Sort Engel anmeldelse

Sort Engel

Forfatter: Maria Louise Staff
Serie: Trilogi #3
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge
Udgiver: Skriveforlaget

Tak til Skriveforlaget for anmeldereksemplaret















Emma, Oscar og Signe kommer til både Himlen og Helvede og trænger dybt ind i de sorte engles verden, hvor der er nye mystiske væsner og forskellige slags sorte engle.

I sorte engel kan du følge Emma, Oskar og Signe i deres forsøg på at gøre op med Zorran og afslutte den universelle krig mod de sorte engle. På deres vej møder de magiske engle, udødelige mennesker, vindtigre, sorte drager, noner og de sidste 200 samuraier.



Det har taget mig rigtig længe om at skrive den her anmeldelse. Jeg ved det godt... men jeg har virkeligt også svært ved bogen, for jeg synes den har enormt potentiale og utrolig unik på sin egen måde, men den fungerer bare ikke rigtig... Det føles lidt som om den bare er skrevet og ikke følt. Hvis i forstå hvad jeg mener? Sådan lidt i stil med: Så smider vi lige Adam og Eva ind her, og så løser vi lige det problem sådan... vupti, vupti. Så kommer Holger Danske lige ind i billedet, dav, dav... Ja, måske gør jeg det være end det er, men det er altså lidt den følelse jeg sidder tilbage med efter at have læst hele serien.

Man kan så sige at børn måske ikke har helt det samme behov for en dybde og realisme i historien. (Så realistisk som en fantasy bog nu kan være). Men det synes jeg lidt er et dumt udgangspunkt. Jeg elsker at forfatteren har et originalt udgangspunkt og hun leger med fantasy-verden som hun gør. Men der er så mange tekniske ting som er galt, at det drukner lidt i det.

Emma, Oskar og Signe kommer jeg aldrig ind på som personer og de står ud fra siderne som pap og ikke som troværdige helstøbte mennesker. Jeg kan på ingen måde relaterer mig til dem, og historien løber lidt vild uden at huske at få mig med.

Helt enkelt anmeldelse

Helt Enkelt, handler om lige netop det: Helt enkelt mad. Opskrifterne i bogen består kun af 5 ingredienser og nogle enkelte basisingredienser som olie eller salt.

Kogebogen er behagelig og enkelt at gå til, fordi der ikke er en kilometer lang ingrediensliste og råvarerne er alle sammen råvare vi i forvejen kender i vores dagligt dag, bare sat sammen på en ny og spændende måde.

Jeg elsker kogebogens enkelte og minimalistiske layout. Jeg elsker at der blive gjort brug af en slags før og efter billede. Igen gør det at det hele bliver dejligt nemt og overskueligt i en travl og forhastet hverdag.

Igen har jeg forsøgt mig frem med et par retter for at vurderer kogebogens opskrifter.

Resultatet var som forventet. Retterne var utrolig lette og lave og samtidig var det en utrolig stor smagsfornøjelse. Selvom der er få råvare, så står de mere tydeligt i karakter og retterne smager derfor mere af de enkelte ingredienser frem for en ens sammenkogt masse.

Jeg nød særligt tomat retten med spagetti, den kommer jeg helt sikkert til at lave igen. Og jeg kommer helt sikkert til at finde meget inspiration i helt enkelt kogebogen fremover.

Så hvis du også elsker enkelt, smagsfyldt og hurtigt kokkereret mad, så er helt enkelt, kogebogen for dig.

Min respons på debatten

Der har været meget debat i den senere tid i bog-blogland, om det er rigtig og forkert at handle på amazon kontra de danske butikker.

Maja skriver, faktisk en rigtig god blogpost med en god pointe: Sænk pegefingeren.

I starten synes jeg selv det var en lidt ligegyldig debat, for jeg tror ikke på at vi som forbrugere kan gøre den store forskel. Men efterhånden så begyndte jeg at deltaget aktivt, fordi jeg ikke kan lade være med at svare på den løftede pegefinger. Hvilket uundgåelig skaber en tydelig sort og hvid debat. Problemet er, at jeg ikke kan lade være med at holde på min ret, for jeg har grundlæggende svært ved når folk fortæller mig hvad der er rigtig og forkert, og folk der vil bestemme hvordan jeg skal købe mine bøger.

Jeg elsker at læse indlæg hvor der bliver snakket passioneret om bloggerens boghandel, især fordi jeg selv ikke har de samme oplevelser. Så det er bare skønt at der stadig findes service nogle steder i Danmark. Til gengæld hader jeg så omvendt de blog indlæg hvor der bliver rakket ned på andre folks handle-vaner ned. Helt ærligt, hvad skal det til for? Det er nu ikke noget jeg oplever så tit. Hverken det passionerede eller kritiske i blogland, det er mere noget midt imellem. Og jeg håber ikke jeg har virket alt for hård i det kommentarer, for det er egentlig altid min harme over de artikler jeg har læst på nettet om emnet, jeg tænker på når jeg skriver de kommentarer. De artikler der altid får mit pis i kog. :0) Rent ud sagt.

Så min konklusion må være at jeg må se at komme ud med det, på min egen blog i stedet for at puste liv i en debat som vi umuligt kan være herre over. Så her kommer mine kommentarer til artiklerne (og altså ikke til bogbloggerne)

Et af hovedargumenterne overfor dem der gerne vil spare på bøger, er at bøgerne ville blive billigere i Danmark hvis vi begyndte at købe nogle flere herhjemme. Jeg tror ikke det kommer til at ske at bøgerne nogensinde bliver sat ned af boghandlerne. Ganske simpelt fordi at når boghandlerne får ekstra penge mellem hænderne, jamen så har de helt sikkert store dybe lån de skal have afbetalt før det kan komme deres kunder til gode.
Det næste der vil ske er at de vil sparre op til hvis der nu skulle komme dårligere tider igen. Det kan man jo aldrig vide, og det er også ganske klogt af dem. Altså vil de stadig ikke sænke prisen.
Når de så sidder på en mindre formue, vil de tænke. Hey... salget går jo egentlig stadig godt, og det skete jo selvom vi ikke satte prisen ned, jamen så er der jo igen grund til at sænke prisen. Lad mig ansætte en ekstra og så flyve en tur til Hawaii i morgen.

Jeg ved godt jeg ikke taler for alle boghandlere her ovenfor, men jeg tror seriøst det er sådan hovedparten vil reagerer.

Hvad så med staten og forlagene? Hvad kan de gøre?

Staten kunne fjerne momsen på bøgerne ligesom i England og mange andre steder i verden. Det har været til diskussion siden jeg var barn og den kommer og går løbende. Det vil altså give 25% billigere bøger! Prøv lige at tænk hvad forlagene og forfatterne og boghandlerne kunne gøre med de penge!! Det ironiske er så at hvis staten havde gjort det for nogle år tilbage, så havde bogmarkedet øjensynligt været bedre i dag. Men nu har vi altså krise og så er sandsynligheden for det sker lig nul!

Forlagene kan gøre flere ting. De kan satse. Prøv f.eks. at se hvad Tellerup gjorde. De satsede fuldt ud på ungdomsbøger og det gav pote. Mange af forlagene tør ikke længere satse på bl.a. ungdomsbøger og jeg fornemmer også her nogle løftede pegefingre mod de unge forbrugere. Jeg er godt med på at der ikke er mange penge til at satse, men siden hvornår har det været forbrugernes eller de unges skyld?



Boghandlerne kan gøre tre ting.

1. De kan lade være med at fortage sig en skid og fortsætte og lade kurven fortsætte nedad, og håbe på at der kommer nogen og redder dem.

Her er der relativ stor sandsynlighed for at de bare bliver udkonkurrer ligesom de selv udkonkurrerede de små boghandlere i sin tid. That's the name of the game. - Game of Stores... en helt ny tv-serie... nå ikke?

2. De kan satse, og forsøg at forny sig. Få en cafe ind i deres butik. Vær på forkant. Start en blog og skriv passioneret til borgerne i deres by. Yde bedre service end deres konkurrenter.

Ja, jeg ved godt det koster penge. Og der er en chance for at det kan gå galt, men seriøst har du tjekket dine andre muligheder?

3. De kan pege fingre og sige at det er forbrugernes skyld det hele. Så kan de så læne sig tilbage og håbe at de er blevet hørt og skabt et flertal som så vil redde dem.

Ved i hvad? Jeg tror ikke 3'eren virker! Hvem gider kommet ind i en butik til en sur boghandler? Personligt får jeg selv lyst til at blokkere boghandlerne endnu mere når jeg høre sådan noget fis.



Alle disse tanker og meninger kommer fra mine oplevelser og mit synspunkt. Jeg er altid selv inde i en boghandel når jeg befinder mig i en midtby eller storcenter. Og det service vi skulle betale mere for har jeg ikke set et eneste eksempel på nogen steder. Hvis du er en boghandler og læser det her og du selv mener du giver verdens bedste service. Jamen så modsiger jeg dig ikke, jeg siger bare at så har jeg ikke været inde i din boghandel. Jeg ville ønske jeg var. For jeg må tilstå at som det er nu, så vil jeg måske savne boghandlerne de første par måneder hvis de forsvandt. Derefter vil jeg affinde mig fint med det, for hvis jeg vil se på bøger så kan jeg jo bare gå på biblioteket eller på nettet. Det gør i bund og grund ikke den store forskel for mig personligt. Hvis du er serviceminded, passioneret, i stand til at forny dig og positiv, jamen så stol på at dine kunder elsker din boghandel og din service. Stol på at de nok skal komme igen og igen. Du kan jo ikke rigtig gøre andet. Men for min skyld, så drop det der med pegefingeren, det går du kun negativt respons på.

This Week #35

Ugen generelt

I den her uge har jeg været på rejsemesse, og ellers fået diverse ting fra hånden.


Nyt layout

Jeg har gået den sidste uges tid og funderet over nyt blog layout til bloggen. For seriøst, jeg er jo grafiker.. Men jeg har altid set bloggen som mit fristed, et sted hvor jeg ikke behøvede at billedbehandle billeder, eller lave grafisk design. Et sted hvor ordene er i højsæde. Men et eller andet sted så er det jo også mit ansigt udadtil. Så den bliver ikke ved med at gå.
Problemet er så at når jeg laver noget til mig selv, så kan jeg aldrig bestemme mig for hvilken retning jeg skal gå i. Jeg har jo tusindvis af muligheder og ingen kunder der bestemmer retningen. Åh.. så mange valg.....
På en måde har jeg lyst til at gå total minimalistisk, men så omvendt har jeg lyst til at lege med billeder og eventyr.
Hvad siger i til Rødhætte starring me? :0)


Plus endnu et nyt projekt

Nu igen. Jeg har tusind ting at tage fat på, men så får jeg pludselig en ide jeg ikke kan slippe igen. Den her ide har så lagt og ulmet det sidste års tid, og nu tror jeg det skal være. More to come...



Ugens skriveri

Ikke meget skrivning, men jeg har været i gang med at læse min historie igennem, og jeg må tilstå at jeg krummer tæer over hvor mange taste fejl, sporgfejl og underlige stavelser og formuleringer jeg formår at lave. Stakkels mine betalæserer siger jeg bare.



Ugens læsning

Jeg vælger at lave lidt om på det, og gå tilbage til hvad der i sin tid var udgangspunktet. Hvis du vil vide hvad jeg læser ligenu og her, så kan du til enhver tid se det over til venstre på goodreads banneret.

Jeg vil til gengæld vise nogle af de bøger jeg har siddet og hygget mig med i løbet af ugen i stedet. Jeg læser altid så mange bøger af gangen og ligenu er jeg i gang med flere hvor der godt kan gå dage imellem jeg får dem læst. Det er primært en bryllupsbog, en research bog og a curious invitation. Så ved ugens læsning, viser jeg de bøger jeg har tilbragt mest tid sammen med i den forgående uge.

Jeg har fået læst Om at skrive, Eleanor og Park og The House of Hades færdig i ugens løb. Jeg var henholdsvis, begejstret, uberørt og skuffet.


Ugens links:

Jeg har et larmende link jeg gerne vil vise jer, men det kommer i morgen, for det efterfølges af et meget langt indlæg. Og jeg synes ikke det vil være så høfligt af mig at dræbe jer med ord.

Okay, i får lige en buzzfeed: Hvad vil din skæbne blive i The Hunger Games?  Jeg døde - hvilket ikke er så overraskende. Hvad skal jeg slå dem oveni hovedet med en bog? For nåh.. nej det vil jeg jo ikke, for så går det ud over min fine bog. Amen... kan i ikke godt se det for jer? :0)

Valkyrie Rising review

Valkyrie Rising

Forfatter: Ingrid Paulson
Serie: Valkyrie #1
Originalsprog: Engelsk
Genre: Paranormal
Målgruppe: YA
Udgiver: HarperTeen

















Nothing ever happens in Norway. But at least Ellie knows what to expect when she visits her grandmother: a tranquil fishing village and long, slow summer days. And maybe she’ll finally get out from under the shadow of her way-too-perfect big brother, Graham, while she’s there.

What Ellie doesn’t anticipate is Graham’s infuriating best friend, Tuck, tagging along for the trip. Nor did she imagine boys going missing amid rumors of impossible kidnappings. Least of all does she expect something powerful and ancient to awaken in her and that strange whispers would urge Ellie to claim her place among mythological warriors. Instead of peace and quiet, there’s suddenly a lot for a girl from L.A. to handle on a summer sojourn in Norway! And when Graham vanishes, it’s up to Ellie—and the ever-sarcastic, if undeniably alluring Tuck—to uncover the truth about all the disappearances and thwart the nefarious plan behind them.



Jeg har længe glædet mig til at læse den her bog, men efter at have læst den, sidder jeg tilbage med en lidt flad fornemmelse.

Jeg havde særligt glædet mig til at læse den fordi handlingen foregår i Norge og selve handlingen skulle væve ind i nordisk mytologi. Yay... tænker man så. Nordisk mytologi er lige mig! Det kunne da kun gå godt ikke? Men nej. Jeg krummer tæer over den forkerte opfattelse af nordisk mytologi, som forfatteren fremviser i bogen. Det er fint at lave en spin på mytologi, men ikke når det bliver markedsført som nutidig almindelig viden. Så skulle man i stedet lave det som en parallel verden. Øv siger jeg bare.

Skrivestilen kan jeg rigtig godt lide, men jeg selve handlingen synes jeg er en smule for tynd. Kærlighedshistorien til gengæld er spot on, og hvis jeg skulle fortsætte med at læse serien, så var det for at få mere af den. Desværre så udkom denne bog i 2012 og der er stadig ikke noget nyt om den næste bog i serien, hvilket gør mig lidt nervøs for om serien overhovedet fortsætter.

Når jeg forsøger at komme over min ærgrelse af den dårlige fremstilling af nordisk mytologi, så er det alt i alt en meget hæderlig YA bog.

Gul udenpå

Gul udenpå

Forfatter: Patrik Lundberg
Originalsprog: Svensk
Udgiver: Høst og søn


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret, se også deres facebook side her















En personlig historie om et adoptivbarns rejse tilbage til oprindelseslandet, om at være "gul udenpå, hvid indeni", om en rejse til et land, han kun har hørt om. Om at være "sporløs" og prøve at finde sine biologiske forældre. Jong Dae er født i Sydkorea i 1983. Ni måneder gammel bliver han bortadopteret til Sverige og får navnet Patrik Lundberg. Da Patrik får mulighed for at studere i Korea, forandres alting. Han konfronteres med egne og andres fordomme såvel som med sandheden om sin biologiske familie. Hjemme er Sverige, men der føler han sig ofte udenfor, i Korea forstår han hverken sprog eller kultur, men pigerne behandler ham som en stjerne, fordi han kommer fra Europa."Gul udenpå" er en fortælling om fremmedgørelse og tilhørsforhold. Om hvordan det er ikke at føle sig rigtig hjemme noget sted. Bogen udkommer i kølvandet på den adoptionskritiske debat i Danmark. Da bogen udkom i Sverige i begyndelsen af 2013 vakte den stor opsigt, og forfatteren blev interviewet af over 40 medier.

Gul udenpå er en fascinerende personlig historie. Ja den kan faktisk ikke blive mere personlig. Historien handler nemlig om at finde sine rødder, at høre til og om at skabe sin egen plads i livet. Kort sagt handler den om at være gul udenpå og hvid indvendig. Vi følger Patriks rejse tilbage til hans oprindelsesland og hans møde med hans biologiske forældre. Bogen er en biografi/erindringsbog der får følelserne frem i dig.

Jeg har umiddelbart kun to problemer med bogen. Det er to ting som jeg personligt ikke kan lide, og altså ikke nogle deciderede tekniske fejl. Så selvom jeg ikke kan lide dem, så ved jeg at andre ikke vil have det på samme måde. Det ene er sproget. Bogen er faktisk skrevet godt, men efter min mening er den skrevet for pænt. For skolepænt. For ligegyldig beskrivende.

Den anden ting er Patrik selv. Jeg føler ikke rigtig jeg kommer nok ned under huden på ham. Jeg føler ikke han giver mig lov til at komme helt tæt på ham og føle med ham. Jeg føler historien kunne have ramt mig endnu dybere hvis han havde givet mig lov til det.

Men alt i alt, en utrolig fascinerende og tankevækkende historie, som er utrolig aktuel at læse. Jeg synes især man skal sætte sig ind i hvordan det føles at være adoptivbarn hvis man selv overvejer at adoptere. Det synes jeg faktisk er forældrenes pligt. Og her må man sige at Patrik giver alle forældre mulighed for at forstå hvilke ting adoptivbørn kan slås med.

I går var i dag i morgen anmeldelse

I går var i dag i morgen

Forfatter: Jay Asher og Carolyn Mackler
Genre: realisme med en snert af noget time travel
Målgruppe: YA
Udgiver: Politikens Forlag

Tak til Politikens Forlag for anmeldereksemplaret















Året er 1996, og sekstenårige Emma har lige fået sin første computer. Hendes bedste ven, Josh, har vundet en CD-ROM med 100 timers online-adgang. De tænder computere... Læs mere n og logger på – og med ét er de femten år fremme i tiden, i 2011, og på Facebook! Ansigt til ansigt med sig selv som voksne. 

Det her var en meget nostalgisk bog for mig. Året er 1996 og Emma har fået sin første computer. Hvis jeg scroller back så var jeg ca. på Emmas alder i 1996. Så hele hendes oplevelser omkring computere mv. er helt de samme som jeg selv havde dengang.

Jeg har ikke læst Jay Ashers bog "Døde piger lyver ikke", men jeg har hørt at den skulle være meget tungsindig. Det er den her bog ikke. Slet ikke. Den er let og den er sjov...

"Hvad er der sket med Pluto?!"

... og flere steder var det også en pageturner.

Vi følger to synsvinkler, Emma og Josh og rent flowmæssigt fungerer det rigtig godt, men det har nok noget at gøre med at Emma og Joshs stemmer er påfaldende ens. Hvilket undre mig, da der er to forfattere på bogen, men flere gange skulle jeg tage mig selv i at tænke over hvem det var jeg læste om nu.

Jeg synes historien i sig selv er rigtig sød, og så er det jo en kærlighedshistorie. Dem elsker jeg. Jeg elsker også det interessante i at hvis man kunne iagttage sin egen fremtid, hvordan vil man så reagere i sin nutid.

Dog synes jeg lidt at forfatterne snyder os til sidst. Jeg føler mig snydt over ikke at få fremtidsindblikket, men jeg forstår godt hvorfor de har valgt at gøre det. Det er der jo helt klart et bevidst budskab i (jeg er med vilje ikke så konkret... jeg er inde på spolery territorier) Men jeg manglede det bare virkelig som læser.