mandag den 30. juni 2014

Liv efter liv anmeldelse

Liv efter liv

Forfatter: Kate Atkinson
Originalsprog: Engelsk - Life after life
Målgruppe: Voksne
Genre: Historisk
Udgiver: Gads forlag


Tak til cdon og Gads forlag for anmeldereksemplaret




















På en kold vinteraften i 1910 fødes Ursula Todd – men hun dør, inden hun har taget sin første vejrtrækning. På den samme kolde, snefyldte aften fødes Ursula Todd, sætter i et livskraftigt hyl og indleder et liv, som vil blive mildest talt usædvanligt. For mens hun vokser op, så dør hun også gentagne gange på mange forskellige måder. Det er tydeligt, at historien (og Kate Atkinson) har planer med hende: på Ursulas skuldre hviler intet mindre end civilisationens skæbne.
Kate Atkinson tager sin læser med på en svimlende og opfindsom litterær rejse, hvorunder hun, som altid, videregiver budskabet om, at der selv i livets mørkeste øjeblikke findes glimt af lys.



'Liv efter liv' er vinder af Goodreads Choice Awards 2013 og modtager af Costa-prisen for bedste roman 2013 - og med rette. For det er en helt utrolig fascinerende, fantastisk bog.

Hvis du elsker smukke og gennemtænkte, ja ligefrem geniale bøger, så er det her bogen for dig.

'Liv efter liv' er en genial unik perle, og jeg havde lyst til at læse den igen, lige efter jeg havde lagt bogen, og sådan har jeg det kun yderst sjældent - jeg føler at hvis jeg læser den igen så vil jeg opdage noget nyt som jeg ikke fangede første gang.

Det der er med 'liv efter liv', er at den indeholder utrolig mange lag. Lag af tid og lag af valg man tager og de konsekvenser det får. Den minder mig faktisk om de der choose-your-own-adventure bøger, bare meget mere avanceret, kontrolleret og tusinde gange mere gennemtænkt.

Jeg har altid været dybt fascineret over den betydning som ligger i tid og de valg vi fortager os - og dens konsekvenser. Derfor har jeg faktisk læst mange af de der choose-your-own-adventure bøger, og jeg er blevet skuffet hver gang, fordi jeg synes de manglede alt det som 'liv efter liv' har og gør så fint. Så derfor ramte den her bog bare 100% plet hos mig, og det var bare endnu et kæmpe plus for mig at det var en historisk roman også.

Jeg elsker historiske romaner fordi jeg synes de er så tankevækkende, og fordi jeg synes det er interessant at læse om effekterne af de valg vi tager. 'Liv efter liv' er det x 10, fordi Kate Atkinson har taget stilling og gennemtænkt alle de uendelige muligheder, og det synes jeg er vildt imponerende.

Men fordi der er så mange lag så er 'liv efter liv' den type bog der er bedste at læse når man har god tid til fordybelse. For det er bestemt ikke nogen let-læselige bog. Man skal ofte holde tungen lige i munden, og det er ikke alle der har den tålmodighed når det kommer til bøger. Det tog også mig lidt tid at komme igennem den, fordi at jeg synes den var svær at fordybe sig i, i hverdagen. I weekenden til gengæld blev den nydt fuldt ud. Jeg blev færdig med den i går og jeg savner den allerede i dag, og håber meget på at rygterne om en efterfølger er sande. I mellemtiden er jeg ved at kigge forelsket på hendes andre bøger.

'Liv efter liv' er kort fortalt et fascinerende og smukt bekendtskab, som jeg synes I skulle tage og se nærmere på.



Hvis bogen er noget for dig, så kan du finde den til 23% rabat på cdon lige nu.


Psst I dag er også sidste dag hvor cdon-rabatkoden virker
SHARE:

søndag den 29. juni 2014

Få sparing på dit manuskript med Egolibris

Egolibris er et nyt forlag, der ligenu tilbyder rabat på sparing på de første 100 henvendelser. Så hvis du ligger inde med et manus i skuffen og savner noget sparring så er det her i hvert fald en mulighed.


De skriver:

Få sparring her og nu

Vi giver i alt 100 forfattere mulighed for at få professionel sparring fra vores erfarne redaktører. Send os et par kapitler af din bog, så læser en af vores redaktører materialet og vender tilbage med sin uforbeholdne mening.

Det får du:

  • Gennemlæsning af en professionel redaktør.
  • Inputs og råd til historie, karakterer og sprog.
  • 2 siders rapport med redaktørens anbefalinger.




Egolibris vil også lave et større community for forfatterspirer, og det synes jeg lyder utrolig lovende.

Samt de tilbyder en masse forskellige arrangementer. F.eks. overvejer jeg stærkt deres korrekturaften faktisk, for jeg har nogle småproblemer med nutid/datid og nutids 'r' der kunne være skønt at få løst. Og de holder også et gratis nanowrimo event... øv jeg ikke bor i København siger jeg bare.


Se mere på hjemmesiden her: http://egolibris.com/
SHARE:

lørdag den 28. juni 2014

Fra papir til skærm #15

Indlægget hvor jeg skriver hvad der sker indenfor 'bøger-der-bliver-lavet-til-film-eller-serier-verdenen'


What!? Vampire Academy sequel Frostbite bliver også en film?

Delirium blev aldrig til en tv-serie, fordi første afsnit ikke tiltalte cw. Nu er første afsnit langt ud til seernes bedømmelser. Du kan se den på youtube lige her. Jeg har kun hørt dårlige ting om den indtil videre, men regner med at få den at se selv på et tidspunkt.

We were Liars af E. Lockhart bliver muligvis en film... de har i hvert fald fået solgt deres filmrettigheder

Looking for Alaska bliver helt sikkert til en film, de er allerede så småt i gang! Det er helt sikkert fordi En flænge i himlen var en kæmpe økonomisk succes. Men det er skønt af få mere John Green.

Warner Borthers har købt filmrettighederne til den nykomne YA bog: I'll give you the sun

Netflix Star Trek serie rygter

Casting på The 5'th Wave er i gang

Lily Collins skal spille Elizabeht Bennet i Pride and Prejudice and zombies

Snpw White and the Huntsman 2 stadig en realitet?

Jeg glæder mig så enormt til efteråret hvor serie Gotham løber over skærmen for første gang i USA. Jeg har høje forventninger og det er farligt. Jeg håber virkelig den bliver fed. Mine forventninger bliver bestemt ikke mindre af disse fantastiske plakater




Den her trailer får virkelig også mine forventninger i vejret for Dracula Untold





Traileren virker awesome... så jeg skal helt klart læse bogen inden jeg skal se filmen.
Heldig for mig udkommer bogen snart hos Høst og Søn.





Første teaser til Mockingjay del 1 er her. Hvad synes I?




Hmmm. måske man også skulle tage og læse den her.










Funny movie relaterede links:

Augustus Waters is Weird

Geniale Game of Thrones impressions
SHARE:

fredag den 27. juni 2014

The Lucky Ones

The Lucky Ones
Forfatter: Anna Godbersen
Serie: Bright Young Things #3
Genre: Historisk fiktion
Målgruppe: YA

























In 1929, the Bright Young Things escape Manhattan's heat for the lush lawns and sparkling bays of White Cove, looking for leisure, love, and luck.

New York City's latest It Girl, Cordelia Grey, is flying high with celebrity pilot Max Darby. But Max is a private person with a reputation to uphold—and a secret to hide. A public romance with a bootlegger's daughter could cost him more than just his good name. . . .

Aspiring triple threat Letty Larkspur has finally gotten her big break, but will her talent—and special bond with the married silver-screen star Valentine O'Dell—make her a target in the cutthroat world of Hollywood? Perhaps the ingenue knows how to play the leading lady after all.

Newly married to her longtime sweetheart, socialite Astrid Donal finds herself spending more time with one of her husband's henchmen than with him. With so many secrets between man and wife, is the honeymoon already coming to an end?



1920 er på mange måde en fascinerende tid. Hvorfor findes der ikke flere bøger som handler om det årti? Mit næste spørgsmål er så, hvorfor findes der ikke nogen bøger i den periode som er gode? Okay, der er nok rigtig mange der vil råbe op om The Great Gatsby ligenu. :0) Fair nok. Den kan accepteres, men den her serie…. faktisk spild af tid.

For det første får jeg mega spat af de tre hovedpersoner. De er simpelthen for dumme. Hver og en af dem. Jeg synes generelt ikke det er så rart at læse serier om airheads, det er jeg for meget feminist til. Det kan godt være kvinderne ikke havde så meget at skulle have sagt dengang, men selvom de stod i kulissen, så var de altså ikke snot dumme. Så lad venligst være med at vise mig det tak. Hvis du er lidt lige som mig, der på en eller anden måde godt kan lide at spejle sig lidt i karakterne, jamen så hold dig langt væk fra den her.

Mit næste store problem var at jeg ikke kunne lide slutningen, overhovedet. Den synes at tage pis på den tid man har brugt på at læse de tre bøger.

Hvorfor læste jeg så den sidste bog i serien spørger i nok? Jeg kan ikke lade være, er det simple svar. For at være mere konkret vil jeg skynde mig at fastslå at det ikke har noget som helst med serien at gøre. Der var ikke noget som jeg så frem til at læse om. Bevares det sproglige fejlede ikke noget, men når alt andet svigter så hjælper sproget ikke en dyt. Jeg læser kun videre fordi jeg inderligt håber at slutningen ville være fænomenal. Efter jeg første gang oplevede en gang at en slutning kan redde en hel bog, så har jeg siden aldrig kunnet lægge en bog fra mig. Det er pisse irriterende. :0) Især når man tænker på at det jo faktisk aldrig sker. Kun ganske få gange, og ja det har reddet et par bøger, men hvor mange timer har jeg så ikke brugt på alle de andre ligegyldige bøger…

Nu kom jeg vidst lidt væk fra anmeldelsen, men i princippet er der ikke så meget at sige til det end at jeg kunne ikke lide den, men det er ikke direkte teknisk dårligt, så måske du kan?
SHARE:

torsdag den 26. juni 2014

Stormfulde Højder

Stormfulde Højder

Forfatter: Emily Brontë
Genre: Klassiker
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Rosinante & co.


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret



















 

I et smukt, vildsomt hedeområde i Yorkshire vokser søskendeparret Cathrine og Hindley Earnshaw op sammen med plejebroderen, den fattige Heathcliff. Catherine og Heathcliff er begge lidenskabelige naturer, lige ustyrlige og allerede fra barndommen dybt forbudne.



Jeg har set alle filmatiseringer af Stormfulde højder (Wuthering Heights) - flere gange, og efter jeg har læst bogen, så er der ikke nogen filmatisering der kan leve op til den. De kommer ret tæt på, men jeg synes bogen i sig selv gør det så perfekt. Jeg føler at jeg kommer meget tættere på Cathy, og endda på Heathcliff selv. Jeg kan bedre mærke det sidste svigt der får det hele til at flyde over for ham. Den undertrykte vrede, som altid viser sit grimme hoved på et eller andet tidspunkt, og i Heathcliffs tilfælde brager det ud som et vulkan udbrud. Jeg kan også meget bedre lide bogens slutning, jeg synes den rammer det hele perfekt ind, i forhold til filmenes lidt hurtige løsninger. Så nu holder jeg bare endnu mere af den fantastiske historie.

Der er utrolig mange meninger om hvad Stormfulde Højder handler om. Eller primært er der uenigheder om den handler om hævn eller kærlighed. Jeg mener helt klart at det er kærligheden og følelserne, måske endda også besættelse der driver hævnen. Så for mig er Stormfulde Højder en storslået kærlighedshistorie. Intet mindre. Desværre den ulykkelige af slagsen.

Stormfulde Højder river mit hjerte itu, men ikke desto mindre synes jeg det er en must read. Sproget er til den gamle side, men jeg synes den bliver hjulpet godt af denne danske oversættelse. Jeg er også ret glad for at den her udgave har en oversat tekst skrevet af Charlotte Brontë om hendes søster. Det synes jeg gav et helt fantastisk indblik i deres liv.

Jeg er i stor beundring over Emily Brontës evne til at se og beskrive de aller, aller dybeste følelser. Det er slet ikke til at forstå at hun sammen med sine søstre skulle have levede et stille liv, med næsen i bøgerne og med en far som præst. Slet ikke når man læser hendes ret voldsomme historie som Stormfulde Højder jo faktisk virkelig er. Der ligger ingen fingre imellem, nogen steder, hverken i sproget eller i form af handling. Der gives masser af tæsk i bogen, og det passer helt perfekt til handlingen og ikke mindst også den gotiske stemning. Jeg tør heller ikke tælle hvor mange synder der bliver begået i den her bog.

For mig var Stormfulde Højder faktisk en ret magisk bog. En absolut instant favorit. Den har et kæmpe lag af niveauer, som åbner sig op for en gennem bogen som en sommerfugl der spreder sine farvestrålende vinger for første gang. Jeg kan slet ikke forstå jeg ikke har læst den her bog før nu, og jeg vil virkelig anbefale jer andre at læse den. Jeg vil også gerne anbefale at man ser en af filmatiseringerne først - det fungerede rigtig godt for mig. Jeg synes bestemt ikke det ødelagde noget, det var nærmere skønt at få den evne til at fordybe i bogen bagefter. Jeg synes især det er en god ide, hvis man ikke er så dus med klassikkere. Stormfulde Højder er ikke en af de lette klassikkere sprogmæssigt, og man skal nogle gange lede lidt efter de underliggende dybere meninger, men jeg synes den er skøn.

Sproget er faktisk meget rigt og detaljeret, men den gammeldags skrivestil gør at man lige skal tage tilløb. Historien fortælles af en bi-karakter til plottet, og jeg elsker hvor meget karakterne stråler igennem teksten på trods af det. Vi kan meget nemt mærke alle personernes personligheder og selvom det er en meget dyster fortælling så får man også en fornemmelse af Emily Brontës humor i forhold til personerne. Simpelthen fantastisk!



Beklager den lidt lange anmeldelse, men det er svært at holde igen når man er helt oppe og kører over en bog.
SHARE:

onsdag den 25. juni 2014

Skæbne anmeldelse

 
Skæbne

Forfatter: Christina Bonde
Serie: Nattens sanger #2
Genre: Fantasy
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Mellemgaard

Tak til forfatteren for anmeldereksemplaret
















Da sorgen knuser Victorias hjerte, imødegår hun sin skæbne. Men uventede hændelser komplicerer hendes nye eksistens. Mens skæbnegudindernes budskab bliver klart, finder Victoria sig selv som midtpunkt i et farefuldt spil af bedrag og opslugende begær.

Hvordan kan Victoria hævne sin sorg, når missionen truer hendes kærlighed til Lucas? Når vejen til sejr tvinger hende i armene på ondskaben? Når magten, hun selv besidder, er eftertragtet og årsag til forbrydelse? Hvem kan hun stole på?

Fjenderne truer overalt og tvinger Victoria til at beskytte fortiden. Så fødes en ny skæbne, der samler Victorias hjerte ...




Jeg kunne meget bedre lide Skæbne end den første bog i serien, som bære titlen Besat. Det plejer ellers sjældent at være sådan, nærmere omvendt, men jeg følte mig virkelig underholdt da jeg læste Skæbne. Det er især af den årsag at Christina Bonde skriver på sådan en levende og ligetil måde, som gør at man lever sig ind i teksten. Dermed sagt så ville jeg stadig ønske at forfatteren havde uddybet karakterne mere og ikke "bare" tog de valg der lige ligger først for. I forhold til handling og plot. Det gør uundgåeligt serien forudsigelig efter min mening.

Jo mindre man før har læst vampyr historier jo mere tror jeg man kan lide Nattens Sanger serien. For den har ikke som sådan noget originalt at byde ind med til vampyr-genren. Der er en smule verden-opbygning, men jeg synes sagtens der kunne have været mere. Jeg synes også det er blevet for meget en standard ting, at de kvindelige hovedpersoner i vampyr-serier er lidt for lidt selvstændige kvinder. De lader sig meget hurtigt overvælde og stiller ikke så mange spørgsmål ved begivenhedernes gang. Og så får jeg personlig lyst til at slå dem oveni hovedet. ;0) Så hvis man leder efter noget nyt inden for vampyr-genren, så er det her ikke bogen. Hvis du til gengæld ikke har læst så meget vampyr romance, eller bare generelt ikke kan få nok af den klassiske model, så er det her helt sikkert en bog du skal se nærmere på.

Noget af det bedste ved Nattens sanger serien er at den er dansk og man kan mærke at forfatteren brænder for at fortælle de gode historier. Det synes jeg er fedt. Noget andet der faktisk også er ret fedt er at bøgerne i serien udkommer så hurtigt efter hinanden. Det er noget der normalt er ret umuligt i forlagsbranchen. Nogle gange så tager det jo også op til et års tid at skrive en bog, men jeg ved ikke om Christina Bonde er super hurtig, eller hun har støvet gamle manuser af eller det er Mellemgaard der står for det hurtige arbejde. Jeg synes i hvert fald bare det er vildt forfriskende at opleve.
SHARE:

tirsdag den 24. juni 2014

3 år = 3 bøger

 
For tre år siden fik jeg en ide - en ide der dengang føltes vanvittig. Jeg ville starte min egen blog! En blog der skulle handle om bøger, og det at skrive bøger. Mine to største passioner.

Læsere var ikke noget jeg tænkte på, for 3 år siden… - Jeg tror jeg gik i min egen bobbel og skrev for mig selv ;0).. men nu …. ja nu betyder I al verden for mig! Det er jer, mine læsere, som jeg skylder så utrolig stor en tak. Tusind tak fordi i følger mig. Så for mig har de tre år forsvundet alt for hurtigt og jeg glæder mig så meget til tre år mere med jer. Jeg har stadig masser af ideer og planer med bloggen, og hvis muligt endnu mere lyst til at arbejde med den. For tre år siden havde jeg slet ikke kunne forstille mig at være der hvor jeg er i dag med bloggen, og jeg er jer alle evigt taknemmelig. Ironisk nok så ramte jeg også i dag 100 følgerer på bloglovin - men da det ikke engang er halvdelen af jer der kommer derinde fra så er mit fokus mere på at fejre jer alle sammen. Men tusind tak til jer der følger mig på bloglovin også… hvor er det vildt.. 100 faste følgere…. !!! Jeg er glad for hver et like og hver en kommentar (jeg elsker kommentarer, selvom jeg er alt for dårlig til selv at give nogen!!), hver en der læser mine ord! KÆMPE TUSIND TAK!!!!!

 
Så jeg har som et alt for lille spinkelt tak samlet nogle forskellige bøger sammen til jer, og som jeg deler op så der er flere der har chancer for at vinde.




Rosinante & co. har sponsoreret Cirinos af Clausen (som jeg ved et uheld modtog to anmeldereksemplarer af) samt Gåden om Alaska af Green.

Jeg had selv købt Ocean at the end of the Lane af Gaiman til jer, og til info må jeg hellere skrive at den er på engelsk.



For at vinde bøgerne skal I skrive et indlæg om hvilke bøger I helst ville vinde. I må meget gerne skrive at I vil have alle tre hvis i har lyst, eller bare to, eller en af dem. Så får i et lod med i hver bog pulje. Grunden til jeg ikke laver en samlet pakke er mest fordi, at det kan være nogle af jer der har nogle af bøgerne i forvejen og så vil jeg gerne give andre en chance for at vinde de bøger. Plus der er mulighed for, som jeg skrev, at flere forskellige vinder. Men i princippet er der også en der kan vinde alle tre bøger… Jeg håber det giver mening?

Kravene er: Dansk adresse, synlig email og selvfølgelig en besked om hvilke bøger I gerne vil have, eller om I gerne vil eje dem alle.
 
 

Vinderen får direkte besked, men det bliver også oplyst her på bloggen. Vinderen afgøres ved tilfældig lodtrækning.

Konkurrencen løber over en måned, for at give alle en mulighed for at se konkurrencen hen over sommeren. Altså til og med 24 juli 2014. Herefter kommer der en lille bryllupsgave konkurrence til jer også. :0)
SHARE:

mandag den 23. juni 2014

Sommerferie læsnings-guide

Jeg er i øjeblikket i gang med at finde ud af hvad jeg skal læse i juli og august, og det er en dejlig lang liste allerede, og den er fyldt med de skønneste bøger. Jeg regner med at jeg vil lave en vlog til jer og vise jer hvad jeg selv vil læse til sommer, snart. Men det er jo lidt svært for mig at anbefale bøger jeg endnu ikke selv har læst som sommerlæsning. Så her er en lille sommer anbefalings-guide fra mig.

Sommerbøger er mange ting. Sommerbøger kan indeholde sæson relationer, eller indeholde gensyn med gamle skønne bekendtskaber. Sommeren kan også give tid til den fordybelse der ikke er tid til i hverdagene. Omvendt kan det være man bare har brug for at det skal være let og luftigt.



Har du lyst til ...


... genlæsning?

Ja så vil Harry Potter altid være mit forslag. (Forudsat selvfølgelig at du har læst den før. Hvis ikke du har så kan jjg kun sige: LÆS DEM!) Jeg vil også rigtig gerne selv læse Harry Potter her til sommer men jeg regner med at gemme dem til det blæsende efterår. Hvor jeg tror min hverdag har brug for lidt ekstra magi.






... at følge med på John Green bølgen?

Jeg kan helt sikkert kun anbefale John Green, og han er især ligenu højaktuel med En Flænge i Himlen, men Gåden om Alaska er helt sikkert også en helt fantastisk bog. John Green bøgerne hører ikke umiddelbart ind under let of fluffy læsning, men mere ind under den tankevækkende.


 
 
 
 
 
 
... at læse YA fantasy/romances?
 

Så synes jeg helt klart du skal hoppe på disse to bøger, som er helt fantastiske.
 

 
 
 
 
... at læse smukke bøger?
 
Nattens cirkus har det smukkeste sprog, og sproget er med til at gøre hele historien til en magisk oplevelse. The Secret Garden er ligeså en meget magisk oplevelse og er smuk på så mange niveauer at det er svært at forstå det er en børnebog.  
 
 
 
 
  
 
... at læse tankevækkende bøger?
 
Som nævnt så er 'En flænge i himlen' en utrolig tankevækkende historie, især hvis man har haft kræft inde på livet. Her under nævner jeg også Nord og syd, som faktisk også burde høre under kategorien tankevækkende. 
En anden utrolig tankevækkende historie som jeg har læst i år er 'Huset i himlen'. Det er en dyb personlig historie om hvordan det var at blive holdt som gidsel i Somalia i 15 måneder. Det er en historie der formår at sætte utrolig mange tanker og følelser i gang, det er en historie om at være stærk og aldrig give op, selvom man er udsat for det værst tænkelige man kan komme på denne jord - totur, voldtægter, personberøvelse og meget mere. Den har virkelig gjort stor indtryk på mig, og hvis man har overskud til det i ferien, så skal man helt sikkert tage og læse den her bog.
 
 
 
 
 
 
... at læse historiske bøger?
 
Jeg elsker historiske bøger. Mine to favoritter er Rosenkrigene serien der starter med Den hvide dronning, og Nord og syd trilogien, som starter med bogen Nord og syd. Jeg er endnu ikke færdig med serierne, men jeg regner med at blive færdig med en af dem hen over sommeren.
 
 
 
 
 
 
 
... at læse lette og luftige sommer bøger?
Austenland foregår om sommeren, men den er også utrolig let at komme i gennem. Den er sjov, der sker en masse og den er skrevet i et sprog som nemt inddrager en i handlingen.
 
 
 
 
 
 
 
... at læse klassikere?
 
 Mine to absolutte mest fortrukne klassikere er Stolthed og Fordom og Borte med blæsten. De er fantastiske! Borte med blæsten er lang, men den er hver et minut værd. Så hvis du har god tid til læsning i din sommerferie så vælg Borte med blæsten, hvis ikke så fordyb dig i stedet i Stolthed og fordom.
 
 

 
 
 
 
... at læse mysterier?
 
Jeg læser ikke så mange mysterier selv, men jeg elsker, elsker, elsker Sherlock Holmes, og jeg håber snart at gå i gang med den næste i serien, men jeg vil helt sikkert anbefale at læse 'A study in scarlet'. Også House of Cards kan gå ind under kategorien mysterier, der er i hvert fald masser af intrigér og en karakter mindst lige så karakteristisk som Sherlock Holmes.

 

 


 
 
 
 Har du en bog du kan anbefale mig som den perfekte sommerlæsning?

 
SHARE:

søndag den 22. juni 2014

Camp NaNoWriMo





Om 9 dage starter Camp NaNoWriMo! https://campnanowrimo.org/

Camp NaNoWriMo er sommerens svar på november-måneds NaNoWriMo. Sidste år opdagede jeg det for sent, og så skrev jeg det i kalenderen så jeg ikke ville glemme det i år. Men juli måned er bare ikke den bedste måned for mig at gå i skrive-mode. Man kan sige at der har man selvfølgelig sommerferie, så der burde man have tid til det. Men da jeg helt sikkert går i bryllupsplanlægningsmode hele juli, og derudover skal have tid til at se familien, så bliver der nok ikke vildt meget tid til at skrive 50.000 ord.

Men man kunne jo bruge den til at holde fast i at man burde skrive lidt hver dag også selvom man har ferie, eller har travlt på arbejdet med at gøre klar til at få ferie. :0) Så som i nok kan høre har jeg ikke besluttet mig endnu. Men november nanowrimo blev også besluttet næsten lige på dagen, og det var mit bedste NaNoWriMo ever. Så jeg tror ikke jeg skal planlægge det, men bare tage det som det kommer. Især også fordi jeg skal stor redigerer.

For jer der aldrig har hørt om NaNoWriMo så er det en måned (i dette tilfælde juli) hvor man sammen med andre folk på hele verden sætter sig ned og får skrevet. Målet er 50.000 ord, fordi det svarer til størrelsen på en roman. De fleste romaner er over 50.000 ord, men man skal som minimum også bare skrive 50.000 ord. Man kan sagtens skrive mere end det, hvis man har lyst. Så NaNoWriMo er et super værktøj til holde sig selv oppe på skriveriet, og få skrevet den roman man går med enten i hovedet, maven eller hjertet. Det er helt op til dig, og det er frit hvor meget du vil bruge NaNoWriMo. Man kan bruge det sociale community hvis man har lyst - meget, lidt eller slet ikke.
Man kan hver dag registrere det antal ord man har skrevet. At deltage i NaNoWriMo er gratis, det eneste man skal gøre er at oprette en profil og registrere en novelle man skriver på. (Det sidste behøver man i princippet ikke, men man kan vinde præmier hvis man "vinder" NaNoWriMo) Hvis du har et login til det oprindelige NaNoWriMo, så kan du bruge det samme på Camp NaNoWriMo.

Uanset hvad jeg vælger at gøre, så ville jeg i hvert fald lige fortælle det til jer skrivelystne, hvis det havde interesse for jer. Jeg vil altid meget gerne heppe på, så mail endelig jeres profil til mig hvis i har brug for noget hepning. :0)
SHARE:

lørdag den 21. juni 2014

Serier jeg ser #1 - House of cards

 



Jeg har rigtig mange gange nævnt House of Cards uden rigtig at sige andet om den end at den er fantastisk. Så efter min anmeldelse af den første bog, så savnede jeg også at kunne snakke lidt mere om tv-serien.

Når netflix åbner op får endnu en sæson af House of Cards, så bliver serien herhjemme set på rekord tid. Som en lang film faktisk. Jeg synes House of Cards er en geni-streg ud over det sædvanlige. Det er kvalitet og det er tankevækkende og det er sindssygt god underholdning.

Det er nok ikke nogen hemmelighed efterhånden, at jeg elsker historier med komplekse karakterer. Og hvis der er noget Francis Underwood - seriens hovedperson - er, så er det kompleks. Han er utrolig menneskelig og samtidig er han noget så umenneskelig, at det er helt fascinerende. Det første afsnit i første sæson ser vi at en hund bliver kørt over og Frank har situationen under kontrol. Han ender hundens liv uden tøven fordi det spare både hunden og dens mennesker for langvarig smerte. Sådan, så er scenen ligesom sat. Der bliver på ingen måder lagt fingre imellem nogen steder. Bare i den første scene ser vi både det menneskelige men også samtidige det umenneskelige der er Francis Underwood.





House of Cards handler om Francis (Frank) Underwood, der bliver snydt for en vigtig post i det hvide hus. Det finder han sig ikke i. Så serien handler kort og godt om at han kæmper sig til magten. Og det er altså virkelig ikke småting der skal til for at blive magtfuld i det hvide hus.

Kevin Spacey er en fabelagtig skuespiller, han spiller rollen helt utrolig godt. Selv sådan en ting som at hans karakter skal tale direkte til kameraet fungerer, og det er bestemt ikke normalen at det gør det. Jeg har i hvert fald ikke noget godt eksempel. Faktisk vil man helst undgå det fordi det river seerne ud af handlingen. Men Frank er bare så meget handlingen, så det fungerer rigtig godt.

En anden ting jeg elsker ved serien er at den er intelligent. Det er altså ikke en serie man kan halvsove til. Hvis man gør det, så kan man have meget nemt ved ikke at kunne følge med. Men nu sker der også sindssygt meget så hvis man sidder og halvsover til den, så er det nok ikke en serie man bør følge med i.

House of Cards slår alle de serier jeg ellers ser, selv endda Game of Thrones - og det vil jeg helst ikke indrømme fordi jeg først og fremmest er en fantasy pige. Men House of Cards er en storm der bare slet ikke vil slippe sig tag i mig og nogle gange hader jeg Frank og andre gange hader jeg at jeg ikke hader Frank, og det er det der gør det hele så dejlig kompleks.

Jeg kan kun virkelig anbefale serien, den er intet mindre end genial. Netflix har planer om at lave en sæson 3, og der går allerede rygter om at en sæson 4 er sikret.
SHARE:

fredag den 20. juni 2014

The One

The One

Forfatter: Kiera Cass
Serie: The Selection #3
Målgruppe: YA
Genre: Dystopia



Den første bog i serien er udkommet på dansk herhjemme ved forlaget Tellerup.


















The Selection changed America Singer's life in ways she never could have imagined. Since she entered the competition to become the next princess of Illéa, America has struggled with her feelings for her first love, Aspen--and her growing attraction to Prince Maxon. Now she's made her choice . . . and she's prepared to fight for the future she wants.
Find out who America will choose in The One, the enchanting, beautifully romantic third book in the Selection series!


Først og fremmest - jeg elsker det cover! Det er så utrolig flot.

The One er den perfekte afslutning på en rigtig god serie. Så selvom den er fantastisk, så er jeg alligevel lidt skuffet. Jeg havde håbet at det var en mere epic slutning. Men generelt synes jeg det er lidt svært med slutninger; jeg har endnu ikke læst den perfekte slutning til en serie jeg har fulgt. Ikke rigtig. Jeg har altid samlet en masse forventninger, som aldrig rigtig bliver indfriet. Med The One havde jeg personligt håbet at den ville have reddet et par issues jeg havde med 2'eren, men det gjorde den desværre ikke. Jeg havde også håbet at der var sket noget mere omkring og imellem America, Maxon og Aspen... det så jeg heller ikke meget til.

Det virker til at Kiera Cass har haft en fast tidslinje som hun har fulgt til punkt og prikke, og det synes jeg godt man kan mærke, for jeg føler mig ikke specielt overrasket over hvad der sker. Jeg havde sådan set forventet at det var den retning, men jeg havde håbet at det måske var blevet gjort på en anden måde, og lidt mindre perfekt. Det hele falder lidt for perfekt i hak synes jeg. Som den sidste Twilight eller Fifty Shades bog. Nærmest kvalmene.

Alligevel får det mig på igen måde til at holde mindre af serien som helhed. The Selection serien er fantastisk. Jeg synes stadig det er en af de bedre serier, og jeg elsker Kiera Cass' skrivestil. Det humoristiske, det lette, kombineret med dybde. Serien fortjener bestemt ikke en lav rating på grund af mine alt for høje forventninger.

Hvis du er fan af serien vil du holde af slutningen ligesom mig, men hvis du har haft samme tanker eller forventninger som mig, så forbered dig på en lille sky for solen.
SHARE:

torsdag den 19. juni 2014

Gåden om Alaska

Gåden om Alaska

Forfatter: John Green
Genre: Realisme
Målgruppe: 14 +
Udgiver: Høst og søn



Tak til Høst og søn for anmeldereksemplaret




















I 2006 debuterede den dengang ukendte John Green på dansk med den prisbelønnede ungdomsroman Gåden om Alaska. Siden er der sket meget for forfatteren, der i dag nærmest har kultstatus blandt de unge læsere i USA og Canada. Også herhjemme efterspørger de unge mere fra forfatteren bag En flænge i himlen.

En underholdende og anmelderrost highschool romance, der fortæller om den nørdede Miles’ forsigtige forelskelse i den gådefulde og lidenskabelige Alaska. Bogen fortæller humoristisk om elevernes hang til at syre ud og finde på skøre gimmicks, men rummer samtidig en alvorlig og melankolsk klangbund. Velkomponeret og stærk debutroman om lidelse og unge liv, der griber ind i hinanden.





Gåden om Alaska er virkelig en fantastisk bog. Jeg læste den i et stræk så god er den! Jeg kunne slet ikke ligge den fra mig eller koncentrerer mig om andet end den bog. John Green er simpelthen en gave til YA genren. Hans sprog er helt, helt fantastisk. Hans evner til at fortælle historier er geniale. Hans karakterer er levende og man bliver uden problemer følelsesmæssigt involveret. Jeg kan godt sige jer at jeres følelser kommer på overarbejde i 'Gåden om Alaska', hvis i har planer om at læse den altså, og det synes jeg helt sikkert i skal. Jeg synes i skal tage og læse alt John Green.

Jeg har kun læst en kort julehistorie af John Green før, og så selvfølelig 'En flænge i himlen', og julehistorien kom jeg aldrig rigtig ind i, og 'en flænge i himlen' kunne i princippet have været et lucky punch - men efter at have læst Gåden om Alaska så er jeg ikke i tvivl om at jeg skal fortære igennem resten af hans forfatterskab.

Jeg er utrolig begejstret! Det er seriøst ikke ofte at jeg oplever en gennemarbejdet historie som denne hvor plottet er i orden, karakterne er mine bedste venner, samtidig med at sproget er så utrolig godt. Der er virkelig ikke noget at sætte fingre på. Noget af det John Green virkelig kan er også at skabe den store kontrast mellem humor og det tunge. Det elsker jeg. Det gør det tunge endnu mere tungt, og det håbefulde endnu smukkere. Jeg er fan!

John Green gør det underholdende og interessant at læse om de der tunge emner som man aldrig kan slippe for at læse i skolen, og han gør det bare så godt, at jeg ville ønske at jeg havde læst hans bøger som teenager. For hvis der er noget jeg kan huske jeg bare ikke gad som teenager så var det, den der mani de voksne havde med at vi hele tiden skulle se de værste sider af livet. Hvor ofte har vi ikke fået historier om stoffer, selvmord og voldtægter smidt i hovedet i det danske skolesystem. John Green forstår at tale til de unge som ligeværdige. Han formår at fortælle om den mørke side af livet, samtidig med at han husker at give os en snert af håb, uden på nogen måde at tale ned til os. Det er i sig selv utrolig smukt synes jeg.
SHARE:

onsdag den 18. juni 2014

Slip mig fri

Slip mig fri

Forfatter: J. Kenner
Serie: Stark trilogy
Målgruppe: Voksne
Genre: Erotik
Udgiver: Politikens Forlag


















Han var manden, jeg ikke kunne undvige, og han var manden, jeg ikke kunne modstå. ‘Damien Stark kunne få det, lige som han ville med enhver kvinde, han mødte. Han var sexet, selvsikker, uforskammet velhavende og i den grad vant til at få sin vilje.
Han fik alt, hvad han pegede på. Og han ville have mig.Tiltrækningen mellem os var ikke til at tage fejl af. Næsten ude afkontrol. Men lige så meget som jeg længtes efter at blive hans, lige så meget mærkede jeg tyngden af hans krav. At give efter for Damien betød også, at jeg ville skulle afsløre sandheden om min fortid – og risikere at miste



Slip mig fri, er en af de bedre skrevne historier indenfor den erotiske genre. I hvert fald sprogligt. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er ved at nå et punkt hvor jeg har læst for mange i den genre, men jeg synes 'Slip mig fri' var lidt kedelig. Der sker ikke rigtig noget nyt som jeg ikke har læst før, og handlingen synes at være en lidt dårlig kopi af andre i dens genre. På mange måder føles det lidt som om J. Kenner har taget alt det gode ud af genren, og bare har lavet en tør kærlighedshistorie.


Jeg synes lidt der er ved at tegne sig et billede af den samme skabelon, som så kun afviger i hvordan paret mødes eller hvordan de indgår aftalen, og som J. Kenner har valgt at løse det her, så mister jeg faktisk lidt respekten for karakterne. Jeg synes det er lidt nogle mystiske valg af karakterne der gør at de for mig kun føles fiktive.


'Slip mig fri' er på den positive side skrevet godt, men den er i bund og grund lidt kedelig. Jeg kan godt være nervøs for den retning historien er på vej i. Men det kan kun tiden vise. Jeg vil i hvert fald hellere anbefale alle andre erotiske romaner jeg har læst indtil videre frem for den her. Måske lige med undtagelse af Crossfire serien.
SHARE:

tirsdag den 17. juni 2014

Den mystiske kiste

 
Den mystiske kiste

Forfatter: Karina Palm
Genre: Skattejagt
Udgiver: Mellemgaard

 
Tak til forfatteren og Mellemgaard for anmeldereksemplaret
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Familien Jensen er ellers en ganske almindelig forstadsfamilie. Så da de en mørk og kold oktoberaften får besøg af den rare gamle Rosie, havde de aldrig i deres vildeste fantasi forestillet sig, det ville blive starten på et eventyr, der flere måneder senere ville slutte under Caribiens sol. For Rosie har arvet en flot udskåret kiste fyldt med smykker og ædelsten, og hun vil gerne vide mere om den. Far Ole og mor Ann er arkæologer, og da de først bliver grebet af kistens mysterier, varer det ikke længe, før begejstringen breder sig. Det lader nemlig til, at kisten indeholder ledetråde til en endnu større guldskat. Men Rosie og familien Jensen er ikke de eneste, der er på sporet af den. Og deres ukendte modstandere er villige til at gå endog meget langt for at få fingre i rigdommene…
 
 
Karina Palm virker til at have en stor lyst til at fortælle gode historier, og det er også lysten som stråler igennem og gør at man bliver underholdt i nogen grad. Der er nemlig rigtig mange problemer i forhold til hendes sprog og de tekniske ting.

Mine hovedproblemer med sproget var at det var utrolig livløs og så er der bare så mange grundlæggende fejl, at jeg kan være helt nervøs for om Karina Palm nogensinde har åbnet eller studeret andre bøger.

Bogen indeholder blandt andet for meget snik-snak - som det kaldes i skrivekredse. Der er alt for meget ligegyldig ubrugelig tekst (snik-snak), der gør at flowet bliver fuldstændig dræbt. Dialogerne er ikke levende, og virker ofte meget tvunget, og det gør også at karakterne heller ikke er særlig levende.

Jeg læste i pressemeddelelsen at hovedpersonen i bogen mere er forældrene end børnene, og det gjorde mig en smule nervøs. For hvis du skriver til børn så skal de kunne relatere til det de læser. Efter jeg har læst 'Den mystiske kiste', så tror jeg ærlig talt ikke at børn vil få så meget ud af den her bog. Jeg tror man skal op og have fat i de unge, men så tror jeg måske de står lidt af på den barnlige tone. Så det er med god grund at man som standard vurderer bøgers målgruppe ud fra hovedpersonernes alder.

Jeg synes også hendes tegninger trækker oplevelsen ned må jeg sige. Hvis ikke man er illustrator, grafiker eller bare har et sindssygt talent for at tegne, så skal man holde sig væk for at illustrere bøger. Det er helt igennem min professionelle holdning.
SHARE:

mandag den 16. juni 2014

Mit hjemmebibliotek - vlog edition - nye bøger i maj måned del 2

 
En lidt mumlet vlog, men den er fyldt med bogglæde. :0) Jeg viser også tre bøger jeg har lavet covers til for Turbine forlaget, og jeg elsker simpelthen at lave covers der er ikke noget bedre end at sidde og få det hele til at gå op i en højere enhed med indholdet og samtidig give køberne lyst til at tage bogen ud fra reolen.
 
 
SHARE:

søndag den 15. juni 2014

Bog og ides børnebogskonkurrence

Sidste år på skriveferie med HUF lavede jeg den bedste overspringshandling over dem alle, nemlig at skrive en børnebog til bog og ides konkurrence. Jeg vandt dog ikke, og jeg vil sige de er ikke særlig flinke til at give tilbage-meldinger. Heller ikke engang for at sige at man ikke har vundet.

Men derfor synes jeg nu alligevel i skulle tage at deltage i år. Jeg regner ikke selv med at indsende i år, da jeg virkelig burde fokusere på min roman. :0) Ikke flere overspringshandlinger fra min side - heller ikke selvom den var super produktiv.


Bliv børneforfatter med Bog & Idé

Deadline: 5 august 2014
Målgruppe: Børn 3-6 år.
Ord: max 2400.

Få mere information her
SHARE:

lørdag den 14. juni 2014

Maleficent





’Maleficent’ fortæller historien bag Tornerose, hvordan heksen engang var en fe, som fik knust sit hjerte. Som hævn har hun kastet en forbandelse på prinsesse Aurora. På Auroras 16-års fødselsdag vil pigen falde i en dyb søvn.


Maleficent har været planlagt i evigheder og jeg havde lidt mistet håbet om at de nogensinde vil gå i gang, indtil sidste år hvor planerne virkelig tog fart. Jeg ved ikke hvad der har gjort at det har taget så lang tid - måske har de bare ikke kunnet blive enige om historien. Men som altid når man venter for længe på noget, så er det svært ikke at have skyhøje forventninger.





Man skulle ellers tro at historien var fastlagt, men Maleficent filmen tager friheder i forhold til den Disney version som vi kender fra vi var barn. Det er både godt og skidt. Det genere mig ikke at de tager friheder, det genere mig at de ikke udnyttede det fulde potentiale.

Maleficent er en god film, og det er en sindssyg flot film, men den formår ikke at blive epic. Ikke for mig i hvert fald. For mig er der ellers ikke noget bedre end flotte fantasyfilm, men jeg synes godt karakteren Maleficent kunne have været endnu mere kompleks. Hvilket på ingen måde er Angelina Jolies skyld - hun gør det faktisk rigtig godt, selvom jeg ikke rigtig bryder mig om hende. 




Det er som om de ikke formår at komme dybt nok. Men hvis der er noget der virkelig irritere mig, så er det forudsigelige handlinger. Jeg er godt med på at vi kender historiens handlinger, men når man vælger at afvige så skulle det helst være for at overraske os, og det blev jeg bare slet ikke. Disney har ladet sig kopiere lidt for meget, af dem selv fra Frozen. Det synes jeg er enormt synd! Disney plejer ellers altid kun at levere kvalitet.


SHARE:

fredag den 13. juni 2014

House of Cards

House of Cards

Forfatter: Michael Dobbs
Serie: House of Cards #1
Genre: Realisme, politik
Målgruppe: Voksne
Dansk udgiver: Gyldendal


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret
















Chief whip Francis Urquhart - udadtil diskretionen selv - styrer regeringspartiet fra skyggerne. Det er hans opgave at holde styr på geledderne, holde de menige medlemmer i skak. Han kender hver en beskidt hemmelighed, hver en mørkelagt affære, alle svinkeærinder, der er undsluppet offentligheden. Og han er villig til at sætte al sin viden i spil for at komme til tops. Helt til tops.


Det er vidst ingen hemmelighed, at jeg er fuldstændig betaget af tv-serien House of Cards. Det skyldes til dels at jeg elsker komplekse og interessante karakterer, og hvis der er en karaktertype man ikke lige støder på hver dag så er det Francis Urguhart. (Underwood i tv-serien.) Han er utrolig umenneskelig, men på sådan en helt utrolig menneskelig måde. Nej det giver ikke mening, men det er vitterlig sådan det er. Hvilket også er grunden til at han er så utrolig fascinerende.

Gyldendal har udgivet den her helt ny redigeret udgave af House of Cards, redigeret af forfatteren selv, som det første forlag i verden. Der er strammet op og der skulle også være rettet til i slutningen så der er en bedre sammenhæng mellem denne og den næste bog i serien. House of Cards er Micahel Dobbs første bog, men han har efterhånden et større forfatterskab bag sig. Jeg var over og høre Michael Dobbs til bogforum, og jeg finder på alle måder også ham utrolig fascinerende. Han er forfatter og politiker - det er virkelig en interessant kombination.

Selvom jeg er så stor fan af tv-serien er jeg på ingen måder skuffet over bogen. Faktisk tværtimod, den levede fuldstændigt op til mine forventninger. Det generede mig heller ikke at bogen handler om britisk politik frem for den amerikanske. Det fandt jeg faktisk meget spændende.

Det har taget mig et stykke tid at læse House of Cards, hvilket er lidt sjovt når jeg samtidig ser tv-serien i et stræk. Men der sker noget magisk når man læser bøger. Det er som om at man stadig er i handlingen selvom man ikke læser bogen. Når man har sat bogmærket mellem kapitel 4 og 5, går ud og snitter grøntsager i køkkenet, så har handlingen stadig ikke helt forladt en. Det synes jeg er anderledes end når man ser tv-serier. En visuel historie fortælling, tager ingen tid at fortælle historien til os, men den forlader os også hurtigt igen. Den kan sætte nogle tankerækker i gang, men ordene sætter sig ikke helt på samme måde i mit sind som en bogs ord gør. Og jeg har nydt at være en del af House of Cards universet mellem kapitlerne, og heldigvis er det ikke slut for mig endnu. Jeg har netop åbnet House of Cards #2 - At spille konge.

Jeg vil helt sikkert anbefale House of Cards bogen vidt og bredt. Især til dem der ligesom mig elsker historier med interessante karakterer og politisk spil.
SHARE:

torsdag den 12. juni 2014

Killer, Killer

Killer Killer

Forfatter: Morten Ellemose
Genre: Krimi
Målgruppe: Voksne


Tak til forfatteren for anmeldereksemplaret

















I den gotiske krimi Killer Killer er New York hærget af en række bestialske mord. Sporene fører den aldrende vicekommissær Anatolli Barritch i hælene på den vanvittige seriemorder Angelface.

Sammenhængen mellem ofrene undslipper efterforskerne, indtil de får hjælp fra religionshistoriker Mordechai Rheingold, som aner et grusomt mønster, ingen kunne have forestillet sig.

Ligposerne fyldes med ekspresfart i et dystert hævnmotiv, hvor grusomme skæbner venter til alle involverede. Hemmeligheden om det Blodige Kors står for fald.




Killer, killer er en krimi….





... en blodig en af slagsen


...


…. Seriøst jeg har svært ved at huske ret meget af bogen. Jeg var i et tilfælde af: "Jeg skal læse den her færdig hurtigst muligt, så jeg kan få det godt igen"

I hvert fald så synes jeg den er skrevet godt, og jeg vil sige at den fungerer helt sikkert som ren underholdning og page-turner for dem der elsker deres krimi splattet.

Som mange af jer nok ved, så har jeg det virkelig svært med krimier der indeholder for meget klamme beskrevet scener. Det er igen det der med, at jeg har det svært med at død er en ligegyldig ting. At det er noget vi kan lege med, kan jeg slet ikke klare.

Men bogen er skrevet rigtig godt, og det er virkelig en pageturner på godt og ondt. Så selvom det ikke er en bog jeg vil læse igen, så fortjener den alligevel tre stjerner.

Killer, killer har fået utrolig gode anmeldelser, og hvis man er til krimier der er lidt mere over i thriller, og gyser genren. - uden at være direkte gys, men mere blodig.. så er det her helt klart en bog du skal samle op.
SHARE:

onsdag den 11. juni 2014

Jellicoe Road anmeldelse

 
Jellicoe Road

Forfatter: Melina Marchetta
Genre: Realisme
Målgruppe: YA
Udgiver: Høst og søn


Tak til Høst og søn for anmeldereksemplaret
















JELLICOE ROAD er en prisbelønnet australsk ungdomsroman. Det er både en kærlighedshistorie, en krimi og en realistisk fortælling om kostkolepigen Taylor, der kæmper mod dæmonerne fra sin dysfunktionelle familiebaggrund.

Hannah, en af de få personer Taylor stoler på, er forsvundet. Taylors eneste spor er et manuskript om fem børn, der boede på Jellicoe Road for 18 år siden. Taylor er nødt til at finde ud af mere, men det betyder, at hun må konfrontere sin egen historie og finde den mor, der forlod hende på Jellicoe Road mange år tidligere.


 

Jellicoe Road minder mig på godt og ondt om de ungdomsbøger, jeg selv blev tvunget til at læste da jeg selv var teenager. Dog vil jeg sige at den her faktisk er bedre end de bøger jeg selv læste i den genre dengang. Den er i sin enkelthed perfekt; den kommer ind på samfundsmæssige problemer og følelsesmæssige teenageproblemer, som svigt, venskab og familiebånd. Sproget er upåklageligt, faktisk er der ikke rigtig så meget at sætte fingre på. Men det er også bogens største problem, fordi når noget er for perfekt, så har det en tildens til at være lidt kedeligt. Det er egentlig ikke fordi man ikke er underholdt når man læser bogen, men Jellicoe Road giver mig bare ikke noget nyt. Jo, den har noget nyt og frisk over sig i sin tone, men det er nok generelt fordi at den ikke formåede at komme ind og røre mig. Perfektionismen giver en form for afstand mellem mig og bogen.

Det er helt sikkert en vinder i forhold til skolebøger. Det var i hvert fald en jeg vil anbefale som skolebog. Ikke pågrund af sproget alene, men der vil være masser at snakke om, og så er jeg ret sikker på at det er en bog alle ville blive underholdt af. I skolesammenhænge er det også fint med perfektionismen og afstand da det så er nemmere at forholde sig kritisk til handlingen - hvilket er svære ved de bøger som kravler helt ind under huden på os.
SHARE:

tirsdag den 10. juni 2014

Tøselus og vinkeflæsk

Tøselus og vinkeflæsk

Forfatter: Lars Daneskov
Målgruppe: Børn
Udgiver: Politikens Forlag




Tak til politikens forlag for anmeldereksemplaret














Antons mor er ved at få rynker, og rynker er bare noget af det værste og farligste for damer
overhovedet.

Derfor må Anton lave en plan sammen med sin bedste ven Molly, så mor for alt i verden ikke bliver gammel.



Hvilken skøn eventyrlig børnefortælling! Jeg elsker kombinationen af humor og eventyr. Samt blandingen af realisme og paranormale elementer. (Selvom der for min skyld gerne måtte være endnu mere magi) Så jeg læste den i et stræk.

Tøselus og vinkeflæsk fungerer fantastisk som højtlæsningsbog, da der også er en stor underholdningsværdi for de voksne at hente, og der er masser af muligheder for at lave sjove stemmer. Jeg var selv ganske godt underholdt. Desuden passer historien både drenge og piger.

Tøselus og vinkeflæsk er den perfekte bog at tage med i sommerhus eller med på ferie. Der er sjove skøre billeder som børnene kan underholde sig selv med på bagsædet på vej på ferie. Det letlæselige sprog og den skøre, sjove historie skal nok holde børnene underholdt fra start til slut.
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig