onsdag den 31. juli 2019

Wonder Woman: Rebirth Deluxe Edition Book 1







Wonder Woman: Rebirth Deluxe Edition Book 1

Forfatter: Greg Rucka
Illustratorer: Liam Sharp, Nicola Scott og Bilquis Evely
Genre: Graphic novel, superhelte
Målgruppe: Unge og voksne

Serien fås ikke på dansk


After suffering an unimaginable loss, Diana must rebuild her mission as Earth's ultimate protector and champion. However, in the midst of her grief, her Lasso of Truth stopped working! Start down the rabbit hole as dark secrets from Wonder Woman's past unravel her present!
Flashing back between Year One and the current day, Greg Rucka and illustrators Liam Sharp and Nicola Scott weave together an epic of the Amazon Warrior, the likes of which have never been seen! This new deluxe edition collects WONDER WOMAN #1-14 




Efter jeg så Wonder Woman filmatiseringen havde jeg lyst til at læse endnu mere Wonder Woman. Og hvor skulle man så starte? Jeg har gennem årene fået det indtryk at Wonder Woman var en ret fad og ligegyldig superhelt. Hvilket hun historisk set virkelig også har været i en lang periode. Der findes en graphic novel serie med hende hvor hun er sekretær og hele tiden bliver reddet af mænd. Altså mænd som i mænd-der-ikke-har-superkræfter . Og det er jo direkte til grin. Wonder Woman har haft så mange forskellige historier, at det nærmest ikke er til at finde hoved og hale i i dag.

Jeg opdagede så at man er ved at lave rebirth serier af mange af superheltene og deriblandt Wonder Woman, da jeg så læste mere om det kunne jeg læse mig frem til at forfatteren havde den helt rigtige indstilling til hvordan en kvindelig superhelt skulle være.

Efter endt læsning så er jeg faktisk ganske godt tilfreds. Serien her tager dig med ind i både fortid og nutid. Og forfatteren tager hele problematikken omkring Dianas mange forskellige historier under armen og forener det. Dog ville jeg ønske de havde undladt Superman og Wonder Woman tåbelige kærlighedshistorie, men den bliver lige nævnt kort. Og det ligger heldigvis i kortene at den bliver begravet der.

Og åhhh.. illustrationerne. Jeg elsker dem. Jeg skal helt sikkert læse videre i serien og har allerede anskaffet mig en Deluxe edition book 2. Jeg kan bedst lide at have en større volumen i stedet for de små hæfter, at læse af gangen.




SHARE:

søndag den 28. juli 2019

The Adventures of Tom Bombadil








The Adventures of Tom Bombadil

Forfatter: J.R.R. Tolkien
Genre: Fantasy
Målgruppe: Voksne

Bogen fås ikke på dansk



One of the most intriguing characters in The Lord of the Rings, the amusing and enigmatic Tom Bombadil, also appears in verses said to have been written by Hobbits and preserved in the ‘Red Book’ with stories of Bilbo and Frodo Baggins and their friends. The Adventures of Tom Bombadil collects these and other poems, mainly concerned with legends and jests of the Shire at the end of the Third Age.


Den lille bog handler om en meget lille biperson fra Lord of the Rings (Ringenes Herre) bøgerne, den er fyldt med digte og vers, frem for en sammenhængende historie som vi kender det fra Hobbitten og Ringenes Herre.

The Adventures of Tom Bombadil er helt sikkert mest interessant for virkelig hardcore Tolkien fans. Ikke fordi den er svær at læse, for digtene er faktisk meget simple - det er faktisk hele Tolkiens pointe at de skal være det, for de skal virke som at de er skrevet af hobbitter. Men mere fordi jeg ikke tror så mange vil finde det interessant at læse, med mindre man er meget glad for at læse Tolkien digte, eller vide alt hvad der er værd at vide om Middel-Earth. Og ja, ligesom mange andre måske er lidt glad for Tom Bombadils karakter i Ringens Herre bøgerne.

Så til den almindelige fan anbefaler jeg helt sikkert at læse noget andet af Tolkien, men hvis du ikke kan få nok, så kunne den her måske være et kig værd.







SHARE:

fredag den 26. juli 2019

Den store Disney bog







Den store Disney bog
En hyldest til Disneys verden
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The Disney Book: A Celebration of the World of Disney
Genre: Fagbog / billedbog for børn og voksne
Udgiver: Alvilda

Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret


Gennem mere end 90 år har Disney indfanget de mest fantastiske fantasier og skabt banebrydende underholdning for hele familien.

Fra Snehvide til Frost, fra Mary Poppins til Pirates of the Caribbean og fra Disneyland til Tokyo DisneySea – tag på en uforglemmelig rejse gennem hele Disneys eventyrlige univers i denne omfattende bog, som er fyldt med interessante historier, flotte billeder og sjove facts.



Hvis du er fan af Disney så vil du elske den her bog! Den er simpelthen så fin og den vækker med garanti en stor nostalgi-glæde i dig. Det gjorde den i hvert fald i mig.

Vi er inviteret til Disneyland i år af mine forældre og det har været helt vildt rart at kunne snakke med min søn om Disney og Disneyland ud fra den her bog, og selvom han ikke ved hvad Disneyland sådan rigtig er endnu, så begynder han at glæde sig og snakke om det. Det er så fantastisk når ens egen barndomsglæder begynder at påvirke sine egne børn, det er simpelthen noget af det hyggeligste at dele med sit barn. Og han ved selvfølgelig alt om hvem Mickey og Peter Plys er allerede.

Jeg kunne personlig godt have brugt en meget længere og mere uddybende bog om Disney, men det er helt sikkert ikke det som den her bog prøver at være. Den her bog prøver at være overskuelig for børn og voksne og det klare den til perfektion, med små bidder af fakta og information - overblik over årstal og udgivelser - samt sjove facts. Det hele er krydret på smukkest vis med de fineste billeder og illustrationer. Helt fra den spæde start og op til 2015.

Det er ret sjovt at følge hvordan Disney bare har vokset sig større og større, og hvordan de gennem årene bare er blevet ved med at bryde alle rammer for, hvad der kan lade sig gøre inden for film og tegneserie-verdenen. Det har været en kæmpe drivkraft af ren passion der har lagt bag og ikke mindst stadig gør det.





SHARE:

onsdag den 24. juli 2019

Brunch






Brunch
Til fester og hyggelige dage
Forfattere: Agnete og Poul Wulff
Genre: Kogebog
Målgruppe: Alle
Udgiver: Politikens forlag

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret


Alle kender en traditionel brunch med røræg og bacon, men med opskrifterne i denne bog er det let at være lidt mere kreativ med brunchbuffeten, uden at det bliver spor besværligt. Agnete og Poul Wulff har samlet de bedste opskrifter fra den legendariske brunch på deres restauranter Wulff & Konstali, hvor alle retter bliver serveret i små skåle efter filosofien ”lidt men godt”. På den måde kan gæsterne nå at smage flere forskellige ting, og man undgår madspildet fra de store overfyldte brunchtallerkener med mad, som man egentlig ikke har lyst til. De små skålserveringer med lette og farverige portioner er ovenikøbet også både smukke og appetitlige.


Det her er på mange måder den ultimative brunch bog - den kommer i hvert fald rundt i alle spektre af hvad man forbinder med en brunch og mere til. Der er et kapitel med brød og kager, et med grønt, et med kød, et med grød og skyer, et med sødt og et med drikkevarer.

Dertil er bogen så smart indrettet at man hurtigt kan få et overblik over hvilke retter, der er vegetariske, veganske, laktosefrie eller glutenfrie. Så der er virkelig taget højde for alle - og særligt de fire kategorier findes der efterhånden mange af, så det er meget godt tænkt.








Som sædvanlig prøvede jeg en tre opskrifter og det gik over al forventning. Det blev til en lækker laksemousse som var nem at lave, en mandelrelish der var helt vild lækker til den eneste ost jeg næsten spiser: grøn pesto ost. Og til sidst en dessert med æbler, dadler, mandler og skyer der sendte glade tanker til min mors gammeldags æblekage.

Opskrifterne er nemme at gå til og som alle andre opskrifter i bogen så tog det sig ret lækkert ud på sådan et brunch bord. Når man spiser brunch spiser man jo også gerne lidt med øjnene.

Aller bagerst i bogen er der en lille guide til hvordan man kan sammensætte brunch til veganeren, til vegataren, til den glutenfri, til den laktosefri og til kødelskeren. Der er mellem 5 til 7 retter i hver menu, som fungere godt som en slags inspirationsstart og så kan man jo vælge til og fra i resten af bogen som man lyster.









Så alt i alt, en virkelig flot bog om brunch som helt sikkert vil gælde enhver der elsker brunch og at stå i køkkenet. Og hvem elsker ikke brunch? Der findes næsten ikke et mere rummeligt måltid end brunch, hvor man både kan tage sine morgenmads og frokostfavoritter med ind under. Og bogen har virkelig noget for enhver smag.












SHARE:

mandag den 22. juli 2019

Perfume








Perfume
- In Search of Your Signature Scent

Forfatter: Neil Chapman
Genre: Faglitteratur
Målgruppe: Parfume-bærer

Bogen fås ikke på dansk

Tak til plusbog.dk for anmeldereksemplaret


A beautifully made scent can encapsulate a particular feeling, transport you to a very specific time in life with clarity, or remind you of a special loved one or friend. And just like wearing your favourite outfit or shoes, your favourite perfume can make you feel invincible.


Ud over at være en fantastisk smuk bog så er 'Perfume' af Neil Chapman også skøn læsning. Neil Chapman startede med at blogge om parfumer og passionen for dufte gjorde, at bloggen og Neil Chapman hurtigt gjorde sig bemærket i branchen. Han kender virkelig sine ting. 

I bogen som fungere glimrende som opslagsværk har han lavet en overskuelig guide til hvordan du kan blive inspireret til at finde andre skønne dufte gennem de forskellige noter. Hans beskrivelser af duftene er meget sanserige og man kan nærmest ikke undgå ikke at have en liste så lang med dufte man gerne vil afprøve. Så passionen kommer ud gennem siderne til læseren. 

De første kapitler er der en god guide til branchen - fra historisk til nutid, samt en beskrivelse af hvordan parfume bør bæres - og det er så absolut ikke ved at mase håndleddene sammen skriver Neil som noget af det første. Så note to self, lad være med at 'mase' noterne sammen, hvis du vil have det optimale ud af dine dufte. Han skriver også et afsnit om at man skal være opmærksom på, at hvis en duft er god hos andre, så kan det være den virker anderledes på dig, osv. Vores personlige dufte spiller i høj grad ind på hvor godt vi bærer forskellige parfumer, så det er altid en god ide at prøve en parfume i en hel dag før man køber den. 

Jeg elsker parfumer og noget af det jeg elsker ved det er noget af det Neil Chapman beskrivelser så godt i bogen, nemlig hvad det er duftesans kan gøre ved os: Skabe minder og følelser - og føre os i tidsrejse tilbage til en situation eller måske bare ud i skoven eller ved stranden. Give os mod eller overskud eller følelsen af ikke at være ensom, fordi vi husker situationer vi ikke var så tydelige. Duftesansen hænger unægtelig sammen med vores følelser og minder, så ud over at dufte godt, så kan dufte påvirke os i samme grad som musik kan.

Det bedste ved bogen er at det føles som en beskrivelse af det bedste af det bedste - den gode slags anbefaling - men samtidig er det på ingen måder snobbet, da der også er mærker med fra Bodyshop eller fra kendiser. Men der er helt sikkert en overvægt af dufte fra den dyre ende - og det selvfølgelig fordi de kvalitetsmæssigt også burde være nogle af de bedste.

Ud af de mange mange dufte der var beskrevet så ejede jeg selv kun tre af dem der var nævnt, og beskrivelsen af de tre dufte kan jeg nikke 100% genkendelse til. Så hvis du også bruger parfumer og måske gerne vil inspirers til hvad du skal købe, så er det her faktisk en rigtig god guide, som jeg virkelig anbefaler. For den vil helt sikkert kunne spore dig ind på hvilke parfumer du skal prøve næste gang.









SHARE:

lørdag den 20. juli 2019

Top 5 bedste bøger jeg har læst i 1. halvår af 2019


Tradition tro så skal I da have listen af mine bedste læse bøger so far i 2019 - i år har jeg valgt at lave listen lidt kortere, altså på fem bøger i stedet for ti. Og det var mest af alt fordi disse fem stod så lysende klar for mig som de absolutte bedste læseoplevelser i år. De fem derefter føles umulige at vælge, for der er SÅ mange der fortjener at komme med på top ti listen og af forskellige årsager.

Disse fem vil for evigt være store favoritter - og ja, sjovt nok så er listen præget af fantasygenren - men utrolig nok så kommer der en krimi med ind på listen også, men det er for mig også krimi-serien over alle krimier, nemlig J.K Rowlings. Jeg elsker de karakterer og hele måden hun skriver historien på.

Jeg kunne ikke liste dem i en bestemt rækkefølge, så her kommer de helt tilfældigt listet:























SHARE:

torsdag den 18. juli 2019

Og så drukner jeg






Og så drukner jeg

Forfatter: Ditte Wiese
Enkeltstående bog
Genre: Realisme
Målgruppe: Unge (og deres forældre)
Udgiver: Carlsen Puls



Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være ligeså perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt. Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret. Hvad er der galt med hende? Hvorfor kan hun ikke bare følge planen? Hun presser sig jo til det yderste. Presset er så stort, at Josephine er ved at drukne. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.



Jeg ville ønske, at der havde fandtes flere bøger som denne da jeg gik i handelsskolen. Forstå mig ret - jeg var ikke en Josephine. (Men jeg kendte en del af dem) Jeg fik på ingen måde rene 12-taller eller gik op i hvad mine forældre ønskede for mig. Men jeg genkender så meget andet i Josephine - såsom mine egne normer, som jeg helst skulle følge til perfektion og følelsen af at alting bare forsvandt under mig, fordi jeg dybest set ikke vidste, hvilken fremtid der ville være den rigtige for mig at følge. Jeg endte derfor også med at vælge lidt i afmagt - og sådan tror jeg rigtig mange har det. Især i dagens Danmark, hvor der uden tvivl er langt flere Josephiner end før.

Ditte Wiese har her skrevet en virkelig vedkommende og højaktuel bog - som også er skide godt fortalt! Ditte rammer helt dernede hvor det gør ondt - hvor det kan mærkes og hvor man kan spejle sig i sig selv. Hun viser os de fejl vi har begået som vi troede var de rigtige - fordi det var det perfekte valg. Vi drukner med Josephine, samtidig med vi bare har lyst til at kramme hende.

Før jeg læste bogen havde jeg læst mange omtale den som barsk - og heldigvis var den ikke så barsk som jeg havde frygtet, for hvis den havde været mere barsk, så havde det mudret budskabet. Nej, den er helt aldeles lige så barsk som virkeligheden er. Hverken mere eller mindre og det er det der gør den så utrolig skarp og helt fantastisk god.

Ditte Wiese er stemme i dansk YA realisme, som man skal holde øje med, for hun fortæller det som det er på en indlevende og interessant måde. Hvilket jeg personligt nogle gange kan have ret svært ved med realisme - altså at det 'bare' er en historie om vores virkelighed - den kender jeg jo godt i forvejen, men når den har en dybde som her. Så er det bare godt!




SHARE:

tirsdag den 16. juli 2019

Saga: Book Two






Saga deluxe edition 2

Forfatter: Brian K. Vaughan
Illustrator: Fiona Staples
Serie: SAGA #19-36
Genre: Graphic novel - fantasy/sci-fi
Målgruppe: Voksne

Serien her fås ikke på dansk


The series, based on ideas Vaughan conceived both as a child and as a parent, depicts two lovers from long-warring extraterrestrial races, Alana and Marko, who struggle to survive amid a galactic war with their newborn daughter, Hazel, who occasionally narrates the series.


Selvom Saga omnibus #2 beviser at Saga fortsætter i den gode stil med masser af aktion og spændende og MASSER af clifhangers - så er det faktisk lidt som om det hele føles som et skridt frem, et skridt tilbage, et skridt frem, et skridt tilbage. Forstået på den måde; at ja, der sker en masse men i virkeligheden er der faktisk ikke ret meget fremdrift. Jeg sidder hele tiden og venter på hvor historien vil hen. Jeg savner et formål. På trods af at jeg er faktisk er mega underholdt. Så det er lidt en sjov kombination, for jeg keder mig ikke men jeg mangler virkelig et eller andet. Jeg mangler en mening med galskaben - men måske er det pointen, at der ikke er nogen? Men det synes jeg vil være synd. For mig mister serien rigtig meget ved at der ikke er et eller andet overordnet formål - ud over at holde sig i live. For det er det personerne gør i den her bog - holde sig i live, og møde nye mennesker og oplevelser på deres vej og ikke mindst fare der skal undgås.

Jeg tænker altså at der må være en dybere mening med Hazel - som er den hvis synsvinkel historien fortælles, men jeg er måske nok bare ved at være lidt utålmodig efter at nå dertil. Og selvom hun vokser hurtig, ja så skal der mange flere bind til før vi har en voksen Hazel der kigger tilbage er jeg bange for. Jeg håber virkelig at der sker noget i de næste bind som trækker serien op for mig igen, for på rigtig mange områder er den virkelig awesome, men ja, suk, jeg savner bare virkelig en dybere mening.





SHARE:

mandag den 15. juli 2019

Godnatlæsning i øjeblikket #1





Herhjemme læser vi godnathistorie hver aften til stor fornøjelse for både sønnike og forældre - og det herlige er at sønnike altid selv spørger om vi ikke skal læse - og jo selvfølgelig skal vi det! Så det har altså inspireret lidt en lille ny serie på bloggen, hvor jeg viser hvilke bøger der er populærere hos ham den bette på 3 år - og hvad der måske er mere populært hos hans forældre. ;0)

Da det meget er det samme der bliver læst i perioder, så tror jeg kun det her indlæg bliver en kvartalsting, men jeg håber I har lyst til at kigge lidt med på hvad vi læser. Og obs! der vil ofte naturligvis være en overflod af Turbine-bøger, da det ofte er dem jeg sidder og forelsker mig i på arbejdet. Men vi presser også nogle gange nogle af vores gamle barndomsklassikere ned over hovedet på ham den bette, og det er selvfølgelig ikke altid at han bidder på - men det skal jeg nok skrive om ved hvad bog.

Men her er lidt af det vi har læst på det sidste:








Bamse bjørn bøgerne (papbøger)

Sønnike er vild med bamse bjørn bøgerne og det skyldes helt sikkert den interaktive del, hvor han kan sidde og drejer på ting og skubbe ting op og ned. Der er ikke så meget tekst at læse på dem, så når vi læser så handler det mest om at pege på de ting der er på billedet og sige hvad det er. Det gør kan meget gerne selv. Så der er ikke så meget læsning for forældrene i Bamse bjørn bøgerne og derfor nok heller ikke så meget sporgudvikling. Men bøgerne er næsten altid hans første prioritet, hvis ikke vi foreslår andet.






Kalle og Palle bøgerne (billedbøger)

Ja, her er det mor, der ihærdigt forsøger at vise sin søn, hvor fantastiske de her bøger er, for de er så finurlige og sjove, men de er helt sikkert til en ældre aldersgruppe, men sønnike synes Kalle og Palle er ret sjove og kigge på og vi får en lille snak om bøgerne alligevel. Men jeg må hellere se mig slået og acceptere at det er til når han bliver ældre.







Lille Pinds puttetid (billedbøger)

Nyeste udgivelse af Elvira Fragola er helt vidunderlig fin. Den har de fineste og smukkeste illustrationer og så er det virkelig en historie der kan få vildbassen til at slappe af og finde ro. (Ja, nogle gange bliver der slået kolbøtter i sengen). Derfor er det også ofte en bog vi vælger at læse hvis vi kan se at det bliver liiidt mere svært at få ham til at falde til ro med en bog. Og sønnike bliver hurtigt grebet af bogen - der er så meget udtryk i illustrationerne at sønnike rigtig gerne vil snakke om hvad der sker på billedet og hvad lille Pind f.eks. føler.







Paw Patrol bøgerne (papbøger)

Vi købte en lille kuffert med små Paw Patrol papbøger og det var med det samme et hit. Der står ikke så meget tekst i, så vi læser ofte en håndfuld af gangen. Når vi går ind til og selv og han ligger selv, kan vi høre at han ligge og læser videre i bøgerne. Vi kan høre han nævner deres navne. Derfor ser de allerede meget elsket ud og hvis der pludselig ligger en et andet sted i huset, så ved han med det samme hvilken som det er der mangler.





Birk og Bjørn (papbøger)

Disse to bøger kunne jeg ikke selv stå for. Jeg opsatte den danske udgave og jeg knuselsker Joëlle Tourlonias' illustrationer, og jeg samler på alle de bøger jeg kan finde med hendes fine streg. Heldigvis var sønnike også ret hurtig fan. Han kan følge med historien og han når aldrig at miste interessen. Han kan nemt sætte sig ind i at Birk ikke kan finde sin bamse Bjørn og bliver tydeligt revet med af historien. 
Han snakker også meget om ting der er i illustrationerne og Joëlle Tourlonias har lavet mange fine detaljer, så der er masser af snakke om. Der er sågar et nik til Peter Plys at finde og det er ekstra sjovt, for sønnike ved godt hvem Peter Plys er, så han kommer med sådan et glædesudbrud - hver gang! - han peger og siger P L Y S! :0)













SHARE:

lørdag den 13. juli 2019

Grænsen til Trafallas - del 1 - Den halve arv







Den halve arv

Forfatter: Julie M. Day
Serie: Grænsen til Trafallas del 1
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Leatherbound

Tak for Julie M. Day for anmeldereksemplaret


Da Grace stifter bekendtskab med en mærkværdig skriftrulle, og der samtidig kommer en fremmed mand til byen, er hun ikke i tvivl – den fremmede vil hende noget, og det er ikke nødvendigvis noget godt. Inden længe bliver Grace hvirvlet ind i en ældgammel fejde mellem godt og ondt. Hun er stærkt ønsket af nogen i det fremmede og magiske land, Trafallas, mens andre helst ser hende forsvinde. Hvem er de gode, og hvem er de onde, og hvem af dem kan Grace stole på?



Jeg kan lige så godt starte med at sige det - hvorfor i alverden har jeg dog ikke læst den her serie noget før! Nøj, hvor var første del af 'Grænsen til Trafallas' dog helt fantastisk! Der er virkelig kommet meget rigtig godt dansk skrevet fantasy på det sidste, og hvis du ligesom mig synes det har været mangelfuldt længe, så skynd dig at begynde på den her serie! 

Fantasyhistorien her er meget anderledes end hvad der ellers er på markedet - men på den gode måde. Den er både klassisk og moderne på en og samme tid. Den er på en måde en slags magisk realisme fordi den starter i det der ligner vores helt almindelige verden, men så rejser hovedpersonen ret hurtigt til en hel anden og fuld magisk verden og al realisme forsvinder som dug for solen. 

Verdensopbygningen - Trafallas - er utrolig rig og helt vidunderlig. Man kan ikke lade være med at elske, at være i den magiske verden. Hele historien er utrolig flot skrevet og rigtig godt gennemarbejdet, og jeg elsker at der er en kærlighedshistorie, selvom den måske skulle have haft mere plads for sådan rigtig at udfolde sig. Men det er ofte lidt en smagssag, når det kommer til fantasybøger. 

Julie M. Day er virkelig den fødte historiefortæller og jeg elsker den måde at hun griber fat i sin læser og bare inddrager dem i hele hendes fantastiske og fantasifulde verden. Og jeg har med glæde ladet mig rive med.

Jeg glæder mig helt vildt til at læse videre i serien og jeg håber Grace blive lidt mere sin egen person og ikke kun reagere på de ting der sker, som det primært har handlet om her i bind 1, men sådan er det meget typisk i de første bøger i serier og det skal der også være plads til. Men jeg håber hun bliver meget mere selvstændig og aktiv i forhold til handlingen i bind 2. 









SHARE:

onsdag den 10. juli 2019

Duftapoteket







Duftapoteket
- der er en hemmelighed i luften
Forfatter: Anna Ruhe
Serie: Duftapoteket #1
Originalsprog og -titel: Tysk, Die Duftapotheke
Genre: Fantasy
Målgruppe: Børn og deres forældre
Udgiver: Straarup & co.


Tak til Straarup & co. for anmeldereksemplaret


Det luger mærkeligt i den gamle villa – af tusind ting på samme tid. Det er det første, Luzie lægger mærke til ved deres nye hjem den kedelige landsby. Men ingen ved, hvor lugtene kommer fra. Sammen med sin lillebror Benno og nabodrengen Mats begynder Luzie at undersøge villaen.
Men børnene har ingen anelse om, hvad huset gemmer på af hemmeligheder. I et skjult rum med reoler fra gulv til loft finder de et hav af flasker med farverige, mystiske dufte. Men i flaskerne bobler ikke bare dejlige overraskelser. De er også fulde af farer. Og en af dem skulle de aldrig have åbnet…




Ved første øjekast er 'Duftapoteket' utrolig tiltalende. Forsiden i sig selv er virkelig flot og så afgiver den fortryllende, magiske og eventyrsagtige signaler. Det samme gør beskrivelsen, og en bog der handler om en duftapotek kan virkelig kun være sanserig. 

Det starter virkelig også godt ud - tre børn går på opdagelse i et gammel palæ, og det de finder er magisk. Herfra tager historien fart og de tre børn bliver hurtigt hvirvlet ind i begivenheder som de ikke ved hvordan skal ende. Bogen fortsætter sit fine niveau hele vejen igennem bogen - som desuden er krydret med fantastiske stemningsfulde illustrationer. 

Jeg elskede personligt duftapoteket - men jeg er også lidt - okay meget - vild med dufte. Og selvfølgelig vil jeg have elsket at være længere i det duftapotek og hørt meget mere om de forskellige dufte og virkemidler, men selvfølgelig skal der være mere til de næste bøger i serien, og så kan forfatteren heller ikke gå ud fra alle er lige så tossede med beskrivelser af dufte som jeg er. 

Men jeg synes der var lidt uudnyttet potentiale gemt i historien, som aldrig rigtig får plads - men da det er en serie, så kan det sagtens nå at komme endnu. Selvom bogen er bind 1 i en serie, så kan man faktisk godt læse denne første bog uden at man skal hen og have fat i bind 2 med det samme. Den har ikke nogen cliffhanger til sidst som kræver det. Men man har helt sikkert lyst til at læse videre om det gamle hus, familien om Mats og Luzie - og ikke mindst Benno og familien. 

'Duftapoteket' vil fungere rigtig godt som en højtlæsningsbog både fordi voksne også kan få lidt ud af at læse bogen, men også fordi bogen kan starte mange gode samtaleemner om familie og venskaber.








SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig