tirsdag den 23. maj 2017

Far fortæl - giv dine erindringer videre








Far fortæl - giv dine erindringer videre

Forfatter: Elma van Vliet
Genre: Fagbog
Målgruppe: Alle
Udgiver: Gads forlag


Bogen fås i mange forskellige variationer. Mormor, morfar, bedstemor, farfar osv.

Tak til Plusbog.dk for anmeldereksemplaret


Vil du som far gerne fortælle dine børn om dengang, du var lille? Eller vil du gerne vide mere om din egen far, men tid er? Så er dette bogen for dig!  Far fortæl er pakket med spørgsmål, som hjælper hukommelsen på gled, så far kan fortælle om familie, barndom, ungdom og voksenliv


Det er noget nær en genial bog den her! En hel fantastisk gave at give, både sig selv og sine nærmeste.

Så meget information går tabt igennem generationer. Noget man glemmer at spørge om, eller ikke helt formår at sætte ord på. Det gør den her bog for en. Den er genial til også at starte samtaler. At blive klogere på sine forældre eller bedsteforældre - for ja de har rent faktisk haft et liv før man blev født. De har været børn. De har været unge. Og deres verden så i høj grad mere anderledes ud end vores verden i dag.

Jeg tror fuldt og fast på at man kan lærer at fortiden. At man kan lærer af andres fejl før man begår dem selv. Nu taler jeg ikke sådan hverdagsfejl - for nogle skal man begå sig selv, men jeg taler om politik og menneskelighed generelt. Jeg ville elske at have læst min bedstemors beretning om anden verdenskrig, men den kan jeg ikke længere få, det er for sent.

Ideen er at man giver den til sine forældre eller bedsteforældre, eller i mit tilfælde givet den til min mand så han kan skrive oplevelserne til vores søn. Flere af spørgsmålene henvender sig nemlig direkte til barn og forældre forholdet. Læst du højt for mig som barn? osv. Der er selvfølgelig forskel på spørgsmålene man finder i bedsteforældre bogen og forældre bogen. Men begge type bøger har fokus på afsender og modtaget af bogen. Så jeg kunne skrive i en bog til min søn, og samtidig kan jeg give min mor en bog hun skriver til mig, og endnu en - en der står mormor på som hun kan skrive til min søn. Så der er masser af muligheder og helt sikkert også forskellige svar.

Ja, hjernecellerne kommer på overarbejde, men det er nok heller ikke nogen skade til. Og ja, jeg ville nogle stedet have ønsket lidt andre spørgsmål, men jeg havde brug for det spark de her bøger giver for at komme i gang. Og der er ikke nogen der siger at man ikke kan stille alle mulige spørgsmål selv, men det her er som sagt bare et rigtig godt sted og starte. Med min mor sidder vi og snakker om det sammen. Det har jeg også gjort med min mand, men ellers kan man give den til den man ønsker skal fortælle, og så kan de nedskrive erindringer i deres eget tempo og når de levere den tilbage så får man den bedste form for læsning! Hver familie har jo sin egen gode historie, det er bare lige med at finde den.






SHARE:

søndag den 21. maj 2017

Skrivetip: Den indre kritiker





Det slog mig da jeg skrev indlægget om at tro på sig selv og sin historie, at jeg ikke tidligere har skrevet om den indre kritiker. Den indre kritiker kan kendes på den stemme, som taler negativt til dig. Den der stille spørgsmål til dig om dit værd. Om du kan skrive eller ej. Om du nu også er god nok. Den indre kritiker er på spil i alle ting i dit liv. Det er den der siger: du ser tyk ud i de bukser. Det er den der siger, ja, gæsterne synes helt sikkert at maden er for salt. Men hvad ved din indre kritiker egentligt om hvad andre tænker? Yes, du har gættet det: nul. Den aner som regel ikke hvad den snakker om, men den er ret god til at være en kritiker.

Så ja, den indre kritiker er lort! Men den kan faktisk bruges aktivt, hvis man forstår at omdigerér dens opmærksomhed fra dig personligt og hen til din historie. Og husk at den indre kritiker ikke altid har ret, faktisk langt fra, men den kan hjælpe dig i redigeringsprocessen. Og den skal totalt overhøres i skriveprocessen. Men der er lige den detalje at jo mere den ignorers jo højere taler den, tilsyneladende. Så det man skal gøre er at høre, men ikke lytte. Altså man skal ikke lade kritikeren bestemme. Man skal simpelthen forsøge at bruge sin sunde fornuft i samråd.





Ligesom når man står og prøver et par bukser. Spørg en ekspedient om hun også synes du ser fed ud i bukserne? Hun siger, at nej selvfølgelig gør du ikke det. Ja, siger den indre kritiker, men man skal ikke spørge ekspedienten - fordi hun vil højst sandsynlig bare sælge noget, så er hun ligeglad med hvordan du ser ud. Så når du søger hjælp udefra til at læse de indre problemer, så skyder den indre kritiker det bare ned igen og igen. Jaja, din bedste veninde siger at din historie er god, jamen det skal hun jo sige. Så den eneste måde du kan lukke munden på den indre kritiker, er... ja.. at argumentere mod dig selv. Yes. Det er derfor de siger at det er i orden at en forfatter har stemmer i hovedet. ;0) Du skal med sund fornuft fortælle din indre kritiker, at ja, det kan godt være at din veninde måske siger at historien er god, men du kender din veninde godt nok til at hun måske ikke vil sige det så begejstret hvis hun virkelig ikke mente det.

For ja, vi tror som regel ikke på det når vi får det positive at vide. Vi skal have det skåret ud i pap og der tror vi måske stadig ikke på det. Vi tror først på det når vi ser det. Og der tror vi måske nok ikke engang på det, og ja, det er fordi vi har en ret så veludviklet indre kritiker. Men helt ærligt så tror jeg faktisk ikke man kan være forfatter uden at have en veludviklet kritiker. For den fungerer som et filter. Hvis man bare tror man kan blive forfatter uden at kæmpe for det, ja så er chancerne nærmest nul. Jeg har i hvert fald set et par selvudgivelser, eller to, som bærer præg af netop det. Selvudgivelse kan være økonomisk smart, men samtidig er det også lidt for nemt, og ukritisk. Jeg tror det er en god ide at have et par ekstra øjne på om bogen rent faktisk kan sælges eller ej.

Se på din historie og se på dig selv. Din bogs helt gennemgår farer og modstandere for at nå sit mål. Det er præcis det du gør. Og måske der er noget om at når du selv gennemgår det, så er du bedre til at formidle det til læsere så det er troværdigt? I don't know, men jeg tror lidt på det. Jeg tror på at den indre kritiker skal være der, men at den skal bekæmpes og kun tages med på råd når det drejer sig om historien og ikke mig selv som forfatter.

Så mit råd til dig: lokaliser din indre kritiker og se den for hvad den er. En modstander, der kan bekæmpes. Men måske også en allieret?




SHARE:

fredag den 19. maj 2017

Et rige af torne og roser






Et rige af torne og roser

Forfatter: Sarah J. Maas
Serie: A Court of Thorns and Roses #1
Originalsprog: Engelsk, A Court of Thorns and Roses
Genre: En god blanding af retelling, fantasy og paranormal romance
Målgruppe:
Udgiver: Gyldendal


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


Hun tog et liv. Nu betaler hun med sit hjerte. Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv. Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld. Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.



'Et rige af torne og roser' er et langt stykke en ad vejen en genfortælling af eventyret om 'skønheden og udyret', men denne historie rækker så meget længere ud end det. Den er mere kompleks og bredere i formen. Den omfatter desuden også myter omkring feer. Eller på er historien oversat til at det er elevere, men på engelsk er det fairies, og for mig er der en forskel. Det er altså ikke elevere som i Tolkiens univers, men mere Shakespears fairies fra 'a midsummer nights dream'. Og det her er helt klart min yndlings fairy historie til dato.

Men ud over at være genfortælling af to forskellige historier, så er den også fuldkommen sin egen, og den var generelt utrolig interessant at læse og meget anderledes end andre bøger i genren.

Jeg må indrømme at jeg var lidt splittet gennem læsningen, men grundlæggende så var det en fantastisk historie. Der hvor jeg var splittet var ved nogle situationer hvor jeg bare virkelig sidder og krummer tæer. Altså ting jeg bestemt ikke bryder mig om, og som ofte er dealbreakers for mig i romaner, men Sarah J Maas formår, at holde et fast greb i mig som læser, på trods af det. Og jeg accepterer tingene hvorimod hvis det havde været en hvilken som helst anden bog, så havde jeg nok kastet den fra mig. F.eks. for at nævne et en on-spoilery ting, så hele det der underdanige-noget Feyre har overfor Tamlins er bare nono for en feminist som mig. De andre ting kan jeg ikke rigtig nævne uden at spoile noget, så det undlader jeg. Og uanset hvad så er det ofte de her små ting som er meget personligt individuelle og derfor ikke helt bør reflektere på bedømmelsen af bogen.

Indrømmet jeg kan bedre lide Maas 'Throne of Glass'-serie indtil videre. Men jeg synes Maas har skabt en helt igennem fantastisk rig verden, som jeg glæder mig til at dykke mere i og udforske yderligere.




SHARE:

onsdag den 17. maj 2017

Rat Queens







Rat Queens: Deluxe Edition, Volume 1 

Forfatter: Kurtis J. Wiebe
Illustratorer: Roc Upchurch, Tess Fowler og Stjepan Šejić
Serie: Rat Queens: Deluxe Editions #1 - (#1-#10)

Genre: Graohic novel, fantasy
Målgruppe: Unge og opefter

Serien fås ikke på dansk


Who are the Rat Queens? A pack of booze-guzzling, death-dealing battle maidens-for-hire, and they're in the business of killing all god's creatures for profit. It's also a darkly comedic sass-and-sorcery series starring Hannah the Rockabilly Elven Mage, Violet the Hipster Dwarven Fighter, Dee the Atheist Human Cleric and Betty the Hippy Smidgen Thief. This modern spin on an old school genre is a violent monster-killing epic that is like Buffy meets Tank Girl in a Lord of the Rings world on crack!

Af en eller anden årsag troede jeg ikke den her Graphic Novel serie var noget for mig, ikke før jeg hørte mere om den i hvert fald, og jeg kunne ikke have taget mere fejl. Den her serie er ligepræcis noget for mig fordi den har middelalder Tolkien-agtig stemning, det er fantasy, det handler om fire kickass og vildt interessante og forskellige kvinder, der er diversitet, den er sjov, der er kærlighed og så er det en pageturner. Så jeg kunne jo nærmest ikke finde en Graphic Novel serie der var mere perfekt for mig. Jeg har faktisk nydt at læse den mere end jeg nød at læse Saga.

Serien er meget karakterdreven og man fornemmer helt sikkert der er masser af ting i de fire rat queens fortid som bare venter på at komme op til overfladen.

Men jeg er lidt bekymret for Rat Queens fremtid, da det ser ud til produktionen har været stoppet, men de skulle lige være startet op igen, dog med en ny mand bag illustrationerne og de kalder det en 'soft' reboot, hvad det så end vil sige. Det er faktisk lidt underligt for serien har fået meget ros og anderkendelse, men der var vidst nogle uenigheder mellem dem der står bag. Det er bare super ærgerligt når nu de har skabt noget der er så godt. Håber dog det ender godt. Jeg skal i hvert fald følge med.






SHARE:

mandag den 15. maj 2017

Skrøbelige skønhed





Skrøbelig skønhed

Forfatter: Amy Harmon
Standalone
Originalsprog: Engelsk, Making Faces
Genre: Realisme, romance
Målgruppe: YA
Udgiver: Lovebooks


Tak til Lovebooks for anmeldereksemplaret


SKRØBELIGE SKØNHED er en fortælling om en lille by, hvor fem high school-venner drager i krig, men kun én vender hjem igen. Det er en fortælling om en piges kærlighed til en traumatiseret dreng og en såret krigers kærlighed til en stille pige. En fortælling om heltemod og stærke venskabsbånd. En moderne Skønheden og udyret-fortælling, som viser, at der er en lille smule skønhed og en lille smule udyr i os alle.  


Jeg synes normalt jeg er ret nem at gøre tilfreds med kærlighedsromaner. For det er virkelig en genre som jeg elsker. Men som minimum vil jeg gerne kunne føle bare en smule af kærligheden der blomstre mellem to fiktive personer, og det gjorde jeg altså ikke i den her.

Det var ikke fordi det ikke var en sød, godt skruet sammen historie, men historien indeholdte mere af forfatteren end af karakterne. Jeg følte hele tiden forfatteren prøvede at fortælle mig historien og indprente mig forskellige moraler osv. frem for at det var personerne der drev og fortalte historien. Det er lidt sjovt, for det er faktisk noget af det jeg synes danske forfattere gør meget (så på den måde kunne det godt have været en dansk udgivelse), altså det der med gerne at ville høre sig selv i teksten, frem for at lade det udvikle naturligt gennem personerne. Det kan også virke udmærket, for så er der ofte fokus på sprog og andre ting og det kan være ret lækkert, men her følte jeg virkelig jeg skulle læse en kærlighedshistorie der ville noget. I stedet følte jeg mig så distanceret, at selv på de store tårevæddende øjeblikke forblev mine øjne knastøre.

Jeg forstod aldrig hvad Fern og Ambrose så i hinanden, og jeg kom aldrig rigtig til at føle noget beauty and the beast vibe som jeg havde håbet. For mig var bogen en ren middel - den var hverken god eller dårlig.








SHARE:

lørdag den 13. maj 2017

Sværd af glas







Sværd af glas

Forfatter: Victoria Avevard
Serie: Red Queen #2
Originalsprog: Engelsk, Glass Sword
Genre: Fantasy / Dystopi
Målgruppe: YA
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


Jeg er et sværd, et sværd af glas, og jeg er ved at gå itu. Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund: den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite. Men det viser sig, at Mare har Sølver-egenskaber. På overmenneskelig vis kan hun kontrollere lyn, og det gør hende til et våben, som de magtfulde Sølvere ønsker at styre.


Selvom jeg var ret begejstret for 'Rød dronning' så ender efterfølgeren 'Sværd af glas' lidt i kategorien som 'den kedelige to'er'. Altså er det lidt en bro-bog vi er ude i. Den er altså ikke helt en bog i sin egen ret, men dens formål er i stedet at lede læseren fra bog ét til tre. Hvilket også viser sig ved bogens slutning, for OMG sikke en slutning - den næste bog kan kun blive fantastisk!

Noget andet der heller ikke fungerede så godt for mig den her gang var Mare. Bogens hovedperson. Hun havde ellers gennemgået en fantastisk udvikling i den første bog, men i denne oplever vi hende mere på afstand, og det er ærgerligt.

Jeg var indimellem meget godt underholdt, men jeg havde måske håbet lidt for meget på mere kærlighedshistorie og det får vi altså ikke rigtig. Men hvis du var glad for den første bog i serien, så er det her helt klart et must read, for som sagt leder den op til det jeg tror bliver en episk slutning.






SHARE:

torsdag den 11. maj 2017

Bøger fået siden sidste #23 – pastel indkøb - vlog edition





Jeg købte en stak bøger, der alle har det tilfældes at de har pastelryg - eller sådan næsten. En helt igennem skøn stak bøger. Der er kun to skønlitterære bøger imellem resten nærer min skønheds- og madglade side. Det er faktisk ikke noget I nødvendigvis ser så meget her på bloggen, men jeg har et utal af beautybooks og kogebøger. For dem kan man åbenbart ikke få nok af. ;0)

I videoen viser jeg dem frem og jeg håber I har lyst til at se med.









SHARE:

tirsdag den 9. maj 2017

Arrangement med Anna Ekberg (A.J. Kazinski) og Politikens forlag






I sidste uge var jeg inviteret med til blogger-frokost med Politikens forlag og forfatterparret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich (kendt under A.J. Kazinski og Anna Ekberg) i anledning af deres nye Anna Ekberg udgivelse, 'Kærlighed for voksne'.

Omgivelserne var idylliske. Jeg har faktisk aldrig før set Marselisborg lystbådehavn, men hvor var det dog et hyggeligt sted. Jeg fik instant Skagen havn feels. Vi fik frokost i Bådcafeen og det var simpelthen så super lækkert.










Under frokosten fortalte Anders og Jacob om deres samarbejde om hvordan 'Anna Ekberg' blev til. De har et fælles kontor hvor de mødes indimellem og diskuterer deres igangværende skriveprojekt som A.J. Kazinski, men pludselig fyldte deres privatliv - ægteskab, skilsmisse mere og mere. Ja, det fyldte simpelthen et helt nyt forfatterskab under pseudonymet 'Anna Ekberg', og de lægger bestemt heller ikke skjult på at 'Kærlighed for voksne' bygger ekstremt meget (det ord de selv brugte) på deres egne oplevelser.

Da deres første bog som Anna Ekberg 'Den hemmelige kvinde', blev sendt til forlaget, blev de opfordret til at oprette et nyt pseudonym for ikke at skuffe deres A.J. Kazinski læsere. Da denne spændingsroman er mere om kærlighed og parforhold end de har skrevet tidligere. Det var de egentlig ikke helt indforstået med, men til et arrangement smed de alligevel ideen op i luften for en flok tilhører, der nærmest skrælgrinede over navnet 'Anna Ekberg', og Jacob og Anders besluttede at hvis de skulle bruge et nyt pseudonym så var det da som udgangspunkt en interessant måde det blev taget imod på. Med et glimt i øjet.

I den forbindelse kom de også ind på hvordan navnet A.J. Kazinski blev skabt. De blev utrolig uvenner over deres første bog - de kunne ikke helt forene deres arbejdsmetoder - men bogen gik hen og blev en stor succes og solgt til udlandet. Så de gav det endnu en chance, og Anders havde en bekendt som forslog dem at de gav hinanden kritik gennem en tredje fælles, og sådan blev  derfor A.J. Kazinski født.

I dag skændes de faktisk ganske sjældent om plotmæssige ting eller karaktertræk. Det er faktisk mest ord der kan få dem til at diskutere. De fortalte lidt om hvordan det er at skrive to på en bog. F.eks. så giver Anders måske et bud på første kapitel og Jacob gør på det næste og så bytter de intern. Nu er de så gode til at samarbejde at de frit slette og tilføjer i hinandens tekster. Inden de skriver har de snakket det hele igennem og vendt og drejet alle vinkler - noget de har med sig fra filmbranchen.

Som noget nyt er de også begyndt at tage ud og opleve fysiske steder. I 'Kærlighed for voksne' er de i Vejle, og grunden til det er selvfølgelig for at komme nærmere læserne, men også fordi, at det at skrive om noget de kender til hudløshed nemt kan blive beskrevet internt. Når de ser et nyt sted med friske øjne, så kommer deres observationer ud gennem teksten og den introduktion de får, får vi så også som læsere. Hvilket jeg synes gav utrolig god mening.

Generelt er jeg ret vild med den måde de griber deres historier an på. Jeg elsker at deres tekster giver stof til eftertanke. At de tænker på mennesker, som interessante komplekse individer, med forskellige holdninger, opfattelser og meninger. Det hele krydres med et tvist og et plot der er neglebidende. Og deres 'Anna Ekberg' linje er altså ingen undtagelse. Den er lige så skarp og godt gennemtænkt.

Arrangementet sluttede med en lille krusedulle i de medbragte bøger. Min anmeldelse af bogen kommer på bloggen så snart jeg har fået læst den nervepirrende bog færdig. Og endnu engang tuuusind tak til Politikens Forlag for et fantastisk arrangement og Anders og Jacob fordi de gad komme og snakke med os.






SHARE:

søndag den 7. maj 2017

Skrivetip: Tro på din historie og dig selv - instinktivt



Det her er nok det vigtigste skrivetip jeg nogensinde har skrevet: Tro på dig selv. Stil masser af kritiske spørgsmål til din historie, men ikke til dig selv. F.eks. spørg ikke dig selv om du nu også er god nok, mom du nu også formår at skrive historien. Alle de der spørgsmål der i bund og grund bunder i om du er god nok eller ej.

Vid at det er der styr på. Instinktivt gør du nogle ting og dem skal du ikke stille spørgsmål til. Du skal i stedet tro at det er det rigtige at gøre. Fordi hvad? Spørger du nok, fordi du ligesom mig gerne vil have det rigtige svar på alting. Men der er ikke noget svar. Vores underbevidsthed har nogle gange svarene, men de har ikke forklaringen på hvordan det rigtige svar kom frem. Reflektionsprocessen er der ikke - du får kun guldkornene. Ja, det er svært at tro at man bare får guldkorn, men det gør man. Jeg troede det ikke selv, jeg stillede spørgsmål til det igen og igen. Men siden har jeg lært, blandt andet ved at læse Brandes 'Becoming a writer' og Gilberts 'Big Magic', at tingene kommer til en og man skal gribe dem helhjertet og man skal tro på det.





Stol på at de svar der kommer til dig ud af det blå og som føles rigtige i øjeblikket, helt sikkert også er det. Stol på at du godt kan. For det kan du! Det kan vi alle. Men vi skal tro på os selv og det er der det hele starter. Stole på at vi godt kan. Hvis vi kan det, så er skriveprocessen for det første nemmere (se det er da værd at gøre så) og der er en større sandsynlighed for at du rent faktisk bliver færdig og gør det du har drømt om så længe.

Så når din indre kritiker spørger dig: Hvorfor gør du sådan? Hvorfor tror du at det vil blive godt? Så svar: det ved jeg bare instinktivt. Det kan godt være at du de første mange gange tøver, for hvordan kan man være sikker på at vide noget instinktivt? Sandheden er at det kan man ikke. Det er her troen kommer ind i billedet. Tro på dig selv! Tro på din historie! Tro på at det du gør uden grund har et formål. Lad dig rive med i processen. Jo mere du tænker over det, jo mindre flow får din historie desuden også. Lad tingene komme naturligt.

Ja det er svært at lærer, men det er værd at lærer. Efter min mening det absolutte vigtigste at lærer faktisk. At tro på sig selv. For hvorfor skulle du ikke kunne? Hvad gør dig dårligere end andre udgivende forfattere? Har du måske ikke læst litteratur hvor du har tænkt: det kan jeg gøre bedre!? Hold fast i det. Husk det når frygten og den indre kritiker banker på, for det gør den. Igen og igen. Og ihærdigt. Den vil gøre alt for at bekæmpe dig, og fordi den er så højlydt så hører vi den, og ikke underbevidstheden som hjælper dig. Som skubber dig i den rigtige retningen hele tiden. Den gør det bare ikke så højlydt. Den har brug for dig for at blive hørt. Vi har alle en indre kritiker. Alle har det. Selv udgivende forfattere har dem, og hvis de kan, så kan du også!

Og værst af alt: hvis du ikke stoler på din historie, så vil man ofte kunne mærke det på din tekst. Din historie har brug for al den positive energi der overhovedet er muligt, for at en læser tager den til sig. Så gør op med dig selv om du vil give din historie den bedste chance, eller ende med en historie, der hele tiden stiller spørgsmål til dig selv.


SHARE:

fredag den 5. maj 2017

Favoritforfatter: Kasie West




Født: 1976

Nationalitet: Amerikaner

Kendt for: 'P.S. I Like You', der var nomineret til Goodreads choice award 2016

Filmatiseringer:
Ingen

Genre: Kærlighed realisme og fantasy




Mit første møde med forfatteren:

Det er sket i min bogblog tid. Kasie West blev ved med at dukke op alle vegne og rigtig mange anbefalede mig hende. Og da Simone fra Boghjørnet også anbefalte mig hendes bøger og roste dem til skyerne, så tænkte jeg at nu måtte det være nu. Så den første bog jeg læste af hende var, The fill-in boyfriend, som jeg synes lød super spændende og det var bare et match made in heaven.

Hvad forfatteren har betydet for mig:

Kasie West er stadigvæk et relativt nyt bekendtskab for mig i forhold til mange af mine andre favoritforfattere, (og heller ikke så kendt) men hun er blevet en slags safeheaven på en måde. Hendes bøger er der jeg tager hen for at slippe for at forholde mig til noget som helst, et sted hvor jeg bare skal nyde historien og mærke kærligheden opstå mellem to mennesker, og er der noget smukkere? Ofte er ungdomslitteratur fyldt med moral og masser af ting vi bør lærer noget af og det er rart, men det kan ofte også være ret så trættende - i hvert fald i længden. Nogle gange vil jeg virkelig bare gerne nyde en kærlighedshistorie for kærlighedens skyld - uden at jeg skal forholde mig til at den ene kommer fra et misbrugshjem og den anden er en cutter, eller hvad det måtte være. Og det er Kasie West super til at leverer, for hendes historier indeholder stadig rigtig mennesker og masser af følelser. Selvfølgelig handler hendes bøger også om masser af andre ting, men jeg elsker at hendes hovedfokus er mødet mellem to mennesker og hvad det kan udvikle sig til. Aka: kærlighed.


At læse hendes bøger:

Er at være sikker på en god, uforpligtende og underholdende historie - hver gang. At blive revet med i nyforelskelsen og kærlighedsrusen. For mig er det især at mindes hvordan det var at være helt nyforelsket og ung, for Kasie West beskriver det utrolig godt. Langt bedre end de fleste. Og på sin helt egen måde, der gør bøgerne både interessant, romantisk og forfriskende.



Bøger jeg har læst:






2 bøger af forfatteren jeg vil læse i maj/juni:















Favoritforfatter er en ny serie hvor jeg fortæller om en af mine favoritforfattere og hvorfor eller hvordan forfatteren er kommet til at betyde så meget for mig. I forbindelse med indlægget vil jeg i de to pågældende måneder læse eller genlæse to bøger af forfatteren. I januar og februar læste jeg Stephenie Meyers to bøger: Kemikeren og Life and Death. I marts og april læste jeg J.K. Rowlings to bøger: Fantastiske skabninger og hvor de findes - filmmanuskriptet og The Cuckoos Calling



SHARE:

onsdag den 3. maj 2017

Den inderste fare







Den inderste fare

Forfatter: Birgithe Kosovic 
Genre: Biografi
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens forlag

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret


Den inderste fare er et politisk-personligt romanportræt af Erik Scavenius, den frafaldne adelssøn, den hidsige regeringsleder og kvindeglade mand.

I sommeren 1940 i et Danmark, der magtesløst er blevet besat af Nazityskland, vender kongen og statsministeren sig mod den mand, de tror kan føre landet mest sikkert gennem krigen: Erik Scavenius. Flere gange afviser han at lede samarbejdsregeringen, men indvilliger til sidst og forærer Danmark til tyskerne. Få statsledere har haft så klar og så vanskelig en opgave som ham. Få har bragt deres land så uskadt igennem en verdenskrig. Få har været så forhadt.




Jeg elsker den her type bøger hvor jeg forventer at kunne møde et kompliceret menneske, der har måttet tage nogle valg der gjorde ham upopulær, men ikke mindre menneske. Scavenius var på et tidspunkt Danmarks mest forhadte mand, så at læse en biografi fra ham, kunne næsten kun være interessant.

Det interessante fandt jeg delvist også. Birgithe Kosovic er uden tvivl dygtig, men hendes skrivestil gør at jeg får mere fokus på sproget – til det punkt hvor jeg sidder og tænker, ’hold da op, det var egentlig meget smart at bruge sproget på den måde, til at få læseren til at få en bestemt følelse’ – problemet er at det virker ikke for mig. Jeg kommer længere væk fra historien og personerne når sproget bliver på den måde. Det er jo åndsvagt, men sådan er det. Jeg lægger mere mærke til sproget når det står og råber hvordan det skal læses. Og det gør altså at jeg aldrig rigtig helt kommer så tæt på Scavenius som jeg gerne ville. Jeg ville gerne have været helt ind i hans verden, men det kom jeg aldrig rigtig.

Dertil irriterede det mig faktisk grænseløs at bogen er fyldt med sexscener. Jeg synes ikke det høre sig til i den her bog. Det er ikke det jeg læser den her type bøger for. Det er selvfølgelig smag og behag. Jeg forstår egentlig godt Kosovics grund til at gøre det, for Scavenius havde helt sikkert et vældigt sexliv og da det er så stor en del af ham giver det også på mange måder mening hvorfor det er med. Jeg havde bare virkelig lyst til at komme videre med det jeg fandt interessant. For mig ville det have været fint hvis det havde været mindre beskrivende. Flowet lider under det.

Når det er sagt, så synes jeg det her er et enormt vigtigt værk og en lille perle til Danmarks historien. Kosovics har virkelig lavet skræmmende godt research og en interessant skildring. Og selvom jeg ikke fik det ud af det jeg ville, så tror jeg at rigtig mange andre har eller vil få det. Ingen tvivl om det.


SHARE:

mandag den 1. maj 2017

Ti boglige ting i maj


April var måneden hvor vi skulle finde en ny hverdag. Den blev så i stedet fyldt med sygdom og der var faktisk slet ikke noget rutine-agtig eller almindelig dagligdag over den. Overhovedet. Så hverken skriveriet eller læsningen har fundet sit faste leje endnu, men jeg håber maj bliver lidt mere normal.

I hvert fald forestiller jeg mig at jeg i maj kan ...




Prøve noget nyt. Jeg vil prøve, kun at købe bøger for at læse dem – altså, må de ikke sættes i reolen, før de er læst. Det er jeg spændt på, at se hvordan det, kommer til at gå.


Læse videre på forårslæselisten og påbegynde en sommerlæseliste … uhh.. og læse fra en ny favoritforfatter. Nemlig, Kasie West!


Tage til bloggerfrokost med Politikens forlag og Anna Ekberg (aka A.J. Kazinski)


Måske – måske ikke, se ungdomsfilmen ’Alt eller intet’ og ’Pirates of the Caribbean’ den nye. Jeg er normalt en ret flittig biografgænger, men det er lidt sværere at slippe hjemmefra end det har været, og jeg synes jeg har så mange andre ting jeg skal tage til i maj, men jeg håber det flasker sig alligevel. Ellers så ja, så går de jo også ind i juni.


Se minimum et periodedrama. Jeg har det som udfordring for i år at jeg gerne vil se minimum fem periodedramaer, så jeg må vidst hellere komme i gang.


Stå før op og skriv. Yes, I’m doing it. Det er så f… svært at finde skrivetid i hverdagen, og jeg har indenfor det sidste år fundet ud af at jeg skriver aller bedst først på dagen, før jeg får alle mulige indtryk fra andre bøger. (Og med min arbejdsdag så er det jo umuligt at undgå at se bøger) Jeg er ikke sikker på at jeg kommer til at gøre det hver dag. Men jeg vil starte med at gøre det et par gange om ugen og se hvordan det går.


Vend mig til at bruge mere tid på min bog generelt. Jeg kan mærke at redigering er nemmere at gå til og fra end når jeg skriver på en bog, så jeg må huske mig selv på at udnytte hver 10 minutter (okay, måske lidt mere end det) på at kigge på min bog. Derved er den også mere frisk i erindringen.


Redecorate mit kontor, så der er ordentlig plads til mine hygge-projekter, min hjemmearbejdes station, samt de bøger som er igangværende, eller min enorme tbr stak, som jeg åbenbart skal have på mit kontor i stedet for sammen med alle de andre bøger. Ja, spørg mig ikke hvorfor. Men jeg har flere stakke bøger på mit kontor, en stak bøger som jeg har fået ind af døren og som venter på at jeg vlogger eller blogger dem. En stak med bøger jeg lige har læst. En stak med bøger jeg er ved at læse. (Ja det kan godt være op til flere) Samt en stak med bøger som jeg gerne vil læse lige så snart jeg kan (og det er selvfølgelig den største stak af dem alle)


Opdatere min scrapbook for 2017. Jeg synes det er rart lige at opdatere mine årlige skrapbooks jævnligt. Så glemmer jeg ikke så nemt noget.


Købe flere bogreoler. Jeg kan lige klemme to små mere ind, og det er virkelig også ved at være nødvendigt! Især når jeg forhåbentlig snart får flyttet nogle ud fra mit konto aka læst nogen. For som jeg skrev øverst, så må de jo ikke komme ind på hylden før de er læst. - Åh... jeg forudser store bog mareridt!




SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig