lørdag den 16. maj 2015

Enid

Som noget nyt kommer jeg til at køre en lille serie, med filmiske forfatter-portrætter. Dette er den anden i serien, første handlede om Ian Fleming: The man that would be bond.





 
Jeg har kort blogget om den her film før, da jeg lavede kort om film jeg har set indlæg, men det var næsten for kort til jeg sådan rigtig kunne gå ind i filmen kontra forfatteren.

Filmen er fra 2009 og er et portræt af Enid Blyton, forfatter til utallige børnebøger. 'De fem' i sig selv er jo nærmest en utallig bogserie. Jeg har slået et tal op der hedder 750 udgivelser - og det er jo sindssygt produktivt.

Derfor er det nok måske heller ikke så underligt at der bliver tegnet et portræt af Enid Blyton som en dårlig mor. Det er i hvert fald ikke et særligt fatterende billede der her bliver tegnet af forfatteren. Der bliver tegnet to meget tydelige billeder. Et af Enid Blyton privat og et af Enid Blytons image. Hvilket er to meget forskellige billeder. Hun vises med en lidt barnlig tilgang til hendes liv, hvilket måske er blevet set ud fra at hendes karakterer i bøgerne aldrig udvikler sig. De fem foregår over mange somre men børnene synes aldrig at blive ældre af sind, og aldrig nogensinde at nå den hormonelle alder.





Er filmen så det rigtige billede? Det er jo tydeligt at Enid Blyton var en viljestærk kvinde der gik efter det hun ville have. Hun var yderst produktiv og har tilsyneladende elsket det hun lavede betingelsesløst. Hun var derudover utrolig god til at markedsføre sig selv, så jeg fandt umiddelbart billedet meget troværdigt første gang jeg så filmen.

Filmens faktualitet er i hvert fald rigtig når det kommer til den historiske periode, og menneskerne i sit liv. Det var rigtig at Enid var gift to gange og fik to børn. Disse to børn har dog forskellige meninger om deres mor i eftermælet. I morgen synes at mindes moderen som "arrogant, insecure, pretentious, very skilled at putting difficult or unpleasant things out of her mind, and without a trace of maternal instinct." Hvorimod Gillian har sagt: "I was very close to my mother, and talked with her freely from early childhood."

Mit største problem med filmen er umiddelbart at Enid Blyton bliver tegnet meget ensporet. Måske var hun ikke en god mor, men - og hvad så? Det er der vel nogen af os der ikke kommer til at være. Jeg ville ønske der havde været støre fokus på det hun gjorde for rigtig, rigtig mange andres børn verden over. Hun gav dem en verden at flygte hen i, at finde trykhed og styrke. Jeg ville have ønsket, fra et feministisk synspunkt, at de havde fokuseret på hvor meget hun rent faktisk fik opnået i en meget mandepræget verden.

SHARE:

fredag den 15. maj 2015

Pigen på loftet

Pigen på loftet

Forfatter: Line Kyed Knudsen
Serie: Hjemsøgt #1
Genre: Gys, overnaturlig
Målgruppe: 13 +
Udgiver: Gyldendal


 Læst på mofibo





















Første bind i Line Kyed Knudsens gyserserie Hjemsøgt. Isabella er lige startet i niende klasse, da hun flytter med sin familie ind i byens gamle købmandsgaard. Da hun sammen med den mystiske Noah, den charmerende Asif og bedsteveninden Lærke skal lave et filmprojekt om bygningens historie, går det langsomt op for Isabella, at de lyde, hun har hørt fra loftet, ikke kun er opspind, men at stedet bærer på en ganske grum hemmelighed.


'Pigen på loftet' er en meget kort bog, men hold da op hvor sker der meget mellem siderne. Vi får både gys, plot, venskaber, kærlighed og ja hele pakken for en 9. klasses pige der flytter ind i en hjemsøgt nyt hus med hendes, til tider, fraværende forældre.

Bogen henvender sig mest til piger, men jeg synes nu sagtens drenge vil kunne få noget ud af historien. Gyset synes jeg fungere helt fantastisk, det er faktisk den bedste bog jeg længe har læst om gys og hvor nakkehårene rejste sig. Ja faktisk fungerede den meget bedre end en anden gyser voksenbog jeg har læst. Nu er gys normalt heller ikke min fortrukne genre, men her er det bare gjort super godt, så man et øjeblik føler at man er i det rum hvor der pludselig sker uhyggelige ting.

Det der lider en smule under de få sider er nok karaktererne, de bliver måske en smule for firkantede. Men omvendt er styrken jo lige netop ved en kort bog, at den er mere overkommelig at læse for aldersgruppen. Så hvis man vil have et hurtigt godt gys og spænding så er det her helt klart en bog man skal kigge nærmere på.
SHARE:

torsdag den 14. maj 2015

Mine sommer anbefalinger

Jeg er i gang med at lave en liste over sommerbøger jeg selv gerne vil have læst hen over sommeren, men her kommer jeg først med anbefalinger af sommerlige bøger som jeg har læst:

Det er meget forskelligt hvad vi har lyst til at læse om sommeren, nogen elsker de bøger der handler om sommer, nogen elsker bare lette chick-lits andre vil gerne have lidt tungere og mere tankevækkende bøger. Så jeg har ligesom sidste år lavet en inddeling efter kategori. Alle bøgerne er nogen jeg virkelig har nydt at læse.


Har du lyst til....


... at læse med sommer som tema




Så er 'Summer of yesterday' min helt klare anbefaling. Det er en ungdoms bog, med tidsrejser, og så handler dem om en gammel nedlagt forlystelsespark - der pludselig bliver nutid og umulig kærlighed.
Jeg har læst for lidt bøger om sommer, og jeg elskede at læse 'Summer of yesterday' sidste sommer, så jeg skal helt sikkert tilføje en masse sommerlige bøger på min sommerlæseliste.





... at lette, sjove og underholdende chick-lits




Shopaholic serien er virkelig morsom læsning, især hvis man ikke tager dem alt for seriøse. Midnight in Austenland er efter min mening den helt perfekte sommerlæsning.






... at læse bøger der lige er niveauet over de fjerlette chick-lits



 

Alt Jojo Moyes, jeg er særlig vild med 'Hende du forlod' og 'Min mands hemmelighed' elskede jeg, den havde sådan et interessant budskab.






.... at læse en utrolig smuk bog






The Ocean at the End of the Lane er virkelig et mustread. Den er bare noget så utrolig smuk.





... at græde din sjæl ud





Så klare 'Monster' det til topkarakterer - og så er det i øvrigt også en virkelig tankevækkende bog.





.... klassikkere




Så er 'Stormfulde højder' og 'Persuasion' dem jeg i år vil anbefale som sommerlæse klassikkere. Mest fordi det ligenu er dem jeg har mest lyst til at genlæse, bortset fra 'Stolthed og fordom' selvfølgelig.




... spænding





Så er 'Hvor intet bryder vinden' helt klart min bedste anbefaling. Den er SÅ god.





... faglitteratur


 


 


Så kan 'Kærlig hilsen Anna' og talen 'Make good art' give stof til eftertanke



... YA fantasy / Romance





 Så anbefaler jeg helt klart 'Leoniderne' hvis ikke du har læst den endnu. Fantasy mæssigt så anbefaler jeg Throne of glass serien, som jeg virkelig elsker. Gallagher girls høre mere til realisme genre, og så alligevel ikke fordi den handler om teenagere der er hemmelige agenter, men den er bare så sød og sjov.



... at læse bøger der er film/serie aktuelle




'Skammerens datter' er jo som bekendt en dans produceret film, som virker til at have fået ok succes. Jeg synes personligt også det er vildt fedt at vi laver den slags film i Danmark. Og nu har jeg læst bogen, så nu kan jeg se filmen. :0) Paper Towns af John Green er snart filmaktuel. Outlander bogen er nok i virkeligheden den jeg anbefaler mindst af alle disse bøger. Men jeg elsker tv-serien og jeg tror jeg på et tidspunkt vil forsøge mig videre i bog-serien fordi tv-serien er så god.





... graphic-novels




Hilda og trolden er finurlig og sjov og noget så sød. Fables er virkelig en helt fantastisk serie!




... at lave super lækre kager og ikke mindst spise dem




Så er der masser af skønne opskrifter i 'Copenhagen Cakes' og 'Lykken er chokolade'
SHARE:

onsdag den 13. maj 2015

Classified Material

Classified Material

Forfatter: Ally Carter
Serie: Gallagher Girls #4,5
Genre: Contemporary, novelle
Målgruppe: YA

Novellen fås endnu ikke på dansk, men de fire første bøger i serien er udgivet hos Alvilda forlaget. Novellen kan læses gratis her: http://www.thegallagheracademy.com/ men læs de fire første bøger i serien først, for at undgå spoilers.

















Only Ally knows the secrets that lie within the world of the Gallagher Girls. And the biggest secret of all? In Out of Sight, Out of Time, the fifth installment in the Gallagher Girls series, Cammie “The Chameleon” Morgan has awoken in an alpine convent with one very important thing missing — her memory. So what happened to Cammie over the summer? Did her friends manage to find her before it was too late?


Jeg elsker Gallagher Grils serien, jeg synes den er så hyggelig og sjov, men Alvilda synes ikke at udgive 5'eren på dansk, så nu vil jeg læse den videre på engelsk, før jeg fuldstændig glemmer historien. Før 5'eren så jeg der var en lille novelle, så den ville jeg da lige læse først.

Novellen var rigtig sød, og faktisk er jeg overrasket over hvor meget jeg har savnet de her bipersoner. (Den handler nemlig ikke om hovedpersonen) og hvor meget de kan bære historien uden en hovedperson.

Men det her er bare et ganske kort glimt, af en historie. En teaser. Så det er både noget og ingenting. For mig var det fint lige at genopfriske karakterne og historien lidt igen, og jeg glæder mig derfor endnu mere til at komme i gang med 5'eren i serien.


SHARE:

tirsdag den 12. maj 2015

Half Wild - Halvvild

Half Wild - Halvvild

Forfatter: Sally Green
Serie: Half Bad #2
Originalsprog: Engelsk, Half Wild
Genre: Paranormal - hekse
Målgruppe: YA
Udgiver: Carlsen



Tak til plusbog.dk for anmeldereksemplaret

















Nathan har langt om længe mødt sin far, Marcus, og fået de tre gaver, der gør ham til heks. Men han er stadig på flugt fra jægerne, og han må samtidig prøve at finde sin ven Gabriel og redde Annalise, der bliver holdt fanget af den magtfulde og farlige sorte heks, Mercury. Nathans søgen trækker ham ind i en uhellig alliance mellem sorte og hvide hekse, der sammen forsøger at bekæmpe jægerne, der på brutal vis har taget magten over Rådet for Hvide Hekse. Samarbejdet i alliancen plages af tvivl og mistillid, og Nathan befinder sig i en udsat position.
Men den største trussel mod Nathan er dog måske ham selv. Hvis ikke han kan lære at styre sin nyvundne evne som heks, kan det få katastrofale følger …




Jeg elsker den her serie! Hvor er den bare fantastisk altså! Jeg elsker at den er så unik og anderledes som den er. Den er virkelig frisk og ægte. Vigtigst af alt så elsker jeg at bogen får mig til at føle og mene ting som jeg ellers ville have troet umuligt. Forstået på den måde, at Sally Green formår at vise, fortælle, beskrive, en situation fra en anden vinkel, som jeg ikke havde tænkt på. Og det elsker jeg! Jeg elsker tankevækkende bøger, især når de samtidig har en fantastisk underholdningsværdi og samtidig en total pageturner. Jeg er i hvert fald fuldstændig opslugt i papirsiderne.

De første mange sider, over 100 tror jeg, foregik i et mere langsommeligt tempo, men det havde jeg faktisk ikke så meget imod. Jeg følte det var helt rart at være og lige mærke karakterne igen efter ikke have læst om dem længe. Den sidste halvdelen af bogen tilgengæld er der virkelig gang i. Hold op hvor sker der lige pludselig meget. Når man læser historien har man hele tiden lidt en ide om hvor vi er på vej hen, men Sally Green tager os ikke direkte derhen, eller også så tager hun os i en hel anden retning end vi havde forventet, og det er fedt. Gabriels historie f.eks. har vist sig at gå i en hel anden retning end jeg havde forventet, og da retningen gik op for mig, så var jeg først sådan lidt, åh.. nej... men nu er jeg helt vild med den retning hans historie tager ham.

Sally Green skriver på sin helt egen måde, og i 'Half Bad' havde jeg da også nogle problemer med 'du' kapitlerne, men i 'Half Wild' havde jeg ingen problemer overhovedet. Der var så heller ikke nogle lange trælse 'du' kapitler. Sally Green skriver meget rå emotionelt. Jeg føler i hvert fald følelserne er meget ægte og utrolig menneskelige. Masser af gråzoner og knap så meget sort og hvidt. Jeg elsker at Nathan er både det ene og det andet, og så alligevel hverken eller.
SHARE:

mandag den 11. maj 2015

Nye bøger i april

 


Her er de bøger jeg har fået ind af døren i april måned. Flere af dem har jeg anmeldt, og der kommer løbende flere anmeldelser her de næste dage.

Jeg fuldførte endelig min samling af Penguin Drop Caps, ved af købe disse tre jeg manglede.





Til anmeldelse fik jeg tre små korte bøger af Gyldendal.





Af Plusbog fik jeg 'Half Wild' til anmeldelse og jeg fik 'Rent Blod' til anmeldelse af forlaget Facet. Herunder fra Poltikens forlag fik jeg 'Lykken er is' og 'Hvor intet bryder vinden' som også var fint signeret af forfatteren. Så smukke bøger.





 
Endnu en Katherine blev en ny yndlings John Green, og jeg har fået Bian Shen med hjem fra forlaget Turbine efter jeg så den vildeste lektørudtalelse nogensinde af bogen, så jeg skal da helt klart se hvad hypen er. Det skulle være en historie om unge der bliver genfødt påny når de rammer 14 år.
 
 


Jeg har købt et bind med de første tre bøger i Sweep serien. Jeg kunne ikke stå for designet af de nye bind. Så fik jeg også den nye våbenbrødre serie til anmeldelse af John Flanagan.





Sidst men ikke mindste. Tre store bøger. De to af dem er anmeldt, og Pilars of Eternity er et computerspil opslagsværk, så den kommer jeg nok ikke med en anmeldelse af.
SHARE:

søndag den 10. maj 2015

Hvorfor forfatter?

Har jeg nogensinde fortalt jer hvorfor jeg gerne vil være forfatter? Som den læsehest jeg nu engang er, så ville det være meget oplagt at tror, at jeg efter så mange læste bøger, skulle få lyst til at skrive mine egne historier. Sådan tror jeg rigtig mange får det.

Men jeg har faktisk aldrig nogensinde tænkt, hey.. det kunne være sjovt at skrive sin egne historier engang. Nej for mig har det været omvendt. Jeg oplever at historierne selv danner sig i mit hoved og det har de gjort så længe jeg kan huske. Så da jeg pludselig en dag oplevede at jeg havde skrevet en halv bog, ud fra ideer der bare flød fra mit hoved og ned gennem fingrene, så måtte jeg ligesom konkludere derefter, at hey... jeg sidder jo og forfatter tekst, ligenu og her.

At der så er langt derfra og til at blive forfatter det er så noget jeg har opdaget de mange, mange år efterfølgende. Hvilket jeg faktisk har en anden blogpost på vej om, nemlig det at tage sig selv og sine historier seriøs. Det har alle dage været min største udfordring.

Men historierne lever sig liv, og de underholder mig hele tiden også når jeg ikke sætter pen til papir. Eller taster løst på computeren. Det er også derfor at historier for mig er vigtigere end selve sproget, ordene. Sprog og ord kommer ikke så let til mig, som historierne. Så det er selvfølgelig også der en del af min udfordringer ligger.

I bund og grund så er jeg også godt tilfreds med at skrive for mig selv og til min veninde, eller det var jeg i mange år. Især når man hele sit liv har skullet høre at blive forfatter var umuligt. Den sætning er også årsagen til hvorfor mine søndage er dedikeret til at give andre skrivegale lysten og modet og viden til at skrive derudaf og aldrig stoppe. For selvom jeg har været tilfreds med at have historierne for mig selv, så er det som om historierne ikke selv er. Der er kommet mere på hjertet som årene går, der er kommet mere fokus på skriveteknik, sprog osv.

Jeg har de sidste par gået og tænke meget over, om jeg virkelig skal springe helhjertet ud i det eller jeg bare skal lade det være som det er. Jeg har en lille bog hvor jeg har lavet en historie ud fra de 10 ord jeg havde lært at stave til på daværende tidspunkt. - Det var ikke nogen god historie kan jeg godt fortælle jer, men det har sagt mig meget at kigge på den lille bog. Den fortæller mig at på trods af at det at blive forfatter aldrig nogensinde kan betale sig økonomisk, at det vil give utrolig mange hjerte sorger hver gang en læser ikke vil kunne lide historien, så er det bare en del af mig at være sådan. Og det er en del jeg virkelig bør respektere. Og så må det briste eller bære.
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig