søndag den 25. februar 2018

Interview med Line Kyed Knudsen


Line Kyed Knudsen er blandt andet kendt for sin YA serie 'Hvidt støv'. Du kan læse mere om hendes bøger på hendes hjemmeside www.linekyedknudsen.dk og følge hende på Instagram eller på hendes forfatterside på Facebook.





Du har gennem facebook givet et rigtig godt indblik i hvordan dine dage ser ud som fuldtidsforfatter, hvordan har reaktionen været fra dine følgere, kommer det bag på dem hvordan et forfatterarbejdsliv ser ud:

Det tror jeg ikke. Der er i hvert fald ikke nogen, der har undret sig. Tvært imod. Så tror jeg, at de fleste forhåbentlig synes, det er befriende at høre, at det også kan være både frustrerende, hårdt og ensomt at være forfatter. Og at jeg bare er et helt almindeligt menneske.




Du skriver til mange forskellige målgruppe, hvilken målgruppe og genre holder du mest af at skrive?

Jeg holder allermest af at skrive for den ældre målgruppe – fra 13 år – for når jeg skriver for store børn, behøver jeg nemlig ikke at tage hensyn til noget som helst, for målgruppen kan jo i princippet også læse og forstå ”voksenbøger”. Den genre jeg pt holder mest af, er indenfor science fiction/fantasy/magisk realisme- genren, for jeg føler, at det er her, at jeg kan udvikle mig som forfatter, da det er en udfordring at opbygge et troværdigt univers og overbevise læserne om, at der faktisk findes zombier/spøgelser/sære væsner her.




Hvad synes du er sværest ved at være forfatter?

Det er svært hver morgen at tage fat i sin egen nakke og sige:”Kom nu i gang, fru Kyed!”
Det er svært ikke at have en god chef/leder, der kan motivere dig.
Det er svært at arbejde på en bog, der er ved at løbe af sporet og få den på ret køl igen.
Det er svært at prioritere, om man skal skrive videre på sine ”rugbrøds-bøger” (de bøger, man er sikker på vil tjene penge) eller om man skal kaste sig ud i et nyt sats (og skrive på noget, som man overhovedet ikke er sikker på, at nogen gider læse)
Det er svært at skabe alting selv. Både faste rammer og mærkelige universer.




Hvad holder du mest af at arbejde med i din skriveprocess?


Friheden til at gøre og skrive lige hvad der passer mig! Hvis en skriveproces ellers er god, så elsker jeg alle dele af den. Undtagen den sidste del; korrekturen, ikke fordi at korrektur er kedeligt, men fordi jeg her er så rystende bange for at opdage en kæmpe stor dramaturgisk fejl, eller for ikke at opdage den. Men jeg elsker nok mest, når personerne langsomt udvikler sig sammen med historien, og når jeg pludselig finder på noget helt nyt i historien, som får plottet til at udvikle sig i en anden retning. Jeg elsker, når mine dage flyver afsted, fordi jeg er så opslugt af at skrive.





Hvad er dit bedste skrivetip?


Lad være med at tænke så meget. Væk med ambitionerne. Det handler mere om at komme i en bestemt tilstand. Mærke sit hjerte og sådan… Jeg tror, at jeg arbejder lidt som en skuespiller med ”Method acting”: jeg prøver at bruge mine egne følelser i arbejdet. Jeg prøver at finde både sorg, glæde, angst, lykke osv. frem i mig selv og får det så ud gennem min hovedperson. Fx kan man finde noget fedt instrumentalt musik på Youtube, falde i staver og tænke på ideen, dine personer eller en bestemt scene. ”Dagdrøm” om det, der skal ske, og når ”scenen” står klar, så skriv uden at stoppe i mindst fem minutter. Jeg føler ikke, at jeg skriver med ord. Jeg skriver med billeder. Senere kan man så arbejde på ”ordene” der beskriver billedet. Får jeg kuldegysninger, en klump i halsen, eller bare lidt åndenød, så VED jeg, at jeg er på rette vej… Nå. Det blev et lidt rodet skrivetip…




Din serie 'Hvidt støv' er meget mere frisk og passer mere i tråd med det de unge gerne vil have i dag, men på papiret er det ikke nødvendigvis det skolerne eller bibliotekerne gerne vil have, men jeg fornemmer dog at det begynder at gå i den rigtige retning. Har du planer om at skrive mere i den stil?

Ja! Jeg er i gang med at skrive mere i den stil. Fordi jeg ikke kan lade være. Jeg elsker det her med ”liv, død og kærlighed” – gerne sat på spidsen, for det går nok aldrig af mode. Jeg var heldig med Hvidt støv. Serien har mange læsere, og det er jeg glad for. Jeg er udmærket klar over, at det ikke er en ”Jesper Wung-Sung”-bog som man kan arbejde med i udskolingen, men den kan noget andet. Meget af det, jeg skriver, er jeg selv ikke herre over. Det kommer bare ud af mig, når jeg slår hjernen fra og mærker de dér følelser. Jeg har aldrig rigtig tænkt i ”børn” eller ”målgrupper”; jeg skriver bare det, jeg har lyst til (for det meste) og bagefter er jeg så privilegeret, at der er nogen, der gerne vil læse det.


Hvilket skriveprojekt er du i gang med nu?

Jeg er i gang med en ny dystopi lidt ligesom ”Hvidt støv”: om den 17 årige pige, Vega, der bor i et slags ”landbrugskollektiv”, der er omringet af en høj mur. Vega har aldrig været uden for muren, men er ved at blive oplært, så hun kan overtage ledelsen af kollektivet efter sin mor. Men Vega synes ikke, hun er god til at lede og har mest af alt lyst til at stikke af fra alle sine forpligtigelser... Indtil videre kan jeg se, at jeg bl.a. er inspireret af filmene: ”The Village”, ”Interstellar” og ”I Am Legend”. … Men plottet og personerne udvikler sig stadig, så det er ikke til at sige, hvad det ender med.




5 hurtige favoritter...

Favorit sted at læse? På min sofa i min stue
Favorit sted at skrive? I mit kontor derhjemme eller på Klitgården i Skagen
Favoritbog? Jeg har mange favoritbøger. Men den sidste virkelig gode bog, jeg læste, var ”Under ensomme stjerner” af Kate Ling – fedeste YA-rum sci fi - er i gang med fortsættelsen nu, der netop er udkommet på dansk!
Favoritforfatter? Jeg har mange. Og Stephen King vil nok altid være én af dem.
Favorit genre? Science fiction. Selvfølgelig!

SHARE:

fredag den 23. februar 2018

Stadig mig




Stadig mig

Forfatter: Jojo Moyes
Serie: Me before you #3
Originalsprog: Engelsk, Still me
Genre: Realisme
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Rosinante & co.

Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret


Efterfølgeren til Jojo Moyes' mest populære romaner, Mig før dig og Efter dig, byder på et kærligt gensyn med Louisa Clark, som for alvor er klar til at efterkomme Wills ønske om at leve livet og kaster sig ud i et nyt eventyr i New York.

Lou Clark ankommer til New York, klar til at starte et nyt liv og overbevist om, at hun godt kan holde liv i forholdet til kæresten, Sam, hjemme i England. Her bliver hun hos sin nye arbejdsgiver, det superrige Gopnik-par, kastet ud i en tilværelse meget fjernt fra de beskedne kår, hun selv stammer fra.Leonard Gopnik og hans noget yngre kone Agnes introducerer Lou for byens absolutte overklasse, heriblandt Joshua Ryan, en mand der bringer en fjern hvisken med fra Lous fortid.



Hvor er det fantastisk endnu engang at være tilbage sammen med Louisa Clark, der har så store problemer med at finde sig selv og sin vej i livet. Don't we all. Måske er det derfor serien er så nem at relatere til. Laver vi det der gør os lykkelig? Hvad gør vi for andre frem for os selv? Det er i bund og grund hvad den her bog handler om. Louisa har endelig taget springet ud i verden, men er det det rigtige for hende, og hvad har det af omkostninger?

Jeg brød mig faktisk ikke om 'Mig før dig', men 'Efter dig' var en nødvendig følelsesrutsjebane jeg ikke ville have været foruden og selvom jeg troede at historien derefter var slut, så beviser Jojo Moyes, endnu engang at der stadig kan læres meget i livet. Og efter 'Stadig mig', føler jeg på ingen måde ovre endnu og jeg håber helt sikkert på et bind 4. 

Jojo Moyes skriver som altid hjertevarmende og helt nede på jorden, hvor det er familiært, hyggeligt og lige tilpas hjerteknusende. Det føles meget ægte og naturligt. Både historien men i høj grad også personerne der optræder i bogen, lige fra biroller til hovedpersoner. Samtidig er hendes bøger som altid et godt grin.







SHARE:

onsdag den 21. februar 2018

Ti forfattere jeg gerne vil læse i 2018






Jeg har i går aftes uploaded en lille video på youtube, og den har jeg linket til jer her nederst i indlægget. Jeg har nemlig ti forfattere jeg rigtig gerne vil læse i 2018, og i videoen fortæller jeg om hvilke bøget det er og hvorfor jeg gerne vil læse dem. Det er også lidt en reminder til mig selv, fordi jeg ofte glemmer de her bøger jeg længe har villet læse, fordi der altid lige er en anden bog der er inden for rækkevidde. Så jeg håber jeg når til dem alle i 2018.

Jeg beklager at videoen indimellem er lidt uskarp, men jeg havde glemt at den kameralinse jeg brugt ikke var så god at filme med.






SHARE:

mandag den 19. februar 2018

Uden forbehold






Uden forbehold

Forfatter: S J Hooks
Enkeltstående titel
Originalsprog: Engelsk, Crossing the lines
Målgruppe: NA
Genre: Steamy romance
Udgiver: Pretty Ink

Note: Selvom forfatternavnet klinger engelsk, så er det faktisk en dansk forfatter vi her har med at gøre, men grundet det engelske navn er fordi forfatteren har udgivet bøgerne på engelsk før de udkom på dansk.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren, men jeg har også lyttet til bogen gennem mofibo.


Abigail Winters er desperat. Hun er lige blevet alene med sin lille søn og godt på vej til at blive sat på gaden. På vej hjem efter endnu et jobafslag møder hun en fremmed mand, der stiller hende et forslag, hun ikke har råd til at afslå. Simon Thorne er rig, flot og succesfuld - og lidt af et mysterum. Egentlig skulle deres forhold være rent forretningsmæssigt, for Abigail kan aldrig lade sine to verdener mødes. I den ene er hun en kærlig mor for sin lille søn, og i den anden opvarter hun Mr. Thorne og opfylder hans mindste behov, hvor ekstreme de end måtte være. Hun burde ikke nyde det, hun burde heller ikke kunne lide ham, og hun burde helt sikkert ikke forelske sig i ham og dermed sætte deres forretningsforhold over styr.


Denne bog efterlader mig en smule splittet. Der er ingen tvivl om at den er skrevet godt og at den helt sikkert bringer meget glæde til mange læsere. Men personligt ramte den skævt. Jeg havde heller ikke helt hæftet mig nok ved boblen hvorpå der står pretty woman møder fifty shades of grey, for jeg er en af de få der ikke er oppe at ringe over pretty woman. Jeg synes filmen er god, men det er helt sikkert skuespillernes fortjeneste. Egentlig så bryder jeg mig ganske enkelt ikke om storylinen, hvor en kvinde er så desperat at hun må prostituere sig selv for at overleve. Og det er ikke et moralsk spørgsmål, det er bare sådan at jeg grundlæggende bedst kan lide mine kærlighedshistorier sådan hvor mænd og kvinder er ligeværdige fra starten af, også selvom det måske ikke nødvendigvis er sådan det er i den virkelige verden. 

Men det er helt sikkert mig og ikke bogen. For som sagt er pretty woman jo vanvittig populær. Noget andet der også er smag og behag er sexscenerne, for min skyld måtte det godt blive halveret. Dét jeg tilgengæld er rigtig vild med, er at SJ Hooks har valgt at lade den kvindelige hovedperson være enlig mor. Det er alt for sjældent man ser det i den her slags bøger og det nød jeg virkelig at læse om. Det klæder altså virkelig en historie som denne, at der kommer andre aspekter ind i historien også end den typiske Anastasia Steele-model: ung og naiv. Det var helt vildt forfriskende med den her bog.

Så ja, historien faldt ikke i min smag, men det gjorde forfatterens skrivestil. Så jeg kunne helt sikkert sagtens se mig selv læse en af hendes andre bøger i fremtiden. Og jeg vil helt sikkert anbefale bogen til et par stykker jeg kender der netop ikke kan få nok af pretty woman, eller sexscener.  








SHARE:

lørdag den 17. februar 2018

Bøger fået siden sidst #33 - december

Med november måned slutter årets store bogfest og december var derfor en stille og rolig måned bookwise. Og dog ... for min mand var så fantastisk at give mig kalendergaver i år, så derfor fik jeg lidt flere bøger end jeg havde regnet med. Faktisk fik jeg ikke nogen bøger i julegave, men eftersom det kun plejer at være min mand der kan finde ud af at give mig bøger og han allerede havde givet mig en stak, så var det egentlig som ventet.

Men her er hvad der dumpede ind af døren og op på boghylden i december måned:





Harry Potter - A history of magic var et anmeldereksemplar fra Plusbog og det var virkelig en fin bog. Det er vores verden - møder Harry Potter verdenen.







Politikens Forlag sendte to helt vidunderlige bøger i december. Den ene er 'Den, der lever stille' af Leonora Christina Skov, som jeg havde set frem til rigtig længe, og jeg må sige at den skuffede virkelig ikke. Dødevaskeren har jeg endnu ikke læst, men jeg ser frem til det. Den lyder til at have et ret vigtigt budskab, men jeg skal lige tage tilløb, da jeg tror den er ret barsk.







Flamingo var så søde at sende mig bind 2 og 3 i serien Royals, som starter med Papirprinsessen. Det er en helt fantastisk serie og jeg kan virkelig ikke anbefale den nok. Kærlighed, drama og intriger over hele linjen.






Disse to graphic novels var forudbestillinger jeg havde lavet og lidt havde glemt. Så det var en positiv overraskelse da de dukkede op. 'I am Groot' var lidt skuffende, men Back to the future skuffer aldrig.




Så kom vi til de gaver min man havde givet mig som kalendergave. Han har givet mig dem ud fra en lille liste jeg havde lavet og valgt efter prisen - så jeg kunne få en gave hver dag. Det var rigtig sødt af ham. Og på listen var disse to retellings for børn - begge to skrevet af ret så anerkendte amerikanske forfattere og jeg tror de er helt fantastiske til en regnvejrsdag.





Disse to er også fra min mand. Rare Obejct måtte jeg bare have, fordi jeg elskede Kathleen Tessaros Parfumesamleren, og den her lyder lige så henrivende. Den glæder jeg mig til at gå i gang med. Austenland har jeg læst et par gange og knuselsker den, men jeg har aldrig haft et fysisk eksemplar af den. Det er simpelthen det bedste Austen fanfiction jeg nogensinde har læst.






Sidste to kalendergaver fra min mand. Christmas at Claridge's ville jeg gerne have læst til jul, men det bliver nok først næste jul så. Det virker som lige min type julehistorie. The Goos Girl er også en retelling og den har fået utrolig meget ros, og jeg har villet læse den rigtig længe, så jeg blev glad da jeg pakkede den ud.







Everfter er en graphic novel, en fable spin off, og faktisk er det min adventspakke til min mand. Men derfor føler jeg stadig lidt det også er min. ;0) Jeg ser i hvert fald frem til at høre hvad han synes - om den er lige så epic som fables serien.
SHARE:

torsdag den 15. februar 2018

Jeg anmelder alt jeg læser fordi ...

undtagen selvfølgelig genlæsninger og bøger jeg har læst i forbindelse med research og vurderingssager. Jeg må også skynde mig at tilføje, at jeg er bagud med at anmelde alt jeg har læst,  men alle anmeldelser er skrevet og de bliver delt hist og pist i fremtiden mellem mere aktuel stof.






... det giver det helt rigtige billede af mig som læser og det er det jeg ønsker at formidle gennem min blog.

... jeg i mange år før jeg blev bogblogger ikke kunne lade være med at analysere alt hvad jeg læser. Det er helt sikkert en af skaderne ved at gå så meget op i hvordan bøger skal skrives, men i dag falder det mig helt naturligt. Og derfor ikke noget der genere mig.

... al litteratur fortjener omtale. Uanset om det er en Atwood roman eller Fifty Shades of Grey. Jeg kan lide begge dele af forskellige årsager.

... man som læser/blogger er med til at fortælle hvad der er godt og hvad der ikke er godt. Så derfor er det også vigtigt at anmelde de bøger vi ikke synes om. Bare vi husker at skrive hvorfor. Jo, mere vi er åbne omkring det, jo mere kan vi forhåbentlig præge markedet.

... jeg finder en ærlighed i det, som jeg ikke ville have været foruden. At I som læsere af denne blog altid ved præcis hvad jeg mener om en bog jeg har omtalt. At vise en bog på instagram uden at formidle hvad man mener, kan være fint for nogen, men for mig betyder det noget at vide hvad den pågældende mener om bogen.




SHARE:

tirsdag den 13. februar 2018

Genfærd





Genfærd

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Genre: Realisme ...
Målgruppe: Unge
Udgiver: Forlaget Alvilda

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret

”Det er Kællingekløften,” siger Malik. I gamle dage kastede de ældste kvinder sig ud herfra, når de ikke længere følte, at de bidrog til samfundet. Deres selvmord var et offer, så deres børn kunne overleve. ”Da han siger selvmord, går der en bølge af ubehag igennem klassen. Men ingen siger noget. For ingen taler om det. Det er, som om Thorbjørn aldrig rigtig har eksisteret. "Hvordan kommer man videre, når ens bedste ven har taget sit eget liv?


Genfærd er indtil videre min mindst fortrukne bog af Nicole Boyle Rødtnes, hvis bøger jeg som regel altid, altid virkelig elsker. Men genfærd var lidt en skuffelse - for mig i hvert fald. Det er den helt sikkert ikke for mange andre, den er nemlig godt skrevet, og i bund og grund så læses den nok mere som en novelle end som en bog og jeg har det som bekendt sjældent godt i selskab med noveller.

Når historier er korte så er der som regel kun plads til små brudstykker og glimt og aldrig noget idybtgående og det var helt sikkert mit største problem her. Jeg følte aldrig en forbindelse til hovedpersonen eller den oplevelse hun havde. Slutningen regnede jeg ud langt tid før bogen sluttede, på trods af at slutningen er ment som en overraskelse. Det er også noget der er meget typisk for noveller, de skal gerne lige lave det der tvist til sidst, og det sidder jeg altid og ruller øjne af, for det føles som en alt for fast og stram form.

Så ja, jeg ender derfor på en middelmådig rating. Men jeg vil altså lige slå fast, at der overhovedet ikke er noget galt med bogen. Hverken det sproglige eller det tekniske, og faktisk er det her den type bog som skolerne vil elske. For der er masser at snakke om i forhold til bogen og bogen er kort nok til at de fleste elever kan komme igennem den. Det er lidt det jeg synes er ærgerlig faktisk, jeg kan nemlig selv huske hvordan det var at sidde og læse den her slags bøger i skolen - det føles dræbende og kedeligt. Ja, selv for mig der var læsehest. Så skoler en bøn, hellere alle andre af Nicole Boyle Rødtnes bøger, for der er stadig masser at snakke ud fra, særligt hendes andre realisme bøger, og de er bare meget mere spændende og nærværende.






SHARE:

søndag den 11. februar 2018

Tanker om 'Pseudonym'






Pseudonym
opdigtet navn som nogen, især en forfatter, bruger for at skjule sin identitet


Et pseudonym er lidt en sjov størrelse, synes jeg.

Nogle forfattere bruger det hvis de skrifter genre og måske skriver i en anden stil. Andre skriver måske sammen og har fundet et fælles navn, som f.eks. Lars Kepler eller A.J. Kazinski. Det blev i sin tid også brugt meget da det ikke var så normalt eller ligefrem velanset at kvinder udgav bøger, derfor hed Brontë søstrene også Currer, Ellis, og Acton Bell i stedet for deres rigtige navne.

Jane Austen brugte også pseudonym, det var dog mindre kønsdiskriminerende, da det var "A Lady." Men dog anonym. Og George Eliot står stadig på bøgerne på trods af at bøgerne er skrevet af Mary Anne Evans, der udtalte at hun brugte pseudonym fordi: to ensure that her works would be taken seriously.

Det skræmmende er lidt at man i dag stadig lidt føler at kvinder ikke er så gode sælgende forfattere som mænd, siden at nogle vælger at bruge deres initialer for så at skjule deres køn. Sådan var det især indenfor fantasy en overgang og da også årsagen til at der står J.K Rowling på bøgerne og ikke Joanne "Jo" Rowling.

Nu vi er ved Rowling så har hun siden hun afsluttede Harry Potter-bøgerne leget med tanken om at skrive under et pseudonym. Hvilket hun også endte med at gøre - det blev bare ret hurtigt afsløret hvem det i virkeligheden var. Hun skriver sin krimi-serie under navnet Robert Galbraith.

Men er det ikke lidt sjovt, at det med et pseudonym, pludselig er i orden, at opdigte en hel person. En person med en fortid, for det skal jo selvfølgelig være troværdigt. F.eks. står der om Robert Galbraith:




ROBERT GALBRAITH spent several years with the Royal Military Police before being attached to the SIB (Special Investigative Branch), the plainclothes branch of the RMP. He left the military in 2003 and has been working since then in the civilian security industry. The idea for Cormoran Strike grew directly out of his own experiences and those of his military friends who returned to the civilian world. “Robert Galbraith” is a pseudonym.

Teksten sluttede dog med informationen om at det er et pseudonym, men hvad betyder det så? Betyder det så at hele beskrivelsen er falsk, eller betyder det bare at det er navnet der er falsk? I det her tilfælde var det jo selvfølgelig det første der var tilfældet.

Jeg ved ikke med jer, men jeg bryder mig faktisk ikke rigtig om det der med at fiktionen trækkes ud over forfatteren også. Hvis det er en forfatter der ønsker at være anonym, synes jeg selvfølgelig det er noget andet. Og det kan der være mange gode grunde til. Men jeg synes det er direkte noget fis at skjule man er en kvindelig forfatter, fordi man som mandelig måske vil sælge mere. Er vi ikke snart ved at være ude over det? Det virker det ikke til, desværre. Kender I nogen mandelige forfattere der har brugt et kvindelig pseudonym? For jeg kan helt ærligt ikke komme i tanke om at have hørt om det. De findes da helt sikkert, men det er ikke lige noget man hører så meget om. Jo, Anna Ekberg er to mænd (og det gjorde de faktisk fordi de gik over og skrev bøger der handlede mere om forhold), men det synes jeg også lidt er noget pjat, at de ikke bare hedder A.J. Kazinski, lige som deres andre bøger, ja man kan argumenterer for at navnet er et brand på de bøger de laver, men altså J.K. Rowling er også et brand og hun kan godt skrive både fantasy børnelitteratur og voksen socialrealisme under det navn, hvorfor kan andre så ikke? (Ja, hun brugte Robert Galbraith, men det var fordi hun ønskede at prøve at udgive uden den hype der følger med hendes nu berømte navn)

Jeg forstår heller ikke helt hvorfor det skulle være nødvendigt at skrive under et nyt navn, bare fordi man skifter genre eller skrivestil. Eller hvorfor ægteparret Lars Kepler ikke sætter to navne på omslaget i stedet for ét. For mig som læser vil jeg påstå at det ikke gør nogen forskel. Jeg har dog hørt at det kan betyde noget for forfatterene. F.eks. fortæller A.J. Kazinski at de arbejder bedre sammen under det navn end de gjorde tidligere.

Eller er det i virkeligheden ved at blive et problem i dag, at skrive under sit eget navn, fordi man er så tilgængelig på sociale platforme? Er der i virkeligheden ikke et større behov for at have to identiteter fordi verden kun formår at få øje på den ene?

Ja, pseudonym er noget der efterlader mig forvirret -  jeg kan aldrig rigtig helt bliver klog på, hvad jeg synes om det. Har du en holdning til det? Har du selv overvejer at skrive under pseudonym?


SHARE:

fredag den 9. februar 2018

Under skoven danser vi






Under skoven danser vi

Forfatter: Trine V. Ipsen
Serie: Under skoven danser vi #1
Genre: Fantasy
Målguppe: Unge og opefter
Udgiver: Dreamlitt

Tak til Trine V. Ipsen og forlaget Dreamlitt for anmeldereksemplaret


Romanen foregår i årene under Napoleonskrigene, hvor Europa er splittet, og alle lande er under oprustning. Krigen er dog endnu ikke nået til Danmark, men de store grevskaber fornemmer alligevel, at noget er på vej. I skovene lurer koldblodsvæsnerne, sagnvæsner, der hypnotiserer deres ofre og stjæler deres varme.


Under skoven danser vi er en god solid roman. Teknisk set havde jeg ikke noget at sætte fingre på, da bogen er rigtig godt skrevet, men personligt manglede jeg at vide mere om Ella. Kende hovedpersonen Ella lidt bedre, for enten at forstå hvorfor jeg skal følge hendes rejse eller være interesseret nok i hvordan det kommer til at gå hende. Bogen er ikke så lang (hvilket faktisk var lidt forfriskende for en fantasyroman - forstå mig ret, jeg elsker lange fantasy romaner, men jeg elsker variation mere), men jeg kunne godt have brugt måske lige en 20 sider mere på Ellas person i starten af historien.

Konceptet er jeg vild med. Historie kombineret med fantasy - amen der står jo nærmest, til Karin, på den her serie. Det ville jeg gerne have haft meget mere af. Så jeg glæder mig rigtig meget til at se, hvor historien fremover vil bringer os hen.





SHARE:

onsdag den 7. februar 2018

Den ultimative valentines day læseguide

Jeg elsker kærlighedshistorier. Især de helt store kærlighedshistorier. Så hvis man kunne tænkte sig at læse kærlighedshistorier med det helt store K i februar måned (eller på et senere tidpsunkt), så er her den ultimative guide, hvor der virkelig er fokus på kærligheden i bøgerne. Men selvom jeg er stor fan af kærlighedshistorier, så er jeg også ret kræsen og bevidst om kvalitetet, så det betyder også, at jeg ikke bryder mig om kærlighedsromaner som forfatteren har smidt ud af ærmet, eller er fyldt med klicheér. Det skal være historier der kan få mig til at mærke kærligheden mellem to personer. Historier hvor jeg kan mærke at forfatteren helhjertet har troet så meget på det her bånd mellem to mennesker, at det giver genlyd gennem linjerne.

Jeg har valgt at dele det op i tre kategorier:

Enkeltstående bøger
Enkeltstående bøger, der indgår i en serie
Serie-bøger

Med enkeltstående bøger mener jeg bøger som har en afslutning og ikke fortsætter i en eventuelt bind 2. De bøger der er enkeltstående og indgår i en serie, er typisk serier hvor nogle af de samme personer indgår i bind 2, men selve bog 1 er afsluttet.

Jeg har så vidt muligt forsøgt at afdække forskellige genre, så der gerne skulle være noget for enhver smag. Fælles for dem alle er selvfølgelig at jeg knus-elsker dem! Og jeg har fokuseret på at gøre listen nem og overskuelig, derfor har jeg valgt kun at nævne tre stykker til hver kategori. Here goes:





De enkeltstående bøger





Stolthed og fordom af Jane Austen er for mange mennesker en bog med mange kvaliteter. Det er jo trods alt en klassiker af mange årsager. Men det er nu først og fremmest en virkelig storslået kærlighedshistorie. Det er en historie hvor to mennesker - grundet stolthed og fordomme, ikke helt kan se den modsattes kvaliteter. Ikke før de selv har udviklet sig. Det er uden tvivl min helt  personlige yndlings kærlighedshistorie - og ja det er den for mange -  så her er jeg nok lidt kedelig, men det er ikke desto mindre et faktum at Stolthed og fordom stjal mit hjerte for mange år siden og ingen har helt kunne stå mål med den siden.






En anden klassiker er Jane Eyre, som lige så meget handler om  en persons udvikling som det er en storslået kærlighedshistorie. Men måden Brontë skriver den på er helt igennem fantastisk, hjerteknusende og hjertehealende på samme tid. Det er en historie, som jeg altid har lyst til at genlæse, for den har så mange skønne kvaliteter og som sagt så er kærlighedshistorien så ægte at man kan mærke den helt ind under huden. Både Jane og Mr. Rochester er så komplekse at de er nogle af de bedst beskrevne mennesker jeg har stødt på i litteraturen.





Sidste i denne kategori er Kasie West, som skriver noget af det sødeste YA kærlighed der findes. Det er fjerlet og super romantisk og underholdende. Så altså noget helt andet end de to forgående bøger. Kasie Wests bøger har kærligheden i fokus og historierne prøver ikke på at være andet end det, og det elsker jeg dem for. Personerne virker altid troværdige og samtidig har Katie West en forfriskende måde at skrive de her historier på (historier som ellers er fortalt igen og igen)  Alt sammen fortalt med en skrivestil jeg virkelig nyder. 










Enkeltstående bøger, der indgår i en serie



Caraval er et helt fantastisk eventyr, hvor der både er god plads til nyforelskelse og søskendekærlighed. Caraval er en fantasybog, der samtidig er drevet af et mysterium, et 'Caraval' -  et spil. Kærlighedshistorien er sød og romantisk. Bind 2 handler om søsterens historie, men indeholder også Scarlett som denne bog handler om. 






Samantha Youngs 'On Dublin Street' serie er NA realisme, den er derfor både sød og sexet. På billedet er bind 3 (jeg har læst kun de første to som e-bog), men de kan alle læses separat. De handler om de forskellige personer i en vennegruppe. Serien handler også om nogle mere alvorlige emner, men det er ikke dem der har hovedfokuset. Det har kærlighedshistorien. 





Lisa Kleypas bliver også udgivet på dansk, men jeg har dem kun på engelsk. Det er historiske kærlighedsromaner fra Regency- eller Victoriatiden, London. Dvs. at historien foregår i diverse society regler og lokaler med gentlemens - tænk Mr. Darcy, baller, store kjoler og store palæer. Lisa Kleypas' bøger indeholder altid 2-3 sexscener, så det kan på ingen måde sammenlignes med en tør historiebog. Tværtimod. Hver af hendes serier handler om familiemedlemmer der i hver sin bog finder kærligheden.






Serie-bøger






Erin Watts 'Royals' serie, er NA (bare uden det sædvanlige fokus på sex - well, det er der, men måske ikke så meget som i en normal NA bog). Bogen er til gengæld fyldt med intriger, dramaer i stil med Dollars, bare i en mere moderne udgave. Hovedpersonen har ben i næsen og den mandelige modpart har virkelig nogle issues der skal arbejdes på før et eventuelt forhold kan fungerer. Historien kræver helt sikkert at man læser alle tre bøger i serien.





Sarah J. Maas er en mester til at skrive kærlighedshistorier og ikke mindst mester i opbygningen af sådan en. Så selvom jeg ikke var helt oppe og ringe over bind 1, så var payoff'en der bestemt i bind 2. Serien er lang og det er kun de to første bind der er udkommet på dansk. Men det er samtidig et forrygende eventyr og high fantasy på en mere moderne måde. Forstået sådan, at den er 'lettere' at læse end f.eks. Ringenes Herre og andre populærere high fantasy bøger. Den er nemlig på ingen måde tung - den er både plot og karakterdreven. Så man oplever nærmest ikke den mursten af en bog det er. I hvert fald ikke på den negative måde. Men kærlighedshistorien kræver at man læser hele serien. Og hvis du heller ikke falder i svimer over bind 1, så glæd dig til bind 2!





Rubinrød serien er en YA serie med masser af humor, tidsrejse og en virkelig skøn kærlighedshistorie. Der er masser af mystik og ung kærlighed. Den er super nemt at komme igennem også hvis man ikke normalt er til fantasy eller tidsrejser. Som med de andre i seriekategorien kræver denne også at man læser hele serien. 

SHARE:

mandag den 5. februar 2018

Farvel januar, goddag februar








Ting der skete i januar ...

... Bookwormscloset delte sine top 5 bogbloggere, og jeg var en af dem!

.. Jeg var til Leonora Christina Skov forfattersalon, i forbindelse med udgivelsen af 'Den, der lever stille' og det var helt fantastisk. Da jeg skrev reportagen derfra delte Leonora den tilmed på sin facebook side. <3

... Jeg havde nærmest 'efterårstravlt' på arbejdet i januar måned, og det har været lidt stressende til tider, men jeg håber at få et lille åndehul, nu hvor det værste har lagt sig. Dog har jeg lavet rigtig mange fede opgaver i januar, blandt andet på forsidefronten og boglayout. Så det opvejer jo det hele.

... Mine to papbøger jeg har været forfatter på, kom fra tryk! Yay! Nu skal de så bare ud i verden.

... Jeg holdte fødselsdag for familien og fejrede det med en lille giveaway på min facebook side. Det indlæg blev set mere end 9400 gange! Rekord for min lille facebook-side.








Ting jeg gerne vil eller skal i februar ...

... fejre min mand og min mor. Måske får de en bog eller to i gave ... Hvem ved ...

... ikke så bogrelateret - men stadig en yderst vigtig missing: finde en opskrift og bage fastelavnsboller som jeg vil kunne lide. Jeg er nemlig ikke så fan af fastelavnsboller to be honest.

... fokusere mere på at skrive min historie. Februar skal være måneden hvor jeg generelt dedikere mere tid til det.

... i februar - i anledning af Valentines day - vil jeg gerne læse en god portion kærlighedshistorier. Jeg læser jo allerede Lisa Kleypas i februar måned, men på listen af mulig kærlighedslæsning er også:
Lucky in love af Kasie West
The Beauty and the Beast af Gabrielle-Suzanne Barbot de Villeneuve
Lagt på is af Elle Kennedy
Love in the Cold Climate af Nancy Milford
The Princess Pride af William Goldman
SHARE:

lørdag den 3. februar 2018

Boglige filmatiseringer 1. halvår 2018

Disse film er dem jeg selv er delvist eller meget interesseret i at se, enten i biografen eller når de udkommer. Fælles for dem alle er at de er filmatiseringer af en bog eller graphic novel. Premiere datoen er taget fra kino.dk, og kan ændre sig.

Jeg når ikke så meget i biografen for tiden som jeg plejer, men heldigvis finder jeg også det første halve filmår her en smule kedelig. Hvis jeg skulle i biografen for at se noget så skulle det være Avengers. Resten må vente til de kommer på blueray eller streaming kanaler. Men det sidste halvår i 2018 ser ligenu ud til at blive epic, men meget kan nå at ske på et halvt år i filmbrancen, så hvem ved. Det første halvår her er mere sat i sten, og premiere datoerne kan højt rykke nogle dage.





Wonder
Premiere 4. januar 2018







Wonderstruck
Premiere 18. januar 2018









Maze Runner 3: Dødskuren
Premiere 25. januar 2018








Fifty Shades - Fri
Premiere 8. februar 2018








Black Panther
Premiere 15. februar 2018








Peter Kanin
Premiere 22. marts 2018









Hver dag
Premiere 22. marts 2018







Ready Player One
Premiere 29. marts 2018








A Wrinkle in Time
Premiere 5. april 2018










Avengers: Infinity War
Premiere 26. april 2018










Deadpool 2
Premiere 16. maj 2018








Jurassic World 2: Fallen Kingdom
Premiere 7. juni 2018









Love, Simon
Premiere 21. juni 2018
SHARE:

torsdag den 1. februar 2018

Læsestatus januar 2017



Syv bøger blev det til i januar - på billedet mangler 'Uden forbehold' som jeg læste som ebog. Den, der lever stille var en genlæsning, bortset fra at bogen her er ren symbolsk, da jeg hørte bogen på lydbog på mofibo. Det var en fornøjelse at høre Leonora Christina Skov selv fortælle sin historie.




Månedens læsning:

Fantastiske skabninger og hvor de findes (illustreret udgave) af J.K. Rowling
Under skoven danser vi af Trine V. Ipsen
En af os lyver af Karen M. McManus
Marrying Winterborne (The Ravenels, #2) af Lisa Kleypas
Shake Shack: Recipes & Stories af Randy Garutti
Den, der lever stille af Leonora Christina Skov (reread)
Uden forbehold af S.J. Hooks




Månedens bedste læsning:


Den, der lever stille af Leonora Christina Skov - jeg elsker den bog <3



Månedens mest skuffende læsning:

En af os lyver, var på ingen måde den dårligste af de bøger jeg læste i januar, men den skuffede mig mest, fordi den sluttede så utrolig forudsigelig. 'Uden forbehold' var desværre heller ikke helt noget der ramte plet hos mig.



Månedens smukkeste coverdesign:

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov




Månedens mindst tiltalende coverdesign:

Fantastiske skabninger og hvor de findes (illustreret udgave) - mest fordi jeg ville ønske, at de havde brugt en anden illustrations-stil. Jim Kay f.eks.




Månedens anmeldelser:

Den, der lever stille
En af os lyver

Månedens skriveindlæg:

Skrivestatus



Månedens events:





Månedens indlæg med årstatus:


SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig