
allerbedste i historien, og bl.a. er en meget vigtig del af min første
roman ’Stilleleg’ opstået på denne måde – og har egentlig vist sig at
være et afgørende element i historien.

Det kan selvfølgelig også være at det er noget værre vås jeg får
skrevet, men så sletter jeg det bare igen :)



Hvad giver dig de støreste udfordringer?
Det er helt sikkert at skabe plottet. At få en rigtig historie ud af
det. Som nævnt var min første rigtige ide til ’Tankespind’ fire
personer, og sådan er det faktisk langt de fleste gange – at jeg først
opfinder personerne. Jeg starter med at udvikle dem og lader dem skabe
historien. Det er bare ikke altid at det er lige let at få historien
stykket sammen bagefter – i hvert fald kan det godt tage noget tid.

En anden udfordring er selvfølgelig at kæmpe med tvivlen, når jeg er i
gang med at skrive. Jeg ved ikke om den altid vil være der, selv hvis
jeg sidder som 50-årig og har skrevet 30 bøger, men jeg har i hvert fald
fundet ud af at acceptere, at jeg tvivler mens jeg skriver. Det kan være
lige i starten eller i slutningen, eller på alle tidspunkter derimellem.

Halvvejs i ’Tankespind’ var jeg usikker på om den ville blive til noget
som helst, og da jeg så efter noget tid fik skrevet slutningen var jeg
overbevist om at det var noget værre rod. Så tvivlen må man helt sikkert
ikke give efter for – havde jeg gjort det, var ingen af mine bøger
blevet udgivet.



Hvor lang tid tog det dig at skrive "Tankespind"?
Groft sagt to uger. Jeg bruger altid flere måneder på at udtænke
historien ned til mindste detalje, for derefter at bruge nogle uger på
at skrive den. ’Tankespind’ påbegyndte jeg i vinterferien og skrev den
derefter færdig i påskeferien. Men jeg skriver så også fra jeg står op
til jeg går i seng; det er en meget intensiv periode.



Har du altid gerne vil være forfatter?
Det er lidt svært at svare på. Jeg har læst bøger og skrevet små
historier så længe jeg kan huske. I begyndelsen lavede jeg historier
hvor jeg tegnede et billede på hver anden side, senere små noveller, og
jeg har altid elsket at skrive stile i skolen. Men jeg tror faktisk ikke
at jeg drømte om at blive forfatter. Dengang ville jeg hellere være
sanger. Det var nok først da min dansklærer i 8. – 9. klasse begyndte at
give mig stile tilbage med 11 og kommentarer omkring hvornår jeg ville
begynde at skrive romaner, at jeg begyndte at tænke mere alvorligt over
det. Og da min storebror, Nick Clausen, nogle år senere begyndte at få
udgivet sine romaner, begyndte det nok at blive en – om end stadig fjern
– mere realistisk drøm.



Har du nogen skriveritualer/vaner/rutiner?
Som allerede nævnt bruger jeg ret lang tid på forarbejdet, og det skal
være fuldstændig færdigt, før jeg tillader mig selv at gå i gang med at
skrive. I gymnasiet planlagde jeg mine skriveperioder efter ferierne og
havde således en uge eller to ad gangen sat helt af til at skrive. Det
betyder at jeg skriver fra jeg står op til jeg går i seng, kun afbrudt
af spisepauser, små gåture og det allermest nødvendige
husholdningsarbejde.

En uge er selvfølgelig ret lang tid at bruge alene i sin egen verden, så
det kan godt være at jeg tillader mig selv nogle sociale pauser af og
til – men jeg oplever tit at når jeg så endelig er væk fra computeren,
bliver jeg rastløs, tænker hele tiden på historien og vil egentlig helst
hurtigst muligt tilbage.



Brugte du meget tid på research?
Indtil nu har jeg kunnet klare min research med Google eller hjælp fra
familie og venner, så det er ikke noget jeg behøver at bruge lang tid
på. Men jeg bruger Google flittigt mens jeg skriver. Nogle gange kan det
endda godt blive lidt en overspringshandling hvis jeg ikke lige kan
komme videre i handlingen.



Er du god til at planlægge din tid?
Helt sikkert. Når jeg skal skrive en roman har jeg brug for et hul i
kalenderen, hvor jeg ikke har nogen eller meget få planer, og hvor jeg
ikke har noget andet jeg skal tænke på. Det er meget vigtigt for mig, at
jeg kan koble helt fra den virkelige verden og bevæge mig ind i min egen
for en tid.



Det er din trejde bog du nu får udgivet ved Tellerup. 
Hvordan holder du dig selv motiveret?
Jeg synes ikke jeg som sådan holder mig selv motiveret. Enten er jeg
motiveret og inspireret og skriver en bog, eller også er jeg ikke, og så
skriver jeg ikke nogen. At skrive kommer aldrig til at blive en pligt på
den måde, at jeg gør det fordi jeg bør, eller fordi at skrive skal være
et decideret arbejde for mig. For mig er det at skrive noget jeg gør,
fordi det er det bedste jeg ved, og fordi jeg ikke kan lade være. Til
gengæld er jeg ekstremt motiveret når først jeg er i gang, og har ikke
ro før projektet er færdigt.



Hvordan var det at stå med din aller første bog i hånden?
Det var meget, meget surrealistisk. Hele perioden fra at indsende det
første manuskript, at få det godtaget, at få lavet forsiden, at lave
korrektur til at stå med bogen i hånden – det hele var en fuldstændig
vanvittig proces, surrealistisk og selvfølgelig meget emotionel. Jeg kan
huske at jeg gik rundt i flere måneder og med jævne mellemrum tænkte:
’Du er virkelig forfatter nu. Du skal have udgivet en bog.’



Coveret på "Tankespind" er super flot, har du selv haft indflydelse på det?
Jeg bidrager med ideer til forsiden og skal selvfølgelig være tilfreds
med den, men som regel lader jeg bare illustratoren gøre sit arbejde
(for det gør de virkelig godt!), og det er jo indtil nu endt ud i tre
virkelig flotte forsider. Det er altid lidt svært med forsider, for
selvom jeg jo har en fornemmelse af hvad jeg gerne vil have, kan jeg
alligevel ikke altid sætte fingeren på det.



Hvad har du planer om for fremtiden. Både med hensyn til flere bøger
og/eller jobs?
Jeg har brugt det sidste år i udlandet og har egentlig haft så travlt
med både at have det sjovt, men også at reflektere rigtig meget, især
over mig selv som person, at selvom jeg troede at jeg nu ville få masser
af tid til at skrive, så er det egentlig ikke rigtig blevet til noget,
og det er heller ikke fordi jeg har konkrete projekter liggende jeg skal
i gang med. Når jeg kommer hjem til Danmark, skal jeg formentlig læse
lingvistik på Århus Universitet, og mon ikke inspirationen kommer når
jeg engang får lidt mere ro og rutine over min hverdag igen. Jeg er i
hvert fald overbevist om at jeg har mange flere bøger at skrive.


5 hurtige:
Favorit...

...Sted at læse?
Det er faktisk lige meget, så længe der er ro og jeg sidder/ligger
bekvemt.

...Sted at skrive?
Skalvære hjemme hos mig og i rolige omgivelser. Så snart jeg bevæger mig
andre steder hen føles det forkert.

...Bog?
’Soul’ af Dorthe Nors, ’Darling Jim’ af Christian Mørk og ’Pope Joan’ af
Donna W. Cross. Det er tre vidt forskellige bøger, forfattere og genrer,
men det er på det nærmeste de eneste tre fiktionsbøger jeg ejer, læser
regelmæssigt og som rører mig hver gang.

...Forfatter?
Jeg har ikke fundet én forfatter, hvis forfatterskab jeg har slugt råt.
De tre ovennævnte må få en delt førsteplads :)

...Genre?
Gys og krimi, gerne noget lidt andet end den typiske svenske
journalistkrimi. Men jeg må nok indrømme at de bøger jeg oftest finder
på biblioteket, er socialrealistiske med fokus på personerne, kærlighed
og psykologi.

Tankespind anmeldelse

Julie Clausens Tankespind, udgivet af Tellerup, er en psykologisk Thriller. Den skeler dog en smule over til det overnaturlige.

Ila flytter til København for at læse. I lejligheden bor i forvejen tre andre unge, og Ila vikles ind i et virvar af komplicerede forhold, underlige mareridt og mærkelige hændelser. Langsomt begynder det at gå op for hende at alt ikke er som hun troede. Ilas forstand og tanker manipuleres til det yderste ... og mere til. 


Jeg håber vi får mere af Julie Clausens historier ud på det danske marked, for hun kan virkelig levere en historie! Så er det nu også dejligt med noget dansk original sprog frem for oversættelserne.


Jeg må indrømme at jeg normalt ikke er til tungsindede bøger. De påvirker nemlig alt for meget mit humør. Nok fordi jeg lever mig alt for meget ind i bøger. Jeg havde desværre også regnet "who" ud ret tidligt, dog ikke "how" før senere i bogen. Så slutningen var ikke den store overraskelse for mig desværre. 


Bortset fra det så er det faktisk en rigtig rigtig godt bog. Julie Clausen er en dygtigt historiefortæller, både i sprog og i indlevelse. Sproget er enkelt og let. Handlingen var spændende. Jeg kan godt lide at hun har udforsket nogle menneskers naturlige evne til at opfange nonverbale signaler. Selvom det er en smule overdrevet her, så gør det ingenting, det er kun med til at gøre historien mere virkningsfuld. 


Personerne i bogen er lavet rigtig godt, de står alle ud fra teksten, så de virker levende. Og på ingen måde tvunget eller papagtigt.


Rigtigt flot udført, kan helt klart anbefales, især hvis du omvendt mig godt kan med de lidt mere tungsindede bøger. 


KKKK
Læs et interview med Julie Clausen her på bloggen i morgen.

Tak til Tellerup for anmeldereksemplar