onsdag den 31. maj 2017

Læsestatus maj 2017





11 bøger fik jeg læst i maj og generelt var jeg ret heldig med læseoplevelsen. Der var faktisk kun en bog der skuffede mig. Så det må man sige at have været ret heldigt. Men stakken her var også bare en hel perfekt stak for mig, en god blanding af kærlighed, historiske skæbner og vidunderlig fantasy. Med et drys af spænding og humor hist og pist. Jeg kan kun håbe at juni måned bliver lige så fantastisk.





Månedens læsning:
The Raven King #4 af Maggie Stiefvater
By your side af Kasie West
Faderens synder #2 af Jeffrey Archer
Arvtageren af Lina Forss
Kærlighed for voksne af Anna Ekberg
Ønskemageren af C.J. Redwine
Saga: Book Two af Brian K. Vaughan
Ravnenes hvisken #1 af Malene Sølvsten
I det øjeblik jeg var din af Mhairi McFarlane
Valkyrien #3 af Sidsel Katrine Slej
Victoria af Daisy Goodwin





Månedens bedste læsning:

The Raven King - fordi jeg altid er lige lidt skuffet over slutninger på skønne bogserier, men den her var bare helt perfekt og skøn.




Månedens mest skuffende læsning:

Arvtageren af Lina Forss




Månedens smukkeste coverdesign:

Åh, der er virkelig mange smukke forsider den her måned, men jeg har især kastet min kærlighed på 'Ønskemageren' som jeg selv har siddet med - ikke det originale design (som jeg synes er gudesmukt) men jeg har siddet og skabt den danske titel ud af den engelske og jeg er så glad for resultatet, og i mens jeg arbejdede med den blev jeg mere og mere forelsket i de smukke broderi detaljer.





Månedens mindst tiltalende coverdesign:

Det må være, Saga: Book Two af Brian K. Vaughan, i mangel på dårligere





Månedens anmeldelser:
Den inderste fare af Birgithe Kosovic
Sværd af glas #2 af Victoria Aveyard
Skrøbelige skønhed af Amy Harmon
Rat Queens: Deluxe Edition, Volume 1 af Kurtis J. Wiebe
Et rige af torne og roser #1 af Sarah J. Maas
Far fortæl - giv dine erindringer videre
Faderens synder #2 af Jeffrey Archer
Guardians of the Galaxy Vol. 2





Månedens tv-serie/film indlæg:
Guardians of the Galaxy Vol. 2



Månedens skrivetips:


Skrivetip: Tro på din historie og dig selv - instinktivt
Skrivetip: Den indre kritiker




Månedens bookhaul:

Bøger fået siden sidste #23 – pastel indkøb - vlog...




Månedens tema:





Månedens event:

SHARE:

mandag den 29. maj 2017

Sæsonlæsning - sommer

Sommer! Vi skriver for alvor sommer lige om lidt og jeg ser helt vildt meget frem til sommeren i år. Nok mere end nogensinde. Kender I det at man vågner op en dag og pludselig ikke synes at man værdsætter en ting nok. Jeg synes ikke jeg nyder sommeren nok når den er her, så i år vil jeg nyde den helt vildt. Jeg vil hive min familie med til alt mulig udendørs, jeg vil ligge og læse i solen. Jeg vil lave mad over bål. Spise flere kilo danske jordbær og ærter.

Sommerlæsning for mig må altid gerne indeholde eventyr af en art. Altså et adventure. Men et eventyr i traditionel forstand er også altid velkommen sommerlæsning. Det kan være adventure i historiebøger eller nutidigt, enten et mysterium eller bare hvor hovedpersonen tager et nyt forunderligt sted hen, ligesom i to af mine all time favorite sommerlæsningsoplevelser: Austenland og Summer of yesterday. Oplevelser. Jeg elsker at læse om personer der er ude og opleve noget helt nyt og anderledes. Noget forunderligt, magisk eller crazy, det er næsten ligegyldigt hvad.









I år tænker jeg at jeg vil dykke ned i et magisk realisme eventyr, nemlig Among Others. En anden - helt igennem oplagt for mig - bog er Silkworm af Robert Galbraith (Aka J.K. Rowling), for jeg elskede den første bog, og den indeholder om noget et mysterium. Løgnenes træ, som jeg har villet læse, RIGTIG længe, er også et helt igennem oplagt valg, da den handler om et mysterium og magi. Rick Riordan er altid fantastisk at være på eventyr sammen med og heldigvis er Thors hammer - som er den næste bog i hans Magnus Chase nordiske mytologi serie - netop udkommet på dansk. Og så glæder jeg mig til at finde ud af hvilke eventyrer og udfordringer Hirka nu går i møde i Evnen.






Af historievejen der vil jeg gerne læse Kvinderne på slottet, der handler om tre kvinder med forskellige baggrunde, der forsøger at finde tilbage til en hverdag efter 2. verdenskrig og Parfumesamleren, som handler om Grace der pludselig arver og ender i Paris og parfumeskabernes verden.






Sommertema bøger er også altid et must. Sidste år ville jeg gerne læse 'Summer days & summer nights' men jeg fik det aldrig gjort, så det håber jeg at jeg når i år. Jeg tænker virkelig de må indeholde masser af sommertema. Derudover vil jeg gerne læse 'Even in paradise' der leder tankerne hen på 1920'ernes fest, ballade og glamour, og det kan jo i sig selv næsten ikke være mere sommerligt.

Normalt er Kasie Wests sidste nye bøger en del af min sommerlæsning, men jeg har allerede tyvstartet med hendes seneste her i maj, men den næste, Lucky in Love, udkommer allerede i slutningen af juli, så jeg satser på at læse den. Men ellers har jeg købt 'The way to game the walk of shame' som er nogenlunde samme præmis, kærlighed / YA / skole og venner. Da jeg læste om den måtte jeg bare købe den, for den lyder som om den kunne blive rigtig sjov læsning. For ja, sjove, lette, fluffy kærlighedsromaner står helt sikkert også øverst på min sommerlæsning. Men jeg kunne bestemt også finde på at læse videre i Off-campus serien, den har meget det samme, det er bare NA i stedet, hvilket betyder mere steamy romance, og det gør ikke spor.

Jeg ville ønske jeg var bedre til at bruge sommeren til at tage hul på de enorme klassikere jeg er sikker på jeg vil elske, men som jeg har svært ved at tage tilløb til. Her tænker jeg Little Women og Middelmarch, som altid står evigt højt på min læseliste. Måske bliver det i år? Jeg håber også meget at jeg endelig kan få genlæst Ringenes Herre - det har jeg taget tilløb til rigtig længe.



Hvad er på din læseliste til sommer? Går du efter noget bestemt?
SHARE:

lørdag den 27. maj 2017

Guardians of the Galaxy Vol. 2






Åhhh, jeg kan slet ikke få armene ned. Hold op hvor er 'Guardians of the Galaxy' genial. Intet mindre. Det er nok faktisk ved at blive min yndlings superhelte film. Ligenu har jeg i hvert fald svært ved at argumenterer for at det skulle være andre. På trods af at jeg virkelig elsker superhelte film.

Guardians of the Galaxy har den bedste humor. Aldrig har jeg grinet så højlydt i en biograf - så mange gange! Den har sådan en type humor der kan ramme de fleste. Derfor tror jeg også langt de fleste vil synes om filmen, også selvom de hverken er til sci-fi, superheltefilm eller fantasy. Den er bare virkelig utrolig sjov og underholdende.

Den har faktisk en del tilfældes med Star Wars, ud over eventyrs og action delen. Good vs evil (dog vil jeg sige at det ikke er helt så sort/hvid i Guardians of the Galaxy, hvilket virkelig er klædeligt) men i høj grad også menneskelige relationer. Familie og venskaber er en stor del af handlingen. Og noget der nok taler til os alle.

Filmen har så meget kørende for sig, samtidig med at den bare grundlæggende er super cool.




 




Jeg er imponeret over at folkene bag kan blive ved med at holde den fantastiske stil fra 'Guardians of the Galaxy' vol. 1. Der er et eller andet cult over den. (Måske særligt for os der brugte walkmans) Den har en blanding af retro stil blandt med en masse fantasy og sci-fi fremtids-elementer. Castingen er genial og diversiteten er i top.

Det eneste mig og min mand kunne sætte finger på, på vej hjem fra biografen, var det der manglede noget ved superskurken. Vi kunne hurtig blive enige om at det generelt var et problem i mange af marvels superhelte film på det sidste. Hvilket er ærgerligt. Men der er bare så mange fede elementer i den her film der opvejer det uden problemer. Hvorimod at man kan mærke manglen mere i mange af de andre superhelte film.

Der er virkelig også mange elementer der skal spille sammen i Guardians of the Galaxy, og jeg synes grundlæggende at de har fundet en rigtig fin balance. For hvis der skulle have været brugt mere krudt på en superskurk, så ville der have været andre ting der led under det. Jeg synes det er skønt at de så vidt muligt holder sig til den her gruppe mennesker/væsner, frem for at fylde en masse flere ind som de gør i Avengers. Hvilket giver mindre scenetid til de fede figurer der i bund og grund kan bærer sig selv og hele filmen. Der synes jeg helt sikkert at Guardians of the Galaxy har fat i den lange ende.

Nu skal vi så vente rigtig længe på en 3'er, men jeg glæder mig sindssygt, og jeg har vildt meget lyst til at se den første igen. Så den skal jeg se ved først givende lejlighed!

Åh, jeg elsker den her franchise! Jeg er så begejstret!






SHARE:

torsdag den 25. maj 2017

Faderens synder







Faderens synder

Forfatter: Jeffrey Archer
Serie: The Clifton Chronicles #2
Originalsprog: Engelsk, The Sins of the Father
Genre: Slægtshistorie
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret

Harry Clifton, som har byttet identitet med sin omkomne kollega, Tom Bradshaw, bliver anholdt for overlagt mord, da han går fra borde i Amerika. Hjemme i England nægter Emma Barrington at tro på, at Harry omkom, da hans skib blev torpederet af tyskerne, og hun rejser til New York fast besluttet på at finde den mand, hun skulle giftes med. Anden Verdenskrig er for alvor brudt ud over Europa, og Giles Barrington melder sig ind i hæren og bliver sendt til Nordafrika for at kæmpe mod de tyske tropper.



Jeg var fuldstændig vild med 'Hvor der er vilje' som er første bind i serien. 'Faderens synder' er helt sikkert en meget værdig efterfølger.

Jeffery Archer skriver en underholdende pageturner, uden at flowet lider under de mange synsvinkel skift. Jeg nød især at læse de to stærke kvindelige hovedroller. Det er nok mest af alt en slægsroman frem for en historisk roman. Da historien mest af alt er karakterdreven, men den følger de historiske begivenheder og beskrivelser af hvordan det var at leve på den tid. Forskellen mellem rig og fattig. Dem der forsøger at opnå retfærdighed, mod dem der forsøger sig snyde sig til en bedre tilværelse.

'Hvor der er vilje' tog mig som sagt med storm og 'Faderens synder' har ikke helt formået at gøre det samme, men tæt på. Jeg er fuldstændig underholdt og jeg elsker at læse om personerne og hvad de udsættes for. Jeg hepper på dem og føler med dem. Så for mig står de lys-levende.

Man kan godt blive bidt af en bog-serie, på samme måde som man kan af en tv-serie. Det er jeg i hvert fald blevet af den her serie. Jeg kan ikke vente med at læse videre i den her skønne krønike og jeg sider helt og ønsker at de ville filmatisere den.




SHARE:

tirsdag den 23. maj 2017

Far fortæl - giv dine erindringer videre








Far fortæl - giv dine erindringer videre

Forfatter: Elma van Vliet
Genre: Fagbog
Målgruppe: Alle
Udgiver: Gads forlag


Bogen fås i mange forskellige variationer. Mormor, morfar, bedstemor, farfar osv.

Tak til Plusbog.dk for anmeldereksemplaret


Vil du som far gerne fortælle dine børn om dengang, du var lille? Eller vil du gerne vide mere om din egen far, men tid er? Så er dette bogen for dig!  Far fortæl er pakket med spørgsmål, som hjælper hukommelsen på gled, så far kan fortælle om familie, barndom, ungdom og voksenliv


Det er noget nær en genial bog den her! En hel fantastisk gave at give, både sig selv og sine nærmeste.

Så meget information går tabt igennem generationer. Noget man glemmer at spørge om, eller ikke helt formår at sætte ord på. Det gør den her bog for en. Den er genial til også at starte samtaler. At blive klogere på sine forældre eller bedsteforældre - for ja de har rent faktisk haft et liv før man blev født. De har været børn. De har været unge. Og deres verden så i høj grad mere anderledes ud end vores verden i dag.

Jeg tror fuldt og fast på at man kan lærer at fortiden. At man kan lærer af andres fejl før man begår dem selv. Nu taler jeg ikke sådan hverdagsfejl - for nogle skal man begå sig selv, men jeg taler om politik og menneskelighed generelt. Jeg ville elske at have læst min bedstemors beretning om anden verdenskrig, men den kan jeg ikke længere få, det er for sent.

Ideen er at man giver den til sine forældre eller bedsteforældre, eller i mit tilfælde givet den til min mand så han kan skrive oplevelserne til vores søn. Flere af spørgsmålene henvender sig nemlig direkte til barn og forældre forholdet. Læst du højt for mig som barn? osv. Der er selvfølgelig forskel på spørgsmålene man finder i bedsteforældre bogen og forældre bogen. Men begge type bøger har fokus på afsender og modtaget af bogen. Så jeg kunne skrive i en bog til min søn, og samtidig kan jeg give min mor en bog hun skriver til mig, og endnu en - en der står mormor på som hun kan skrive til min søn. Så der er masser af muligheder og helt sikkert også forskellige svar.

Ja, hjernecellerne kommer på overarbejde, men det er nok heller ikke nogen skade til. Og ja, jeg ville nogle stedet have ønsket lidt andre spørgsmål, men jeg havde brug for det spark de her bøger giver for at komme i gang. Og der er ikke nogen der siger at man ikke kan stille alle mulige spørgsmål selv, men det her er som sagt bare et rigtig godt sted og starte. Med min mor sidder vi og snakker om det sammen. Det har jeg også gjort med min mand, men ellers kan man give den til den man ønsker skal fortælle, og så kan de nedskrive erindringer i deres eget tempo og når de levere den tilbage så får man den bedste form for læsning! Hver familie har jo sin egen gode historie, det er bare lige med at finde den.






SHARE:

søndag den 21. maj 2017

Skrivetip: Den indre kritiker





Det slog mig da jeg skrev indlægget om at tro på sig selv og sin historie, at jeg ikke tidligere har skrevet om den indre kritiker. Den indre kritiker kan kendes på den stemme, som taler negativt til dig. Den der stille spørgsmål til dig om dit værd. Om du kan skrive eller ej. Om du nu også er god nok. Den indre kritiker er på spil i alle ting i dit liv. Det er den der siger: du ser tyk ud i de bukser. Det er den der siger, ja, gæsterne synes helt sikkert at maden er for salt. Men hvad ved din indre kritiker egentligt om hvad andre tænker? Yes, du har gættet det: nul. Den aner som regel ikke hvad den snakker om, men den er ret god til at være en kritiker.

Så ja, den indre kritiker er lort! Men den kan faktisk bruges aktivt, hvis man forstår at omdigerér dens opmærksomhed fra dig personligt og hen til din historie. Og husk at den indre kritiker ikke altid har ret, faktisk langt fra, men den kan hjælpe dig i redigeringsprocessen. Og den skal totalt overhøres i skriveprocessen. Men der er lige den detalje at jo mere den ignorers jo højere taler den, tilsyneladende. Så det man skal gøre er at høre, men ikke lytte. Altså man skal ikke lade kritikeren bestemme. Man skal simpelthen forsøge at bruge sin sunde fornuft i samråd.





Ligesom når man står og prøver et par bukser. Spørg en ekspedient om hun også synes du ser fed ud i bukserne? Hun siger, at nej selvfølgelig gør du ikke det. Ja, siger den indre kritiker, men man skal ikke spørge ekspedienten - fordi hun vil højst sandsynlig bare sælge noget, så er hun ligeglad med hvordan du ser ud. Så når du søger hjælp udefra til at læse de indre problemer, så skyder den indre kritiker det bare ned igen og igen. Jaja, din bedste veninde siger at din historie er god, jamen det skal hun jo sige. Så den eneste måde du kan lukke munden på den indre kritiker, er... ja.. at argumentere mod dig selv. Yes. Det er derfor de siger at det er i orden at en forfatter har stemmer i hovedet. ;0) Du skal med sund fornuft fortælle din indre kritiker, at ja, det kan godt være at din veninde måske siger at historien er god, men du kender din veninde godt nok til at hun måske ikke vil sige det så begejstret hvis hun virkelig ikke mente det.

For ja, vi tror som regel ikke på det når vi får det positive at vide. Vi skal have det skåret ud i pap og der tror vi måske stadig ikke på det. Vi tror først på det når vi ser det. Og der tror vi måske nok ikke engang på det, og ja, det er fordi vi har en ret så veludviklet indre kritiker. Men helt ærligt så tror jeg faktisk ikke man kan være forfatter uden at have en veludviklet kritiker. For den fungerer som et filter. Hvis man bare tror man kan blive forfatter uden at kæmpe for det, ja så er chancerne nærmest nul. Jeg har i hvert fald set et par selvudgivelser, eller to, som bærer præg af netop det. Selvudgivelse kan være økonomisk smart, men samtidig er det også lidt for nemt, og ukritisk. Jeg tror det er en god ide at have et par ekstra øjne på om bogen rent faktisk kan sælges eller ej.

Se på din historie og se på dig selv. Din bogs helt gennemgår farer og modstandere for at nå sit mål. Det er præcis det du gør. Og måske der er noget om at når du selv gennemgår det, så er du bedre til at formidle det til læsere så det er troværdigt? I don't know, men jeg tror lidt på det. Jeg tror på at den indre kritiker skal være der, men at den skal bekæmpes og kun tages med på råd når det drejer sig om historien og ikke mig selv som forfatter.

Så mit råd til dig: lokaliser din indre kritiker og se den for hvad den er. En modstander, der kan bekæmpes. Men måske også en allieret?




SHARE:

fredag den 19. maj 2017

Et rige af torne og roser






Et rige af torne og roser

Forfatter: Sarah J. Maas
Serie: A Court of Thorns and Roses #1
Originalsprog: Engelsk, A Court of Thorns and Roses
Genre: En god blanding af retelling, fantasy og paranormal romance
Målgruppe:
Udgiver: Gyldendal


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


Hun tog et liv. Nu betaler hun med sit hjerte. Feyre jager i de kolde skove for at brødføde sin familie. En dag dræber hun en stor ulv. Det viser sig dog snart, at det ikke er nogen almindelig ulv, men en elver i forklædning. Og ifølge et ældgammelt sagn har det en høj pris at tage et magisk liv. Feyre bliver hentet i sin families hus og fragtet over grænsen til elvernes rige for at betale sin gæld. Her holdes hun fanget på Storfaunen Tamlins slot. Hendes vært og fangevogter er dækket af mærker og ar fra kampe, og hans ansigt er altid maskeret. Men Tamlins gennemborende blik tiltrækker efterhånden Feyre, og nye, stærke følelser brænder igennem hendes fjendtlighed og alle advarslerne omkring Tamlins slags.



'Et rige af torne og roser' er et langt stykke en ad vejen en genfortælling af eventyret om 'skønheden og udyret', men denne historie rækker så meget længere ud end det. Den er mere kompleks og bredere i formen. Den omfatter desuden også myter omkring feer. Eller på er historien oversat til at det er elevere, men på engelsk er det fairies, og for mig er der en forskel. Det er altså ikke elevere som i Tolkiens univers, men mere Shakespears fairies fra 'a midsummer nights dream'. Og det her er helt klart min yndlings fairy historie til dato.

Men ud over at være genfortælling af to forskellige historier, så er den også fuldkommen sin egen, og den var generelt utrolig interessant at læse og meget anderledes end andre bøger i genren.

Jeg må indrømme at jeg var lidt splittet gennem læsningen, men grundlæggende så var det en fantastisk historie. Der hvor jeg var splittet var ved nogle situationer hvor jeg bare virkelig sidder og krummer tæer. Altså ting jeg bestemt ikke bryder mig om, og som ofte er dealbreakers for mig i romaner, men Sarah J Maas formår, at holde et fast greb i mig som læser, på trods af det. Og jeg accepterer tingene hvorimod hvis det havde været en hvilken som helst anden bog, så havde jeg nok kastet den fra mig. F.eks. for at nævne et en on-spoilery ting, så hele det der underdanige-noget Feyre har overfor Tamlins er bare nono for en feminist som mig. De andre ting kan jeg ikke rigtig nævne uden at spoile noget, så det undlader jeg. Og uanset hvad så er det ofte de her små ting som er meget personligt individuelle og derfor ikke helt bør reflektere på bedømmelsen af bogen.

Indrømmet jeg kan bedre lide Maas 'Throne of Glass'-serie indtil videre. Men jeg synes Maas har skabt en helt igennem fantastisk rig verden, som jeg glæder mig til at dykke mere i og udforske yderligere.




SHARE:

onsdag den 17. maj 2017

Rat Queens







Rat Queens: Deluxe Edition, Volume 1 

Forfatter: Kurtis J. Wiebe
Illustratorer: Roc Upchurch, Tess Fowler og Stjepan Šejić
Serie: Rat Queens: Deluxe Editions #1 - (#1-#10)

Genre: Graohic novel, fantasy
Målgruppe: Unge og opefter

Serien fås ikke på dansk


Who are the Rat Queens? A pack of booze-guzzling, death-dealing battle maidens-for-hire, and they're in the business of killing all god's creatures for profit. It's also a darkly comedic sass-and-sorcery series starring Hannah the Rockabilly Elven Mage, Violet the Hipster Dwarven Fighter, Dee the Atheist Human Cleric and Betty the Hippy Smidgen Thief. This modern spin on an old school genre is a violent monster-killing epic that is like Buffy meets Tank Girl in a Lord of the Rings world on crack!

Af en eller anden årsag troede jeg ikke den her Graphic Novel serie var noget for mig, ikke før jeg hørte mere om den i hvert fald, og jeg kunne ikke have taget mere fejl. Den her serie er ligepræcis noget for mig fordi den har middelalder Tolkien-agtig stemning, det er fantasy, det handler om fire kickass og vildt interessante og forskellige kvinder, der er diversitet, den er sjov, der er kærlighed og så er det en pageturner. Så jeg kunne jo nærmest ikke finde en Graphic Novel serie der var mere perfekt for mig. Jeg har faktisk nydt at læse den mere end jeg nød at læse Saga.

Serien er meget karakterdreven og man fornemmer helt sikkert der er masser af ting i de fire rat queens fortid som bare venter på at komme op til overfladen.

Men jeg er lidt bekymret for Rat Queens fremtid, da det ser ud til produktionen har været stoppet, men de skulle lige være startet op igen, dog med en ny mand bag illustrationerne og de kalder det en 'soft' reboot, hvad det så end vil sige. Det er faktisk lidt underligt for serien har fået meget ros og anderkendelse, men der var vidst nogle uenigheder mellem dem der står bag. Det er bare super ærgerligt når nu de har skabt noget der er så godt. Håber dog det ender godt. Jeg skal i hvert fald følge med.






SHARE:

mandag den 15. maj 2017

Skrøbelige skønhed





Skrøbelig skønhed

Forfatter: Amy Harmon
Standalone
Originalsprog: Engelsk, Making Faces
Genre: Realisme, romance
Målgruppe: YA
Udgiver: Lovebooks


Tak til Lovebooks for anmeldereksemplaret


SKRØBELIGE SKØNHED er en fortælling om en lille by, hvor fem high school-venner drager i krig, men kun én vender hjem igen. Det er en fortælling om en piges kærlighed til en traumatiseret dreng og en såret krigers kærlighed til en stille pige. En fortælling om heltemod og stærke venskabsbånd. En moderne Skønheden og udyret-fortælling, som viser, at der er en lille smule skønhed og en lille smule udyr i os alle.  


Jeg synes normalt jeg er ret nem at gøre tilfreds med kærlighedsromaner. For det er virkelig en genre som jeg elsker. Men som minimum vil jeg gerne kunne føle bare en smule af kærligheden der blomstre mellem to fiktive personer, og det gjorde jeg altså ikke i den her.

Det var ikke fordi det ikke var en sød, godt skruet sammen historie, men historien indeholdte mere af forfatteren end af karakterne. Jeg følte hele tiden forfatteren prøvede at fortælle mig historien og indprente mig forskellige moraler osv. frem for at det var personerne der drev og fortalte historien. Det er lidt sjovt, for det er faktisk noget af det jeg synes danske forfattere gør meget (så på den måde kunne det godt have været en dansk udgivelse), altså det der med gerne at ville høre sig selv i teksten, frem for at lade det udvikle naturligt gennem personerne. Det kan også virke udmærket, for så er der ofte fokus på sprog og andre ting og det kan være ret lækkert, men her følte jeg virkelig jeg skulle læse en kærlighedshistorie der ville noget. I stedet følte jeg mig så distanceret, at selv på de store tårevæddende øjeblikke forblev mine øjne knastøre.

Jeg forstod aldrig hvad Fern og Ambrose så i hinanden, og jeg kom aldrig rigtig til at føle noget beauty and the beast vibe som jeg havde håbet. For mig var bogen en ren middel - den var hverken god eller dårlig.








SHARE:

lørdag den 13. maj 2017

Sværd af glas







Sværd af glas

Forfatter: Victoria Avevard
Serie: Red Queen #2
Originalsprog: Engelsk, Glass Sword
Genre: Fantasy / Dystopi
Målgruppe: YA
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


Jeg er et sværd, et sværd af glas, og jeg er ved at gå itu. Mare Barrows blod er rødt. Hun hører til samfundets bund: den almindelige befolkning, som skal tjene den sølvblodede elite. Men det viser sig, at Mare har Sølver-egenskaber. På overmenneskelig vis kan hun kontrollere lyn, og det gør hende til et våben, som de magtfulde Sølvere ønsker at styre.


Selvom jeg var ret begejstret for 'Rød dronning' så ender efterfølgeren 'Sværd af glas' lidt i kategorien som 'den kedelige to'er'. Altså er det lidt en bro-bog vi er ude i. Den er altså ikke helt en bog i sin egen ret, men dens formål er i stedet at lede læseren fra bog ét til tre. Hvilket også viser sig ved bogens slutning, for OMG sikke en slutning - den næste bog kan kun blive fantastisk!

Noget andet der heller ikke fungerede så godt for mig den her gang var Mare. Bogens hovedperson. Hun havde ellers gennemgået en fantastisk udvikling i den første bog, men i denne oplever vi hende mere på afstand, og det er ærgerligt.

Jeg var indimellem meget godt underholdt, men jeg havde måske håbet lidt for meget på mere kærlighedshistorie og det får vi altså ikke rigtig. Men hvis du var glad for den første bog i serien, så er det her helt klart et must read, for som sagt leder den op til det jeg tror bliver en episk slutning.






SHARE:

torsdag den 11. maj 2017

Bøger fået siden sidste #23 – pastel indkøb - vlog edition





Jeg købte en stak bøger, der alle har det tilfældes at de har pastelryg - eller sådan næsten. En helt igennem skøn stak bøger. Der er kun to skønlitterære bøger imellem resten nærer min skønheds- og madglade side. Det er faktisk ikke noget I nødvendigvis ser så meget her på bloggen, men jeg har et utal af beautybooks og kogebøger. For dem kan man åbenbart ikke få nok af. ;0)

I videoen viser jeg dem frem og jeg håber I har lyst til at se med.









SHARE:

tirsdag den 9. maj 2017

Arrangement med Anna Ekberg (A.J. Kazinski) og Politikens forlag






I sidste uge var jeg inviteret med til blogger-frokost med Politikens forlag og forfatterparret Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich (kendt under A.J. Kazinski og Anna Ekberg) i anledning af deres nye Anna Ekberg udgivelse, 'Kærlighed for voksne'.

Omgivelserne var idylliske. Jeg har faktisk aldrig før set Marselisborg lystbådehavn, men hvor var det dog et hyggeligt sted. Jeg fik instant Skagen havn feels. Vi fik frokost i Bådcafeen og det var simpelthen så super lækkert.










Under frokosten fortalte Anders og Jacob om deres samarbejde om hvordan 'Anna Ekberg' blev til. De har et fælles kontor hvor de mødes indimellem og diskuterer deres igangværende skriveprojekt som A.J. Kazinski, men pludselig fyldte deres privatliv - ægteskab, skilsmisse mere og mere. Ja, det fyldte simpelthen et helt nyt forfatterskab under pseudonymet 'Anna Ekberg', og de lægger bestemt heller ikke skjult på at 'Kærlighed for voksne' bygger ekstremt meget (det ord de selv brugte) på deres egne oplevelser.

Da deres første bog som Anna Ekberg 'Den hemmelige kvinde', blev sendt til forlaget, blev de opfordret til at oprette et nyt pseudonym for ikke at skuffe deres A.J. Kazinski læsere. Da denne spændingsroman er mere om kærlighed og parforhold end de har skrevet tidligere. Det var de egentlig ikke helt indforstået med, men til et arrangement smed de alligevel ideen op i luften for en flok tilhører, der nærmest skrælgrinede over navnet 'Anna Ekberg', og Jacob og Anders besluttede at hvis de skulle bruge et nyt pseudonym så var det da som udgangspunkt en interessant måde det blev taget imod på. Med et glimt i øjet.

I den forbindelse kom de også ind på hvordan navnet A.J. Kazinski blev skabt. De blev utrolig uvenner over deres første bog - de kunne ikke helt forene deres arbejdsmetoder - men bogen gik hen og blev en stor succes og solgt til udlandet. Så de gav det endnu en chance, og Anders havde en bekendt som forslog dem at de gav hinanden kritik gennem en tredje fælles, og sådan blev  derfor A.J. Kazinski født.

I dag skændes de faktisk ganske sjældent om plotmæssige ting eller karaktertræk. Det er faktisk mest ord der kan få dem til at diskutere. De fortalte lidt om hvordan det er at skrive to på en bog. F.eks. så giver Anders måske et bud på første kapitel og Jacob gør på det næste og så bytter de intern. Nu er de så gode til at samarbejde at de frit slette og tilføjer i hinandens tekster. Inden de skriver har de snakket det hele igennem og vendt og drejet alle vinkler - noget de har med sig fra filmbranchen.

Som noget nyt er de også begyndt at tage ud og opleve fysiske steder. I 'Kærlighed for voksne' er de i Vejle, og grunden til det er selvfølgelig for at komme nærmere læserne, men også fordi, at det at skrive om noget de kender til hudløshed nemt kan blive beskrevet internt. Når de ser et nyt sted med friske øjne, så kommer deres observationer ud gennem teksten og den introduktion de får, får vi så også som læsere. Hvilket jeg synes gav utrolig god mening.

Generelt er jeg ret vild med den måde de griber deres historier an på. Jeg elsker at deres tekster giver stof til eftertanke. At de tænker på mennesker, som interessante komplekse individer, med forskellige holdninger, opfattelser og meninger. Det hele krydres med et tvist og et plot der er neglebidende. Og deres 'Anna Ekberg' linje er altså ingen undtagelse. Den er lige så skarp og godt gennemtænkt.

Arrangementet sluttede med en lille krusedulle i de medbragte bøger. Min anmeldelse af bogen kommer på bloggen så snart jeg har fået læst den nervepirrende bog færdig. Og endnu engang tuuusind tak til Politikens Forlag for et fantastisk arrangement og Anders og Jacob fordi de gad komme og snakke med os.






SHARE:

søndag den 7. maj 2017

Skrivetip: Tro på din historie og dig selv - instinktivt



Det her er nok det vigtigste skrivetip jeg nogensinde har skrevet: Tro på dig selv. Stil masser af kritiske spørgsmål til din historie, men ikke til dig selv. F.eks. spørg ikke dig selv om du nu også er god nok, mom du nu også formår at skrive historien. Alle de der spørgsmål der i bund og grund bunder i om du er god nok eller ej.

Vid at det er der styr på. Instinktivt gør du nogle ting og dem skal du ikke stille spørgsmål til. Du skal i stedet tro at det er det rigtige at gøre. Fordi hvad? Spørger du nok, fordi du ligesom mig gerne vil have det rigtige svar på alting. Men der er ikke noget svar. Vores underbevidsthed har nogle gange svarene, men de har ikke forklaringen på hvordan det rigtige svar kom frem. Reflektionsprocessen er der ikke - du får kun guldkornene. Ja, det er svært at tro at man bare får guldkorn, men det gør man. Jeg troede det ikke selv, jeg stillede spørgsmål til det igen og igen. Men siden har jeg lært, blandt andet ved at læse Brandes 'Becoming a writer' og Gilberts 'Big Magic', at tingene kommer til en og man skal gribe dem helhjertet og man skal tro på det.





Stol på at de svar der kommer til dig ud af det blå og som føles rigtige i øjeblikket, helt sikkert også er det. Stol på at du godt kan. For det kan du! Det kan vi alle. Men vi skal tro på os selv og det er der det hele starter. Stole på at vi godt kan. Hvis vi kan det, så er skriveprocessen for det første nemmere (se det er da værd at gøre så) og der er en større sandsynlighed for at du rent faktisk bliver færdig og gør det du har drømt om så længe.

Så når din indre kritiker spørger dig: Hvorfor gør du sådan? Hvorfor tror du at det vil blive godt? Så svar: det ved jeg bare instinktivt. Det kan godt være at du de første mange gange tøver, for hvordan kan man være sikker på at vide noget instinktivt? Sandheden er at det kan man ikke. Det er her troen kommer ind i billedet. Tro på dig selv! Tro på din historie! Tro på at det du gør uden grund har et formål. Lad dig rive med i processen. Jo mere du tænker over det, jo mindre flow får din historie desuden også. Lad tingene komme naturligt.

Ja det er svært at lærer, men det er værd at lærer. Efter min mening det absolutte vigtigste at lærer faktisk. At tro på sig selv. For hvorfor skulle du ikke kunne? Hvad gør dig dårligere end andre udgivende forfattere? Har du måske ikke læst litteratur hvor du har tænkt: det kan jeg gøre bedre!? Hold fast i det. Husk det når frygten og den indre kritiker banker på, for det gør den. Igen og igen. Og ihærdigt. Den vil gøre alt for at bekæmpe dig, og fordi den er så højlydt så hører vi den, og ikke underbevidstheden som hjælper dig. Som skubber dig i den rigtige retningen hele tiden. Den gør det bare ikke så højlydt. Den har brug for dig for at blive hørt. Vi har alle en indre kritiker. Alle har det. Selv udgivende forfattere har dem, og hvis de kan, så kan du også!

Og værst af alt: hvis du ikke stoler på din historie, så vil man ofte kunne mærke det på din tekst. Din historie har brug for al den positive energi der overhovedet er muligt, for at en læser tager den til sig. Så gør op med dig selv om du vil give din historie den bedste chance, eller ende med en historie, der hele tiden stiller spørgsmål til dig selv.


SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig