tirsdag den 28. februar 2017

Status februar 2017



Februar har været en dejlig læsemåned. Jeg har læst en masse godt og en masse forskelligt. Jeg har været i humør til at læse graphic novels, så det har jeg læst en del af i den her måned. Jeg har åbenbart også haft ikke mindre end tre vlogs på bloggen - det kommer lidt som en overraskelse for mig vil jeg sige. Men omvendt så har jeg fået rigtig mange nye bøger ind af døren i 2017 allerede.

10 bøger blev det til i alt i februar:


Månedens læsning:

By myself and then some af Lauren Bacall
Heksejægerens bytte #1 af Pernille Eybye
Saga Deluxe Edition, Volume 1 af Brian K. Vaughan
Dungeons & Dragons: Legends of Baldur's Gate # 1 af Jim Zub
Dungeons & Dragons: Legends of Baldur's Gate & Shadows of the Vampire af Jim Zub
Tusinde etager #1 af Katharine McGee
Vanvittig skyldig af Liane Moriarty
Life and Death (Twilight #1,75) af Stephenie Meyer
Make Me Believe #1 af Karen Ferry
Dragon Age Library Edition Volume 1 af David Gaider



Månedens bedste læsning:

Helt sikkert 'Vanvittig skylig' - den var nervepirrende spændende og havde det smukkeste budskab.



Månedens mest skuffende læsning:

Det må være Dungeons & Dragons: Legends of Baldur's Gate & Shadows of the Vampire - måske fordi jeg var hyped over den første og den her udgave var bare, ja kedelig.



Månedens smukkeste coverdesign:

Det må blive 'Tusinde etager' - som jeg synes enkelt indrammer bogens indhold - man får fornemmelse af at det er en fremtidshistorie (med det flyvende højhus og stjernerne der funkler omkring det) og en glam historie (med det guldfoliet på det sorte).



Månedens mindst tiltalende coverdesign:

Saga Deluxe Edition, Volume 1 - fordi jeg føler at der var mange andre fede designs der havde været mere rammende for serien. Synes også forsiden til 'Life and Death' kunne have været gjort lidt mere elegant.



Månedens skrivetips:

Skrivetip: At skabe billeder i læserens bevidsthed...
Skrivetip: At skrive med flere hovedpersoner




Månedens bookhaul:

Bøger fået siden sidst #18 - januar - vlog edition...
Bøger fået siden sidst #19 - graphic novels - vlo...
Bøger fået siden sidst #20 - februar køb - vlog e...




Månedens tema:


SHARE:

søndag den 26. februar 2017

Skrivetip: At skrive med flere hovedpersoner



Det her er ikke så meget et skrivetip som det er refleksion over forskellen på at skrive med en hovedperson eller flere. Det er blevet lidt moderne at skrive med flere hovedpersoner - men er det ikke lidt en kunstart? For jeg synes ofte at det dræber flowet fuldstændig. Og hvis jeg skal være helt ærlig så fortrækker jeg faktisk en hovedperson - en rigtig spændende hovedperson som jeg godt kan lide at følge. Men hov, hvad nu hvis jeg ikke bryder mig om den her hovedperson? Hvad nu hvis der havde været flere og en af dem var en person jeg rigtig gerne ville følge? Jamen så bliver jeg måske alligevel ved med at læse bogen, og har forfatteren så ikke vundet noget i sidste ende? Flere læsere. Flere glade/tilfredse læsere?

En forfatter der gør det fantastisk er Nicole Boyle Rødtnes - især med hensyn til flowet. Måske fordi hun stopper hvert kapitel med en clifhanger - og samtidig laver kapitlerne så korte, så man ikke kan nå at blive alt for irriterende over at man ikke kan få clifhanger-svaret lige med det samme. Desuden får man jo nu clifhanger svaret fra det forgående kapitel. Og så er det jo bare smart med synsvinkler fra både en dreng og en pige, fordi at man så måske nemmere får både drenge og piger med på at læse bogen.

Jeg er personlig lidt i syv sind omkring hvad jeg selv bør gøre. Men jeg elsker ideen om at man kan se forskellige synsvinkler i en bog. Diversitet. Men nogle gange er det også bare vildt irriterende. Jeg synes det var træls at vi pludselig skulle have Jacobs synsvinkel i Twilight - det var i hvert fald min første reaktion, men efter end læsning var jeg faktisk glad for at have været inde i Jacobs hoved for en stund. Det giver en ekstra dimension på en eller anden måde.

Men kan det ikke også være træls at være kommet godt ind på livet af en karakter - for så bagefter at opleve at karakteren går tilbage og bliver statist igen? En mere interessant statist ja, men stadig en statist.






George R.R. Martin har mange forskellige personer i hans og han introducerer hele tiden nye i hans bøger. Personligt synes jeg faktisk det er ret frustrerende når vi begynder at nå længere i en serie. Jeg vil gerne følge de personer jeg har lært at kende, jeg er indgroet i dem og har faktisk ikke lyst til at lærer så mange nye at kende. Men det er selvfølgelig nødvendig når man som George R.R. Marin slår dem alle ihjel.

Jeg skriver selv med flere hovedpersoner i de bøger jeg har skrevet indtil videre. I den første historie skrev jeg med tre personer. I den jeg er ved at redigerer nu har jeg intet mindre end fem 'personer'. Personer er ikke et så godt ord til den bog jeg sidder med nu. Lad os sige fem synsvinkler så. Jeg ved helt ærligt ikke hvorfor det blev fem - det skete ligesom bare af sig selv. Jeg har lært at jeg skal følge det jeg gør instinktivt - for jeg har tidligere tænkt alt for meget over alle mine valg, og det er virkelig en dum ide - men det åbner ligesom om for et helt nyt blogindlæg - så måske mere om det en anden gang.

Min konklusion må være at du skal læse, læse, læse og finde ud af hvad du som læser selv bedst kan lide og så stole på din historie - hvad den fortæller dig. Din intuition. Der er intet rigtig eller forkert. Der er eksempler på gode og dårlige måder at gøre de forskellige ting på. Find din måde.
SHARE:

fredag den 24. februar 2017

Bøger fået siden sidst #20 - februar køb - vlog edition

 



Jeg købte lidt mange bøger ind i februar - ud over de mange graphic novels (som jeg har vist i en video for sig, som du kan se lige her), så købte jeg også lige en 8 andre bøger og dem vil jeg vise jer i dag. Jeg har undladt anmeldereksemplarer denne gang, da jeg har fået en del i februar måned også, men dem regner jeg med at vise jer i en anden vlog senere, da jeg virkelig har fået mange gode ind i den her måned.

I disse 8 jeg viser frem i dag, er der bøger der gør mig klogere, der er bøger jeg har ventet længe på,  - nyudgivelser af favoritforfattere, der er velovervejede impulskøb ;0), og så er der en særlig smuk  designet bog af dem der også står bag de gudesmukke Harry Potter art designs og cover designs på nogle af de aller nyeste Harry Potter faglitteratur. Jeg kan da virkelig også ævle løs om den bog længe i videoen (og mange andre ting) - nu er i advaret. Jeg håber I har lyst til at se med alligevel. :0)








Instagrammers der er værd at følge, og også en smule farlige faktisk:

Der jeg opdagede 'The Beauty and the Beast': harpercollinsus
Der jeg opdagede 'The Female Lead': penguinukbooks
Og de kreative hjerner bag Harry Potter design art: minalimadesign






SHARE:

onsdag den 22. februar 2017

Vanvittig skyldig






Vanvittig skyldig

Forfatter: Liane Moriarty
Originalsprog: Engelsk, Truly madly guilty
Genre: Realisme
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Politikens forlag

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret


Sam og Clemen tine lever et skønt, omend travlt, liv: De har to små piger, Sam er lige begyndt på sit drømmejob, og Clementine forbereder sig til den audition, som kan få afgørende betydning for hendes karriere som cellist. Er der noget, de altid kan regne med, så er det hinanden. Men voldsomme og uventede begivenheder indtræffer i løbet af aftenen, og to måneder senere spørger Clementine og Sam stadig sig selv og hinanden, om og om igen: “Hvad nu, hvis vi ikke var taget med?”



Liane Moriarty er en af mine favoritforfattere - med god grund. Hun er den bedste i genren efter min mening. Jeg har læst tre af hendes bøger nu og de to andre bøger har begge været på årets top 10 bedste bøger liste. Så jeg var spændt på om den her levede op til mine høje forventninger. Jeg prøvede at starte med at læse bogen langsomt, for ligesom at nyde det mest muligt og reflekterer lidt samtidig, men på et tidspunkt var det fuldstændig umuligt. Jeg måtte bare vide hvad der skete. Og Moriarty skuffede mig ikke - bogen var fuld på højde med de to andre.

Liane Moriarty sætter fokus på moderne problemer såsom karrierer, familier, svær opdagelser,  ægteskaber osv. Hun skriver ikke lyserøde kærlighedshistorier, hun skriver ægte historier. Noget der kunne ske for os alle. Hun minder mig meget om Jojo Moyes, men personligt kan jeg bedre lide Liane Moriartys bøger. Måske fordi hun giver mig mere at tænke over og fordi hun bliver ved med at overraske mig.

Moriarty skriver indlevende personer, hvori man kan finde sig selv eller sine veninder. Hun fylder altid hendes bøger med stor indsigt, samtidig med at man føler at man læser en spændingsroman. Jeg glæder mig enormt meget til at se HBOs filmatisering af hendes bog 'Store små løgne' og ikke mindst til at se hvad Moriarty finder på at skrive om næste gang.






SHARE:

mandag den 20. februar 2017

Tusinde etager





Tusinde etager

Forfatter: Katharine McGee Serie: The Thousandth Floor #1
Originalsprog: Engelsk, The Thousandth Floor
Genre: Dystopia
Målgruppe: YA
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


New York City hundrede år ude i fremtiden: Et tårn på tusinde etager rækker helt op i himlen, som et glitrende fremtidssyn hvor alt er muligt – hvis man ønsker det brændende nok. I et univers fuld af hightech luksus og futuristisk glamour kæmper fem teenagere for at finde deres plads. Det er svært, når der er koldt på toppen. Og langt ned. 


'Tusinde etager' minder mig meget om (og den bliver også sammenlignet med) tv-serien Gossip Girl. Hvis jeg skal sammenligne den med en bog jeg har læst, så minder den mig meget om stilen i 'Rivalerne' af Alyson Noël. Den her var bare bedre! Den er fyldt med intriger, hemmeligheder, forbudt kærlighed og familieproblemer.

Jeg elsker at genren er anderledes end noget jeg tidligere har læst/set. Hvis jeg skal beskrive den bliver det: futuristisk realisme. Altså noget nutidigt i en fremtidsverden. For selvom genren hedder sci-fi/dystopi, så handler det ikke om hverken samfundsproblemer, andre planeter, eller det man ellers kender fra genren. Det handler sådan set om vores verden, sat i en fremtidsverden. Så langt er vi heller ikke ude i fremtiden, hvilket stemmer overens med at verdenen stort set ligner sig selv, bare med noget mere avanceret teknologi. Og jeg elskede at læse om de små ideer forfatteren havde til fremtidsverdenen. Hver lille sjov detalje gjorde verden mere synlig i mine øjne.

Jeg nød virkelig at læse bogen - jeg nyder at læse bøger som ligner Gossip Girl og jeg synes det var forfriskende at opleve det i en anden verden, skønt jeg håber vi får mere at se af den i den næste bog. I bogen følger vi fem forskellige personer, fire piger og en dreng, med hver deres storyline. Deres historie bliver imidlertid blandet mere og mere sammen som vi nærmer os slutningen. Hvilket fungerede rigtig godt. Jeg følte egentlig at flowet fungerede meget godt trods de mange forskellige synsvinkler.

Der var dog en ting der irriterede mig, og det er at forfatteren har valgt at starte bogen med slutningen. Forstået på den måde at vi ved at en dør - men vi ved ikke hvem. Jeg hader hver gang jeg møder det i bøger, og jeg synes jeg har mødt det alt for ofte, allerede, og jeg forstår virkelig ikke hvorfor forfattere vælger at gøre det. Jeg synes det er verdens dårligste ide. For når man starter en bog sådan, så er der ikke ret mange muligheder for hvordan slutningen ender. Det gør læseoplevelsen smal på en eller anden måde. Og chancen for at gætte slutning er virkelig høj - hvilket jeg selvfølgelig også gjorde. Det ærger mig sådan. Men jeg glæder mig enormt meget til at læse den næste bog fordi der helt sikkert kommer til at være nogle hemmeligheder der ser dagens lys i de næste bøger.



SHARE:

lørdag den 18. februar 2017

Serier jeg ser: The Walking Dead





’The Walking Dead’ er filmatisering af en Graphic Novel af samme navn, tegneserien er stadig on going og tv-serien er nu i gang med sin syvende sæson. Jeg nægtede faktisk lidt at se den i starten, for hold da op hvor havde mine nerver det da bare dårligt i starten og jeg kiggede væk rigtig mange gange under sæson 1. Men jeg kunne bare ikke lade være med at se det. Lidt ligesom en hjort der kigger ind i billygterne inden bilen rammer den. De der zombier var altså bare lidt for klamme og skræmmende i starten. Siden vil jeg sige at tv-serien har hærdet mig noget så grundigt.

De første tre sæsoner af ’The Walking Dead’ har de virkelig leveret spænding på spænding og dræbt den ene hovedperson efter den anden. Men jeg synes personligt det er gået ned af bakke. Misforstå mig ikke: Når det er godt, så er det pisse godt. Når det er kedeligt så er det bare kedeligt. Der er nogle gange episoder de bruger bare på at karakterudvikle en enkelt karakter og selvom det er en kæmpe fordel i det lange løb, så er det bare mega kedeligt så længe det står på.

Jeg begynder lidt at miste interessen for en del af personerne (på trods af den store mængde energi på personudvikling) og derfor føles det ikke længere som et stort ’tab’ at miste dem. Hvilket kraftigt nedsætter spændingsniveauet. Jeg er lidt spændt på om serien kommer til at nå sit sædvanlige hæsblæsende og neglebidende niveau med den nye ’superskurk’ – det blive spændende at se, men mest af alt så savner jeg nogle karakterer som jeg ikke føler jeg kan undvære.



SHARE:

onsdag den 15. februar 2017

Bøger fået siden sidst #19 - graphic novels - vlog edition



Jeg har ret meget lyst til at læse Graphic Novels i tiden og har allerede læst et par stykker i år og er næsten færdig med en mere. Det er forfriskende nogle gange at få serveret det visuelle og så kan bare lade sig rive med af sjove dialoger og hæsblæsende handling. Selvom det hele bliver foræret synes jeg alligevel at man sagtens kan digte lidt videre selv, ligesom med enhver anden bog. Sådan har jeg det i hvert fald selv.

En del af de graphic novels jeg har købt på det sidste - ja jeg gik lidt amok, derfor en vlog bare med graphic novels - har meget med nostalgi at gøre. Og selvom jeg snakker en del computerspil i videoen, så kan man sagtens læse de nævnte alligevel, men selvfølgelig har nostalgi meget at sige. Det er primært fantasy - og en enkel superhelte serie, jeg viser frem i dag. Jeg håber I har lyst til at se med.





I øvrigt ævler jeg lidt i starten af den video. Når jeg siger at jeg har læst det der svarer til det første bind i saga omnibussen, så mener jeg, at jeg startede med at læse første bind - men nu har jeg læst det hele. ;0)



SHARE:

tirsdag den 14. februar 2017

Valentinsdag og romance sæsonlæsning




Valentinsdag er all about kærlighed, men dagen betyder noget forskelligt for forskellige mennesker. Nogle hader måske Valentins dag, måske fordi de er single, eller måske af helt andre grunde. Andre formår at gøre valentinsdag til et mere abstrakt begreb og gør dettil en dag hvor de sætter kærlighed til sig selv i højsædet. Den ide elsker jeg personlig. Jeg holder selv meget af at betragte dagen abstrakt – altså så det er kærlighed til alle mennesker, venner, familie osv. Det modsiger sådan set lidt hvordan vi fejre det herhjemme, for de sidste mange år har dagen bare handlet om to mennesker, mig og min mand. Men jeg er ikke i tvivl om at hvis jeg ikke havde min mand i mit liv, så ville jeg finde en måde at fejre dagen på under alle omstændigheder. (Eller også total bitter) Jeg er nemlig vild med kærlighed.

Det er ikke nogen hemmelighed at en af mine absolutte yndling genre er romance – og altså ikke bare som subgenre, men som hovedgenre. Jeg elsker at læse om kærlighed i alle afskygninger og jeg elsker at de fleste bøger i en eller anden form har det som subgenre, men jeg knuselsker bøger der har kærlighed som hovedfokus. Så i dagens anledning vil jeg vise bøger som har netop det: Kærlighed som hovedgenre. Jeg vil vise episke kærlighedshistorier, de kærlighedshistorier jeg ser frem til at læse i frem tiden og de kærlighedshistorier som jeg stærkt kan anbefale fordi de er virkelig skønne og fordi det er som at åbne den bedste æske chokolade med alle ens favoritter og den slags der får en til højlydt at sige mmmmm….


Episke kærlighedshistorier:

For mig findes der fire helt store episke kærlighedshistorier, som selvfølgelig handler om mange andre ting, men for mig er det kærlighedshistorien der gør de her bøger så FÆNEMONALE. Her drejer det sig om:

Stolthed og fordom (Pride and Prejudice).
Jane Eyre
Borte med Blæsten (Gone with the wind)
Stormfulde højder (Wuthering Hights)

To af disse kærlighedshistorier ender knap så lykkelig som de to andre, men det gør dem på ingen måde mindre smukke. Stormfulde højder foretrækker jeg at se i filmatiseret udgave, da jeg ikke var vanvittig vild med Emily Brontes skrivestil. Eller det er forkert at sige, jeg synes nok bare den gør historien utrolig tung, på den der ’hårde at læse måde’.







Fremtidig kærlighedshistorier jeg ønsker at læse:

Beauty and the Beast
Romeo & Juliet
The Princess Bride

Disse tre, har jeg selvfølgelig set i filmatiseret udgave, men fy og skam, jeg har aldrig fået dem læst. Så det er helt sikkert tre der står aller øverst på min liste.



Kærlighedsromaner jeg ellers vil anbefale:

Åh… kærlighedsromaner er for mig noget at det nemmeste at anbefale, så derfor har jeg svært ved at stoppe mig selv igen. But here goes: The Notebook – se den på film – jeg stor tuder ALTID til den film. Men den er SÅ fantastisk. Bogen er ikke nær så skarp.

Twilight, Hunger Games og Fifty Shades of Grey skal helt klart nævnes, da det er nogle af de bedste i nyere tid. Outlander er ret så interessant og aktuel i øjeblikket, og jeg tager selv tilløb til at læse videre. De romaner er bare noget så uhyrlig lange.







Af kærlighedsforfattere så synes jeg man skal kigge efter disse navne, hvis man ligesom jeg er til kærlighedshistorier med kærlighed på. Listet efter genre (men igen med stor fokus på kærlighed):

Real time historical / Classic:s Jane Austen og Brontë helt klart
YA realisme: Kasie West og Tammara Webbers Easy – har lige opdaget at hun har skrevet 2 bøger mere i serien! What … !!
NA realisme: Samantha Young
Erotic: E.L. James
Historical romance - set in regency/victoria England: Lisa Kelypas og Julia Quinn
Voksen nutidig realisme: Simona Ahrnstedt
Humor: Mhairi McFarlane, Sophie Kinsella og så må jeg altså lige nævne 'Austenland' igen, igen, fordi den er så fantastisk af Shannon Hale
Fantasy: Stephenie Meyers Twiligh saga (paranormal), Sarah J. Maas ('let' high fantasy) og Maria V. Snyder study serie (high fantasy)
Dystopia/sci-fi: The Host – Stephenie Meyer (sci-fi) og The Hunger Games af Suzanne Collins (Dystopia)
Timetravel: Outlander af Diana Gabaldon og Kirstin Geir’s Rubinrød serie
Epic romance som subgenre: Lord of the Rings

Hvis du har nogle kærlighedshisorier du kan anbefale, så tøv endelig ikke med at smide mig en kommentar. Jeg vil rigtig gerne have inspiration til nye fantastiske opdagelser.



SHARE:

søndag den 12. februar 2017

Skrivetip: At skabe billeder i læserens bevidsthed




En roman er mange ting de er tanker, plot, stil, tone, karakterer - men det der i høj grad gør alt det levende for læseren er med hvor stor succes forfatteren har haft indflydelse over læserens fantasi. For er det ikke der gør at bøgerne bliver levende? I vores forestillingsevne? I vores hjerner - og hjerter ikke mindst.

Her spiller sanser i høj grad ind. Vi kan bruge sanser til at få vores læsere til at føle, smage, dufte – i hvert fald i deres tanker og hvad de kan huske – f.eks. kan læseren måske huske duften af roser og vil genkalde den duft - eller det de kan huske af den - hvis du som forfatter formår at beskrive det sanseligt.

Det handler ofte også om at beskrive det mere end bare f.eks. at skrive ’et gammelt spøgelsesagtigt hus’. Spørg dig selv: hvordan er det gammelt? Hvordan er det spøgelsesagtigt? Har det stået tomt længe? Ser det faldefærdigt ud? Hænger den gamle træ postkassen i en sørgelig positur? Ser diset ud til at lægge sig om huset som en slange der vogter det? Når du får sat ord på, kan du strege ’et gammelt spøgelsesagtigt hus’ ud fra romanen. For nu er du nemlig i gang med show don’t tell og har ikke længere brug for at skrive gammelt, når du har beskrevet hvor faldefærdigt det ser ud. Du har heller ikke behov for at kalde det spøgelsesagtigt hvis du f.eks. har beskrevet at hovedpersonen følte at han i løbet af et øjeblik ville få sin bedstemor at se igen. Osv. Osv.

Hvis du har svært ved at beskrive – så er det højest sandsynligt fordi du ikke selv kan se det for dig eller mærke det. Så ofte så skal der faktisk mere til end bare at sidde og skrive på sit tastatur. Der er jeg lidt i skriveprocessen ligenu. Jeg er ude og lede, efter musik, efter billeder – efter en følelse. Det kan være at jeg går ud i det grå vejr for at mærke den grå tilstand som jeg så kan videreføre i bogen når jeg kommer ind igen. I en helt bestemt udvalgt scene.





Balancen er så ikke at fortælle alt for mange detaljer, selvom det står knivskarpt og tydeligt for dig, for der skal være plads til at læserne kan begynde at forstille sig det selv. De skal altså have lidt info til at sætte deres egne forestillingsevner i gang. Så de selv udfylder en del af billedet og derved bliver til en del af romanen. Det er heller ikke helt ligegyldigt hvilke detaljer der er bedst at bruge. Vælg de der for dig er mest tydelige, mest rammende for den stemning du vil sætte og lad læserne om de små detaljer.

Ofte vil en forfatter give meget sparsom info omkring hovedpersonen af samme årsag – nemlig så at læseren kan sætte sine egne karaktertræk ind i hovedpersonen og derved gøre historien mere levende for sig selv.

En anden ting du skal tænke på er dialoger. Dialoger bliver mere levende hvis du kan vise personernes følelser frem for at fortælle dem. Jeg har hørt et eller andet sted at det var en god ide at tænke på dialoger som et skelet – forstået på den måde at hver dialog påvirker et eller andet på personens krop. Hæver personen øjenbrynet? (forundret/lettere overrasket). Vores kropssprog afslører i høj grad hvad vi føler. Og hvordan vi reagerer på hvad der bliver sagt. Brug det så godt du kan i dine dialoger – efter min mening er det her bedre igen at show frem for at tell. Så i stedet for at bruge ’hvæsede han’, så vis det: ’sagde han, så hun følte hans fråde havde indtaget hendes ansigt’.

Husk – det her skal du ikke tænke alt for meget over i første kladde, for ellers får du den aldrig skrevet. Hvis du kan gøre det og samtidig holde styr på plot osv. så FANTASTISK. Men hvis du er ligesom mig, så glem det for en stund og tag det op når du skal i gang med at redigere. Faktisk finder jeg det meget fornøjeligt ligenu, at jeg genopdager historien på en eller anden måde via et tredje øje. Det gør redigeringsprocessen ret sjov faktisk. Jeg elsker at gøre min historie mere levende.

SHARE:

fredag den 10. februar 2017

Råddenskab







Råddenskab

Forfatter: Siri Pettersen
Serie: Ravneringene #2
Originalsprog: Norsk, Råta
Genre: Fantasy
Målgruppe: YA og opefter
Udgiver: Høst og søn

Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret


Råddenskab fortsætter den hæsblæsende historie om pigen Hirka og hendes kamp for at høre til. Det er en historie om hævn, dødsfrygt og grådighed, men også om kærlighed og hvor langt man kan gå for den man elsker. Råddenskab er anden del i fantasy-triologien Ravneringene.


'Råddenskab' er en helt fantastisk fortsættelse til 'Odinsbarn'. Den er helt sin egen og vi får svar på en del spørgsmål man har med sig fra den første bog. Så 'Råddenskab' føles på ingen måde som et destinationsstop mellem 1'eren og 3'eren. Serien her er meget ulig noget jeg tidligere har læst, men det er helt bestemt et stort plus. Siri Pettersens skrivestil er original og det samme er universet der bygger på den nordiske mytologi.

På samme måde som første bog nydes den her også langsomt - forstået på den måde at man forsvinder fra verdenen et øjeblik og bliver draget ind i bogens verden. Det er på alle måder en magisk oplevelse i sig selv. Den her slags bøger skal der gerne god tid til, så jeg kan få den fulde effekt. Og det er ikke altid så nemt at finde i en travl hverdag, men når tiden så er der, så føles det som at sætte sig ned med en god film, en æske chokolade med alle sine yndlings og ja - bare den bedste type mig-tid.

'Råddenskab' forgår denne gang både hos Rime og Hirka der er i to forskellige slags verdener nu. Hirka er ankommet til en verden som vi, læsere, kender rimelig godt. Det er underholdende at se Hirka begå sig i den nye verden og ikke mindst at se kontrasten. Det giver også et helt andet niveau til serien. Nej, hvor jeg dog glæder mig til at læse den sidste bog i trilogien: 'Evnen'. Jeg tror det bliver episk.




SHARE:

onsdag den 8. februar 2017

Heksejægerens bytte





Heksejægerens bytte

Forfatter: Pernille Eybye
Serie: Dragernes Konge #1
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Tellerup

Tak til Forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret


I tyve år har riget Perina lidt under den tyranniske kong Tarodan. Nu ulmer oprøret … Taysin bor i den lille by Gida. Fjernt fra landets hovedstad og kongens soldater byder livet som smed ikke på mange overraskelser. Han er hemmeligt forelsket i den urtekyndiges datter, Lill, som af mange anses for at være skør.


Det er helt fantastisk med alt det danske fantasy der dukker op, jeg er stor fan særligt - når man får en historie som 'Heksejægerens bytte' i hånden. 'Heksejægerens bytte' er den første bog i en ny serie 'Dragernes konge' der forfattes af to Tellerup forfattere nemlig Pernille Eybye - her med den første - og Carina Evett.

Jeg var super god underholdt hele historien igennem. Karaktererne er lidt atypiske da vi har en skræmt hare 'Lile' og den loyale/rolige fyr 'Tarodan' som ofte er castet som biperson. Personligt havde jeg nok fortrukket to hovedpersoner med mere selvstændig personlighed, men samtidig er det også en smule forfriskende. Det eneste sted det genere mig er at plottet er meget præget af misforståelser og redninger, så jeg føler ikke der er en decideret fremdrift i historien eller udvikling af karaktererne. Det er mere sådan to skridt frem og to tilbage.

Universet er helt fantastisk. Jeg ville ønske vi fik mere af den og måske mindre 'fyld' i form af meget uddybende beskrivelser af personernes handlinger og tanker. Men jeg er så spændt på hvor vi er på vej hen for jeg tror vi er på vej til at stå tilbage med en ret epic-fantasy serie i hånden når den er slut.

Bliver nødt til at kommenterer på udseende også. Skønne forsider og ikke mindst dejligt med farvet kort på for- og bagsatsen. Jeg ved godt at det er dyre at lave sådan, men det er også bare SÅ meget mere lækkert!




SHARE:

mandag den 6. februar 2017

Kemikeren







Kemikeren

Forfatter: Stephenie Meyer
Umiddelbart er det en standalone bog
Originalsprog: Engelsk, The Chemist
Genre: Romance / thriller / agent
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret



KEMIKEREN er en medrivende spændingsroman om en eksagent, der er på flugt fra sine tidligere arbejdsgivere, da hun bliver nødsaget til at tage en sidste sag for at rense sit navn og redde sit liv.

Hun arbejdede engang for den amerikanske regering, men det er der kun meget få mennesker, der ved. Hun er ekspert inden for sit område og er en af de mørkeste hemmeligheder i et agentur så hemmeligt, at det ikke engang har et navn. Og da de besluttede sig for, at hun var en belastning, kom de efter hende uden advarsel.



Jeg har været så spændt på at læse Stephenie Meyers nye romanskud på stammen. Jeg elsker hendes tidligere bøger, og selvom thriller – agent historier ikke normalt er noget for mig, så ville jeg læse den alligevel. Også selvom Stephenie Meyer selv siger at hun er inspireret af de mest (for mig) dødsyge film nogensinde, Bourne-filmene. Så hellere James Bond altså.

Jeg endte heller ikke med at være så begejstret for den her bog som hendes tidligere bøger, men det siger egentlig mere at det ikke er min genre end noget andet, for Stephenie Meyer gør det forrygende i endnu en ny genre. For jeg var virkelig underholdt og lappede fuldstændig bogen i mig. Den er vanvittig spændende til tider.

Bogen er først og fremmest en kærlighedshistorie, ligesom resten af hendes bøger, men denne har altså også agent delen. Meyer gør det overbevisende, underholdende og så formår hun også at overraske i den her thriller/agent genre, man skulle tro var udvandet, men nej, med simple midler formår hun altså at overraske mig igen, igen.

Mere end noget andet er jeg altså imponeret over Meyers evner. Hun kan virkelig alt hvad hun sætter sig for. Hun har fået stor ros af dem der læser agent/spy thrillers, og det siger for mig lidt det hele. Jeg tror særligt dem der ikke er til Edwards type vil elske the love interest i den her bog, da han nok er mere believable og sød – men for mig var han til den kedelige side, men jeg er som bekendt også team Edward (og Jacob i øvrigt også – ja man kan godt være begge dele).

Så skøn, skøn læsning. Jeg glæder mig til at se hvilken genren Meyer dykker ned i næste gang. Jeg håber hun en dag vender tilbage til den paranormale genre, men jeg nyder at se hendes i alle de her forskellige genre.





SHARE:

lørdag den 4. februar 2017

Bøger fået siden sidst #18 - januar - vlog edition


 



I dag viser jeg de bøger frem som jeg hentede ind af døren fra min postkasse. Med undtagelse af en graphic novel serie jeg har købt, men den vil jeg vise jer i et andet indlæg med andre graphic novels. I januar har der været nogle fantastiske danske udgivelser som jeg ser rigtig meget frem til at læse. Derudover har jeg købt en fire andre bøger. Alt sammen kan i se i videoen herunder. Og lad mig endelig høre hvis I har fået noget spændende på det sidste - jeg elsker at høre om eller se hvad andre får. Det er det bedste når man kan få et lille bog-fix ved at se andre blog-indlæg med nye bøger.











SHARE:

torsdag den 2. februar 2017

Ti boglige ting i februar




Januar har været helt fantastisk og jeg nåede faktisk stort set alt på min januar 10 boglige ting liste - måske lige med undtagelse af at jeg ikke skulle starte på 10 forskellige bøger. Det endte jeg faktisk med at gøre, så ups. Men det har være okay og lige hvad jeg var og er i humør til stadigvæk.

Februar er måneden jeg har dedikeret til roman-redigering, derfor er min liste også primært fyldt med skriveting.




I februar vil jeg ...


Læse den sidste bog af Meyer i forbindelse med min favoritforfatterudfordring - jeg har læst Kemisten og mangler nu Life and Death.

Læse de bøger jeg mangler fra vinterlæselisten - da jeg indtil videre kun har færdiglæst 'Hygge'-bogen og 'Sensitiv mor.

Vise flere af de fantastiske bøger jeg får ind af døren på instagram. Jeg er for lidt på instagram - eller det er jeg ikke. Jeg er derinde konstant, men jeg får aldrig rigtig vist alle de ting jeg gerne vil, så i februar vil jeg se om jeg ikke kan vise en fin bog frem minimum hver anden dag. Der er nemlig sindssygt mange spændende udgivelser i øjeblikket.

Se The Oscars - ikke fordi der faktisk er så mange boglige filmatiseringer up for graps, men på mange måder viser Oscar showsene på godt og ondt trenden indenfor storytelling kulturen. Í hvert fald på nogle områder - men bestemt ikke alle.

Følge Nanna Foss og Boris Hansens instatakeover på Tellerups instagram-side. De har ligenu skrivecamp og det var noget af det hyggeligste at følge dem sidste gang, så det ser jeg frem til at gøre igen og kan anbefale det på det kraftigste. Du kan se med lige her. De holder i øvrigt livesteaming hvor man kan stille spørgsmål - en oplagt chance for en forfatterspire at stille spørgsmål til to garvede forfattere. Det sker på Nanna Foss' hjemmeside og der skulle være en i aften kl. 20.

Bestille en masse bøger, fordi mit plusabonnement snart udløber. Uhh.. fornemmer det bliver dyrt.

For alvor i gang med redigering af min nanowrimo roman. Nu har den lagt stille lidt tid så jeg håber at jeg kan se på den med dug-friske øjne.

Komme godt ind i et morgenritual hvor jeg får skrevet som noget af det første på morgnen, og inden jeg læser noget af nogen som helst anden forfatter.

Lave en historie playliste. Faktisk skrev jeg under hele nanowrimo uden musik i ørene. Det var meget nyt for mig at gøre det sådan, men i redigering så skal der stemning til, så nu vil jeg få lavet mig en playliste.

Lave et pinterest billedarkiv af min historie - igen for at sætte stemning for mig selv så jeg bliver mere beskrivende og bedre til at komme med detaljer og sanser. Det er især det min historie mangler ligenu. Den første kladde var nemlig bare et meget rå udkast hvor jeg fortalte mig selv historien. Nu skal jeg opdage karakterne og verdenen, sådan rigtig for alvor og jeg glæder mig.



SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig