Søndag var jeg til et virkelig vidunderligt YA arrangement hvor vi fik morgenmad sammen med Adam Silvera, Siri Pettersen og vores egen danske Sarah Engell. Malene var ordstyre og det gjorde hun helt fantastisk. Alt arrangeret af Høst og søn, CarlsenPuls og Gyldendal.
Gæt hvem jeg sad ved siden af:
Åh, ja det har jeg så skrevet et langt indlæg om. (Altså arrangementet - ikke ænderne.) Jeg beklager. (altså over at det ikke er om ænderne - nej ...bare rolig det er en and. Okay, ikke mere om ænder nu, hvis du vil have ænder, så kig på Bibliotekats instagramstories. :0))
Men de her tre forfattere, de har sagt masser af virkelig kloge ting, som jeg synes var vigtig at formidle videre. Og jeg er virkelig kun enig i alt de siger og det er virkelig læsningen værd! So here goes:
Hvorfor skriver de YA:
Siri Pettersen mener at det er en utrolig vigtig periode i ens liv og samtidig der hvor mange tager store beslutninger. Det er også derfor hun finder det utrolig givende at være forfatter og kunne hjælpe med at træffe de store beslutninger - eller i hvert fald inspirerer. Og hun tilføjer: og så er det måske også lidt manipulerende og evil. Men en utrolig stor ting at være en del af.
Sarah Engell er enig, hun mener også at de år er de vigtigste, fordi man spørger sig selv for første gang, hvem er jeg. Hvem vil jeg gerne være. Og er det muligt at blive den person. Når man bliver ældre indser man at forskellen på hvem man gerne vil være og hvem man indser man er, måske er stort og hvis det mellemrum er for stort kan det give stor frustration. Og man kan blive nødt til at accepter hvem man er, i stedet for at jage en drøm. Hun mener også at grunden til vi fortsætter med at læse YA er fordi vi som vi bliver voksne bliver ved med at stille os selv de spørgsmål. Vi lever i en privilegeret tilværelse og kan ændre livet som vi vil (stort set) så det er naturligt at spørge, hvad er vigtig for mig og hvad skal jeg bruge livet til. Sarah Engell slutter af med at sige at hun ikke er enig i Siri om at teenageårene er de bedste i livet.
Adam Silvera overtager med at han er enig i den betragtning. Og han elsker at skrive YA, fordi det er den første fase af at genopdage sig selv, og tager sit liv i egen hånd. Som forfatter er der masser af gode muligheder for at vise læserne dem selv for første gang. Silvera husker tydeligt hvordan det var da han første gang stødte på en karakter der var gay - Cassandra Clares City of Bones, og hvor fantastisk det var. Og han elsker at han måske er med til at skabe den slags magi for andre. <3
Hvorfor mener de diversitet er vigtig i YA:
Silvera mener at diversitet i bøgerne er vigtig, for det er vigtigt at have et vindue ind i andre menneskers liv. For at kunne menneskeliggøre f.eks. bøsser i almindelige menneskers øjne. I stedet for at det virker fremmed. Vi skal alle kunne læse om alle - det er sådan vi bliver bedre mennesker og sådan vi bliver bedre empater. <3 I sidste ende når man tager det identiteten fra os mennesker er vi de samme der bare i bund og grund jagter lykke.
Sarah mener at diversitet kan gøre diskrimination mindre. Hun tror helhjertet på at hvis vi alle læste mere forskelligt litteratur, så vil vi ikke have så mange konflikter i verden. At vi alle i bund og grund er ens selvom vi lever meget forskellige liv. Vi har meget tilfældes. Vi bliver alle vrede og sure. Vi bliver alle forelsket. Du kan relaterer til alle slags protagonister i bøger (som f.eks. fisk - eller hvaler tilføjer Siri, fordi Sara i intro fortalte at hun var bange for hvaler)
Siri er enig med de andre omkring empati. Hun siger at det er et faktum via research at dem der læser er mere empatiske. Og klarer konflikter bedre end dem der ikke læser. So yay, us, som hun sagde. For hvis du kun læser om sig selv, så kan du kun forstå dig selv. Men vi skal også huske at diversitet ikke skal være skræmmende. Hun ser en udvikling hvor folk kun må skrive om det de selv er. Kvinde må kun skrive om kvinder. Bøsser om bøsser. Det er en meget forkert retning. Vi skal huske at vi er universale og der skal være plads til at kvinder kan skrive om bøsser osv.
Hvad prøver de at fortælle deres læsere med deres bøger:
Sarah mener at en god bog ikke giver svar eller løsninger. Hun vil ikke sige at hun ved mere end sine læsere. Men forhåbentlig stiller hun som forfatter spørgsmål, som læsere tænker over.
Silvera budskab sine bøger, er at lykke/glæde kommer igen. Også selvom hans hovedpersoner går igennem helvede. Livet er en masse halve begyndelser, og masser af høj og lav i livet, og det vil han gerne formidle.
Siri budskab med sine bøger er at hvis du gør andre ondt, så vil det til sidst komme tilbage og ramme dig selv på en eller anden måde. Hvis du hiver andre ned, hiver du dig selv ned.
Hvad ville de fortælle deres yngre selv:
Sarah har også været på pleasure team. Men ellers så vil hun sige tak til sit yngre selv, for at være modig nok til at gå efter drømmen og kæmpe for den. <3 Husk at være venlig mod dig selv og nyd det lidt i stedet for at presse dig selv så hårdt.
Silvera fortæller lidt om sin hjerteknusende fattige ungdom. Så det han gerne vil fortælle sig selv var at han ville blive forfatter. Og at der er lykke for enden og han vil være stærkere for det.
Hvad deres næste bog bliver:
Silvera er i gang med to bøger. En sammen med Albertalli og den anden var en overraskelse! En fantasy roman! (Mega sejt, jeg glæder mig!!)
Sarah skriver også på to bøger. En graphic novel!!! (Yay! Go' Sarah) og den anden co-forfatter hun med Sanne Munk Jensen.
Siri har lige udgivet en børneroman (i Norge) der lyder vildt skræmmende og lyder lidt som om hun har fundet inspirationen i at hun er bange for balloner. Det er i hvert fald om en lille pige der må blive inde i en bobble og så er der en creepy dukke. Ellers skriver hun på en spin-off til Ravneringene.
Hvilke af deres karakterer har de mest tilfældes:
Silvera: Aaron Soto
Sarah fortæller at det er en person i hendes voksen roman 'Du og jeg for evigt' - årsagen er ret hjerteskærende fordi Sarah fortæller om sine oplevelser med sin psykiske syge mor. <3
Siris første indskydelse var: Åh nej, det er skurken ikke! Men hun ender med at sige at den person i den nye bog nok minder mest om hendes opvækst. Ellers Rime på grund af hans moodyness og selvhad.
Hvad er deres yndlingscover:
Sarah: Valget
Silvera: The day I forget og They both die at the end
Siri: Hun har selv designet sine smukke bogcovers!!!!! Og naturligvis kan hun ikke vælge hvilken. <3 (Hun har det præcis ligesom mig: hjælp og ændre alt hvad i vil i teksten, men rør ikke mine bogdesigns)
Hvad er deres yndlingsbog:
Silvera: Simon vs verdens forventninger (Even over Harry Potter tilføjer han)
Sarah: Spillelærerinden
Siri: The Sandman serien
Herefter fik vi signeret vores bøger og snakket lidt på kryds og tværs. Det var super hyggeligt. Og TAK til Høst og søn, CarlsenPuls og Gyldendal for et virkelig fedt arrangement og tak til Høst og søn og CarlsenPuls for goodiebags.
Så er der kun to indlæg om bogforum tilbage. Ja, kun to, jeg kan jo snakke ret meget om bogforum når jeg først går rigtig i gang, men lad os hellere holde det til de to sidste. Det bliver om bogblogger arrangement med Jeffrey Archer og resten af bogforum søndag.
Jeg elsker, at ænderne var med og jeg er SÅ glad for, at du fik mulighed for at deltage after all! <3
SvarSletSådan en vidunderlig formiddag med nogle skønne forfattere!
Ja, det var jeg også virkelig. Det var virkelig en helt fantastisk formiddag! Og den styrede du jo for vildt. :0)
Slet