søndag den 31. juli 2016

Forfatterinterview: Michella Rasmussen




Michella Rasmussen er ligenu aktuel med den roste ungdomsroman Stalker. Du kan herunder læse et lille interview hvor hun fortæller om hendes skriveproces og lidt om hvad hun ellers arbejder på. Hvis du er interesseret i at vide mere kan du blandt andet finde hende på hendes hjemmeside: www.michellarasmussen.dk



Hvordan er din skriveproces? Plotter du historien ud først eller skriver du bare løs?

Plotter! Allerhelst til mindste detalje. Jeg føler, at jeg kan være meget mere kreativ, hvis jeg ved hvor historien skal hen. I stedet for at fokusere på, hvordan plottet skal være, mens jeg skriver, kan jeg bruge energien på at leve mig ind i scenen og skabe et godt sprog og en god stemning. Andre er dygtige til at kunne gøre det hele på én gang, men jeg har det klart bedst, når historien er plottet på forhånd.

Det første jeg gør, når jeg tager fat på en ny roman, er at lave hurtigskrivning om idéen. Jeg er generelt vild med at lave hurtigskrivning som en del af forarbejdet, fordi det skaber så utrolig mange idéer, og man får skrevet sig godt og grundigt varm på sin historie og dens personer. Bagefter begynder det store plotpuslespil, som til sidst ender med, at jeg laver en lille synopsis til hvert kapitel. Det sjove er, at mine kapitler sjældent holder sig til planen. Men fordi jeg ved præcis, hvor historien skal hen, gør det ikke noget, at jeg skriver mig ud på nogle spændende omveje, for jeg ender altid tilbage på rette vej.

 

Hvad holder du mest af og mindst af i skriveprocessen?

Jeg elsker at nå det punkt, hvor jeg lever mig helt ind i historien. Når romanen skriver sig selv, og tiden flyver af sted. Det kræver, at jeg skriver hver dag, men det er en fantastisk følelse at kunne sætte sig foran tastaturet, og så kører det bare derud af. Når jeg er inde i sådan et flow, bliver historien og personerne ved med at dukke op i mine tanker, selv når dagens skrivearbejde er slut, og jeg elsker bare, når min roman er det sidste jeg tænker på inden, jeg falder i søvn.

Jeg synes, det sværeste er det stykke lige inden, jeg skal i gang med selve skriveprocessen. Når forarbejdet næsten er færdigt, men jeg skal lige have de sidste plotdetaljer på plads. Én ting er at de sidste detaljer altid er de sværeste, men en anden ting er at starte på historien. Jeg skal som regel tage tilløb, fordi det hvide, blanke dokument kan virke en anelse skræmmende. Nu har jeg jo brugt tid på at bygge denne her fantastiske historie op i mit hoved, og så kan jeg godt få lidt præstationsangst over, om jeg nu kan skrive den lige så godt, som jeg forestiller mig den.

 

Er du god til at planlægge din tid?

Absolut ikke! Jeg er fuldkommen elendig til det! Tiden løber alt for tit fra mig, og jeg hader det. Hvis jeg har en fridag uden nogen planer, får jeg ofte ingenting skrevet. Er jeg til gengæld under tidspres, fordi jeg snart skal ud af døren, eller der er en deadline lige om hjørnet, så vælter ordene ud. Derfor vil jeg prøve noget nyt, når jeg starter på min elevplads til efteråret. Hver dag vil jeg stå en time tidligere op og sætte mig til at skrive, inden jeg skal på arbejde. Kæresten sover, og der er fuldkommen ro og fred til at fordybe mig i skrivningen – og ikke mindst lidt tidspres på. Det vil også være perfekt at tage på arbejde og vide, at romanen allerede har vokset sig lidt større.

 

Hvad gør du ved skriveblokeringer?

Hvis jeg får en skriveblokering, er der ofte noget galt i plottet. Først prøver jeg at hurtigskrive om problemet eller historien for at finde ud af, hvad der er galt, og hvis det ikke løser problemet, tager jeg en snak med min skrivegruppe. De er gode til at stille de rigtige spørgsmål, som gør det klart for mig, hvad problemet er, og de er også fantastiske til at komme med idéer til at løse problemet.

Hvis jeg kan mærke, at det ikke er plottet, som er årsag til skriveblokeringen, tvinger jeg mig selv til at skrive videre. Det sker nogen gange, hvis jeg ikke har skrevet i lang tid, og selvom det er hårdt at skrive, når den indre kritiker griner af hvert eneste ord, hjælper det altid. For inden jeg ved af det, er jeg tilbage i det gode skriveflow, og så holder kritikeren endelig mund.



Hvad har overrasket dig mest i skriveprocessen?

Det har faktisk overrasket mig, hvor meget det hjælper at have et detaljeret plot, inden jeg går i gang med at skrive. Før i tiden mente jeg, at det ødelagde den kreative proces at have alt planlagt på forhånd, men det var bare en undskyldning for ikke at bruge oceaner af tid på forarbejdet. Jeg ville så gerne i gang med at skrive, men jeg gik også tit i stå og endte med aldrig at blive færdig. Som sagt føler jeg, at der sker lige det omvendte med kreativiteten. Jeg kan være meget mere kreativ under selve skriveprocessen, når jeg ved, hvor historien skal hen, og jeg får også meget sjældnere skriveblokeringer, fordi jeg ved, hvad jeg skal skrive.



Skriver du i forskellige genre?

Ja, jeg skriver både børne- og ungdomsbøger, men indtil videre holder de sig inden for realismen. Før i tiden elskede jeg at skrive fantasy, og jeg vil helt klart forsøge mig med fantasy igen en dag. For noget tid siden gik jeg faktisk i gang med at skrive en fantasyroman, men det endte med at være en realistisk ungdomsroman forklædt som fantasy, så den lagde jeg på hylden igen. Men jeg vil absolut gerne prøve kræfter med flere genrer. Jeg skal bare få den rigtige idé.

 

Kan du fortælle noget om det du arbejder på nu? 

Jeg er netop blevet færdig med første udkast til andet bind af min nye tøseserie, som handler om veninder og katte. Masser af katte! Men inden jeg går i gang med redigeringen og at plotte tredje bind, er planen at skrive endnu en realistisk ungdomsroman. Jeg er godt i gang med forarbejdet og regner med at begynde på skriveprocessen meget snart. Det er en roman, som jeg har tænkt på at skrive i mange år, og nu glæder jeg mig til endelig at gøre det.



5 hurtige:

 Favorit...


 ...Sted at læse? 

I min seng, mens jeg putter under dynen og har et glas cola og lidt chokolade stående på natbordet. Hvis det oven i købet regner udenfor, bliver det ikke bedre!


...Sted at skrive? 

Det skifter. Nogle gange er det ved skrivebordet, andre gange i lænestolen på mit kontor. Men jeg elsker også at tage ud at skrive på læsesale. Det får jeg meget ud af.

 

... Bog? 

Anna og det franske kys! Jeg elsker stemningen, personerne og beskrivelserne af Paris – og ikke mindst følelsen af at være nyforelsket.

 

... Forfatter?

Jeg har ikke én favoritforfatter. Stephanie Perkins er fantastisk til at lave gode personbeskrivelser, synes jeg, og jeg vil absolut holde øje med kommende bøger fra hende. Men når det kommer til sproget i bøger, synes jeg især, at mange danske forfattere er umådelig dygtige. Det kan eksempelvis være Camilla Wandahl og Nicole Boyle Rødtnes.


... Genre?

Realisme, men jeg elsker bestemt også fantasy. Især fantasybøger, som tager udgangspunkt i den almindelige moderne verden, for hvem drømmer ikke om en hverdag med et lille strejf af noget magisk eller overnaturligt?

SHARE:

lørdag den 30. juli 2016

Mig før dig


 


 

 
Selvom jeg har et meget ambivalent forhold til bogen, var jeg dog helt sikker på at jeg skulle se filmatiseringen. Jeg har været spændt på om filmen ville kunne få de tårer frem som bogen ikke fik hos mig, og så var jeg især nysgerrig efter at se hvordan ’fantasy’ castingen tog sig ud. ’Fantasy’ casting fordi filmens hovedpersoner alle er kendt for store fantasy eller dystopiske filmatiseringer.

Faktisk synes jeg de gjorde det enormt godt. Jeg elsker Emilia Clarkes udgave af Lou – for mig virker den meget tro mod bogen.

Jeg føler ikke helt bogens dybe magi i filmen og der var selvfølgelig nogle af Lous sider vi aldrig fik at se. Desværre. Så jeg vil til enhver tid heller læse bogen end at se filmen igen.







Og nej, filmen formåede heller ikke at frembringe tåre .. hvad er der i vejen med mig, spørger I nok. Problemet er at filmen og bogen sælger sig selv som den her kæmpe store kærlighedshistorie og det synes jeg helt ærlig ikke den er. Jo det er en kærlighedshistorie, men for mig er den ikke særlig dyb. For mig flytter den ikke bjerge, den overvinder ikke noget. Dertil gør det det selvfølgelig ikke bedre at jeg har en stærk mening om aktiv dødshjælp. Den skal jeg nok lade være med at trætte jer med, men lad os bare sige at jeg har oplevet hvad en måned mere liv kan udrette og betyde for de involverede. Som Tyrion Lannister siger: "I have to disagree. Death is so final, whereas life... ah life is full of possibities."


SHARE:

torsdag den 28. juli 2016

Afternoon tea - De bedste opskrifter fra Perch's Tea Room



 

Afternoon Tea er en smuk bagebog med opskrifter på det klassiske bagværk, som man især kender fra den dejlige, engelske the-tradition. Bogen indeholder opskrifter på fingersandwich, wraps, boller, scones, muffins, roulader, chokoladekager, cheese cakes, tærter, småkager m.m. Desuden tilbehør som lemon curd, clotted cream og marmelader samt naturligvis diverse thedrikke som smoothies, isthe m.m.
 

Se dette er en kogebog efter mit hjerte. Jeg elsker afternoon tea og hver gang jeg er i London så er jeg inde og prøve et nyt sted. De bedste steder jeg har været indtil videre er the Savoy og the Wolseley – de kan virkelig anbefales. Herhjemme har vi stortset kun Perch, men hold op hvor jeg elsker Perch!! Derfor var jeg også ovenud begejstret da de i 2012 udgav denne bog.

Bogen er inddelt i årstider og indeholder opskrifter fra blandt andet familien og fra tidligere år af Perch etablissement. Altså kan man ikke lige finde opskriften på den type scone som de serverer i deres tearoom i øjeblikket. Men der er masser af lækkerier at komme efter alligevel. Bogen kommer desuden kort omkring de engelske tea traditioner.



 



Jeg prøvede selvfølgelig de tre mest traditionelle opskrifter fra bogen, nemlig fingersandwiches og scones. Derudover prøvede jeg festboller – for jeg er altid på jagt efter den ultimative opskrift på boller. Og jeg vil sige at jeg fandt den! Jeg elsker de her boller, dem kommer jeg til at lave hver gang vi har familie fødselsdage, det er helt sikkert. De er super lækre og lidt til den søde side. Scones og fingersandwichene var også i høj kurs. Så det var yderst vellykket. Jeg har allerede lyst til at kaste mig over opskrifter som ’Verdens vildeste chokoladekage’ , ’Clotted cream’ og ’After eight-kage’

Alt i alt en super dejlig opskriftbog – helt klart en af mine yndlings, og gid der fandtes flere af disse på det danske marked. Ja gid der fandtes flere steder at få afternoon tea - også gerne her i Jylland.


SHARE:

onsdag den 27. juli 2016

Dronningen af Tearling


 
 
 
 
Dronningen af Tearling
 
 
Forfatter: Erika Johansen
Serie: The Queen of Tearling #1
Originalsprog: Engelsk, The Queen of Tearling
Genre: Fantasy i fremtids-dystopi univers
Målgruppe: YA og opefter
Udgiver: Peoples Press
 
 
Tak til Plusbog for anmeldereksemplaret
 
 
Prinsesse Kelsea er opvokset i eksil, langt fra familiens kongerige. På hendes nittenårs fødselsdag ankommer den tidligere dronnings vagtværn for at eskortere hende tilbage til slottet, så hun kan genvinde sin retmæssige trone. Med sig har hun Tearling-safiren, der besidder store magiske kræfter, og hun får brug for den og al den hjælp, hun kan få, hvis det skal lykkes hende at nå sit mål.
 
 
 
’Dronningen af Tearling’ er meget ulig noget jeg tidligere har læst i YA fantasy-genren. Den var virkelig virkelig god. Den er en smule mere slowpaced end vi normalt ser fra YA fantasy, men det var faktisk ikke noget der gjorde noget for min læseoplevelse. Den minder bare positivt om high-fantasy.

Det er ikke svært at forstå hvorfor der er så mange der er vilde med den her bog. Den er virkelig også noget helt særligt. Kelsea var en helt igennem fantastisk hovedperson - hun gennemgik en utrolig udvikling og så elsker jeg at hun var så stærk som hun var. Hun står ved hvem hun er og handler ud fra det.

Den magiske verden bliver vist fremfor at blive fortalt - hvilket måske gør den mere ægte, men samtidig sidder jeg tilbage med mange spørgsmål, som jeg håber bliver besvaret i resten af trilogien. Jeg er håber også vi får endnu mere af kærlighedshistorien for den har virkelig potentiale til at blive fantastisk. 
 
 



SHARE:

mandag den 25. juli 2016

Himlen brænder



 






Himlen brænder

Forfatter: Line Kyed Knudsen
Serie: Hvidt støv #2
Genre: Dystopi, zombier, Post-Apocalyptic
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


Emily og hendes venner er nu i sikkerhed på hospitalet i Lindstead. Men selvom hospitalets forskere påstår, at de er tæt på at finde en kur, der kan helbrede zombierne, er det bare et spørgsmål om tid, før hospitalet løber tør for mad og vand. Emily bliver en del af et aktionsteam, som skal hente forsyninger i byen, men missionen går helt galt, og Emily indser, at de levende døde ikke er den eneste trussel. En helt anden og ny fare lurer i mørket ...

’Himlen brænder’ var for mig en længe ventet fortsættelse af ’De døde vågner’ som jeg elskede. ’Hvidt støv’ serien handler om zombier og jordens undergang og om overlevelse for de der er tilbage. Sidste gang sammenlignede jeg den med ’The walking dead’ både med hensyn til kvalitet men også på spændingsniveau.

’Himlen brænder’ var på alle måder en utrolig nervepirrende og underholdende bog som jeg læste på rekordtid. Den føles på ingen måde som en brobog fra 1’eren og til 3’eren. Den er helt sig egen og den har masser af action at byde på. Jeg elsker især den retning kærlighedshistorien har taget - langt bedre end den i 'De døde vågner'.

Alligevel er ’De døde vågner’ stadig klart min favorit af de to. Den havde et enormt højt spændingsniveau og havde et skønt flow og en god og enkel historie. Samtidig er jeg ikke nødvendigvis sikker på jeg vil kunne lide den retning historien har taget – altså forklaringen på zombieudbrudet - så jeg er spændt på om 3’eren overrasker mig positivt.

’Hvidt støv’ serien er uden tvivl den bedste sci-fi zombi-fortælling som er udgivet af en dansk forfatter, og den er fuld på højde med de internationale bøger om emnet. Faktisk vil jeg sige at den er blandt de bedste jeg har læst.



SHARE:

lørdag den 23. juli 2016

Bedste bøger 1. halvår 2016




Disse ti bøger er de bedste jeg har læst i 2016 indtil videre. (I tilfældig rækkefølge)


Lady Susan af Jane Austen

The White Princess af Philippa Gregory

Odinsbarn af Siri Pettersen

Midnatsrosen af Lucinda Riley

De smukkeste af Karin Slaughter

Blodets bånd af Sidsel Sander Mittet

Belgravia af Julian Fellowes

Under sløret af Nicole Boyle Rødtnes

Himlen brænder af Line Kyed Knudsen

Arvingen af Simona Ahrnstedt



Mønsteret viser som altid kærlighedshistorier, historiske romaner og fantasy men denne gang er der også sneget sig en bog ind som normalt ikke vil være at finde blandt mine favoritter, nemlig en triller/krimi og det er ’De smukkeste’, men hold da op hvor var jeg bare grebet af den bog.

En anden sjov ting jeg bemærkede var at YA bøgerne alle sammen er skrevet af en skandinavisk forfatter – og heraf er de tre ud af fire danske forfattere. Sikke dog en skøn opdagelse! Det viser enten bare at jeg har en svaghed for dansk YA eller at de danske forfattere er fuld på højde med de internationale. Personligt tror jeg helt sikkert på det sidste.

SHARE:

fredag den 22. juli 2016

Valhalla: Den samlede saga 1



 

Valhalla: Den samlede saga 1

Forfattere og illustratorer: Peter Madsen, Hans Rancke, Per Vadmand, Henning Kure, Søren Håkansson
Serie: Valhalla: Den samlede saga #1
Genre: Graphic novel, nordisk mytologi
Målgruppe: Alle
Udgiver: Forlaget Carlsen








For enden af regnbuen.Valhalla genfortæller myterne fra nordisk mytologi, men tegneserien er også et eventyr i sig selv. I dette bind kan du blandt andet læse om, hvordan det hele begyndte, hvordan guderne kom til at se ud, som de gør, og hvor Quark kommer fra.



Valhalla var helt sikkert min yndlingstegneserie som barn. Jeg elskede at læse om de skøre guder og deres eventyr. Da jeg læste dem senere som voksen synes jeg så absolut jeg fik endnu mere ud af historierne, for jeg fangede ikke helt humoren, sarkasmen som barn. Hvilket bare gør det ti gange sjovere at genlæse historierne og opdage nye dybder.

’Valhalla: Den samlede saga 1’ indeholder de tre første tegneseriehæfter, samt en masse ekstra materiale. Jeg nød at genlæse de fantastiske eventyr, og ikke mindst også Peter Madsens fantastiske illustrationer, men jeg var især også begejstret over alt ekstra materialet. Her fortælles hvordan Valhalla tegneserierne blev til, samt tekst med de oprindelige myter, som jeg især nød at læse. Det var sjovt at se hvordan de har formet de gamle myter og gjort det til deres helt eget – dog med respekt for de gamle myter.

Jeg nød hvert øjeblik af genlæsningen og jeg glæder mig til at dykke ned i flere samlede sagaer og opdage flere skjulte budskaber.






SHARE:

onsdag den 20. juli 2016

Bare en dag


 

 
Bare en dag


Forfatter: Gayle Forman
Serie: Just one day #1
Originalsprog: Engelsk, just one day
Genre: Realisme
Målgruppe: YA
Udgiver: Gyldendal







Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret



Allysons liv er præcis som hendes kuffert: pakket, planlagt og ordentligt. Lige indtil hun på den sidste dag i sin tre uger lange rejse rundt i Europa møder Willem. Han er alt det, Allyson ikke er, og han slår fuldstændigt benene væk under hende. Da han opfordrer hende til at droppe sine planer og tage med ham til Paris, er Allyson klar. Det ligner hende ellers ikke at være så spontan, men det fører til en dag med chancer, frihed, nærhed og forelskelse: et døgn, der forandrer Allysons liv.

En bog om kærlighed, rejser og identitet, og om hvordan tilfældigheder kan ændre ens liv.




’Bare en dag’ var en super sød historie om kærlighed der kan opstå mellem to mennesker på kort tid. På en dag. En forbindelse som bare vokser og vokser som tiden går. ’Bare en dag’ er en virkelig skøn sommerbog, fordi meget af bogen foregår i dejlige Paris.

Alle elsker den her bog. Men den fangede mig desværre ikke rigtig. Jeg tror det er fordi jeg slet ikke kunne have det der med at vores hovedperson rejser afsted alene til Paris fra England med en fyr, som hun lige har mødt. Og ovenikøbet lader ham betale! Det er egentlig ikke fordi det ikke helt harmonere med hendes personlighed (hvilket det bestemt ikke gør) men mere fordi alt i mig skreg: NO! Det gør man altså bare ikke! Det er TOTALT urealistisk!

Dertil var kærlighedshistorien lidt for insta til min smag og nærmest ikke-eksisterende. Det siger sig selv da den skal udvikle sig på en dag. Og særligt fordi at de kun er sammen 1/3 af bogen. Resten af kærlighedshistorien foregår mere eller mindre i Allysons hoved. Så jeg havde slet ikke tid til at mærke kemien mellem dem.

Alligevel er slutningen så clifhangery at jeg godt kunne finde på at læse efterfølgeren, for at finde ud af hvad der sker.





SHARE:

mandag den 18. juli 2016

Emerald Green





Emerald Green

Forfatter: Kerstin Gier
Serie: Ruby Red Trilogy #3
Genre: Fantasy, tidsrejser
Målgruppe: YA og opefter


Bogen fås snart på dansk hos Turbine forlaget







Gwen has a destiny to fulfill, but no one will tell her what it is. Emerald Green is the stunning conclusion to Kerstin Gier's Ruby Red Trilogy, picking up where Sapphire Blue left off, reaching new heights of intrigue and romance as Gwen finally uncovers the secrets of the time-traveling society and learns her fate.


Jeg læste Rubinrød første gang i forbindelse med mit arbejde hos Turbine forlaget. Jeg havde fået til opgave at læse nogle forskellige YA fantasy bøger for at se om de skulle antages, og jeg var fuldstændig skudt i Rubinrød serien. Jeg elskede bogens handling, historie, plot, hovedperson og humoren, ja det hele nærmest - det var bare lige en bog for mig, så den anbefalede jeg med store bogstaver. Og jeg er ret så glad for at andre også har fundet den værd at læse, endda så mange at Turbine udgiver resten af bøgerne i serien. Safirblå udkom 26. juni og inden jeg gik på barsel nåede jeg at få designet bogforsiden til både den og til Smaragdgrøn, ligesom jeg havde gjort med Rubinrød. Så serien betyder rigtig meget for mig på mange punkter.

Emerald Green (Smaragdgrøn) gjorde mig bestemt ikke skuffet. Det var nærmest en helt perfekt slutning, især fordi at den overraskede mig så meget som den gjorde. Og det eneste problem jeg stod tilbage med var at serien nu var slut. Jeg kunne godt have brugt nogle flere tidsrejser, nogle flere mysterier, nogle flere hemmelige stævnemøder, men hellere en ordentlig slutning end en serie der trække ud.

Det er især kombinationen af fantasy elementer og historiske elementer som jeg elsker ved serien. Plus kærlighedshistorien. Hvilket giver en kombination af mine tre yndlingsgenre i en og samme bog. Dertil krydres historien med en virkelig skøn humor – så historien ikke tager sig selv for seriøst. En London setting – jeg elsker London settings, det kan nærmest redde en hel bog for mig. Plus lidt kjoler og et sprog der bare drager læseren ind i handlingen med det samme. Det er næsten imponerende at finde så mange ting man elsker i en og samme bog – så der er ikke noget at sige til at jeg var total skudt i serien ved første øjekast.





SHARE:

søndag den 17. juli 2016

The Art of War & Nobody Wants to Read Your Sh*t


 

 
The Art of War
Nobody Wants to Read Your Sh*t

Forfatter: Steven Pressfield
Genre: Faglitteratur
Målgruppe: Alle der har interesse i det at skrive

Nobody Wants to Read Your Sh*t kan du ligenu få gratis her

Bøgerne findes ikke på dansk


There's a mantra that real writers know but wannabe writers don’t. And the secret phrase is this:
NOBODY WANTS TO READ YOUR SH*T. Recognizing this painful truth is the first step in the writer's transformation from amateur to professional.
“When you understand that nobody wants to read your shit, you develop empathy. You acquire the skill that is indispensable to all artists and entrepreneurs—the ability to switch back and forth in your imagination from your own point of view as writer/painter/seller to the point of view of your reader/gallery-goer/customer. You learn to ask yourself with ev­ery sentence and every phrase: Is this interesting? Is it fun or challenging or inventive? Am I giving the reader enough? Is she bored? Is she following where I want to lead her?"



Jeg synes man skal læse ’Do the Work’ i stedet for ’the Art of War’ – jeg synes ’the Art of War’ indeholder en masse ligegyldige observeringer (og en håndfuld bullshit man lige skal udover) som lidt skygger for bogens genialitet. ’Do the work’ virker på mig meget skarpere. Så jeg vil egentlig let og elegant hoppe hen over ’The art of war’ anmeldelsen og gå direkte til genial-bog nr. 2: ’Nobody wants to read your shit’, som er en gratis gave fra Steven Pressfield til hans læsere. Du kan finde bogen gratis på linket ovenfor.

Man skal gerne have læst enten ’the Art of War’ eller ’Do the work’ før man læser ’Nobody wants to read your shit’, for der vil være nogle ting han nævner som ikke vil give mening ellers.

’Nobody wants to read your shit’ er en bog fyldt med virkelig gode læsetips. Han giver gode råd til struktur og fortæller hvad der virker i historier. Blandt andet fortæller han at en bog skal have et tema og et koncept. Han fortæller stort set alt det han selv har skullet lære for at udgive en bog. Han fortæller at vejen til udgivelse kan være lang og kringlet, men at man hele tiden er på rette spor, hvis man bare bliver ved med at skrive og skrive.

Personligt fandt jeg hans nye bog her utrolig relevant i forhold til min skriveproces og jeg har helt sikkert taget nogle ting til efterretning og fundet lidt genialitet her og der i teksten. Han trækker blandt andet på hans viden fra filmbranchen hvor de gennem årene har fundet en fast skabelon der virker.

Så jeg vil helt sikkert anbefale den her bog til alle skrivende folk. Hvis man er godt oplyst omkring disse ting, så skader det heller ikke at læse bogen for at blive mindet om nogle af tingene. Sådan har jeg det i hvert fald selv. Gode råd kan man næsten ikke høre for tit. Så her er et godt råd: Læs ’Do the work’ og ’Nobody wants to read your shit’.



SHARE:

fredag den 15. juli 2016

Vindere af 5 års jubilæums giveawayen

Tak til alle der deltog og tak til sponsorerne som var Plusbog, Gyldendal, Nyt Nordisk Forlag + et net sponsoreret af Arnold Busck, Ulven og Uglen og Tellerup.

De heldige vindere blev udtrukket tilfældigt og de har alle fået direkte besked pr. mail. Tillykke til jer. I er:







SHARE:

torsdag den 14. juli 2016

Mio min mio

 




Mio min mio

Forfatter: Astrid Lindgren
Genre: Eventyr
Målgruppe: Børn
Udgiver: Branner og Korch

 






Bo Vilhelm Olsson, kaldet Bosse, er adopteret af et ældre ægtepar, der ikke bryder sig om drenge. En dag finder han en flaske med en ånd i, og da han befrier ånden, tager den ham med til Landet i det Fjerne. Da Bosse ankommer til Landet i det Fjerne, får han at vide, at hans rigtige navn er Mio, og at han er søn af landets konge. Selv om Mio bare er en lille dreng, bliver det hans opgave at bekæmpe Ridder Kato. Sammen med Jum-Jum og Miramis tager Mio af sted for at møde sin skæbne.  


’Mio min mio’ var en af mine absolute yndlingsbøger som barn. Jeg har slet ikke tal på hvor mange gange jeg har læst den. Jeg mindes at jeg engang har læst sidste linje hvorefter jeg bladrede om foran og læste den igen fra begyndelsen.

Jeg kan huske at jeg ikke var 100% vild med bogen. Der var mange elementer jeg ikke brød mig om. Især det der element med at historien lidt danser mellem om det er noget der sker eller om det er en drøm, eftersom at det er tankevækkende at alt hvad han oplever er lige præcis er eller ligner noget som han kender fra virkelighedens verden.

Det element brød jeg mig ikke om som barn. I dag foretrækker jeg også at læse bøger som selv ved hvad den skal fortælle mig og som ikke evigt danser mellem to muligheder. For hvis det hele er drøm, så ender historien jo faktisk ret tragisk og hvis ikke det er så er det en utrolig lykkelig slutning.

Jeg tror jeg var så besat af at læse den, fordi det var det der var tættest på fantasy som jeg kendte til dengang. Så hvis Harry Potter havde eksisteret dengang, så tror jeg ærligt talt ikke jeg havde skænket ’Mio min mio’ et ekstra blik. Og det kan jeg faktisk sagtens forstå at mit barndoms-jeg ikke ville have gjort. For jo efter en genlæsning så værdsætter jeg virkelig Astrid Lindgrens tekst for alt det den er, men faktum er bare at jeg nok elskede den så højt dengang fordi den genre jeg ledte efter ikke lod sig finde.




 
SHARE:

tirsdag den 12. juli 2016

Arvingen


 





Arvingen

Forfatter: Simona Ahrnstedt
Serie: Ja, men kan læses som en standalone
Originalsprog: Svensk, En enda natt
Genre: Kærlighed, realisme
Målgruppe: NA / Voksne
Udgiver: Flamingo

Tak til forlaget Flamingo for anmeldereksemplaret



Natalia De la Grip er en af finansverdenens unge supertalenter. Som kvinde, født ind i overklassen, forventes hun ikke at arbejde, men Natalia har altid gået sine egne veje. Hun arbejder dedikeret og stenhårdt på at nå sit ultimative mål: at få sin far, patriarken, til at anerkende hendes kompetencer og tilbyde hende en velfortjent plads i familievirksomhedens bestyrelse.


’Arvingen’ var lige præcis så skøn som jeg havde håbet den ville være. Den var fuldstændig uimodståelig. Jeg elskede alt ved den - personerne, historien, skrivestilen, miljøet, stemningen – ja det hele!

Man flyver nærmest igennem bogen, fordi den er så spændende. Den er spændende fordi der er mange følelser er på spil og man sidder nærmest på kanten af sofaen og ville ønske man kunne læse hurtigere. Det er alt for sjældent jeg oplever det i bøger jeg læser, men den her leverede fuldstændig.

’Arvingen’ bliver fortalt i skiftende synsvinkler – men de ødelagde på ingen måde flowet, faktisk var det kun interessant at følge alle personerne, der hver især havde hver deres lille historie at fortælle. 'Arvingen’ er en del af en trilogi men kan sagtens læses for sig, da historien har en slutning.

For mig var ’Arvingen’ helt sikkert den perfekte sommerbog og jeg ville ønske at jeg kunne række ud efter den næste bog, som ville garanterer mig lige så god en læseoplevelse som denne.



SHARE:

mandag den 11. juli 2016

Engletræet

 


 





Engletræet

Forfatter: Lucinda Riley
Standalone
Originalsprog: Engelsk, The Angel Tree
Genre: Historisk fiktion, slægsroman
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Cicero


Tak til Rosinante og co. for anmeldereksemplaret


Der er gået tredive år siden Greta sidst så sit tidligere hjem, det smukke gods Marchmont Hall, som ligger idyllisk og afsides i Wales. Men nu er tiden kommet til at vende tilbage til godset, eftersom hun skal holde jul hos sin gamle ven, David Marchmont. Greta lider af hukommelsestab efter hun var involveret i en tragisk ulykke - en ulykke, der har slettet samtlige minder om livet på Marchmont Hall. I "Engletræet" finder Greta ved et tilfælde en skjult lille gravsten i godset park. Da hun fejer sneen væk fra stenen, opdager hun, at graven tilhører en lille dreng. En dreng, der tilsyneladende var hendes egen søn.



Lucinda Riley gør det igen. Hun forstår at skrive dybe og tankevækkende menneskeskæbner til perfektion. Hun vækker gang på gang indlevelse hos læserene med hendes murstenstykke bøger, der er smukt og detaljerigt fortalt. ’ Engletræet’ er ingen undtagelse – det er en historie om tab, sorg, usagt kærlighed og det at leve gennem sit barn på godt og ondt (mest det sidste).

Jeg nyder at følge de forskellige personligheder og se hvordan deres liv udvikler sig med tiden. Jeg elsker at de er helstøbte og ægte. Det er næsten ikke til at fatte at Lucinda Riley kan blive ved med at rumme og fortælle om så mange forskellige mennesker uden at de på nogen måder føles ens. De er dem selv og de er dybe.

Skæbner, slægtshistorier og generationer er altid noget der har fascineret mig. Vi kender ikke selv vores vej og vi kan altid kun bagud reflektere. Men kun til en vis grænse. Jeg kender ikke tanker, følelser eller skæbnesvangre valg min oldeforældre havde/tog. Her får vi en historie fortalt gennem generationer og jeg elsker det. Jeg elsker at bogen er så lang og jeg nyder at strække historien over mange dage, derfor har bogen for mig været den perfekte sommerbog.






SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig