tirsdag den 31. marts 2015

Den gamle mand og hvalen

Den gamle mand og hvalen

Forfatter og illustrator: Stian Hole
Genre: Billedbog
Målgruppe: Børn
Udgiver: Rosinante & co.


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret














Langt mod nord, hvor fjeldene møder havet, bor gamle Cornelius og hans kat. Længere ude endnu bor Halvor, Cornelius’ bror. De to er uvenner og har ikke snakket sammen i mange år.
En dag opdager Cornelius en hval, som er strandet. Han prøver at hjælpe den tilbage i havet, men indser, at han ikke kan klare opgaven alene.



Den her bog er så inderlig fin. Det er den virkelig hold da op. I starten tænkte jeg lidt på hvor spændende den mon måtte være for børn at læse om en gammel mand og om han mon finder sammen med hans gamle bror igen. Men når man læser den fornemmer man straks at det her er en hel tidløs og universal historie. Tematikken er bare så klar og tydelig og så let at relaterer sig til, så hovedpersonerne kunne lige så godt have været børn som gamle mænd. Med enkelte linjer krydres tematikken med et spændingsmoment - dør hvalen? Eller formår den gamle mand at redde den, efter alle de mislykkede forsøg?

Illustrationerne! Nej hvor er de bare fantastiske, og så stemningsfyldte og samtidig helt finurlig sjove. Der er en blanding af masser af forskellige elementer i spil, typografi, foto og tegning, og det hele spiller sammen. Der er ikke noget der ser ud til at være placeret det mindste forkert. Det er sådan en visuel smuk bog.

Fordi både de smukke ord og det visuelle går op i en højere enhed, gør at det her er en hel særlig bog. Vil være helt fantastisk som højtlæsningsbog.

Der blev holdt reception for den prisvindende forfatter og illustrator Stian Hole - 10 års jubilæum i København, og det ærgre mig noget så grusomt at jeg ikke kunne komme med. En person der er så utrolig inspirerende ud gennem sine illustrationer er en jeg rigtig gerne ville møde. 
SHARE:

mandag den 30. marts 2015

Status marts

I marts har der været så meget aktivitet på alle fronter, at der næsten kun har været lettere forpustende hverdage imellem hektiske weekender. Marts er fløjet afsted og næsten fungeret som en slags optakt til det der bliver et voldsomt interessant april med flere super spændende udfordringer, men også mere tid faktisk. Tid til skrivefordybelser, tid til samvær og sjov.

Måske også tid til læsning? Det er bare lidt tankevækkende at jeg faktisk læser mere i sådan nogle måneder som denne. Måske har jeg bare grundlæggende mere behov for at drømme mig væk i de perioder. Den ene læseoplevelse efter den anden fortæres, og det blev så til 14 læste bøger i denne måned.

Skyggernes bog #1 af Haidi Wigger Klaris
Hende du forlod af Jojo Moyes
Monster af Patrick Ness
Hjerteløs #3 af Mette Finderup
Avoiding Responsibility #2 af K.A. Linde
Make Good Art af Neil Gaiman
A Room with a View af E.M. Forster
Den gamle mand og hvalen af Stian Hole
Den fredsløse af Carina Evytt
Den som tøver #1 af Astrid Heise-Fjeldgren
Særligt sensitiv - Guide til det gode liv af Ulla Hinge Thomsen
Jizz af Mette Jensen Hayles
Kærlig hilsen Anna af Anna Skyggebjerg
Som stjerner på himlen af Jennifer Niven



Månedens bedste bog




Månedens mest skuffende bog






Månedens flotteste forside






Månedens mindst fortrukne forside











SHARE:

søndag den 29. marts 2015

Skriveblokering del 2

I skriveblokering del 2 kigger jeg mere på de problemer der kan opstå mens man skriver. Men derfor betyder det ikke at nogle af disse ting også gør sig gældende før eller efter. Eller at de problemer fra del 1, ikke også sniger sig ind mens man skriver.


IMENS:


Redigere du mens du skriver?

Kigger du for meget på stavefejl, tastefejl og andre redigerings fejl mens du skriver? Problemet med det er, at vores kreativitet arbejder ikke så godt sammen med strukturerede handlinger. Altså skifter vi mellem at bruge højre og venstre hjernehalvdel, og det dræber alt ide udvikling. Jeg har aldrig selv døjet med det her problem, da jeg er ret god til at ignorere mine stavefejl og tastefejl. Faktisk roder jeg så meget i det at jeg nogle gange slår over i at skrive på engelsk, og så tilbage til dansk igen.

Jeg har hørt det skulle hjælpe at slukke skærmen mens man skriver, eller hænge noget op foran skærmen mens man skriver. Det gør man indtil man har vendt sig til at bare at skrive derud af.



Niels Forsbergs teori:

Det her leder mig videre til en teori jeg hørte på HUF skrivekursus, som jeg faktisk synes er ret genial, and so true. Her er det fra ham selv:

 





For meget i hovedet?

Det kan være svært at sætte dig ned og skrive hvis man har for meget i hovedet - hvis der er for mange ting du skal eller projekter du er i gang med at udtænke.

Løsning: Der er ikke nogen vej udenom, du skal finde en løsning hvor du hurtigt kan hviske hovedet rent. Måske hjælper det dig at løbe en tur, skrive en liste (det hjælper dog ikke for mig, tværtimod), tage et bad, høre noget musik, eller spring ud i det. Skriv dig selv varm. Skriv i 5 minutter på noget du ved ikke skal bruges.




Læst for meget om emnet eller for mange ideer?

Ja der findes faktisk noget der hedder for mange ideer og for meget research. I hvert fald når det er en blokering for at komme videre med at skrive.

Man kan lave så meget research at man ikke kan finde hoved og hale i hvornår noget skal fortælles og hvordan det er bedst at fortælle det på. Samtidig kan man have for mange ideer, der går i forskellige retninger, så man ikke kan finde ud af at komme videre.

Løsning: Sæt dig ned og lav overblik og vælg den vej du vil gå. Vælg gerne den mest uventede, eller den der sætter mest på spil, eller lige den der passer ind i det du ønsker at opnå med bogen.

Med hensyn til research info - så være opmærksom på at less is more, når man skriver fiction. Vælg det vigtigste ud, og hold dig til det.





Din indre kritiker

Jeg hader den indre kritiker, min indre kritiker er ofte ret meget tilstede og det kræver meget at lukke den ude. Kender du den der stemme: Det er ikke godt nok. Hold op noget lort. Du er uduelig. Du bliver aldrig forfatter. Det er din indre stemme der taler, og den vil dig ikke noget godt overhovedet. Den er kreativitets dræbende, den er direkte skrivedræbende og tag ikke fejl, din indre stemme er ikke ærlig, den er bare kritisk. Så hvad kan man bruge den til, spørger du nok. Ikke en skid er svaret.

Man kan få sin indre kritiker til at knytte sylten, det kræver bare at man er opmærksom på hvad det er der sker, og at det er den indre kritiker der taler nu. Og så forsøg alt hvad du kan at ignorerer den. Det er nemmest at holde den væk hvis man skriver hele tiden.





Svært ved at komme videre?

Går du pludselig død midt i det hele, og har svært ved at vende tilbage og skrive derfra hvor du er i historien? Så kan det enten være fordi du ikke ved hvordan du skal komme videre, eller fordi der er et eller andet galt med det du har skrevet, enten lige har skrevet eller for et par kapitler siden.

En metode er at skrive på noget et andet sted i bogen, indtil inspirationen rammer eller du pludselig kommer i tanke om hvad der er galt. En anden metode er at hurtigskrive i en 5 minutter - bare skriv løs i 5 minutter uden at tænke, også selvom du bare skriver blar, blar, blar, hvad skal jeg skrive.. osv.





Er det angstprovokerende?

Her er frygten i spil igen. Er det direkte angst provokerende at sætte sig ned og skrive? Så mærk efter. Hvad er det der gør det? Er det andres forventninger til dig? Er det dine egne forventninger til dig selv?

Igen kan det være en god ide at skrive sig varm, at huske på at du nyder at skrive. Skriv dig varm. Skriv hvad som helst - noget der ikke nødvendigvis skal bruges. Bare noget du nyder.

Det var det der i sin tid fik mig til at starte bloggen. At jeg satte mig ned og skrev hver dag, for at komme tilbage til udgangspunktet. Det var faktisk angsten for at sætte sig ned at skrive, at nu var det nu, nu skulle det jeg skrive udgives. Og det var for mig dybt frygtindgydende. Det hjalp at skrive på bloggen, men det ville nok have hjulpet hurtigere at skrive på min historie. Hvis jeg skulle have gjort det om i dag, så ville jeg i stedet have sat mig ned og skrive en scene fra f.eks. en af mine bipersoner, bare for at lærer dem bedre at kende. Altså noget der ikke skulle bruges (men kunne hvis det var fantastisk) for derved at huske mig selv på glæden. Glæden ved min historie og karakterer, og samtidig ville det have hjulpet mig til at kende mine karakterer noget bedre.




SHARE:

lørdag den 28. marts 2015

Into the woods


 

 


’Into the woods’ er en voksen film musical om flere af brødrende Grimms historier samlet i en fortælling.

Jeg har glædet mig noget så meget til at se ‘Into the woods’, jeg føler den har været undervejs i evigheder. Så jeg sagde meget begejstret til min mand: ‘Den skal vi se’, og han endte ikke med at være så videre begejstret. Faktisk har filmen fået virkelig dårlig anmeldelser rundt omkring og det vidste jeg godt inden, men kender I ikke det, at man tænke, ej.. det må være alle andre den er gal med. Filmen er da fantastisk! tænker jeg, på trods af jeg ikke har filmen endnu, vel at mærke.





Det var næsten som at være tilbage i London og se musical, dog med den undtagelse at Johnny Depp, Emma Blunt og Meryl Streep træder ind på skærm-scenen. Hvilket så også gør den største forskel meget mere synlig: den væsentlig dårlige vokal-præstation. Der er altså noget over det der med at sidde i en fyldt teater og blive blæst bagover af fantastiske vokaler, og styrker de enorme følelser i en. Jeg tror den her havde fungeret i et teater, med vokaler, men den gør det ikke her af flere årsager.





Det er ikke kun de manglende vokaler der ødelægge det her for mig. Musikken var heller ikke særlig god eller mindeværdig. Det var heller ikke en særlig god historie. Jeg elsker ideen om at blande eventyr sammen til en stor herlighed, men her falder det altså til jorden, med et neglebiddende brag.

Det første akt af filmen fungerede faktisk godt. Især når man lige kommer over den første skuffelse, og bare nyder den for det den er, som er: ikke noget særligt. Så er den sådan set meget sjov og underholdende, især når man kigger på skuespillernes overdrevne optræden.





Andet akt tilgengæld. Puha, what a mess. Det føles sådan lidt, ‘vupti så gør vi lige sådan, skidt med at det ikke rigtig giver nogen mening.’

Jeg er også med på hele den der moralske bølge med at prinsen på den hvide hest ikke altid kommer og redder dagen. Men nogle gange prøver man altså lidt for hårdt for at undgå det, og så synes jeg det virker forceret — som her.
SHARE:

fredag den 27. marts 2015

Særligt sensitiv - Guide til det gode liv

Særligt sensitiv

Forfatter:
Genre: Fagbog
Målgruppe: Særligt sensitive, unge og voksne
Udgiver: Rosinante & co.


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret
















En personlig brugsbog, der beskriver styrken og udfordringerne i at være særligt sensitiv - med inspiration, opmuntring og masser af konkrete råd.

At være særligt sensitiv kan være en stor styrke. Det kræver bare, at man lærer, hvordan man passer godt på sig selv. Ulla Hinge Thomsen vejleder læseren i, hvordan man kan få det optimale ud af sin stærke sensitivitet. Bogen er spækket med gode råd til, hvordan man som særligt sensitiv bedst begår sig i sin hverdag, fra arbejdsliv til familie, kæresteforhold, forældreskab og venskaber.
  


Jeg er særligt sensitiv. Jeg har egentlig aldrig brudt mig om det ord - særlig. Måske fordi det klinger lidt for meget op af særling? Det er heller ikke fordi sensitiv ligefrem er det fedeste ord. Det er i hvert fald ikke noget man siger til folk, hej jeg er sensitiv. Så tænker man jo straks dårlige nerver eller Maude fra Matador ikke? Sådan er det bestemt ikke, men det betyder også at man bare kan det samme som andre. Så der er ingen vej udenom, selvom jeg da absolut mener at jeg må kunne lige så meget som alle andre, så er det et faktum at jeg til tider er lidt hæmmet af både under- og overstimuleringer. Heldigvis er det ikke noget jeg mærker så meget til, fordi jeg har været god til at finde en balance i mit liv.

Dog er der og har der været tidspunkter hvor jeg godt ville være bedre til nogle ting. Jeg har nemlig enormt svært ved at acceptere begrænsinger hos mig selv. Så i nød vender jeg selvfølgelig blikket mod en bog. Dengang var der ikke så meget information at hente, men jeg læste en bog af ‘stam’-moderen til begrebet særligt sensitiv, nemlig bogen ’særligt sensitive mennesker’ af Elaine N. Aron. Bogen bekræftede en lang række af mine fordomme og jeg følte på ingen måde at den hjalp mig. Jeg følte lidt bogen synes jeg bare måtte accepterer min tilværelse og helst tilpasse mit liv omkring min særligt sensitivitet. Suk. Jeg fik dog så rigelig bekræftet at jeg da helt sikkert var særligt sensitiv, og at det da virkelig var noget møj. Jeg kunne tage nogle enkelte aha oplevelser med mig.

Senere har jeg læst en dansk bog, som jeg synes hjalp mig lidt mere, nemlig ‘Er du også særligt sensitiv’ af Susanne Møberg, men jeg følte stadig ikke jeg fandt de svar jeg søgte. Da jeg så så at Ulla Hinge Thomsen har udgivet en bog, med undertitlen Guide til det gode liv, blev jeg staks super opmærksom. Det virker nemlig ikke som om Ulla Hinge Thomsen er en af dem der vil nøjes, ligesom mig selv. Og som jeg lidt følte var svaret hos de andre. Så den måtte jeg læse.

Ulla Hinge Thomsen er min helt. Hun får ikke særligt sensitiv til at lyde som en diagnose eller et prædikat, og selvom hun på ingen måde kan komme med en mirakelkur, så kommer hun med masser af forståelse, forslag og aha-oplevelser. Hun er vanvittig god til at beskrive den positive sider ved at være særlig sensitiv, og hun perspektivere det på sådan en måde, at jeg faktisk ender med at føle, at jeg da absolut ikke vil være helt normal alligevel. Jeg vil 100% være særligt sensitiv, på trods af under- eller overstimuleringer og begrænsninger. Mange af de ting jeg værdsætter og er glad for ved mig selv, har rod i min særligt sensitivitet. Og de ting jeg ikke er så god til har jeg nu lært at se fra en anden side, f.eks. Nej det er rigtig jeg ikke er god til smalltalk, men jeg er til gengæld den veninde der er der 100%, lytter og forstår. Så ja måske skal jeg lige arbejde lidt mere på smalltalk delen, men derefter har jeg nemt ved at få dybe venskaber, hvorimod ikke sensitive mennesker har den modsatte udfordring. Så det er da guld værd at se det på den måde! Derfor er Ulla Hinge Thomsen min helt.

Samtidig gør hun klart at man jo er så meget mere end sin sensitivitet. Så selvfølgelig skal man ikke defineres sådan, men det er rart at være klar over hvor ens grænser går, og hvordan man kan undgå nogle ting på forhånd. Og andre gange bare tonse derudaf og så byde eftereffekten velkommen med en hel ny forståelse. Det var fedt at få følelsen af at, hey... vi er ikke anderledes, vi er som alle andre, men nogen har det bedst på en måde og andre har det bedst på en anden måde. Hvorfor, hvis der tages hensyn til ekstroverte, så skal der på ligefod tages hensyn til introverte og særligt sensitive. Som et citat fra bogen siger så fint:

"Mange af mine venner er særligt sensitive. Der er mennesker, der kan lide at tale og reflektere over verden, ligesom jeg kan. Med mine sensitive venner kan jeg sidde i sofaen i timevis og tale om livet. De andre har meget mere behov for handling - at vi går ud og hører musik ,bowler eller spiller kort - for de har brugt for mere stimulering for at kunne mærke sig selv. Men jeg har brug for begge dele"
Stine, 38 år

Bogen er skrevet i et dejligt sprog og selvom Ulla Hinge Thomsen selvfølgelig har nemmest ved at relatere til din egen type sensitivitet, så har hun lavet nok research til at hun kan dække dem alle - krydret med små tekster skrevet af andre særligt sensitive. Der er både noget at hente for kvinder, mænd, for dem med særligt sensitive børn, for dem der overvejer familie forøgelse og til dem der går op og ned af dem til dagligt, og gerne vil have et større indblik.

Ved du om du er særligt sensitiv? Hvordan finder man så ud af det, spørger du nok? Ja når man ved hvad det vil sige, så kan man rimelig hurtigt mærke efter hos en selv. Der findes også en masse forskellige tests, men mange af dem er ret snævre, så jeg vil forslå at kigge lidt på f.eks. Møbergs hjemmeside: http://moeberg.dk/, læse om det, og måske tage testen. Hvis det viser sig du er, eller nogen I din familie er, så anbefaler jeg på det kraftigste at læse den her bog! Den er guld!
SHARE:

torsdag den 26. marts 2015

Marts sidst

Marts sidste år var en måned med masser af fjerlet litteratur - børnebøger, YA og NA. Faktisk læste jeg kun 4 voksenbøger ud af de 19 jeg læste den måned. Hvoraf en var en bryllupsfagbog, en anden var en Sylvia Day roman.
 
Jeg kan se at jeg sidste år skrev jeg ville læse The Cuckoo’s calling, og den har jeg så ikke fået læst endnu. Jeg er nervøs over hele det der med yndlingsforfatter møder mindst fortrukne genre.
 
Og jeg fik endelig anmeldt en bog som er så fantastisk at den var svær at sætte ord på, nemlig Gone With the Wind.

Jeg fik lavet masser af lækker mad, ud fra diverse kogebøger.







Jeg fik skrevet lidt om mit arbejde på Turbine, og jeg kan tydelig huske at jeg det meste af marts gik rundt med en følelse af at jeg var et umådeligt heldigt menneske. Selv min udsigt var formidabel.



 
Skrivemæssigt så var jeg til HUF skrivekursus, hvor jeg især var ret glad for oplægget ved Forfatter Merlin P. Mann. Og jeg fik en hel del respons fra mine betalæsere på min bog.
 
Privat var vi et smut til København - sådan en super hyggelig tur hvor vi bare var os, og tog alle mulige lækre steder hen. Aamanns, Mette Blomsterberg, La Glace, Hotel Chocolate, Faraos cigarer og mærkeligt nok også nationalmuseumet. I don't know... spørg mig ikke. Måske havde vi bare et kæmpe behov for noget kulturelt efter alt det søde.






Og så havde vi filmaften hvor vi hver især måtte vælge en film vi skulle se. Så det blev tydeligvis til en ret interessant filmaften.





I marts prøvede jeg også for første gang kræfter med en ny blog Among Fairy Tales - en blog jeg stadig skal høre for af mine nærmeste at de bedre kan lide end min Skrivepulten blog, men det er jo klart, de er jo heller ikke læsere. Dog har jeg stadig en forhåbning om at genåbne den en dag og så lad den blive til lidt.
 
 
 
 
SHARE:

onsdag den 25. marts 2015

A Room With a View

A Room With a View

Forfatter:



























Lucy has her rigid, middle-class life mapped out for her until she visits Florence with her uptight cousin Charlotte, and finds her neatly ordered existence thrown off balance. Her eyes are opened by the unconventional characters she meets at the Pension Bertolini: flamboyant romantic novelist Eleanor Lavish, the Cockney Signora, curious Mr Emerson and, most of all, his passionate son George.

Lucy finds herself torn between the intensity of life in Italy and the repressed morals of Edwardian England, personified in her terminally dull fiancé Cecil Vyse. Will she ever learn to follow her own heart?
  



Jeg har på et tidspunkt set en liste over store kærlighedshistorier, som man skulle tage at læse, og da både Pride and Prejudice og Gone with the Wind var på listen, så var jeg overbevist om at jeg ville elske alle de andre bøger på listen. Især fordi jeg har hørt så meget godt om dem. Derpå listen stod A Room With a View, og siden jeg har læst den titel på den liste, så har den været en must read. Det skal siges at på listen stod også Outlander, og den havde jeg ikke haft den største succes med, så det burde måske have advaret mig.

Fordi, denne lange intro tjener det formål at fortælle, at for mig er det her ikke en epic kærlighedshistorie. Så langt fra faktisk, men det kommer jeg til lige om lidt.

A Room With a View er en kort lille sag, og jeg tænkte at den kunne jeg da hurtigt lige læse. Der blev jeg klogere. Bogen er skrevet i det mest tæt kompakte sprog, som man typisk kender det fra  novelleskrivning, og derfor havde næsten hver anden sætningen en eller anden ekstra klingende dobbelt betydning. Hvilket jeg nok ikke var helt i humør til, men jeg sænkede farten og prøvede at lade ordene komme til deres ret. Det var lidt en kamp for jeg følte ikke helt jeg flød med Forsters skrivestil som jeg villet have ønsket. Alligevel kan jeg sagtens se hvorfor denne bog er blevet en klassiker.

For at vende tilbage til min liste-snak i indledningen. Så nej så føler jeg ikke det her var en fantastisk kærlighedshistorie. Jo, det var en kærlighedshistorie, men for mig var den utrolig akavet og mærkelige. Især fordi teksten emmer så meget af ironi, at jeg føler det fjerner fokus fra det jeg gerne vil læse om, nemlig kærlighed. Så jeg føler egentlig jeg gik til bogen med de forkerte forudsætninger. Alligevel formår Jane Austen jo så smukt både at lave ironi med sin tid og fortælle en episk kærlighedshistorie, og det er nok ikke det Forster prøver, men det efterlader mig ikke desto mindre skuffet.

Alligevel skal den have fire stjerner for den var ret humoristisk flere steder, og sprogligt så er den jo et mesterværk - det kan vi nok ikke komme udenom, uanset om vi helt kan forene os med stilen eller ej.
SHARE:

tirsdag den 24. marts 2015

Den som tøver

Den som tøver

Forfatter: Astrid Heise-Fjeldgren
Serie: Terra Nova #1
Genre: Dystopisk
Målgruppe: Unge
Udgiver: Gyldendal


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret




















Ekstremt vejr har gjort verden til et farligt sted at opholde sig, og kampen om ressourcerne er i gang. DEN SOM TØVER er første bind i Astrid Heise-Fjeldgrens stort anlagte serie TERRA NOVA.

Magthaverne i Oplandet har sat firmaet KK til at styre befolkningen med hård hånd. Elitens unge bliver sendt i Minerne for at få den pfekte uddannelse, mens de overflødige anbringes i lejre. Aik er sikret i Minerne sammen med sin far, men hvad er der blevet af hans mor og søster? Og er hans bedste ven endt i en af lejrene? Aik flygter fra Minerne og sin fars løgne for at finde svar på sine spørgsmål. Men før han ved af det, er han blevet en del af en oprørsgruppe, som planlægger en farlig aktion, der skal få folk til at vågne op og gennemskue KK's propaganda.




Først og fremmest er 'Den som tøver' ufattelig godt gennemarbejdet. Både når det kommer til verdensopbygning og til sproget. Forfatteren har tydeligvis fuldstændig styr på sin historie og hvor meget og hvor lidt information der skal gives til læseren.

Desværre så var det ikke en bog jeg nød særligt. Årsagen dertil skal findes både i det lidt for pæne og ja derfor, for mig, kedelige sprog og i bogens opbygning. Historien fortælles stort set i flash back, og det irriterede mig grusomt under hele læsningen.

'Den som tøver' er ikke den typiske dystopiske fortælling med masser af handling og et stærkt karakterdrevet plot. Og for nogen vil det helt sikkert være en dejlig fornyelse, men for mig var det bare en smule ligegyldigt. Efter endt læsning, føler jeg stadig ikke jeg sådan rigtig kender Aik, og jeg kan heller ikke helt se verdenen så meget for mig som jeg ville ønske.

For mig er det fede ved den her slags historier, de ting der manglede. Jeg elsker at høre hvordan det påvirker mennesker, at verden er så forandret. Jeg vil mærke det helt ned i tæerne. Aik var nærmest monoton for mig. Dernæst elsker jeg at høre alle mulige detaljer om den nye verden, og det fik jeg sådan set også, men det var bare ikke nok hos mig. Jeg forventer nok også at der var eller er mere på spil i den her type bøger end jeg følte der var her.

Umiddelbart føler jeg ikke at 'Den som tøver' tilføjer noget nyt til genren og det er lidt som om den ikke helt når på højde med hvad der findes på markedet.

SHARE:

mandag den 23. marts 2015

Tykke bøger læses bedst som e-bog

 

 

 

Sådan har jeg det i hvert fald. Der er ingen tvivl om at jeg foretrækker at læse i fysiske bøger så det her er et særtilfælde. Et særtilfælde der stadig forvirre mig.

Jeg er blevet enormt overrasket over hvor meget bogens tykkelse påvirker min læsning. Det kan nogle gange føles lidt som at løbe en maraton, og i stedet for bare at nyde historien og lade sig rive med, er jeg konstant opmærksom på hvor lidt jeg nu har læst i forhold til hvornår bogen slutter. Det er da fjollet ikke? Jeg er ikke sikker på jeg altid har haft det sådan. Det tror jeg i hvert fald ikke. Måske er jeg bare kommet ind i en dårlig vane med at tjekke min progress hele tiden. Måske er det kommet af hele tiden at registrer sidetal på goodreads.





Jeg har i hvert fald fundet ud af at det går væsentlig bedre at læse de tykke bøger som e-bøger. Jeg registrere ikke på samme måde hvor langsomt det går. Jeg nyder ganske enkelt bare bogen, og spilder derfor ikke længere tiden med at tjekke efter når jeg har læst et kapitel eller bare en 10 sider. I øjeblikket læser jeg 'Den fredløse' og jeg har haft enormt svært ved at komme videre med den i sin fysiske form, men da jeg har mofibo og bogen også ligger derpå som ebog så læste jeg den på farten en dag, og det var vildt hvilken befrielse det var at læse den uden at tjekke hvor langt jeg var. Vigtigst af alt, jeg kunne mærke at det gjorde en forskel hvor meget og hvor lidt jeg blev grebet af historien. Det synes nemmere når jeg ikke hele tiden river mig selv væk fra siderne.

Det er bare mystifistisk hvordan bogens længe kan påvirke mig på den måde. Kan det ikke være ligegyldigt hvor langt og hvor hurtigt jeg læser en bog, når jeg bare nyder den?! Især når nu jeg ved at jeg læser den hurtigere ved ikke at tjekke hele tiden, og at jeg nok vil nyde den mere ved at lade være. Det undre mig, og egentlig har jeg ikke nogen som helst logisk forklaring. Det er nok virkeligheden bare så simpelt som en dårlig vane. Forhåbentligt kommer jeg den lidt til livs ved at fortsætte med at læse 'Den fredsløse' på ebog.

Har I oplevet noget af det samme? Påvirker bogens længe jer i nogen grad?
SHARE:

søndag den 22. marts 2015

Skriveblokering del 1




Det her indlæg har grebet om sig, så derfor kommer den i flere dele. Næste del kommer jeg med allerede på næste søndag.

Skriveblokeringer kan opstå af rigtig mange årsager, og jeg kommer slet ikke omkring dem alle, men jeg håber jeg kommer omkring de hyppigste. Skriveblokeringer kan opstå både før, midt i og i slutningen. Så det har jeg prøvet at opdele det lidt efter.

I dag starter jeg med 'før'



Før: 

'Før' handler primært om at man har svært ved at komme i gang med en historie. Enten fordi man har svært ved at få en ide, eller fordi man har svært ved at vælge hvilken ide man skal gå i gang med. Eller så er man ganske simpelthen ikke grebet nok af den ide man har.

Før kan også handle om dårlige samvittighed og frygt - frygten for at man ikke lever op til sine egne eller andres forventninger.


Hvis man har svært ved at få en ide:

Så kan man bruge forskellige metoder. Jeg har altid alt for mange ideer, så jeg har ikke de store erfaringer med at frembringe ideer på kommando. Men jeg har set nogle metoder jeg altid har haft lyst til at prøve.

Vælg en genre. Hvis der ikke lige er en der falder dig ind, så bare vælg en tilfældig. Ved at eksperimentere bliver vi klogere på hvad virker. Tag derefter tre terninger. Skriv tre kolonner med tallene fra 1 - 6. Skriv så seks tematikker ned ud fra tallene i den ene kolonne, f.eks. mobning, kærlighed, ensomhed mv.. Skriv i den anden kolonne 6 lokationer ned f.eks. slot, skov, stand osv.. I den sidste kolonne skriver du noget genre bestemt. F.eks. ved krimi kan du skrive: begravet levende, detektiv, mordvåben: en spade, psykopat osv. Ved fantasy kan du skrive: drage, havfrue, magi, osv. Slå så med terningen og se om du kan sammensætte en historie ud fra det mønster. Sådan kan du blive ved indtil der er noget der griber dig. Måske har du bestemt tematikken i forvejen og behøver kun 2 terninger. Du kan også eksperimentere med andre terninger, genre terning, karakter-terning mv.

Eller så læs en masse. Se en masse film eller tv-serier. Hør en masse musik. Lyt til tekst. Sæt dig ind i følelserne. Omvendt en kliche og mange andre råd til inspiration som du kan læse her



Vælg en ide:

Ja her har jeg været i mange år. Jeg havde så mange forskellige ideer og jeg synes jeg brændte for dem alle sammen. I virkeligheden så var der selvfølgelig noget jeg brændte mere for end andet, men jeg satte mig aldrig rigtig ned og så på det. Jeg konkluderede bare lidt for hurtigt at jeg ikke vidste hvilken jeg bedst kunne lide. Det var måske også fordi de alle var sådan ret spæde. Men jeg begyndte at tænke marked ind i det hele også, og det vil jeg faktisk anbefale at man lade være med. Jo måske er det en god ide at kigge lidt på hvad der findes i de genre man gerne vil skrive, både her og i det engelsksprogede udland. Men lad være med at sidde og vægte den ene frem for den anden - man vil aldrig kunne regne ud om det er engle eller havfruer der bliver det nye.

Hvad der virkede for mig var desværre at glemme alle de ideer jeg havde, og få en ny, og den sagde også virkelig BANG den ide, for den har aldrig sluppet mig siden. Jeg har fået andre ideer ja, men mit forhold til den ide jeg skriver på nu er stærkere fordi jeg er længere med den.

Hvad der kan virke for dig, er måske at sætte dig ned og virkelig mærke efter: Hvad brænder jeg for. Det er her man skal sætte ind. Glem alt om hvilken historie din ven vil læse, eller hvad der er på markedet ligenu. Igen måske er vampyrhistorier ikke det rigtige valg i øjeblikket, men når du er færdig med din historie kan der måske være gået et år, og så er verden måske igen klar til vampyrhistorier. Måske er de ikke, men så er du blevet den historie og den erfaring rigere. Du kan have nok så gode intentioner og så alligevel ramme ind i et pludselig opstået overfyldt marked.





Ikke grebet nok af den ide man har:

Har du tænkt på, om årsagen til at du ikke får skrevet noget er fordi ideen du har ikke rigtig er god nok for dig. At du ikke rigtig brænder for den. At der mangler noget. Det her emne vender vi lidt tilbage til når vi kommer til skriveblokeringer midt i. Så her taler vi altså tidligt i fasen, lige der hvor du skal til i gang med at skrive. Historien vil simpelthen ikke ud. Skriver du om det du brænder for? Hvorfor er det så vigtigt? Det har jeg forsøgt at svare på her i sin tid.

Måske brænder du fint nok for ideen, men så kig på dine karakterer. Er de stærke nok til at bære din ide?  Læs om hvad du kan gøre ved det her

Skal du vælge en helt anden ide? Måske mangler du bare at sidde ved tegnebrættet lidt længere tid? Prøv at pille historien helt fra hinanden, hvad er grundstenen i din historie? Kan jeg plotte ting ind i en berettermodel? Kan jeg mindmappe på det, kan jeg finde mere inspiration i min historie?



Dårlig samvittighed:

Når du sætter dig ned og vil skrive, føler du så at du svigter din familie? Føler du at du burde tage opvasken eller vakse tøj i stedet? Hvis du gør det, så har du helt sikkert dårlig samvittighed. Og hvorfor har du det? Er det ikke dit liv? Bestemmer du ikke selv hvad du vil bruge det til? Dit skriveri er helt sikkert en stor del af hvem du er, og din familie burde acceptere alle aspekter af dig.

Hvis du ikke føler der helt er forståelse på hjemmefronten, så tag en snak med din familie. Fortæl dem hvad det her betyder for dig. Hvis du laver noget du elsker, så er der stor sandsynlighed for at det smitter positivt af på familien. I hvert fald vil du blive væsentlig mere produktiv end når du sætter dig ned og tænker på at du skal en hel masse andet. Den negative stemning vil blive erstattet af en positiv energi. At lave noget man elsker giver mere energi til at være tilstede i andre sammenhænge, og ja sågar også mere energi til at vaske op.

Det kan være svært for andre at forstå hvor vigtig skriveriet kan være for os. Se det som en indgroet del af dig og prøv at forklar det ud fra det. At tid du bruger på at skrive, er med til at udvikle dig, og være en form for terapi for dig. Det er dit fjernsyn eller dine mor- eller veninde-samtaler. Så vær ikke bange for at bruge tid på det, også selvom at du ikke kan fremvise resultater til din familie i form af en bog efter en måned.





Frygten:

Frygten har jeg faktisk dækket meget, meget kort før engang i 2011. Men det rørte faktisk slet ikke problemet. Problemet er at frygten hæmmer os, og den er frygtelig svær at overkomme, men det er nødvendigt hvis man vil gøre sig forhåbninger om nogensinde at blive udgivet.

I bund og grund er frygten i sig selv så ligegyldig en følelse. Vi kan ikke bruge den til en skid. Den er i vejen og den irritere og den hæmmer os for at opnå det vi gerne vil. Det vi brænder for og drømmer om. Den kan opstå f.eks. ved at vi er bange for ikke at være gode nok. Så som en form for forsvarismekanske lukker vi af, og frygten overtager. Sagen er bare den at vi aldrig nogensinde kan vide om vi kan før vi har prøvet.

Grunden til vi bliver lammet og har frygten er fordi vi ikke vil kunne bære tanken om ikke at være gode nok til noget vi elsker så meget. Vi bliver nødt til at spørge os selv, kan vi leve med aldrig at have prøvet? Kan vi leve med at have givet op på forhånd? For det er jo faktisk det vi gør. Vi giver op. Vi kalder det bare skriveblokeringer. Jeg tror at vi i sidste ende fortryder mere at vi ikke har prøvet end at vi fortryder at have prøvet og har fejlet den vej igennem. Hvorfor lade os selv fejle før vi overhovedet er begyndt? Det er enormt selvdestruktiv og det skal stoppe! Ligenu!

Så hvad kan man gøre? Ja godt spørgsmål. Det kommer an på hvor dyb din frygt går. Men først og fremmest så vær klar over at det er det der sker hos dig. Det hjælper et godt stykke hen ad vejen. Mind dig dernæst om hvorfor det her er så vigtigt for dig. Hæng visuelle billeder op, af en ide til en forside, eller et billede af en boghandel, eller en forfatter du ville ønske du var. Hæng et mantra af motiverende ord op lige for næsen af dig selv, så du ikke kan undgå at se det når du skal sætte dig ned at skrive. Lad dig begrave i din historie, i dine ord og glem alt andet end det. Lad dig selv nyde det.
SHARE:

lørdag den 21. marts 2015

Serier jeg ser - Game of Thrones




Jeg kan seriøst ikke forstå at Game of Thrones ikke er den første serie jeg har skrevet om, i min lille serie om serier jeg ser. Så det kom faktisk helt bag på mig i dag. - Ikke nødvendigvis fordi den er min yndlings, eller den jeg sidder mest klæbet til skærmen ved. Men mere fordi jeg knus elsker det serien repræsentere. For mig at se repræsentere den en udvikling, en fremtid med mere fantasy og high fantasy i fjernsynet, og det er jo klart noget jeg håber vi får meget mere af.




Det er nu heller ikke rigtig, at sige det ikke er en af mine yndlingsserier, for jeg glæder mig så utrolig meget til når næste sæson starter lige her om lidt. Og afsnittene skal gernes ses samme dag som de er tilgængelige. Men som med bøgerne så har jeg nogle personer jeg elsker mere at følge end andre. Nogle keder jeg mig en smule ved, andre sidder jeg næsten på kanten af sofaen af spænding over. De irritere mig en smule, at jeg skal kede mig på nogle tidspunkter. Men det sjove er at min mand og jeg langt fra er enige om hvilke vi bedst kan lide at følge og det gør faktisk det hele meget interessant. Især når vi snakker om det bagefter.

Indtil videre har serien fulgt bøgerne i nogen grad. Dog med lidt hoppen frem og tilbage mellem de forskellige bind, men nu er vi ved at nå dertil hvor der ikke er flere bøger at tage inspiration fra. Så det er virkelig spændende at se hvor serien nu bringer personerne hen. George R.R. Martin som er forfatteren til selve bogserien har været inde over processen og har i følge forskellige kilder fortalt hvor det er han er på vej hen med serien. Så jeg er spændt på om de følger hans vision, og om vi overhovedet vil få det at vide, fordi han jo selv 'forhåbentlig' stadig planlægger at udgive flere bøger.



Det er nok ikke så overraskende at jeg især nyder at følger Aria, Sansa og Daenerys. Girl Power!! Dragon power! Men jeg nyder især også dialogerne mellem Brienne og Jamie Lannister. For ikke at glemme Tyrion Lannister, og alle hans fantastiske replikker. The Wall har kedet mig en smule, men sidste sæson satte da en gevaldig stopper for det.

Serien er fed fordi den tager det klassiske high fantasy, og smider komplekse karakterer ind i det hele samt en potion politik. Så i stedet for det gode og det onde, har vi nu hverken eller, men i stedet rigtige mennesker med både gode og onde intentioner. Og så kan man aldrig vide om ens yndlingspersoner pludselig dør og det gør jo det hele endnu mere nervepirrende spændende. Og indtil videre synes jeg ikke det har kammet over og blevet for meget i tv-serien. I bog-serierne kan det godt blive for meget med alle de nye mennesker man pludselig skal til at følge hele tiden.

Det fede er også at man kan se sig vildt sur på en karakter, og så i næste sæson kan de total overraske en på den positive måde og man begynder pludselig at heppe med dem igen. Og alle karakterne synes at få masser af modgang - måske endda lige rigeligt engang imellem - men hellere det end at det er for nemt for dem.

Super fedt serie, simpelthen. Så hvis du er til fantasy bare i en eller anden grad, så se den. Hvis du er til historier med komplekse mennesker, så se den. Ja generelt, så synes jeg bare du skal tage at se den. Den er fantastisk.
SHARE:

fredag den 20. marts 2015

Make good art

Make good art

Forfatter: Neil Gaiman
Sprog: Engelsk
Genre: Tale
Målgruppe: Voksne


Talen findes så vidt vides endnu ikke på dansk















In May 2012, bestselling author Neil Gaiman stood at a podium at Philadelphia’s University of the Arts to deliver the commencement address. For the next nineteen minutes he shared his thoughts about creativity, bravery, and strength: he encouraged the students before him to break rules and think outside the box. Most of all, he encouraged the fledgling painters, musicians, writers, and dreamers to make good art.


Endnu engang har jeg læst en tale. I dag ville jeg ellers have skrevet en anden anmeldelse, men jeg har i dag samtidig fået en fin stak bøger hjem fra saxo, hvori denne fine lille bog var. Jeg ville bare lige bladre den igennem, men fandt mig selv på første side, og før jeg havde set mig om havde jeg pludselig slugt hele bogen og sidste side blev vendt. Og selvom jeg har set talen flere gange på youtube, opført af ham selv, så er det altså bare noget andet at få ordene ind igennem øjnene end gennem ørene. I hvert fald når indholdet er så inspirerende som her. Det er som om det fæstner sig helt ind på ens krop, og efterlade dybe rødder.

Make good art er en virkelig en fantastisk inspirationskilde, og efter endt læsning var jeg så klar til at lave en masse fejlfuldt skrivning, og det er virkelig en skøn følelse. For hvor tit er det lige at man har det sådan? Når man sætter sig ned og skriver er det altid med en forhåbning om at det man skriver er godt, og jeg kan personlig selv have svært ved at overskue hvis det bare er lort på lort. Så det er bare så fedt at høre Neil Gaiman sige at fejl er nødvendige, fejl skaber sin egen form for originalitet.

Jeg er sikker på at jeg kommer til at bladre den lille bog igennem rigtig mange gange, når motivationen er på sit aller laveste, ligesom jeg har set videoen flere gange af samme årsag, og indtil videre har talen aldrig svigtet mig.

Bogen er illustreret af Chip Kidd, som er en anerkendt grafisk designer, og jeg synes det tilføjer de smukke ord et helt ekstra kreativt niveau, som jeg elsker.

Hvis I ikke har set youtube videoen så kan det altså varmt anbefales. Den er her:


SHARE:

torsdag den 19. marts 2015

Copenhagen Comics - Danmarks største tegneseriefestival 6.-7. juni




Der bliver flere og flere bogmesser herhjemme og det synes jeg er helt fantastisk skønt, selvom jeg ikke har været afsted til så mange endnu. Fantasyfestivallen er forbi og krimimessen i Horsens venter lige om hjørnet. Men der er en messe jeg faktisk aldrig har været inde på eller tænkt på selv at tage til, og det er egentlig en stor fejl, for mit vedkommende. For jeg elsker hele kulturen omkring tegneserier og graphic novels. Alt fra Anders And, Disney, superhelte og til det kunstneriske med lidt kant på.

Det er lidt fjollet jeg faktisk ikke har dækket emnet før, for i bund og grund er tegneserier og graphic novels lige så meget en bogmesse som f.eks. krimi-messen. Jeg må ærligt indrømme at det er fordi jeg simpelthen ikke har været opmærksom på at den findes, om det er mig der har haft skyklapper på eller om det er festivallen der ikke har formået at reklamere bredt nok, ja det er jo ikke til at sige.

Copenhagen Comics afholder altså for 6. gang tegneseriefestival i København. I år er det weekenden den 6.-7. juni i Øksnehallen.

Programmet er ikke helt færdigt endnu, men der er stadig en række informationer man kan hente på hjemmesiden, som f.eks. liste over de internationale gæster og man kan se hvilke forlag og andre udstillere der indtil videre kommer til at gæste stedet.

Læs mere på: http://copenhagencomics.dk

 
I år har festivalen desuden et ekstraordinært fokus på børn og unge og har modtaget støtte af Københavns Kommune og Statens Kunstråd til formålet. Så det er et helt oplagt sted at tage hen hvis man er lidt nørdet ligesom mig og samtidig har børn.
SHARE:

onsdag den 18. marts 2015

Avoiding Responsibility

Avoiding Responsibility

Forfatter: K.A. Linde
Serie: Avoiding #2
Sprog: Engelsk
Genre: Realisme, romance
Målgruppe: New Adult
















 





Lexi has finally given up her once destructive relationships and moved onto bigger and better things with a sexy new man in town. Just when she is starting to figure it out with him, her world is tilted once again with a phone call from none other than Ramsey Bridges. A year after his entrance into her life, Ramsey is trying to make amends and does the one thing she never expects—invites her to Jack's wedding.

The wedding she had evaded at all costs. But no matter what she does, Lexi can't seem to escape her past with Jack. But does she really want to?




Den første bog 'Avoiding Commitment' greb mig fuldstændig på grund af bogens karaktere og deres kemi. Den drev nærmest af ren intensitet og på trods af at den handlede ret meget om utroskab så synes jeg faktisk at K.A. Linde kørte den hjem.

Men hvad den første bog var, det ødelægger Avoiding Responsibility for mig. I den her udgave er der ikke bare to fyre, men der er tre. Der er mere utroskab, og denne gang er det med til at gøre hele bogen, og ikke mindst bogens hovedperson, usympatisk. Historien var kedelig og karakterne er slet ikke så levende som i den første bog. Forfatteren gør ikke ret meget ud af karakterne i denne bog, og da jeg har lidt svært ved at huske dem fra den første, så virker de flade og ligegyldige.

Historien bliver desuden fortalt i realtime og i flashback, og det synes jeg faktisk heller ikke fungere. Jeg keder mig bragt under flashbacks, fordi vi jo ved hvor det hele ender henne. Desuden virker handlingen og situationerne, i realtime og flashback, næsten så ens, at jeg så bliver helt forvirret over hvad der høre til hvad.

Så det var virkelig en skuffende oplevelse.


SHARE:

tirsdag den 17. marts 2015

Hjerteløs

Hjerteløs

Forfatter: Mette Finderup
Serie: Den grønne ø #3
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge/YA/alle
Udgiver: Gyldendal

 Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret



















Tænk, hvis du fik lov at se ind i din egen sjæl. Helt ind til dit allermest ægte 'dig'.
Og tænk, hvis du så virkelig ikke brød dig om det, du så derinde?

Gyriths krop har taget alvorligt skade af at elske Balder, og Kelt er rasende. Han drager ud for at hævne udåden med Gyrith på slæb. Hun er rystet i sin grundvold, fordi hun endelig har fundet ud af, hvem hun er, og hvorfor hun aldrig rigtig har passet ind nogen steder, og hun håber inderligt, hun kan nå at få de to mænd til at enes, før de slår hinanden ihjel.




Hjerteløs tager os med på en fantastisk eventyrlig rejse. En rejse der føre os gennem historie, Danmark, Irland, myter og guder. Man kan virkelig også fornemme at der ligger masser af research bag bogserien.

Jeg har haft lidt mine problemer med serien fra starten af, og jeg har før begrundet det med at jeg ikke rigtig kunne lide hovedpersonen Gyrith. Hun virker meget naiv og uden omtanke, men det er blevet meget bedre i 'Hjerteløs'. Hun har naturligt nok udviklet sig. Men jeg kedede mig frygteligt på trods af det.

Grundlæggende så tror jeg bare ikke at det her er en serie for mig. Jeg tror det må være konklusionen. Hovedplottet er for tynd for mig, det samme er kærlighedshistorien. Jeg bliver ikke grebet af spænding og jeg mærker heller ikke karakternes følelser. På trods af at karakterne faktisk står ret så levende ud fra papiret.

Men jeg tror der er mange der godt kan lide denne type historier, og det irritere mig voldsomt at jeg ikke kan. For Mette Finderups bogserie er virkelig god kvalitet og det minder mig om genren high fantasy som også bliver kaldt epic fantasy af gode grunde. Samtidig minder den mig også meget om Helle Rydings Serpina serien - hvori jeg faktisk havde nogle af de samme problemer som med 'Den grønne ø' serien.





SHARE:

mandag den 16. marts 2015

Forårslæsning

Jeg elsker at læse efter sæson.

December er julebøgernes måned, jo mere jul der er i bøgerne jo mere elsker jeg dem. December er familiebånd og dyb kærlighed.

Sommeren betyder altid på solrige eventyr for mig. Road trips, tidsrejser og rejser generelt. Strande og en blomstrende kærlighed. Men hvad med foråret?

Når jeg kigger på mine læsevaner sidste år, så kan jeg, at se jeg læser flere nye bekendtskaber end serie fortsættelser. Så måske er det, det der er min sæsonlæsning i foråret. Nye bekendtskaber. Samtidig kan jeg se at jeg også læste meget blandet, og mange store bøger. Måske det er følge af det overskud der dukker op med flere lyse tider?

Hvis jeg skulle give et bud på hvad min forårslæsning indeholder så, er disse nogle af de bøger jeg gerne vil læse i forårsmånederne.




Jeg har så længe jeg kan huske villet læse Jane Eyre og jeg glæder mig. Og det her forår skal det altså være! Middlemarch er en rigtig stor mursten af ord, og derfor er den lidt frygtindgydende, men det jeg har hørt om den lyder det bare lige som en bog jeg vil elske. Så med forårets energi vil jeg gå i krig med den.




Born Wicked lyder som en skøn hekse-historie og jeg har villet læse den rigtig længe. Jeg har faktisk fulgt forfatterens blog og forfatterskab i et par år nu, uden nogensinde at have læst noget af hende. Så måske det er ved at være på tide.

Billie lyder helt fortryllende og smuk som forår, så det er en forårs mustread.

Lavendelhaven har jeg mest af alt udvalgt fordi at til forår skal jeg i haven, og nogen gange er haven for mig et større irritations pligt end et dejligt sted at være. Så jeg kunne godt tænke mig at tilbringe noget tid i Lavendelhaven, og forhåbentlig kan den sprede noget glæde til haver ud fra siderne.

Skammerens datter skal jo helt sikkert læses her før jeg ser filmen i biografen. Og i den forbindelse bliver jeg nødt til at røbe at det også er et helt nyt møde. Jeg har nemlig aldrig læst 'Skammerens datter' og det er lige før det er min sorteste litterære samvittighed. Hvorfor? Fordi det skulle være det bedste danske fantasy der findes til dato, og det er lidt pinligt at være stor fantasy nørd og så ikke have læst det bedste danske. Er det ikke?



Hvad er forårslæsning for jer? Læser i overhovedet efter sæson?
SHARE:

søndag den 15. marts 2015

HUF skrivekursus weekend



Jeg er næsten lige landet hjemme efter en skøn weekend med masser af inspiration og masser af utrolig NYTTIG viden. Grunden til at jeg sætter nyttig i store bogstaver, er fordi der virkelig faldt nogle ting, rent skriveteknisk, på plads for mig her i weekenden, og det er bare så fedt. Ligenu sidder mange af dem stadig over og skriver løs, da det er ren skrivedags-dag i dag, og den del valgte jeg ikke at deltage i. Mest fordi jeg skal frygtelig tidligt op i morgen, og det ville være lidt sent at komme hjem når det slutter.

Turen startede meget tidligt lørdag morgen med tog mod KBH, hvor jeg mødes med min veninde der skulle med til HUF skrivekursus for første gang, og så tog vi sammen hen til Forfatterforeningens lokaler. Det bedste ved det hele er næsten at når man træder ind af døren, så er det med store smil og masser af glæde ved at se 'my kind of people' og det er bare altid så super hyggeligt, og der er desværre altid, alt for lidt tid til at snakke. Døgnet er generelt for kort til forfatter-snak.

Undervisningen var virkelig god. Der var karakter-undervisning med Malene Kirkegaard fra Plotværkstedet. Novelle-undervisning med Simon Fruelund, hvor vi bl.a. gennemgik en Pia Juul novelle og et par udvalgte tekster fra de tilstedeværende. Til sidst var der et spændende oplæg fra komiker Niels Forsberg om kreativitet og produktivitet. Sidst nævnte var overraskende godt. Jeg fik så mange ting på plads efter det oplæg. Malene Kirkegaard var også utrolig inspirerende, og gav mig lyst til at arbejde endnu mere på mit plot, og Nils Forsberg gav mig redskaberne til at få sat sig ned og gøre det.

Det var helt vildt fedt, og jeg glæder mig noget så meget til at komme i gang, og har faktisk allerede skrevet en del på vej hjem, på trods af lidt hovedsnot og søvnmangel. Men hey.. man skal vel være lidt lidende som kunstner. (Tror dog ikke helt hovedsnot og søvnmangel tæller i den kategori, men man bliver jo nødt til at bruge hvad man har)

Så det kan altså virkelig anbefales at melde sig ind i HUF - jeg ved godt jeg har sagt det mange gange før, men det er bare noget af det bedste jeg selv har gjort, i forbindelse med at udvikle mit forfatterskab. HUF er fyldt med mennesker der virkelig brænder for at skrive, og det er bare så enormt inspirerende, fordi de alle også virker til at være klar over hvor meget det rent faktisk kræver.
SHARE:

lørdag den 14. marts 2015

The Hunger Games: Mockingjay - del 1


 





Katniss Everdeen is in District 13 after she shatters the games forever. Under the leadership of President Coin and the advice of her trusted friends, Katniss spreads her wings as she fights to save Peeta and a nation moved by her courage.

Ja... det er jo noget tid siden den har været i biografen, og det varer nok ikke længe før den kommer på blue ray og dvd. Men jeg har bare haft så svært ved at skrive om den.

Til at starte med tog mig evigheder før jeg fik den at se. Jeg elskede Catching Fire, den var bare så fed. Men problemet er at jeg var så inderligt skuffet over den sidste bog i Hunger Games serien, og jeg synes stort set ikke der var handling i den. Da jeg så hørte de ville lave den til to film, der var jeg sikker på at jeg ville komme i biografen og se en lidt tynd film. Det gjorde jeg også. Mockingjay er ret tynd. Ca. 3/4 del af filmen føles som en lang start, og det er nok ikke så underligt fordi den næsten følger bogen sætning for sætning. Helt ned til plotlinet omhandlende katten. De symbolske roser mv.




 


Dermed sagt så er det selvfølgelig en underholdende film. Der findes langt værre film at se, og efter at have læst bøgerne to gange og set de første film nogle gange. Så er man næsten ved at føle at karakterne er en del af en selv, og derfor så var der selvfølgelig mange elementer ved filmen der var gode. Men derfor var jeg nu stadig skuffet.





Der er ikke så mange nye castings igen. Jeg ved ikke hvorfor men jeg brød mig ikke om Julianne Moore i rollen som distrikt 13s præsident. Det var lidt som om det brød illusionen for mig, når hun var med i en scene.

Jeg er normalt fan af at de laver gode historier til to film, men i den her synes jeg lidt det var et problem. Jeg synes ikke historien om hvordan Katniss bliver billedet på oprøret er stærk. Ikke stærk nok til at bære en hel film, hvilket det jo vitterligt gjorde.


SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig