søndag den 7. april 2013

Skrivetip #16 - Alpha, Beta

Nej jeg skal ikke til at tælle på græsk. :0) Jeg vil tværtimod snakke om helte.

Sidste gang skrev jeg lidt om reglerne inden for kærlighedens genre, og hvorfor man har regler. Som jo bare guidelines der er opstillet fordi man ved det virker på læserne.
Hvis man så sammenligner de regler med mange paranormale YA romances i dag, så synes jeg der er alt for mange forfattere der forventer at vi som læsere skal tro at vores heltinde og helt bare automatisk bliver forelsket, uden at de egentlig kender hinanden, har konflikter eller egentlig nogen samtale. Selvfølgelig er der noget der hedder kærlighed ved første blik, men hvad så derefter? Skal man bare som forfatter lægge hænderne i skøder og tænke at så er det det, så videre med fantasydelen? F.eks. hvis man har et trekantsdrama og der ikke rigtig forgår noget (følelser, samtaler, konflikter mv.) mellem vores heltinde og de to fyre, andet end at de måske bare prøver at overleve, så ender det til sidst med hun vælger en af dem... men hvorfor valgte hun ikke den anden? Man skal huske at sine læsere er kloge. Utrolig kloge. De vil kunne føle om det er rigtig eller forkert. Her synes jeg nemlig Twilight gjorde noget rigtig godt. Man fik en fornemmelse af hvordan Bella og Jacob ville være sammen, og det samme med Bella og Edward.

Men lad os fortsætte lidt i regler eller guidelines, nemlig hvad er forskellen på Alpha og Beta helte:


Alpha:

F.eks. James Bond, Mr. Darcy, Mr. Rochester og Rhett Butler

I voksen realisme romances, er Alpha ofte en dominant, rig, succesfuld, magtfuld og selvfølgelig utrolig lækker mand.

Nøgleord:
- En leder
- Meget Maskulin, meget mand
- Magtfuld/succesrig
- Stærk, drevet, bestemt
- Kan være hensynsløs hvis presset
- Hans personlighed er sådan at heltinden enten svæver mellem modvilje mod ham, eller fasicnation.



Beta:

F.eks. Noah fra Notebook

I voksen realisme romances, er ofte heltindens bedste ven, hun har haft et crush på siden barndommen.

Nøgleord:
- Er på ingen måde mindre lækker, succesrig eller maskulin end Alpha, bare i en mere blød udgave
- Mere afslappet og legesyg
- Charmerende
- Mere drenget
- Mere betænksom, især over for kvindens følelser og meninger
- Han er den type mand man nemt kunne forstille sig at blive gift og leve sammen med.
SHARE:

This Week #4





Hvad kan jeg sige... ugens højdepunkt: Game of Thrones! Jeg elsker HBOnordic! Jeg elsker Game of Thrones! Sæson 3 er startet! Yay!

Ellers forsøger jeg at komme ind i hovedet på en teenage-dreng, hold da op, det er virkelig farligt... Altså til min bog. Jeg ved da heller ikke lige hvorfor jeg fik den ide. Det er da virkelig at gøre det svære for mig selv, (og tro mig der er rigeligt andet at holde styr på) men jeg kan bare godt lide at man på den måde kommer anderledes ind under huden på personerne.

Meget forskelligt læsestof i denne uge, fra erotik, til fantasy, til børneeventyr. Bogen Emmy har desuden overrasket mig meget positivt, den får i en anmeldelse på i morgen.

Desværre har det været lidt for slow med skriveriplanen, da min gamle fjende, migræne, fik lyst til at dukke op i et par dage. TRE! Når man ikke rigtig har døjet med migæne i snart to år, så skal jeg lige love for man er ude af træning med at kunne klare flere ting samtidig. Nu er jeg tilbage til bare at ligge-som-en-grønsags-stadiet.


Ugen interessante links. Kun et. Men et meget vigtigt et!
Jeg har mange notater og mapper med inspirationsbilleder når jeg skriver. Så mange at de har en tildens til at blive væk i processen. Og det er lidt ærgerligt for jeg har virkelig brug for at have billederne til at visualisere med så min beskrivelser falder naturligt. Så jeg overvejer ret kraftigt at investere i Scrivener. Det skulle være programmET til de skrivende folk. Jeg har set en tutorial på det og det er helt vildt så meget man kan lege med notater og billeder til hver scene. Det ser helt fantastisk ud! 253 kr. Det må jeg kunne finde et sted.


Sangen jeg skriver/eksisterer bedst til ligenu: (Og så er den dansk! Jeg plejer at være elendige til danske sange).

SHARE:

lørdag den 6. april 2013

Boundless review

Boundless

Forfatter: Cynthia Hand
Serie: Unearthly #3
Sprog: Engelsk
Målgruppe: YA
Genre: Paranormal Romance
Udgiver: HarperTeen


Udkommer på dansk hos Tellerup.


Spoiler hvis ikke du har læst Unearthly og Hallowed. Læs i stedet disse anmeldelser under fanen anmeldelser.





Goodreads:
The past few years have held more surprises than part-angel Clara Gardner could ever have anticipated. Yet from the dizzying highs of first love, to the agonizing low of losing someone close to her, the one thing she can no longer deny is that she was never meant to live a normal life.

Since discovering the special role she plays among the other angel-bloods, Clara has been determined to protect Tucker Avery from the evil that follows her . . . even if it means breaking both their hearts. Leaving town seems like the best option, so she’s headed back to California - and so is Christian Prescott, the irresistible boy from the vision that started her on this journey in the first place.

As Clara makes her way in a world that is frighteningly new, she discovers that the fallen angel who attacked her is watching her every move. And he’s not the only one. . . . With the battle against the Black Wings looming, Clara knows she must finally fulfill her destiny. But it won’t come without sacrifices and betrayal.

In the riveting finale of the Unearthly series, Clara must decide her fate once and for all.



Slutninger er altid svære. Især slutninger på serier. For en forfatter kan umuligt indfri alle de forskellige forventninger vi alle har til slutningen. Den høje rating jeg har givet denne her bog er også lidt en indikation for hvad jeg mener om hele serien. Der var et par ting jeg ikke var vilde med i den sidste bog og så var der nogle ting jeg var rigtig vilde med. Men overordnet set så er jeg helt vild med serien.

Jeg er helt vild med den ubesværet og flydende måde Cynthia Hand spinder en historie på. En af de ting jeg synes er lidt øv, er at vi ikke ser så meget til Tucker. Clara er jo på universitet i den her bog, og han er ligesom stadig hjemme i den lille by. Så jeg synes godt der kunne have været mere kærlighedshistorie sådan generelt. Men hun vælger trods alt sin fyr (hvem det er skal jeg nok lade være med at røbe) og vi får også noget af et engleopgør til sidst. Så det var virkelig svært at lægge bogen fra sig for at læse andre ting. Selvom den starter lidt langsomt ud, så slutter den i hvet fald helt sikkert med et brag.

Jeg elsker når forfatterne til paranormal bøger husker at lade karaktererne bruge deres evner i bøgerne. Det synes jeg generelt ikke altid de er for gode til. Men det er Cynthia Hand i hvert fald og det er jeg rigtig vild med.

Det er altid lidt sørgmodigt også når man nu har læst den sidste bog i en serie hvor man har fulgt hovedpersonens glæder og sorger, men forhåbentligt kommer der snart andet godt fra forfatteren, jeg kan i hvert fald helt klart anbefale Unearthly serien. Jeg krydser også meget fingre for at den kunne ske at blive filmatiseret.
SHARE:

fredag den 5. april 2013

A Study In Scarlet review

A Study In Scarlet

Forfatter: Arthur Conan Doyle
Serie: Sherlock Holmes #1
Sprog: Engelsk
Titel på dansk: Et Studie I Rødt
Genre: Klassiker/Krimi
Udgivelsesår: 1887


Bogen fåes også oversat til dansk.










Beskrivelse fra Saxo:
Militærlæge, dr. med., John H. Watson er vendt hjem til England fra den anden afghanske krig som rekonvalescent. Her bliver han introduceret for en vis mr. Sherlock Holmes, som søger en bofælle til et par værelser i Baker Street 221B. De to flytter snart ind, og Watson finder ud af, at den excentriske Holmes ernærer sig som verdens eneste - rådgivende detektiv?. Watsons nysgerrighed er pirret, og da Holmes en dag beder ham ledsage sig på en sag, slår han til. Et uhyggeligt mysterium venter: I et forladt hus i en forstad til London ligger en mand død med ansigtet forvredet i en grimasse af rædsel og had. Der er blodspor på gulvet, og et mystisk ord, RACHE, står skrevet med blod på væggen. Men der er ingen sår på mandens krop og ingen spor efter håndgemæng. Sideløbende med de to arrogante, men knap så dygtige Scotland Yard-detektiver Gregson og Lestrade, begynder Sherlock Holmes - assisteret af Watson - sin egen opklaring af en sag, der trækker spor tilbage i tiden til en tragedie langt fra de engelske kyster. Med "Et studie i rødt" (1887) præsenteredes læserne for, hvad der skulle blive kulturhistoriens måske mest berømte makkerpar, mesterdetektiven Sherlock Holmes og hans følgesvend og krønikeskriver Dr. Watson.


Den første bog i Sherlock Holmes var lige så god som jeg havde håbet. Den første halvdel af bogen er simpelthen intet mindre end genial. Arthur Conan Doyle var simpelthen en fantastisk forfatter, intet mindre. Læg også især mærke til hvornår den er skrevet. 1887. Og vi har altså både et overraskende plot, virkelig farverige og fantastiske godt skrevne karakterer og en utrolig spændende handlingslinje. Det synes jeg er virkelig imponerende og samtidigt lidt tankevækkende. Hvilken hjerne har forfatteren ikke selv haft for at kunne skabe litteraturens nok skarpeste detektivhjerne som Sherlock Holmes er udstyret med.

Sidste halvdel af bogen er også velskrevet og spændende, men i starten blev jeg i tvivl om det var samme historie. Det var det så. Et eller andet sted var det ikke nødvendig med den baggrundshistorie. Men omvendt synes jeg bare igen det viser hvor mange paletter forfatteren kan spille på. Han var virkelig truly en master in his craft. Det vi i første halvdel ser som en ond seriemorder, har ligepludselig en meget interessant fortid.

Personligt er jeg ikke så god til krimier. Jeg behøver ikke læse om grufulde mord for at blive underholdt. Men det jeg elsker ved krimier er plottet. A Study In Scarlet er en virkelig god krimi. Jeg vil ønske at der var mange flere af den type. Jeg er totalt vild med den her bog. Men så er det jo godt at der er masser af historier tilbage i Sherlock Holmes serien.
SHARE:

torsdag den 4. april 2013

Reached anmeldelse



Reached - Den Nye Verden


Forfatter: Ally Condie
Serie: Matched #3
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Reached
Målgruppe: YA
Udgiver: Cicero


Spoilers hvis ikke du har læst de første bøger i serien. Læs i stedet mine anmeldelser af disse under anmeldelser.


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret









REACHED, tredje og afsluttende bind i Ally Condies anmelderroste trilogi, er udnævnt til Amazons Best Book of the Year 2012 i teen-kategorien. Trilogien er desuden solgt til udgivelse i 35 lande, og filmrettighederne er solgt til Disney. 

Ally Condies trilogi om den unge pige Cassia foregår i en nærfremtid i et samfund, som i sin stræben efter at skabe det perfekte liv for sine borgere også er fyldt med forbud og restriktioner.

Samfundets magt er dog ikke, hvad den har været, efter at en mystisk epidemi er brudt ud i befolkningen.

Cassia, hendes kæreste Ky og barndomsvennen Xander har sluttet sig til Opstanden, men er det virkelig bedre end Samfundet, som det ønsker at afløse? Et er imidlertid sikkert: Det er værd at satse alt for friheden til at vælge, hvilket liv man vil leve, og hvem man vil elske.



Hvor ville jeg dog gerne kunne lide den her bog.. altså sådan virkelig gerne, meeenn...

... jeg må tilstå at dette desværre ikke var en serie for mig. Jeg synes ret godt om den første bog i serien, den midterste kedede mig bragt, men heldigvis får man så svar i Reached på nogen af de mærkelige og ligegyldige ting der skete i Crossed.

Ally Condie skriver virkelig smukt, men jeg synes ikke hun skriver særlig godt. Ja, den skal lige forklares.. :0) Jeg synes hun er god til at forstille sig verdenen og digte, og ikke mindst få ordene til at give en god rytme. Det jeg ikke kan lide ved hendes sprog er flowet og selve måden hun fortæller historien på. Jeg synes der er al for meget beskrivelse i Reached. Crossed blev lidt kedelig bl.a. fordi der ikke var nogen beskrivelse af anden end den kløft de går i. Der var ligesom ikke rigtig nogen historie om Samfundet, så det var en noget anderledes bog. Så skal jeg da lige love for at vi får en masse beskrivelse i Reached. For meget faktisk. Det er der sikkert også nogen der synes er spændende, men jeg følte virkelig jeg manglede den vigtigste beskrivelse af dem alle, nemlig den store stærke kærlighedshistorie, som det jo egentlig er, men som jeg ikke føler man rigtig kommer ind på livet af.

Vi føler alle tre karakterer denne gang, altså Cassia, Ky og Xander. Jeg synes det dræber flowet med så mange at følge, men det er nok også fordi der i forvejen er så meget beskrivelse. Tilstået vi kommer meget mere ind på personerne individuelt også Xander. Men havde jeg i virkeligheden brug for det? Vi lærer nemlig rigtig meget om personerne individuelt, men vi får meget lidt scener hvor der sker personudvikling imellem personerne. Faktisk nærmest ingen. Det synes jeg personligt havde været mere vigtig.

Jeg synes virkelig forfatteren har lavet en flot fortælling, der er beskrevet smuk og i sig selv er utrolig tankevækkende (skal nok lade være med at komme ind på politik denne gang. ;0)). Den minder på mange måder om det den danske litteratur mange gange ynder at opnå med sproget. Det jeg nogle gange har en tildens til at kalde navlepilleri, men når det virkelig er gjort rigtig, som det er her, så kan man nyde sproget som et element for sig selv. Så for sproget skal den faktisk have topkarakter.

Alt i alt synes jeg også det var en god slutning på en serie som på mange måder havde en originalitet der bare er beundringsværdig.
SHARE:

onsdag den 3. april 2013

Crossed anmeldelse

Crossed - Rejsen gennem klæften


Forfatter: Ally Condie
Serie: Matched #2
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Crossed
Målgruppe: YA
Udgiver: Cicero


Spoilers hvis ikke du har læst første bog i serien, læs i stedet min anmeldelse af første bog under anmeldelser.









Beskrivelse fra saxo.com: Andet bind i Ally Condies anmelderroste trilogi om Cassias kamp mod Samfundet, der i sin stræben efter at skabe det perfekte liv er fyldt med forbud og restriktioner. Medrivende læsning for store teenagere, voksne og eventyrlystne sjæle. Cassia har forladt Samfundet og er rejst til De Ydre Provinser for at finde Ky. Hun får selskab af enspænderpigen Indie, og rejsen gennem kløften bliver lang og barsk for de to piger. Men deres søgen efter Ky bliver i lige så høj grad en søgen efter Oprøret, der må gemme sig derude, og som de ønsker at tilslutte sig. Langsomt går det dog op for Cassia, at der er noget, Indie holder skjult, og spørgsmålet er, om hun overhovedet er til at stole på.


Crossed var nok den mest kedelige bog jeg længe har læst. Jeg kan faktisk ikke sige ret meget pænt om den desværre. Det eneste positive ved bogen var at jeg ikke blev irriteret ved at læse den. Så derfor synes jeg ikke den kun skal have en stjerne. Jeg sad bare i et lidt mere ligegyldigt stadie.

Hvis der bare havde været halvt så mange digte, og tusind gange mere kærlighed og handling så havde den fået et godt løft. Der er virkelig ingen handling overhovedet, hverken noget ordentligt plot eller en kærlighedshistorie der giver mening. Jeg synes det lidt er noget rod at blande det ind i YA kærlighedshistorie, for det er jo ikke engang tæt på at være som Romeo og Julie, hvor kærligheden stråler ud af smukke vers.

Personligt synes jeg ikke der skal være digte i bøger, de hører til i digtsamlinger. Så kan man selv vælge at være i humør til dem eller ej. Eller også en bog hvor det er gennemført. I Crossed er der alt for mange digte, de har nemlig en stor rolle, og så alligevel ikke rigtig.

I Crossed følger vi også handlingen gennem Ky's synspunkt, og wow han er godt nok også kedelig at følge. Forfatteren burde virkelig lære på hvordan man laver spændende personer, og hvordan man laver et godt plot og en god kærlighedshistorie. Det forfatteren kan er at opbygge en fuck up verden og lave ligegyldige digte.
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig