lørdag den 30. april 2016

Status april 2016


Herudover: Hvor lagde jeg babyen? som er læst på mofibo og Tangled som er læst i manusform.




9 bøger blev det til i april og hver og en af dem var virkelig skønne læseoplevelser. Der var ikke som sådan nogen skuffelse og der var mange favoritter. Jeg nød at genlæse Valhalla, at være tilbage i Meg Cabots og Philippa Gregorys boglige verdener. Jeg elskede fortsættelsen af Ilttyv og jeg var begejstret for Rick Riordans debut i nordisk mytologi.



Royal Wedding #11 af Meg Cabot
Nidstangen #1 af Åsa Larsson og Ingela Korsell
Under sløret #2 af Nicole Boyle Rødtnes
Tangled #1 af Emma Chase
Hvor lagde jeg babyen? Afsløringer fra en nybagt mor af Julia Lahme (research ;0) )
The White Princess #5 af Philippa Gregory
Valhalla - den samlede saga vol. 2 af Peter Madsen og Henning Kure
Kampen om Sommersværdet #1 af Rick Riordan
Københavns skygger af Aspíciens Haufniensis

SHARE:

fredag den 29. april 2016

Shopaholic to the Rescue





Shopaholic to the Rescue

Forfatter: Sophie Kinsella
Serie: Shopaholic #8
Genre: Chick-lit
Målgruppe: Voksne








Fås endnu ikke på dansk, men skulle udkomme på Lindhardt og Ringhof i løbet af sommeren.


Becky Bloomwood and a hilarious cast of beloved family and friends (plus one enemy!) set off in a van to find her missing father, last heard from in Las Vegas.
 

Åh.. hvor jeg dog elsker Shopaholic serien. Jeg læste dem alle sammen i 2014 og selvom det godt kunne være hårdt at læse dem i træk – da de i bund og grund er utrolig ens ­og bogens hovedperson kunne være tåkrummende naiv - så kunne jeg alligevel ikke få nok af seriens humor. Så da ’ Shopaholic to the rescue’ udkom skyndte jeg mig at bestille den hjem og fortærer den som en særligt elsket æske chokolade.

’Shopaholic to the stars’ blev afsluttet mere brat end de forgående bøger, og den efterlod en masse ubesvarede spørgsmål som jeg glædede mig til endelig at få svar på. Det fik jeg i ’Shopaholic to the rescue’ samt en masse højlydte grin, og nydelsen ved at være tilstede i Las Vegas og være på roadtrip med hele Beckys fantastiske og ikke mindst skøre familie og venner.

Selvom rigtig mange efterhånden ønsker at serien snart stopper, så ser jeg nu alligevel frem til om der ikke skulle dukke endnu et Becky eventyr op.



 
SHARE:

onsdag den 27. april 2016

Nyeste forudbestillinger


Jeg elsker forudbestillinger, for så kan jeg gå og glæde mig - men samtidig også gå og glemme bogen lidt indtil den pludselig er i min postkasse. Som en overraskelse. En længe ventet skat. Jeg forudbestiller selvfølgelig ikke hvad som helst - gid jeg kunne - men jeg forudbestiller de bøger jeg ved jeg bare MÅ eje. Den sidste forudbestilling jeg fik ind af døren var Half Lost – den sidste i Sally Greens ’Half bad’-serie. En dejlig serie som jeg bare har glædet mig helt vildt til at læse slutningen på.

Jeg forudbestiller som regel kun to eller tre måneder forud, da jeg vil være helt sikker på at coverdesignet er det jeg gerne vil have. De fleste af mine forudbestillinger er også engelske bøger, fordi det er sjældent de danske bøgers udgivelse ligger så fast som de udenlandske.

Ligenu ligger der disse seks forudbestillinger og venter på mig:













Ihhh… hvor jeg glæder mig. Forudbestiller du også bøger? Går du også og glemmer dem lidt og glæder dig til dem samtidig?

SHARE:

tirsdag den 26. april 2016

Føljeton opdatering






Nu har jeg fået læst 3. del af Belgravia roman føljetonnen, og det er virkelig næsten som at følge med i en tv-serie. Man kan gå og glæde sig til næste afsnit men samtidig kan man heller ikke bare lige tage næste kapitel hvis det er spændende. Men det er jo egentlig charmen ved det på mange måder. Det er i hvert fald en anden type læseoplevelse.

Læseoplevelsen er på mange måder mere social fordi man ved at andre nu også først får adgang til næste kapitel, og det giver en eller anden form for fællesskabsfølelse på trods af at selve læsningen er meget selvstændig. Det er lidt på samme måde som med en Dewey readathon, der er bare noget over det at vide at andre også ligenu sidder og hygger sig med at læse. Jeg nyder også at jeg kan skifte mellem lydbog og ebog, og det er nemt at gøre ved hvert afsnit. Alt efter humør.







Det bliver spændende og se om roman opdelt i afsnit bliver mere moderne og godt modtaget af læsere, eller vi stadig foretrækker at læse i vores eget tempo. Indtil videre synes jeg det har været meget sjovt men det vil helt sikkert være træls at skulle læse alle bøger på den måde i længden. Så jeg tror nærmere det er en ny type genre eller ny type bøger man gør det ved, det kræver jo også at bogens indhold er skrevet efter det. Kun de mest komicielle bøger vil nok egne sig.







Følger du med i Belgravia? I såfald hvad synes du om læsemetoden?
SHARE:

mandag den 25. april 2016

Kampen om Sommersværdet


 


 


Kampen om Sommersværdet

Forfatter: Rick Riordan
Serie: Magnus Chase og de nordiske guder #1
Originalsprog: Engelsk, The Sword of Summer
Genre: Fantasy/mytologi
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Forlaget Carlsen


Tak til forlaget Carlsen for anmeldereksemplaret








Magnus Chase har ikke haft det for let. Siden en forfærdelig nat for to år siden, da hans mor sagde, at han skulle løbe for livet, har han levet alene på gaden i Boston på flugt fra politiet og myndighederne. Historier om Asgårds guder, ulve og Ragnarok bobler op i Magnus’ hukommelse. Men i samme øjeblik bliver byen angrebet af et ildmonster, som tvinger ham til at vælge mellem at redde sig selv eller hundredevis af uskyldige mennesker. Nogle gange er døden den bedste start på et nyt liv ...


Rick Riordan er fantastisk og han gør det igen. Han tager gamle mytologier og laver dem til hans egne historier - samtidig med at han bevarer magien om vi elsker ved de gamle myter. Denne gang var det den nordiske mytologi han kastede sig over, og min beskyttertrang over den nordiske mytologi blev gjort til skamme. Jeg havde slet ikke behøves at være nervøs for om Rick Riordan nu ville behandle mytologien korrekt - selvfølgelig gjorde han det.

Hvis man elsker Percy Jackson serien eller Heroes of Olympus serien, så vil man helt sikkert også elske den her historie med Magnus Chase. Opbygningen er stortset den samme, og ja den fungerer bare - man er stærkt underholdt hele vejen igennem, mens man færdes i selskab med helte, fabler og guder.

Humoren var lige i øjet, spændingen var i top og de forskellige personligheder i bogen er, lige som Rick Riordans andre bøger, en bred vifte af skønne forskelligheder der virker fuldstændige troværdige.

Det var spændende at lærer Magnus Chase at kende, og jeg er rigtig spændt på at følge hans videre eventyr i den nordiske mytologi.

 



SHARE:

søndag den 24. april 2016

Skrivetid 2/7: Gennemgå din uge


Skrivetid er en ny skrivetip-serie hvor jeg uddybende skriver hvordan jeg ENDELIG fandt skrivetiden igen, og som jeg håber kan inspirerer andre. Jeg gik igennem 7 punkter, der hver gav mig en masse at tænke over og som skulle prøves frem, men som til sidst gav mig min skrivetid og ikke mindst skriveglæde tilbage. De syv punkter skriver jeg om her den næste stykke tid – hver anden søndag.

Sidste gang skulle du tage stilling til hvor vigtig skriveriet var i forhold til hvad du ellers går og laver til dagligt. I dag skal vi kigge lidt mere konkret på hvilke ting, der skal fjernes for at finde mere tid. Måske ender du med at finde ud af at du ikke kan eller vil fjerne noget, men måske er du så heldig at du faktisk ender med at finde tid.

Så først og fremmest. Kig på din uge. Hvad får du konkret tiden til at gå med? Er der noget du kan fjerne? Det kan måske være at se fjernsyn – eller måske handler det om at læse en bog mindre, eller kvitte en tv-serie. Eller måske er det ting som twitter, instagram eller andre internettidsfordriv, som du kan skære ned på? Til det formål findes der masser af skønne programmer og apps der kan hjælpe en med at slukke for internettet i et bestemt tidsrum – for man bliver meget nemt fristet til liiiige at tjekke andre ting ud når man sidder og skriver på en svær scene.
 


 
Måske føles mange af disse ting vigtige for dig nu, så derfor bliver du nødt til at have de kritiske briller på. Er de virkelig så vigtige? Hvis de er så vigtige, jamen så må du jo tage stilling til om du så skal udsætte ideen om at være forfatter eller om du skal droppe det helt? Hold hele tiden tingene op mod hinanden. Hvad er vigtigst for dig?

Gennemskue overspringshandlinger – se dem for hvad de er. En af mine største overspringshandlinger var at starte den her blog i sin tid. Det var så ikke lige den værste overspringshandling, fordi den har givet mig så meget, men jo den har da taget tid fra skriveriet, det er da et faktum. Hvis jeg havde brugt den tid på at skrive, hvor ville jeg så have været i dag? Det er da værd at tænke over.

Husk for at kreativiteten skal overleve/blomstre så bliver du også nødt til at have afslapningstid til rådighed. Du bliver nødt til at have nogle pusterum, for det der med bare at fræser derudaf, den holder ikke. Så går du hurtigt død for benzin. Især i starten. Det bliver nemmere hen ad vejen når du har fundet skriveglæden igen - at have mindre afslapningstid - men i starten er det vigtigt at medregne den. Men selv din afslapningstid kan effektiviseres så den ikke bliver brugt dårligt til f.eks. dårlig samvittighed - eller at tænke over at du burde skrive i stedet. NEJ! Når du har fri så har du fri. Når du skriver så skriver du. Alt andet er roden til alt ondt – tro mig. Hvis der sniger sig en historie-ide ind mens du laver mad, jamen så fint. Super fint faktisk. Skriv den ned så du ikke glemmer den. Hvis du har tid til at skrive på den med det samme, så endnu bedre, men hav ikke dårlig samvittighed over ikke at skrive hvis tiden ikke er til det nu og her. Det er derfor vi planlægge tiden til at skrive.

Jeg har selv kigget nærmere på hvad jeg skal skære ned på af projekter jeg selv har gang i. F.eks. har jeg måttet indse at bloggen tager alt for lang tid. Så jeg har haft skåret to indlæg fra om ugen og det har gjort en enorm forskel. Jeg har ikke villet lukke den ned, for det betyder den for meget for mig til at jeg kunne gøre. Det har også hjulpet mig rigtig meget, at acceptere at jeg ikke kan anmelde alle bøger der bliver sendt til mig. Ikke at have dårlig samvittighed over det. Det var nærmest en umulighed alligevel. Samt at jeg har sat antal af bøger ned jeg skal læse om året. Plus jeg har fjernet nogle tv-serier og jeg ser generelt aldrig fjernsyn ellers. De sociale-medier holder jeg også på et lavt blus og jeg kigger kun på dem bestemte tidspunkter på dagen, primært når jeg er på farten, eller når jeg har ’blog-tid’. På den måde går de ikke ind og forstyrre hvad jeg ellers laver. I starten kan det føles lidt overvældende som om man nu går glip af en hel masse, men efter noget tid så opdager man at det faktisk ikke er så livsvigtig som man tror.

Hvis det er muligt så plot gerne din uge ud på et ark papir med klokkeslæt for hvad du laver hvornår. Hvad du absolut skal lave f.eks. arbejde, vasketøj, motion mv. Gå gerne en uge og mærk efter hvor du har tid, og hvad du bruger tid på og skriv meget gerne ned hvad du bruger den uge på, så du kan begynde at se nærmere på hvormeget skrivetid du rent faktisk kan finde. Husk hele tiden at lave vurderingen: er det her vigtigere end at skrive

SHARE:

fredag den 22. april 2016

Under sløret



 

Under sløret

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Serie: Ilttyv #2
Genre: Dystopi
Målgruppe: YA
Udgiver: Forlaget Alvilda






Marton har kastet Troy gennem sløret. Shay, hans søster, vil have hævn. Men uanset hvad hun gør, er det, som om Marton altid er et skridt foran. Lige indtil hun finder en forbundsfælle, som har nøglen til at vælte Marton og hans imperium af forbrydelser og undertrykkelse. Samtidig vågner Troy under sløret i en fremmed verden uden ilt …


’Ilttyv’ serien er seriøst den bedste danske dystopiske historie jeg har læst til dato. Den er fantastisk! Den er bare så godt gennemtænkt og den er fuld på højde med det internationale marked.

Jeg fortærrede den på rekordtid og jeg er rigtig glad for at det ikke viste sig at være en brobog – altså en bog der bare skal lede os fra bog 1 til bog 3. De plejer typisk at være dybt utilfredsstillende, men her står ’Under Sløret’ som helt sin egen med et interessante plot. 'Under sløret' er mindst lige så god som den første bog i serien.

Vi følger Shay og Troy der er halvsøskende gennem hver deres synsvinkel der skifter efter hvert kapitel, men det virker på ingen måde flowdræbende, tværtimod har Nicole Boyle Rødtnes en egenskab til at slutte alle kapitler med en lille clifhanger så man bare glæder sig til det kapitel man skal i gang med og til det næste og det næste igen.

Jeg elsker personligt universet som er meget anderledes end noget jeg tidligere er stødt på, og ikke mindst også personerne som virker ægte og troværdige. Selvom jeg havde set et par af de store overraskelser komme, så var der mange andre overraskelser i vente som jeg ikke havde opfanget, og det er jo virkelig skønt.

Udover det bare virkelig er en fantastisk bog, så havde jeg tilmed en lille cameo optræden i bogen, og det var bare så super sjovt at følge sit navn igennem handlingen. Det var noget jeg fik mulighed for gennem huf bogforum funding og Nicole spurgte mig om jeg havde lyst til at optræde i den her bog eller en ny spændende bog som hun arbejdede på, men fordi jeg virkelig bare elskede 'Over sløret', så faldt mit valg på den her.





SHARE:

torsdag den 21. april 2016

Vinder af Belgravia konkurrencen





Tak til alle jer der deltog. Nu er vinderen fundet, ved brug af randorm.org og vinderen blev:


Anne


Stort tillykke til dig. En mail med info er snart på vej i din retning.
SHARE:

tirsdag den 19. april 2016

Bøger fået siden sidst #5


 
 
Jeg synes ikke det er så langt tid siden at jeg viste en nyankommne stak bøger, men så fik jeg lige en kæmpe stak fra Turbine, så jeg har allerede lidt at vise igen. Jeg plejer ikke at vise bøger jeg har med hjem fra Turbine, fordi jeg altid selv har dem under armen når jeg kommer ind af døren og de kommer derfor aldrig gennem postkassen eller som bud, og fordi de kommer dryssende så har jeg aldrig rigtig helt styr på hvilke jeg har fået hvornår. Men nu er jeg jo på barsel og kan ikke tage bøgerne med hjem selv, så den her gang fik jeg en dejlig stak, som jeg har glædet mig sindssygt meget til at få. Og nu hvor jeg har styr på dem så ville jeg lige vise dem med.







’Sweet Talk’ og ’Vi ses bare’ er to korte ungdomsromaner af danske forfattere som jeg har designet forsider til, og selve indmadsdelen også lige i det her tilfælde.







’Violinen fra Auschwitz’ og ’Mussolinis næse’ er to oversatte romaner hvor jeg har skullet skabe et dansk forsidedesign til.







’Stenslag’ og ’Vovestykker’ er også to romaner af danske forfattere. ’Stenslag’ har jeg designet forside til. ’Vovestykker har jeg ikke, jeg ville bare rigtig gerne læse den fordi den lyder super spændende.







’Historien om Carl Mops’ er en af de mange, mange børnebøger jeg får tæske igennem forlagsmaskinen på månedlig basis, men den her holder jeg særligt meget af, fordi det er illustrationer af ’Joëlle Tourlonias’ og hun er helt klart min yndlingsbørnebogsillustrator. Hun er fantastisk.







’Fangirl’ har jeg fået tilsendt af Gyldendal, og selvom jeg faktisk ikke brød mig om Eleanor og Park, så lyder den her bare lige som boget for mig. Den lyder super sjov og så lyder hovedpersonen en lille smule som mig selv da jeg engang sad og skrev Harry Potter fan-fiction. Uhh.. det var tider. :0) Så den vil jeg snart rigtig gerne i gang med.







Siden sidst har jeg købt disse to bøger. ’Flunked’ – Fairy tale reform school, amen det lyder jo bare magisk og skønt. Og ’Half Lost’ som er den sidste bog i Half Bad trilogien, som jeg elsker. Så den er jeg SÅ spændt på snart at få læst.




 

Sidst men ikke mindst, en obligatorisk baby-bog. Hvor jeg vil nyde at indføre masse af skøn baby-info. Jeg faldt pladsask for den her bog med søde elefantillustrationer.




Det var det jeg har fået ind af døren siden sidst. Har du fået noget nyt og noget du måske kan anbefale?
SHARE:

søndag den 17. april 2016

Deweys readathon - 23. april

Hvad er det? Læs om det her og/eller tilmeld dig her

Jeg kan slet ikke den dag og kommer ikke til at kunne følge ret meget med hvordan det går hos andre – desværre, det er ellers noget af det hyggeligste. Men jeg ville i hvert fald lige tippe om at bogblog-land plejer at gå læseamok og dele deres læsning (mere end de plejer) på de sociale medier under Deweys readathon.

Jeg går altid meget op i at se hvor meget jeg kan nå at læse inden for de 24 timer (mens jeg da også lige skal have noget søvn) – jeg kan ikke lade være på trods af at jeg elsker at fordybe mig i historier og trække dem ud så længe som muligt. Så hvis jeg denne gang skulle have valgt bøger til readathon så skulle det være nogle lette fluffy reads, intet andet fungerer for mig, for hvis jeg har et mål så ræser jeg mod det på trods af at det jo ikke er nogen konkurrence men bare en dag hvor man læser sammen med resten af verden.


Her er den stak jeg ville have læst:



 
SHARE:

lørdag den 16. april 2016

Fra papir til skærm #29

Indlægget hvor jeg skriver hvad der sker, siden sidst, indenfor 'bøger-der-bliver-lavet-til-film-eller-serier-verdenen'



The White Queen får en fortsættelse!! YES! Jeg nød første sæson rigtig meget, desværre ville BBC ikke fortsætte, men Starz som var deres samarbejdspartner kører den nu videre selv. Tv-serien bygger på Philippa Gregorys serie af samme navn.


Endnu en Gillian Flynn kommer til det store lærred


Ny filmatisering af Agatha Christies 'Murder on the Orient Express' i gang


Mere nyt om Philip Pullman's 'His Dark Materials' filmatisering


Ny Spiderman reboot nyt

 
Masser af skønne superhelte film at se frem til


Neil Gaimans og Terry Pratchetts Good Omens bliver lavet til en tv-serie





Nye trailers



Fantastic Beasts and where to find them









Disney's The BFG
 
 
 
 
 
 
Love and Friendship
 
 
 
 
 
 
Bridget Jones's baby
 
 
 
 
 
 
 
Rogue One - starwars spin-off
 
 
 
 
 
 
 
 
Marvel's Doctor Strange
 
 
 
 
 
 
SHARE:

fredag den 15. april 2016

Belgravia – ny roman-føljeton + GIVEAWAY


 
I går begynder publiceringen af føljetonen ’Belgravia’ skrevet af manden bag Downton Abbey, Julian Fellowes, både i England men også herhjemme i Danmark ved Politikens Forlag. Belgravia fortælles som en roman-føljeton over 11 afsnit der udkommer hver uge og slutter 16. maj.

Det er jeg selvfølgelig super spændt på, fordi jeg elsker historiske romaner der foregår i England, og derfor slugte jeg også Downton Abbey tv-serien råt. Men jeg er også ret spændt på at følge romanen på afsnitbasis, på samme måde som med en tv-serie. Det er et lidt nyt format i bøgernes verden men ikke desto mindre tiltagende, så jeg er ret spændt på hvordan læseoplevelsen vil være, og jeg regner med at komme med en opdatering løbende om hvordan jeg synes det virker, plus selvfølgelig en anmeldelse af hele bogen når jeg har læst den. Hvis man ikke har lyst til at læse løbende, så er den gode nyhed at bogen bliver udgivet i en komplet papir-udgave den 30. juni.
 
 
 
 

 
 
 


Første afsnit er ganske gratis at læse eller høre på lydbog, og det kan du gøre her og her. Du kan godt læse første afsnit uden at tilmelde dig Riidr, men hvis du tilmelder dig Riidr (som er gratis) så kan du downloade e-bogen eller lydbogen til din telefon eller tablet. Eller få e-bogen tilsendt til din kindle.
 
 
 
 
 
 

Politikens Forlag har været så søde at sponsorer et Belgravia abonnement, som jeg kunne give videre til en heldig vinder. Så det vil jeg straks gøre.

Det eneste du skal gøre er at skrive en kommentar herunder dette indlæg. Husk at oplyse din email. Jeg trækker en vinder den 21. april efter kl. 12 – så hvis bare du har lagt en kommentar inden da så er du med i konkurrencen om at vinde et abonnement til Belgravia roman føljeton. Vinderen får direkte besked og bliver offentliggjort her på bloggen. Held og lykke.





Om Belgravia:

Den 15. juni 1815 om aftenen samles den engelske overklasses fornemste repræsentanter i Bruxelles til, hvad der senere skal gå over i verdenshistorien som et af de mest berygtede baller – hertuginden af Richmonds bal. Det er aftenen før Slaget ved Waterloo, og mange af ballets flotte unge mænd vil den følgende dag optræde på slagmarken.

For Sophia Trenchard, den unge, smukke datter af storhertugen af Wellingtons krigsleverandør, kommer denne aften til at forandre alt. Men det er først 25 år senere, da den opadstræbende Trenchard-familie flytter til Belgravia, Londons nybyggede rigmandskvarter, at aftenens virkelige eftervirkninger bliver mærkbare. For i denne nye verden, hvor aristokratiet må omgås med nyrige opkomlinge, er der dem, der ville foretrække, at fortidens hemmeligheder forbliver skjulte …

Forfatteren af tv-serien Downton Abbey har skrevet en ny roman-føljeton, Belgravia – en verden af sladder og intriger, et mylder af personer, høje som lave, herskab og tjenestefolk, deres indbyrdes relationer, drømme, kampe og kærlighedsliv.





 
 









 
SHARE:

onsdag den 13. april 2016

The Distance Between Us


 
 
The Distance Between Us

Forfatter: Kasie West
Genre: Realisme, kærlighed, standalone
Målgruppe: YA

Fås endnu ikke på dansk
 







When Xander Spence walks into the store to pick up a doll for his grandmother, it only takes one glance for Caymen to figure out he’s oozing rich. Despite his charming ways and that he’s one of the first people who actually gets her, she’s smart enough to know his interest won’t last. Because if there’s one thing she’s learned from her mother’s warnings, it’s that the rich have a short attention span. But Xander keeps coming around, despite her best efforts to scare him off. And much to her dismay, she's beginning to enjoy his Company.



Jeg elsker Kasie Wests måde at skrive YA kærligheds historier på, de virker ægte og de er lette, søde og sjove. Og så er de underligt nok ikke så forudsigelige som mange af de andre bøger i genren er. Jeg synes også den formår at holde den smukke gyldne middelvej hvor det hele ikke bliver for sødt eller for tungt. I tungt skal forstås at Kasie West ikke smider livstruende sygdomme, psykiske lidelser mv. ind i historierne og hvis hun gjorde så ville det ikke handle om det, men om personerne. Omvendt er det heller ikke kvalmende sukkersødt. For mig er det helt perfekt. Det handler om mennesker om mødet mellem de to mennesker og de er så ægte at deres forskelligheder er nok til at holde historien interessant og spændende.


Derudover elsker jeg hendes beskrivelser af – ja af alting faktisk. Familier, miljøer, dagligdagsting og i ’The distance between us’ nød jeg især Caymens sarkasme – den tilføjede virkelig historien en skøn humor.

 



 
SHARE:

tirsdag den 12. april 2016

Fables volume 19-22





Fables, Vol. 19: Snow White
Fables, Vol. 20: Camelot
Fables, Vol. 21: Happily Ever After
Fables, Vol. 22: Farewell

Forfatter: Bill Willingham
Serie: Fables vol. 19-22
Genre: Tegneserie / graphic novels
Målgruppe: Unge og voksne

Fås ikke på dansk







When a savage creature known only as the Adversary conquered the fabled lands of legends and fairy tales, all of the infamous inhabitants of folklore were forced into exile. Disguised among the normal citizens of modern-day New York, these magical characters have created their own peaceful and secret society within an exclusive luxury apartment building called Fabletown. 


Det jeg troede skulle være den store finale blev afgjort i nr. 18, så det er klart at noget nyt bygges på I nr. 19. Det er helt vemodigt at serien slutter efter nr. 22, men det gør den. Bill Willingham har ikke så meget mere i ærmet og man kan godt mærke at den sidste halvdel af Fables serien ikke hænger så godt sammen som den første halvdel. Ikke desto mindre var det ret vemodigt at slutte serien som jeg er kommet til at synes så godt om, at den nok altid vil forblive en smule epic for mig.

Egentlig synes jeg det var et godt valg at slutte serien på den her måde, og jeg elsker at nr. 22 bliver brugt på at fortælle den videre skæbne på alle de fables vi holder af. På den måde får de alle en slutning, men nej ... hvor kunne jeg godt bruge 22 bind til. Det har været en sand fornøjelse at læse om Snow og Bigby, og for en kort stund være en del af Bill Willinghams fantastiske fantasifulde univers, og jeg kan kun anbefale serien på det varmeste.

 


SHARE:

søndag den 10. april 2016

Skrivetid 1/7: Find ud af hvor meget du vil det


 

Skrivetid er en ny skrivetip-serie hvor jeg uddybende skriver hvordan jeg ENDELIG fandt skrivetiden igen, og som jeg håber kan inspirerer andre. Jeg gik igennem 7 punkter, der hver gav mig en masse at tænke over og som skulle prøves frem, men som til sidst gav mig min skrivetid og ikke mindst skriveglæde tilbage. De syv punkter skriver jeg om her den næste stykke tid – hver anden søndag. Jeg har været omkring nogle af emnerne før, men forskellen på disse indlæg er at jeg her går mere i detaljer omkring hvilke overvejelser jeg selv var igennem.









Faktum er at hvis du aldrig får taget dig tid til at skrive, jamen så bliver det heller aldrig til noget. Men hvordan får du dig så sparket i gang?

Det kan være svært lige at overskue hvor man skal finde tiden til at skrive i sin travle hverdag. Især hvis man også lige er i det hjørne hvor man er fyldt med undskyldninger for ikke at begynde. Derfor er det vigtigt først og fremmest at gøre sig det klart: Vil man det her? Og vil man det nok? Hvis man virkelig vil være forfatter eller skrive historier, så bliver man også nødt til at priorientere det. Og tage det seriøst – ikke mindst.

Første punkt er derfor også at finde ud af om du overhovedet vil det forfatter-noget nok. Finde din drivkraft.




Skriv ned: hvorfor vil jeg være forfatter?

Skriv alt hvad der falder dig ind. Dine begrundelser behøver ikke at være unikke, de skal bare være dine egne og de skal være ærlige.

Overvej så din liste. Hvis der kun står ting som for pengenes skyld eller berømmelsens skyld, så ved du nu med sikkerhed at du ikke skal være forfatter, for begge dele opnåes nemmere på anden vis. Så har du været helt ærlig? Dyk rigtig dybt og find ud af hvorfor det betyder noget for dig at skrive.

En af de ting jeg skrev ned var at det var fordi jeg ikke kan lade være. Hvis ikke jeg skriver eller tænker over en historie ide, så tænker jeg i stedet på hvor dårligt det er at jeg ikke får taget mig sammen. Så for mig var beslutningen nem nok – jeg kan ikke lade være med at skrive. Behøver jeg blive udgivet? Nej det er ikke sikkert, men en ting er sikkert og det er at det at skrive historier er en vigtig del af hvem jeg er, og jeg har besluttet at jeg vil det nok til at det skal være en fast del af mit liv. - Når jeg alligevel bruger så meget energi på at tænke på det hele tiden, så er det jo for dumt ikke at bruge den tid aktivt i stedet.


Når du har tænkt nok og fundet ind til kernen, så kig på din seddel – er grundene der står derpå vigtige nok til at lave ting om i dit liv og ikke mindst også at finde tiden til det? Hvor meget skriveriet skal fylde i forhold til de andre ting du gør. Er skriveriet vigtigere end nogle af de andre ting du får tiden til at gå med, eller er konsekvensen at du ikke vil det nok?

Nogle gange ville jeg ønske jeg var født som en af de forfattere der bare naturligt troede på alt hvad jeg skrev var guldkorn. Men faktum er at jeg har svært ved at finde troen på mig selv, men i forhold til spørgsmålet om hvor meget jeg vil det, og hvor vigtigt det er for mig personligt, så betyder det ikke noget. For jeg vil det virkelig og det er det vigtigste. Så glem det med troen på dig selv, hvis du har det på samme måde. Fokusér i stedet på om det betyder noget for dig, og tag stilling til om du vil bruge tiden på det. Glem endgame på nuværende tidspunkt. Og hvad så hvis du aldrig bliver udgivet i det mindste laver du noget du elsker. Og chancen for at blive udgivet er da i hvert fald lig nul hvis du aldrig nogensinde tager dig tiden til det.

Overvej det godt og grundigt og lav en aftale med dig selv om at det her er vigtigt hvis det er det du er kommet frem til. Jeg siger ikke at du behøver at sige dit job op, for penge på bordet er også ret vigtigt. Det jeg siger er at hvis du vil skriveriet nok, så skal du nok kunne finde tiden til det og hvis ikke, så skal du måske lægge låget på den ide, (måske kan det bare være for en periode, måske kan det være du tænker at du kan begynde om 10 år) og så kan du måske ånde lettet op nu i stedet og ikke have en dårlig samvittighed hængende over hovedet. Det du nemlig lige har gjort er at priorientere og du er endelig på vej ud af limbo-land.


Om 14 dage skriver jeg om at gennemgå sin hverdags uge og finde tiden sådan helt lavpraktisk.

SHARE:

lørdag den 9. april 2016

Serier jeg ser: Pretty Little Liars

 
 
 


Egentlig er jeg ikke den store fan af bog-serien ’Pretty Little Liars’ men jeg er blevet totalt hooked på tv-serien. Jeg var ikke sikker på at det var noget for mig, især fordi bog-serien ikke tiltalte mig, men også fordi konceptet lød en smule plat i starten. Men jeg skal love for at jeg ændrede mening.

Jeg var inde og se Pretty Little Liars film-studiet da jeg var i L.A., hvilket var utrolig sjovt og her fortalte de også at Pretty Little Liars faktisk var en serie der ragte langt ud over sin målgruppe. Der er også en ret stor vægt af mænd der ser serien – på trods af at serien handler om fire teenagepiger. Jeg har forsøgt at få min mand hooked, men jeg kan godt se at det kræver at man lige kommer igennem første sæson, hvilket han ikke lige var i humør til at prøve – på trods af at jeg lovede ham højt og flot at det altså bliver pisse godt på et tidspunkt.






Pretty Little Liars er primært et mysterium. Serien handler om fire piger der bliver forfulgt af en mystisk person som kalder sig selv for A. Og der er ingen grænser for hvad A udsætter de fire piger for. Hvilket gør serien utrolig nervepirrende men den formår rent faktisk også at overraske en igen og igen, med chokkerende afslørringer. De fire piger er meget forskellige og på skærmen har de en super god kemi imellem hinanden, og skuespillet er kun blevet bedre med årene.

Jeg er bare hooked, og det er svært at sige præcis hvorfor, men serien gør det virkelig godt. A-delen er blevet trukket (måske liiiige lovlig langt) ud over de første fem sæsonner, med lidt delte meninger om slutresultatet. De sidste to sæsonner (den slutter til næste år med sæson 7) er der kommet et nyt mysterium og pigerne er samtidig blevet fem år ældre. Hvilket jeg synes klær serien rigtig godt. Og jeg er glad for at de har valgt at slutte den til næste år, så skulle der gerne være en god chance for at tv-serien vil blive afsluttet ordentligt.




SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig