lørdag den 9. november 2019

12 fantasy programpunkter du skal se på bogforum, fredag og lørdag


OBS! Tidspunkterne er hentet fra bogforums hjemmeside i dag og kan stadig godt nå at ændre sig inden bogforum. Det bedste er altid at rådføre sig med hjemmesiden som skulle være opdateret i forhold til ændringer løbende. 



I år skal jeg kun på bogforum fredag og lørdag. Jeg kan godt mærke, at min gravide mave og krop generelt trænger til at tage den lidt mere med ro, men jeg ville jo ikke helt undvære bogforum, så et kompromis blev at droppe søndagen. Så derfor har jeg også kun samlet punkter fra fredag og lørdag sammen til jer - men søndag er ikke så meget en fantasy-dag, det er mere generelt de andre dage der er det.

Selvom jeg selvfølgelig tager afsted for at se andet end fantasy, blandt andet vil jeg altid gerne høre Leonora Christina Skov, men for at gøre det lidt mere enkelt så har jeg valgt at samle en god stak need to see fantasy ting. Også fordi der sikkert bliver hype nok om alle de andre områder og fantasy plejer ikke at få så meget krudt på bogforum (og som en nørd som mig jo synes det fortjener)


Men her er listen af mine 10 need to see fantasy indslag på bogforum i år:





Fredag 15. november


Malene Sølvsten
Tranescene 2
(Stand C3-027) kl.: 11:00

Malene Sølvsten fortæller om sin femte bog “”Livets blod” i “Ravnenes hvisken”-fortællingen. Jeg tror ikke selv jeg når det her punkt, fordi det bliver sådan lige lala om vi når frem, men jeg tænker at der er mange Ravnenes hviskens fans derude.



Nathali Liane, Bettina Liane, Henriette Rostrup, Cecilie Eken, Ida-Marie RendtorffBørnescenen
Stand B4-Børnescenen) kl.: 13:00

5 virkelig dygtige fantasy forfattere samlet et sted. Så bliver det næsten ikke bedre.



Gry Kappel Jensen
Turbine Forlaget
(Stand C3-006) kl.: 14:00

Jeg knus-elsker 'Roser og violer' så jeg synes helt klart I skal tage hen og høre Gry Kappel Jensen fortælle om sin bog.










Tobias Stenbæk Bro, Nathali og Bettina Liane, Elvira Fragola, Henriette Rostrup, Gry Kappel Jensen, Synne Kirstine Eriksen, Anders Christian MeidahlTurbine Forlaget
(Stand C3-006) kl.: 15:30

Og så slår jeg selvfølgelig også et stort slag for, at du skal komme forbi det her meet & greet arrangement som jeg har sat på benene sammen med Turbine forlaget. Her kan du møde alle Turbines fantasy forfattere, så kom endelig forbi og sig hej!! Se eventuelt mere på facebook



Nanna Foss
Tellerup A/S
(Stand C3-001) kl.: 16:00

Yay! Nanna Foss har endelig Noahs historie klar til os og hvis du også har glædet dig, så må du ikke misse release på Spektrum 4 - Kvadrantiderne på Tellerups stand.










Lørdag 16. november



Line Wenzel, Julie Midtgaard, Henriette Hesselholdt

SPOT Scenen
(Stand C4-SPOT Scenen) kl.: 11:15

De tre sprit nye Tellerup fantasy-forfattere samlet på en og samme scene. Man kan også møde dem alle tre på Tellerups stand kl. 12.30.




Katrine Skovgaard, Julie Midtgaard, Trine V. Ipsen
SPOT Scenen
(Stand C4-SPOT Scenen) kl.: 12:00
Jeg vil rigtig gerne nå at høre disse tre lige bagefter og de er alle tre udkommet med nye fantasytitler i år. 




Patrick NessLindhardt og Ringhof Forlag A/S
(Stand C3-007) kl.: 12:35

Du må og skal høre Patrick Ness! Jeg lover dig det kun kan være fantastisk! Han kan også findes på Bogcaféen 15.45.





Nicole Boyle RødtnesSPOT Scenen
(Stand C4-SPOT Scenen) kl.: 14:15
Nicole Boyle Rødtnes har udgivet så meget fantastisk fantasy og her fortæller hun om hendes seneste bog "Den sorte enkes by (Rød og blå 1)".




Christina E. Ebbesen, Pernille L. Stenby
SPOT Scenen
(Stand C4-SPOT Scenen) kl.: 15:45

Jeg har stadig disse to forfatteres bøger til gode, men jeg har kun hørt godt om deres bøger.




Matt Fraction - Invincible Iron Man, Hawkguy & Sex CriminalsComics scenen
(Stand E Syd-Comics Scenen) kl.: 16:00

I år er der simpelthen også dukket noget så fantastisk som en comics scene op og Matt Fraction er den internationale tegneserieforfatteren som er kendt for Invincible Iron Man, Hawkguy & Sex Criminals.



Tobias Stenbæk Bro
SPOT Scenen
(Stand C4-SPOT Scenen) kl.: 17:15

Forfatter Tobias Stenbæk Bro om at skrive fantasy for voksne med udgangspunkt i romanerne ”Væddermændenes nat” og ”Blodets sti” – de to første bind i fantasyserien ”Et varsel om Storm”. Lene Møller Jørgensen interviewer.





SHARE:

søndag den 18. november 2018

Min lørdag på bogforum del 3


Her er endelig det sidste indlæg omkring bogforum. Her fortæller jeg lidt om resten af lørdagen. Du kan læse om fredgen her og de to bogblogger events fra om lørdagen her og her

Nu har jeg skrevet så meget, så jeg vil lade billederne tale mest og bare holde det kort. Men hvis jeg skal sætte et par ord på selve bogforum, så udvider det sig hvert år areal mæssigt, men menneskemængden synes at blive større og større. I år var kun 3. største - målt i menneskemængde, men det kun betalende besøgende. Så jeg har en lumsk mistanke om at bogforum stadig bliver større år for år, og fordi den udvider sig på areal, udvider den selvfølgelig også de mennesker der er invitere gratis med. Jeg drømmer stadig om at bogforum en dag vil starte allerede torsdag.

Jeg drømmer også om at bogforum selv holder et event for bogbloggerne - i stil med det som de gør i de store bogmesser i Amerika. Eller det gør de sådan set også, men det ligger ikke i forbindelse med bogforum, og derfor er det stort set kun bogfolket fra Sjælland og måske Fyn der kommer med til det og det synes jeg er super ærgerligt. Det vil give rigtig meget mening, at samle os alle, for vi er der stort set alle sammen i løbet af bogforum.

De må også meget gerne gøre app'en brugbart til næste år.

Jeg elsker børne-bogforum og jeg elsker at YA har fået mere plads. Og ja, at de giver plads til alle de små stemmer også. Så stor ros skal de helt sikkert have for det. Og jeg glæder mig over at bogforum vender tilbage til den sædvanlige dato til næste år.




Men her lidt om resten af min lørdag: Efter de to bogbloggerevents var slut tog jeg ned og så Jasmin Søes interview omkring bogen jeg har designet: Ung kærlighed. Jeg fik også uddelt et par giveaway bøger til de heldige vindere af lynkonkurrencen.

Det meste af dagen gik som fredagen - at snakke med en masse skønne mennesker, men jeg fik et parsigneringer. Og jeg fangede også lige lidt af Sigmunds interview på Turbines scene.










Jeg var også så heldig lige at fange Leonora Christina - hver gang jeg har nærmet mig en af hendes signeringskøer har de været alt for lange. Men jeg var heldig. Hun skriver de bedste bøger og giver de fineste signaturer. Men hun er også virkelig enormt sød (bare se hvad hun har skrevet i min bog herunder) og næsten vildeste af alt, så kunne hun genkende mig, på trods af at hun har det der hedder ansigtsblindhed og derfor ikke kan huske ansigter særlig godt.










Sidst på dagen nåede jeg lige at få Michella Rasmussens bog (som anmeldereksemplar) og så fik jeg set samtalen mellem Heidi og Eline omkring Meyermetoden. Jeg har designet bogen for dem og de er super søde og metoden lyder virkelig spændende. Jeg ville helt sikkert have ønsket at jeg havde læst deres bog inden jeg fødte min søn. De har sådan en god tilgang til det. Min søn synes også at være utrolig interesseret. :0D








Lørdagen og bogforum sluttede for mit vedkommende med forlagsmiddag med Turbine forlaget og dets forfattere. Det var en utrolig hyggelig aften med de sødeste mennesker.





SHARE:

fredag den 16. november 2018

Min lørdag på bogforum del 2

Da det er et inviteret event jeg her taler om, så skal jeg markere indlægget som reklame.







Efter det første bogblogger arrangement om lørdagen - som jeg har skrevet om her - så afholdte Gyldendal et med deres tre internationale forfattere for den samme gruppe bogbloggere. Så vi blev siddende i lokalet og ind kom tre store internationale YA navne. De blev interviewet af Eva Lucia og her er min gennemgang af hvad der blev fortalt - så godt jeg nu har kunnet tyde mine notater: (der blev sagt virkelig mange gode ting i øvrigt - det er nogle vildt dygtige damer)


De starter ud en kort præsentation af alle tre forfattere, Teri Terry, Gayle Forman og Louise O'Neill samt et par sjove spørgsmål, som hvem de helst ville spise middag med af alle deres karaktere osv. Vi fandt også ud af at Teri Terry hedder det til efternavn fordi hun tog sin mands navn - hvilket hun ellers havde forsvoret at hun aldrig vil tage sin kommende mands navn, men det var et for godt forfatternavn til at sige nej til.



Hvornår startede i med at skrive?

Louise O'Neill: Begyndte først at skrive, da hun skrev Only ever yours. Hun var omkring 27 år.

Gayle Forman: Hun startede med at fortælle historier - før hun begyndte at skrive. Hun arbejdede i mange år som journalist før hun så fik sin datter (og så kunne kun ikke længe være rejsende journalist) og besluttede sig for at prøve at skrive en bog.

Teri Terry: Skrev som barn og fortsatte med at skrive selvom hun blev advokat. For 15 år besluttede hun sig for at nu skulle hendes drøm være seriøs og hun er ikke stoppet siden.




Hvad fik jer til at skrive for YA målgruppen?

Teri Terry: Startede med at skrive for voksne. Men fandt ud af at hun elskede at skrive for YA målgruppen, så det blev hun ved med.

Gayle Forman: Hun har arbejdet for Teen Magazine og nød den tone rigtig meget. Så det gad rigtig god mening for hende at hun skulle skrive til unge mennesker. Hun føler at den store forskel på at skrive til voksne og YA er, at I YA genren har personerne lov til at føle det de gør. Og lov til at føle meget. Hvor voksne er mere vandt til at gemme deres følelser. 

Louise O'Neill: Hun tænkte ikke så meget i målgruppe, da hun sendte bogen ind. Den kunne gå begge veje. Nogen mente hendes bog var for mørk til at være i YA genren, det synes Louise O'Neill dog ikke selv. 




Hvad er det YA genren kan eller gør for teenagere?

Louise O'Neill: Hun kan ikke forstå hvorfor YA og børnelitteratur er så undervurderet. Det er der læsningen starter. At læse YA gør at man som læser er mindre alene og måske ikke føler man skal skamme sig så meget - og at man bliver set. Hun er glad for nu, at der er så mange forskellige YA bøger, at unge i dag måske har væsentlig nemmere ved at finde sig selv i bøger end da hun selv var ung. 

Gayle Forman: Hun føler helt sikkert at YA ikke kun er spejle for at se sig selv, men vinduer til at se andre verdener. Se andre folks synspunkt og derved forstå verdenen bedre. Hun synes det er så fjollet at man altid er imod det unge kan lide - som f.eks. som det var med Beatles dengang de kom frem. Hun mener også at man aldrig nogensinde stopper med at vokse og det er derfor at voksne læser YA og stadig kan få masser ud af dem. 

Teri Terry: Føler de to andre egentlig har sagt det hele. Men tilføjer at mange af de temaer der er i historierne handler meget om hvad der sker i den virkelige verden. Så man som læser bedre kan se objektivt på ting eller via at sætte det i anden kontekst nemmere kan forholde sig til ting som virker svære at forstå i den virkelig verden. Og så er YA genren måske der hvor de unge støder på ting for første gang og derfor går de måske mere rent ind, hvorimod voksne er farvet gennem mange år. 




Hvordan ser du udviklingen indenfor YA?

Teri Terry: Mener helt sikkert at det er blevet svære i Amerika at blive udgivet som YA forfatter. Der er kommet meget ud de sidste mange år - markedet er ved at være mættet.

Gayle Forman: Man ser helt sikkert mere diversitet. Alle skal have en stemme gennem bøger og det sker nu. Hun er stolt af den udvikling. 

Louise O'Neill: Hun synes også det er vigtig at der også nu er mere diversitet mellem forfattere.




Skal man skåne teenagere for svære emner?

Gayle Forman: Hun mener at læsere selv laver en vurdering af hvilke bøger de ikke tror der er for dem. Men hun mener også at det er en misforståelse at tro at hvis unge ikke læser om farlige ting, jamen så sker det heller ikke for dem. De er bedre forberedt ved at have læst om det i et sikkert miljø. Eller hvis der sker noget forfærdelig for et ungt menneske, jamen så har de især brug for at finde sig selv i bøgerne. At finde ud af at de ikke er alene. 

Louise O'Neill: Hun læste selv mange voksen bøger som teenager. Hendes mor gik ikke rigtig op i hvad hun læste. Og hun mener at voksne gerne ignorere det for ikke at tage de svære emner med deres børn. Efter nogle af hendes foredrag hvor hun har snakket om voldtægt (med løftet øjenbryn fra de voksne der var tilstede) så er der altid nogen der er kommet op bagefter og sagt at det er sket for dem. Og så har hun kunnet hjælpe dem. Så hun mener at ved at forhindre unge i at læse svære emner, fratager dem muligheden for at navigere rundt i de svære ting selv. 

Teri Terry: Personligt mener hun ikke at der er noget man ikke kan skrive om. Men hun har helt personligt nogle ting hun vil have svært ved at skrive om selv og ting hun ikke ønsker at læse om. F.eks. har hun meget svært ved at læse om dyremishandling og om mennesker der er alt for hjælpeløse. 




Og herefter mistede jeg faktisk tråden i mine notater, for Louise O'Neill fortalte lige her efter hendes meget levende og rørende beskrevet historie om hendes egen anoraksi. Så jeg var så fanget i hendes personlige fortælling, at jeg ikke fik skrevet mere ned. Og jeg kan umuligt gengive historien her efterfølgende. Sorry. 












Gyldendal gav os en rigtig flot Goodiebag med Jenteloven og masser af lyserød merch. Og så fik vi selvfølgelig signeret bøger.











På søndag kommer jeg med det sidste bogforum indlæg (ja endelig!), og den handler om resten af min lørdag. Desværre havde jeg ikke mulighed for at være på bogforum om søndagen i år. 

SHARE:

søndag den 11. november 2018

Min lørdag på bogforum del 1

Obs: Indlægget var en invitation og skal derfor markeres som reklame


Så fik jeg endelig sat mig ned og kigget lidt på alle mine notater fra de to bogblogger-events jeg var med til om lørdagen. Det startede før bogforum åbnede i et lokale ovenover. I dag når jeg kun at fortælle om det ene arrangement, men mit indlæg om del 2, skal jeg nok snart se at få op også.



Rosinante & co, Lindhardt og Ringhof og Gyldendal inviterede til brunch med Malene Sølvsten, Lise Villadsen og Krisina Aamand. De blev interviewet af Kathrine (Bibliotekat).







Det første de tre danske forfattere blev spurgt om var hvilken person de gerne vil møde i virkeligheden:

Kristina: Fay Weldon, hun har en evne til at skifte mellem lys og mørke, i både sætninger og historie.
Malene og Lise: snakkede frem og tilbage om hvor fantastiske skrivebøger Elizabeth Gilbert og Stephen King har skrevet (jeg kunne ikke være mere enig)



Hvad er der ved YA som I godt kan lide?

Lise: At den rammer kernefølelsen af at være ung og på vej. Hun synes, at det er fedt at YA sektrummet er større end da hun var ung.

Malene: Tænker ikke så meget over det når hun skriver. Men hun synes det er fedt at YA genren er ved at blive anderkendt. Det er fedt at der bliver skrevet op til målgruppen, og at det er et vigtigt tidspunkt at slå klørene i folk.

Kristina: Voksende er kritiske og politiske. YA handler om følelser og det kan hun godt lide. Hun føler sig mere fri ved at skrive YA end andre genre.



Er der noget man ikke kan skrive om?

Lise: I princippet alt, men nogle emner er svære.

Malene: Mener godt at man kan skrive om de svære ting. Hun er selv glad for at skrive ting der går over grænsen. Alle emner kan behandles i YA men hun føler selv at sex er svært at skrive.

Kristina: Fordi hun skriver etnisk føler hun ofte at hun går lidt på en line. Hun ønsker ikke at folk skal føle sig udstillet i hendes bøger. Hun ønsker ikke at skabe had og modstand med hendes tekster. Tværtimod.



Kunne I finde på at skrive om andre etniciteter?

Malene: Hun har nogle med i sin bog, men hun har ikke valgt at tage dem med af politiske grunde, men fordi hun følte at det passede til historien.

Lise: Har det på samme måde.



Er det historien i finder først eller karakteren?

Malene: For mig er det historien.

Kristina: Forskelligt. Nogle gange har hun en karakter med en historie og andre gange er det historien der skaber karaktererne.

Lise: Skrive altid på personen først.

Malene: De følges som regel naturligt ad.

Kristina: Nævner at hun har en 16 siders regel. Hvis hun keder sig ved kapitel 13, så holder historien ikke. Hvis den er over 16, så overlever den.



Hvordan researcher man det rigtige sprog til YA?

Lise: Hun finder nerven og tonen i sine gamle tekster som hun skrev da hun var teenager. Hun skrev rigtig meget i den periode og har masser at tage af. Hun elskede Gyldendals grå serie og vil gerne selv ramme den nerve. Hun genkalder sig følelserne hun havde som læser.

Malene: Læser meget YA selv og læner sig op af den amerikanske tone. Hun skriver om det hun selv tænder på. Holder sig selv interesseret. Men det er ikke noget hun som sådan tænker over når hun skriver. Hun researcher til gengæld meget omkring religion og historie. Det giver hende ideer til at skrive.

Kristina: Hun siger det ligger lige for. Hun er stadig barnlig indeni. (Det kan jeg godt genkende ;0))



Hvordan var processen omkring at skrive jeres bøger?

Lise: Tigerhjerte er skrevet meget tidligt - allerede som 14 årig. Da hun blev ældre hev hun den frem igen og redigerede den. Sendte den ind. Blev afvist. Redigeret igen og igen. Hun fik at vide af et forlag at hun skulle prøve at finde historien i historien og det hjalp hende til endelig at komme ind til nerven af hendes bog. Hun skrev den om og sendte ind til Høst og søn som antog den og hjalp den igennem den sidste redigering.

Malene: Skrev den første bog i hendes serie i hemmelighed. Det var hendes hobby. Et hyggeprojekt. Fantasy var et helt naturligt valg. Hun sendte den ind og den blev antaget. Hun var tre år om at få udgivet den første.

Kristina: Hun både besvimede og kastede op af at skrive på romanen Mørkt rum. Det var en meget dramatisk process og meget udmattende at skrive den. Hun blev grebet af det der mørke rum. Og hun anbefaler at man helt sikkert skriver på noget andet ved siden af. Hun var to år om at skrive den.



Hvad skriver I på nu?

Kristina: Hun tager på Hald hovedgaard og skriver på en helt ny YA ide. Eller hun får nok en god ide på vej over i bilen.

Malene: Hun holder helt tæt. Hun skriver i smug lidt endnu og hun elsker det. Men hun skriver ligenu på hele tre projekter, så hun ved ikke lige hvilken der vinder endnu.

Lise: Hun læser ligenu korrektur på en zoom bog om hævnporno og så arbejder hun på sin anden YA roman.










Til arrangementet fik vi blandt andet alle udleveret Lise Villadsens Tigerhjerte fra Rosinante og co./ Høst og søn.

Af Lindhardt og Ringhof / Carlsen Puls fik vi denne kæmpe goodiebag med masser af All. The. Feels. merch og et par forhåndseksemplarer på deres fremtidige udgivelser.









SHARE:

mandag den 5. november 2018

Min fredag på bogforum


Årets store bogfest er forbi - denne gang allerede i oktober. Og jeg vil over den næste uges tid (og måske lidt mere) skrive lidt om min tur - tradition tro.

Lad os starte med fredag:


Vi valgte at køre hjemmefra fredag og nåede derfor først over efter at bogforum havde været åben i en time. Vi gik på hotellet først - med vi mener jeg min mand og søn som jeg havde med mig. Min søn var lidt af en håndfuld i år, men det var omvendt også rigtig sjovt at se hans glæde for børnebogforum. Men det begrænsede selvfølgelig min aktivitet en smule.

Det første jeg gjorde da jeg kom over på selve bogforum var at se Turbines stand. Det er et fantastisk syn - særligt fordi jeg har lavet stand-layoutet igen i år og mange af bog-opsætningerne. Og det gør mig super stolt at være en del af.








I år havde jeg også mine to små papbøger med som jeg har forfattet: Tæl med biler og Tæl med bondegårdsdyr.









Det første foredrag jeg nåede at høre lidt af var Henriette Rostrups 'Drengen fra Krematorium D', men det første fulde foredrag jeg hørte var med Tobias Stenbæk Bro og 'Væddermændenes nat' - fantastisk bog! Ved begge foredrag, var vores egen Book me up Scotty interviewer.








Det var faktisk de foredrag jeg nåede at høre den dag. Dagen fik faktisk stort set kun med at snakke med bogmennesker jeg tilfældig løb ind i, samt at hygge mig i børnebogforum med min søn og mand.

Jeg fangede kun lidt her og der. Og heldigvis fangede jeg lige Simona Ahrnstedt - den svenske kærligheds donning - mens signeringskøen ikke var så stor. Hun skriver i øvrigt helt fantastisk! Elsker hendes bøger.









17.30 blev det tid til Turbine reception hvor jeg fik snakket med rigtig mange skønne mennesker - primært folk jeg har samarbejdet med.









Da det var slut kl. 19, blev det tid til Plusbogs event, hvor blandt andet DBBA vinderen skulle kåres. Men jeg var der ikke længe nok til at se vinderen (skulle lege ansvarsfuld mor)  - der i øvrigt blev den velfortjente blogger Bogoplevelsen 






Mere om bogforum om ikke så længe.



SHARE:

onsdag den 10. oktober 2018

Mit bogforum program 2018








Som altid så gransker jeg bogforum programmet op til flere gange - også selvom jeg ved, at der helt sikkert stadig kommer masse af ændringer. Derfor så vær opmærksom på at disse tider kan ændre sig, og rådfør dig med gerne med hjemmesiden www.bogforum.dk, da den jævnligt bliver opdateret. (søg eventuelt med fordel på 'aflyst' eller 'nyt') De har igen i år en app, men den var jeg mega uheldig med sidste år, og det jeg har gemt på den i år, er allerede forsvundet igen. Så, ja, den har jeg lidt svært ved at anbefale, men hvis den fungerede ville den være intet mindre end fantastisk.



Til inspiration deler jeg her de ting jeg har noteret at jeg rigtig gerne vil se hvis jeg har tid. Med det mener jeg, at jeg har en række private aftaler i løbet af weekenden, og det fungerer derfor bedst for mig at have en liste som denne, så jeg hele tiden kan følge med i hvad der foregår hvor – hvis jeg nu skulle få tid.

Mit fokus ligger lidt bredt som man nok kan fornemme, ud fra listen. Det afspejler meget fin min smag. Jeg vil rigtig gerne fange de internationale besøg - da man højest sandsynligt ikke får chancen for at se dem igen. Og jeg vil også rigtig gerne se mange af de danske velkendte og for mig højt skattede forfattere.

Søndagen er ikke på, for jeg er ikke sikker på at jeg når ind på messen om søndagen i år – for første gang i langt tid. Men jeg håber selvfølgelig at alt flasker sig og at jeg kan nå det, men så vil jeg hellere have det som en positiv overraskelse frem for en liste af skønne muligheder som jeg måske ikke når.

De steder der i parentes står indbudt - er arrangementer jeg har modtaget en indbydelse til. Så det er ting der ikke er åben for alle. (Bare for synlighedens skyld). Der er også et overvægt at Turbine arrangementer på listen og det er fordi jeg har arbejdet sammen med mange af forfatterne, og undervejs i processen er jeg blevet småforelsket i deres bøger og hele projektet generelt, så de er højt prioriteret hos mig. Nogle forfattere står der flere gange, og det er fordi jeg ikke ved hvornår jeg 'når' dem, så det er for at give mig selv et hurtigt overblik over de forfattere jeg rigtig gerne vil se.

Men hvad jeg helt sikkert anbefaler jer aller mest, at man ser er Leonora Christina Skov. Helle Helle, Dorthe Nors og Olga Ravn er også et must hvis er glad for dansk litteratur.

Simona Ahrnstedt er også et must hvis man er til kærlighedshistorier.

Jessica Fellowes hvis man er til historiske romaner med et krimitvist (og engelsk stemning aka Downton Abbey stemning).

Er du til YA, så hold generelt godt øje med SPOT scenen. De udenlandske: Gayle Forman, Karen M. McManus, Teri Terry og Louise O'Neill. De danske YA forfattere: Line Lybecker, Julie Clausen, Bettina Stuhr Lindskow, Michella Rasmussen og mange flere

Fantasy for voksne: Tobias Stenbæk Bro









Fredag:

11:30 Leonora Christina Skov
Litteratursiden

13:00 Helle Helle
DR Scenen

13:00 Henriette Rostrup
Turbine

13:30 Jomsviking
Hvid scene

13:35 Louise O'Neill
Gyldendals Tranescene I

13:45 Sara Omar
Scenen

14:00 Tobias Stenbæk Bro
Turbine

14:30 Robuste børn - Per Schultz Jørgensen
Kristeligt Dagblads forlag

15:00 Helle Helle
Litteratursiden

15:45 Leonora Christina Skov
Scenen

16:00 Gina Jaqueline
Turbine

16:00 Ida Jessen - Carl bøgerne
Akademiet

16:15 Simona Ahrnstedt
Bogcaféen

16:30 Dorthe Nors
Gyldendals Tranescene

17:00 Simona Ahrnstedt
Signere sine bøger v. Arnold Busck

17:20 Mathilde Walter Clark
JP/Politikens Forlag A/S

17:40 Jessica Fellowes
Politikens forlag

17.30 - 19.00 Turbine reception (indbudt)

19:00 Uddeling af DBBA  (indbudt)
Plusbog.dk





Lørdag:

YA-EVENT (indbudt)
9.00 - 10.30

Gyldendal ung event  (indbudt)

10.30 - 11.30



10:45 Bettina Stuhr Lindskow og Michella Rasmussen
SPOT Scenen

11:00 Hans Krabbe
Turbine

11:20 Kenneth Bøgh Andersen - Jagten på julemandens latter
Børnescenen

11:30 Nicole og Bjarke signere
Alvilda

11:30 Sigmund Tronheim
SPOT scenen

11:30 Julia Lahme - Magasin bogen
Bellascenen

11:35 Teri Terry
Gyldendal tranescene 1

11:40 Kenneth Bøgh Andersen - Jagten på julemandens latter
Politikens boghal - signere

11:55 Simona Ahrnstedt
Gyldendal Tranescene I

12:00 Cana Buttenschøn
People's press

12:00 Jakob Urth
Turbine forlaget

12:00 Sarah Skarum - Sarahs julebog
Madscenen

12:15 Gayle Forman
Gyldendals Tranescene 1

12:30 Line Lybecker
SPOT scenen

12:30 Jasmin Søe
LEV NU scenen

12:45 Leonora Christina Skov
Signere Arnold Busck

13:00 Poul Thomsen
Turbine

13:00 Teri Terry
SPOT scenen

13:20 Helle Helle
Rosinante - under uret

13:30 Teri Terry
Signere mørkt stof ved Arnold Busck

13:40 Helle Helle
Signere - Rosinante

14:00 Peter Mogensen
Turbine

14:00 Julie Clausen
SPOT scenen

14:30 Gayle Forman
SPOT Scenen

15:00 Leonora Christina Skov
Danmarks biblioteker

15:00 Eventyrenes klub
Turbine

15:00 Helle Helle
Auditoriet

15:00 Claus Holm
Madscenen

15:15 Louise O'Neill
SPOT scenen

15:30 Helga Flatland
Hvid scene

15:45 Helle Helle signere
Arnold Busck

16:00 Sigmund Trondheim
Turbine

16:00 Henning Sprogøe - olsen banden
Forening for boghåndværk

16:00 Karen M. McManus
SPOT Scenen

16:15 Olga Ravn
Gyldendals transescene 1

16:40 Leonora Christina Skov
Politikens forlag

17:00 Lisa Halliday
Politikens forlag - asymmetri

17:00 Meyermetoden
Turbine

17:15 Jessica Fellowes
Bogcafeen

17:45 Jessica Fellowes signere
Arnold Busck

19:00 Forlagsmiddag (indbudt)



SHARE:

søndag den 26. november 2017

Bogforum 2017 - søndag

Så kom vi til det sidste indlæg om bogforum og det drejer sig om resten af søndagen. Jeg ved ikke helt hvor den dag blev af skal jeg ærligt indrømme. Den gik nok mest med de to events jeg var til, samt at pakke alt ned i bilen, fordi vi skulle finde Jylland igen. Så vi blev desværre også nødt til at tage afsted inden bogforum sluttede.







Jeg fik set lidt af Jeffrey Archer på hvid scene inden jeg skulle til blogger arrangement med ham. Min søn især synes virkelig godt om oplægget. Det var faktisk lidt sjovt, at se den kontrast - Jeffrey Archer på scenen og senere til blogger arrangementet, der var virkelig en mærkbar forskel. 

Ellers så så vi lidt hist og her, men jeg mentalt forberedte mig til at skulle sige farvel for denne gang til bogforum. 









Hvad ærgrede jeg mig over søndag? Ja, set i bagspejlet har jeg jo ærgret mig over noget hver dag. Men hvis det er noget, så er det selvfølgelig at bogforum sluttede alt for tidligt (igen i år) og så at jeg aldrig har fået de fine bogmærket fra Spektrum serien, ej heller fået sludret så meget med Nanna Foss. Det er altid så hyggeligt. Men der er jo blevet rift om hende. ;0)





Farvel bogforum. Jeg håber du seriøst overvejer mit forslag med at starte allerede torsdag, til næste år.






SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig