mandag den 30. september 2019

Bag masker






Bag masker

Forfatter: Trine V. Ipsen
Serie: Under skoven danser vi #2
Genre: Fantasy
Målguppe: Unge og opefter
Udgiver: Dreamlitt

Tak til Trine V. Jepsen og forlaget for anmeldereksemplaret


Adam. Ella fortryder allerede at have tænkt tanken. Hun får en klump i halsen og kan mærke det stramme let om øjnene. Hun tør næsten ikke tænke tanken videre, men en sadistisk trang til at prikke i såret får hende til at fortsætte. Der har intet nyt været fra Adam.


Jeg elsker virkelig kombinationen af fantasy og historiske begivenheder eller settings, og undre mig over, at det ikke findes mere end det gør. Her tager Trine V. Ipsen os med sikker hånd til Napoleon tiden. Ella er her i bind 2 sat til at spionere til middagsselskaber og opfange informationer. Adam er til gengæld blevet tilbage i skoven, hvor han utrættelig leder efter sin bror Noa. 

Historien tager lidt tid om rigtig at komme i gang (eller i hvert fald at sætte sig i mig som læser), men når den gør spredes uhyggen og spændingen fra siderne og ud i ens krop. Trine V. Ipsen er rigtig god til at beskrive især det uhyggelige og mystiske og kombinationen mellem det og den historiske setting er helt i top. Ella er en interessant hovedperson at følge og hun er måde snu og stærk.

På nogle områder føles bind 2 lidt som en brobog, altså en forbindelse fra bind 1 til en bind 3, men samtidig er den også sin helt egen. Særlig bogens midte synes jeg fungerede rigtig godt - der flyder det hele meget naturligt. 

Hvis man kan lide den første bog i serien, 'Under skoven danser vi', så bliver man på ingen måde skuffet over bind 2. Og man skal især tage og læse den hvis man vil læse noget som er anderledes, og man er ved at være træt af at læse den samme slags historie.






















SHARE:

søndag den 29. september 2019

5 minutter i godnat








Originalsprog og -titel: Engelsk, 5 Minute Stories - Disney Classics
Genre: Billedbog og højtlæsningsbog
Målgruppe: Børn og deres voksne
Udgiver: Carlsen

Andre bøger på dansk i den serie: 5 minutter i godnat - Frost

Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret


Fem minutter i godnat er korte historier, der passer perfekt til godnatlæsningen – eller til alle andre tidspunkter på dagen, hvor der lige er fem minutter tilovers.


Den her bog er intet mindre end fantastisk! Det er en samling af små historier fra Disneys klassikere og jeg KNUS-elskede de her type historier som barn. For jeg elskede, at man kunne få mere af de højt elskede karakterer som man havde skiftet bekendtskab med gennem filmene. Det var lidt som at gense sine gode gamle venner. Så jeg er SÅ begejstret over den her fine nyudgivelse.

Sønnike herhjemme er meget enig. Faktisk er det den første bog vi har læst herhjemme for ham, hvor der er så meget tekst kontra mængden af billeder, og hvor han sidder stille og lytter under hele læsningen. Normalt når vi læser længere historier har han travlt med at nævne alle farver på de billeder der er eller så begynder han at sidde og lege med bamser. Der har ikke været nogen bog, med den tekstmængde, der har kunnet fange ham så godt. Så selvom moderen i forvejen er pænt begejstret over bogen og historierne så er jeg endnu mere begejstret over hans interesse.

Og nu får jeg det sikkert til at lyde som om tekstmængden er massiv, men det er den faktisk slet ikke. Se billederne herunder der giver et meget godt billede af hvordan det er igennem hele bogen og der er billeder på alle sider og teksten tager virkelig kun fem minutter at læse højt. 

Hver aften skal vi gerne læse ikke én, men to af historierne - udover de to andre billedbøger vi også læser selvfølgelig, men godnatlæsning herhjemme er virkelig også en værdsat hyggestund for både sønnike og hans forældre. Og jeg kan virkelig ikke anbefale folk nok, at tage de fem minutter til at sætte sig ned og få ro på og hygge med hinanden. Især når man har en travl hverdag synes jeg det er super vigtig.

Jeg håber der kommer mange flere af dem for de er virkelig fine og de har den der fine Disney-ting over sig, hvor historierne altid har en lille fin morale, og hvor historien både formår at tale til børn men også de voksne. Jeg har luret at de har nogle flere på engelsk - og de har blandt andet også superhelte historier, hvilket kunne være ret genialt også, for vi har en søn der elsker Spiderman og han kan jo klart nok ikke se filmene.





SHARE:

onsdag den 25. september 2019

My Sweet Kitchen






My Sweet Kitchen

Forfatter: Linda Lomelino
Genre: Kogebog
Målgruppe: Alle der elsker at bage kager

Bogen fås - så vidt vides - ikke på dansk

Tak til plusbog.dk for anmeldereksemplaret


With an offset spatula laden with buttercream in one hand and a camera in the other, Linda Lomelino has made her mark as one of the most exciting recipe creators and food photographers in the world. My Sweet Kitchen, Linda's third cookbook, is bursting with many of her favorite recipes for cookies, cakes, pies, cupcakes, donuts, spoon desserts, and other sweet delights.


Da jeg i sin tid læste og anmeldte Linda Lomelinos anden kogebog 'Lomelinos kager', blev jeg så forelsket i hendes kageunivers og har fulgt hendes blog Call Me Cupcake trofast lige siden. Jeg elsker hendes kager fordi de er rig på smag og samtidig er de utrolig flotte at se på. Fælles for kagerne er, at man ikke behøver at være mesterstyler for at lave en flot kage, for hun leder med sikker hånd dig igennem hele processen.

Denne kogebog er lidt anderledes i forhold til den første jeg anmeldte, fordi den indeholder kapitler med hvordan man pynter en kage med forskellige metoder, samt et kapitel med styling og fotografering af kagen. Hun kommer med tips til hvad der fungere og hvad der ikke fungere og viser det samtidig med nogle billedeksempler. Der er info om lys og kamera og ja, alt hvad man skal vide hvis man selv ønsker at begive sig ud i dessert fotografering. Og man er i gode hænder, for Linda Lomelinos tager selv de smukkeste billeder til sin blog.






Som sædvanlig prøvede jeg et par opskrifter - jeg nåede dog kun at fotografere den ene, fordi den anden smagte så godt og var væk før jeg kom i tanke om, at jeg skulle huske, at tage billede til bloggen.

Der er omkring 50 opskrifter og jeg havde lyst til at prøve dem alle. Jeg prøvede lagkagen som er vist på forsiden og hendes Chocolate chip cookies. Opskrifterne var nemme at gå til, så snart jeg fik omregnet fra amerikanske mål til danske. Men det klare google meget nemt for mig.

Hvis man først er blevet vild med Lomelinos kagestil, så vil man uden tvivl blive ved med at vende tilbage til kogebogen og bruge den igen og igen. Hvilket let's face it, man ikke gør med det fleste at de kogebøger man får anskaffet sig.






SHARE:

mandag den 23. september 2019

Bøger fra Turbine #2 - vlog






Så fik jeg redigeret op uploaded den sidste video, som jeg filmede kort før min sommerferie, denne gang viser jeg de bøger frem som jeg har designet på mit arbejde, Turbine. Blandt andet Roser og violer som mange af jer der har fulgt mig på instagram har givet mig så mange roser for. Tak for jer!

Der har jo hobet sig en del nye designede Turbine bøger op siden der i slutningen af juni, og dem skal jeg nok se om jeg ikke kan få tid til snart at filme, nu graviditetstrætheden er aftaget en smule og givet mig noget mere energi.



SHARE:

lørdag den 21. september 2019

Back to the Future: Citizen Brown










Back to the Future: Citizen Brown

Forfattere: Bob Gale, John Barber
Illustratorer: Alan Robinson
Serie: Back to the Future #2,5
Genre: Graphic Novel, timetravel
Målgruppe: Alle fans af Back to the Future

Series fås ikke på dansk


Time-travelling into comics directly out of Telltale s 2010 smash-hit episodic video game BACK TO THE FUTURE: THE GAME! When an empty time-traveling DeLorean suddenly shows up in 1986, Marty McFly quickly learns that his friend Doctor Emmett Doc Brown is stranded in 1931 and possibly in mortal danger. Now it s up to Marty to return to the past to once again save Doc and the time-space continuum! 


Selvom denne graphic novel er en del af 'Back to the Future' serien, så er det faktisk en standalone og den hænger derfor ikke helt sammen med resten af serien, især da den foregår på samme tid med hæfte to. Bob Gale kalder det selv seperate tidslinjer uden nogle crossovers, men hvad er det her så?

Kort fortalt så har Bob Gale skrevet denne historie til et Telltale computerspil som bygger på Back to the Future. Computerspillet er i øvrigt er totalt AWESOME, så hvis man er til computerspil, så kan jeg ikke anbefale det nok. Det er et adventuregame, så man selv spiller Marty og oplever den her skrevne historie. Hvis man ikke er til computerspil, jamen så er historien nu endelig tilgængelig i denne Graphic Novel.

Jeg knuselskede det computerspil fordi det virkelig gav mig Back to the Future vibes. Og det var dejligt at læse historien igen på ny. Jeg kan ikke huske historien i spillet godt nok til at sige om det er 100% det samme (muligvis ikke helt, da det er to forskellige medier), men jeg føler at det er den samme historie i hovedtræk. Altså der er ikke tilføjet noget nyt, ej heller fjernet en masse.






SHARE:

onsdag den 18. september 2019

Injustice: Gods Among Us Year One: The Complete Collection





Injustice: Gods Among Us Year One: The Complete Collection

Forfatter: Tom Taylor
Illustratorer: Jheremy Raapack, Jonas Trindade, Axel Gimenez, Mike S. Miller, Bruno Redondo, David Yardin, Tom Derenick, Kevin Maguire, Neil Googe og XarmanicoSerie: Gods Among Us #1
Genre: Graphic novel, superhelte/fantasy
Målgruppe: Voksne

Serien fås ikke på dansk


Superman is Earth's greatest hero. But when the Man of Steel can't protect the thing he holds most dear, he decides to stop trying to save the world-and start ruling it.

Now, the Last Son of Krypton is enforcing peace on Earth by any means necessary. Only one man stands between Superman and absolute power: Batman. And the Dark Knight will use any method at his disposal to stop his former friend from reshaping the world in his shattered image.



Forstil dig alle dine yndlings superhelte samlet i en graphic novel. Forstil dig Batman vs Superman, hvor Superman pludselig har mistet alle sine værdier og sætter sig for at løse verdens problemer ved at sætte ild mod ild. Det er hvad Injustice handler om. Den handler om den dybeste form for rigtig og forkert man kan finde, for kan man bekæmpe ild med andet end ild?! Og i den her verden bliver Superhelte først virkelig farlige når de ikke har et retsystem at holde sig til, når de bliver enerådige.

Ja, det siger næsten sig selv at den her graphic novel virkelig er fed! Den er virkelig spændende og på alle måder en pageturner. Grunden til jeg ikke er på seks stjerner er fordi jeg har lidt nogle issues med nogle af superheltene. Jeg synes f.eks. Wonder Woman er afbilledet fuldstændig forkert. Og jeg har et issue med at så mange af de virkelig store superhelte er på Supermans side.

Jeg elsker de grafiske illustrationer, og jeg nød virkelig at læse historien, så jeg skal helt sikkert læse videre i serien, men jeg er meget spændt på hvor langt tid de kan trække det battle mellem Batman og Superman ud.





SHARE:

mandag den 16. september 2019

The Winner's Curse






The Winner's Curse

Forfatter: Marie Rutkoski
Genre: Dystopia
Målgruppe: YA

Bogen fås ikke på dansk


Winning what you want may cost you everything you love... As a general’s daughter in a vast empire that revels in war and enslaves those it conquers, seventeen-year-old Kestrel has two choices: she can join the military or get married. But Kestrel has other intentions.  One day, she is startled to find a kindred spirit in a young slave up for auction. Arin’s eyes seem to defy everything and everyone. Following her instinct, Kestrel buys him—with unexpected consequences. It’s not long before she has to hide her growing love for Arin.


Jeg tror jeg er kommet for sent i gang med at læse The Winner's Curse. Bogen er nemlig super elsket af mange og jeg var efter endt læsning egentlig bare meget mehh... Bogen var faktisk virkelig udmærket og super underholdende, men det var lidt som om jeg havde læst historien før. Ikke fordi jeg som sådan har læst noget der er en direkte kopi af den. Den virker bare genkendelig og ja, dateret er nok det bedste ord for den. Jeg tror det er sådan noget der sker når man læser en bog noget senere end den er udkommet, i hvert fald når det handler om YA som altid er i rivende udvikling. Nogle bøger holder bare bedre end andre på sigt. Måske fordi de er blevet kopieret for mange gange og det er selvfølgelig ikke forfatterens skyld, men ja jeg ender alligevel på tre stjerner, fordi jeg hverken hadede den eller elskede den. Den var faktisk bare lidt ligegyldig efter endt læsning. Desværre.

Marie Rutkoski skriver rigtig godt og jeg kunne helt sikkert godt finde på at samle en af hendes fremtidige bogudgivelser op, men jeg kommer ikke til at læse videre i den her serie. Den er ikke særlig mindeværdig og her bagefter har jeg utrolig svært ved at se kærlighedshistorien for mig. Hovedpersonen var lidt atypisk - ikke den sædvanlige super søde og naive hovedperson - så hende kunne jeg faktisk godt lide at læse om. Men ja, generelt tror jeg bare bogen var lidt for tam for mig, der skete ikke nok og personerne kunne ikke fylde savnet nok ud.





SHARE:

tirsdag den 10. september 2019

Farvel august, goddag september

I august …

… fik jeg ikke læst så mange bøger og havde lidt en læsekrise, men det er åbenbart meget normalt for mig, at jeg i august hver år altid lige taber pusten et øjeblik. Måske er det bare eftervirkninger af sommerferien.

… været i og hjemvendt fra Disneyland - jeg elsker den forlystelsespark

… vendte jeg tilbage på arbejde efter ferien og fik endelig fortalt dem og senere resten af verden at jeg var gravid

… kom 'Kaldet fra Galathea' og 'Blodets sti' fra tryk - dem havde jeg designet forsider til og var ret spændt på det endelige resultat, men de var bare trykt så fine.

… fik jeg endelig set en række film - primært superhelte film og jeg har skrevet lidt om dem her









I september …

… glæder jeg mig til at finde mine efterårsteer og tykke trøjer frem

… udkommer mine to næste papbøger (eller det gjorde de i går)

… fik jeg endelig uploaded en ny video efter 4 måneders stilhed på den front

… deltager jeg i #septemberbøger på instagram og følger flittigt med hos andre der gør det samme

… er jeg begyndt at følge med i den virkelig fede dokumentar om at skrive bøger som Nanna Foss og Boris Hansen har startet. Det hedder 60 uger til udgivelse og I kan se det første afsnit på deres youtube kanal lige her - og det er en klar anbefaling, for det er virkelig fantastisk at følge med.

… skal jeg til fantasyfestival i Esbjerg med forlaget Turbine - og jeg glæder mig helt vildt! Ses vi?


SHARE:

mandag den 9. september 2019

Sommerlæsning 2019 - status



(Nogle af bøgerne er anmeldereksemplarer - dog er det et fåtal)




Min sommerlæsning i år har været helt katastrofalt og jeg havde lidt håbet at august måned ville være måneden, hvor jeg fik læst en hel masse fra listen - men jeg glemmer at af en eller anden, for mig mystisk, årsag så har august måned altid været mine dårligste læsemåneder, og det har været et fast mønster de sidste mange år, uden at jeg kan sige at der er en egentlig årsag. Og jeg fik derfor kun færdiggjort en af sommerbøgerne i august og den havde jeg læst en del af i juli.

Og årsagen til at min generelle sommerlæsning har været så dårlig skyldes nok at jeg har haft en del arbejdsrelateret læsning, men nok især også fordi jeg har meget mindre energi end jeg plejer, da jeg er gravid igen. Men jeg er virkelig opsat på at få læst mange af de her bøger som jeg ikke nåede, så jeg tror jeg optimistisk laver en slags efterårslæseudfordring med mange af dem. So stay tuned. 







Bøgerne jeg har læst










Bøgerne jeg ikke fik læst













SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig