lørdag den 30. september 2017

Læsestatus september 2017


Ud over bøgerne på dette billede har jeg også læst 'Den lille bog om lykke' i manus form og 'The Gentleman's Guide to Vice and Virtue' på mofibo.


Den her måned er fløjet afsted. Jeg føler lidt at jeg konstant har skullet forsøge at indhente noget, og altså ikke helt har kunnet slappe af i den her måned. Men der har været en masse både privat, men især også efterårstravlheden på arbejdet kan mærkes. Så er det jo heldig at man er rigtig rigtig glad for sit job, at det aldrig rigtig når at blive surt eller træls. Men der har virkelig også været mange positive og skønne oplevelser i denne måned, som en vanvittig skøn og produktiv skriveweekend og den enorme glæde der udsprang af at få anderkendelse for det man laver ved to af de største online boghandler Saxo og Plusbog, men ja, mere om det i mine sædvanlige månedsindlæg. Nu skal det handle om hvilke bøger jeg har læst i september og hvad jeg ellers har skrevet om på bloggen.

8 bøger fik jeg læst færdig, men jeg er ikke desto mindre i gang med at læse i ni andre bøger, så det er et lidt skævt billede den her måned. Den lille bog om lykke læste jeg faktisk også i august måned og ikke i september, men der var det for tidligt at fortælle om den, da jeg læste den i forbindelse med mit arbejde, og da havde de ikke fået den forhandlet hjem endnu. Så ja, lidt plus / minus så har jeg læst 8 bøger og de er:



Månedens læsning:

The Silkworm #2 af Robert Galbraith (J.K. Rowling)
Ursiderne #3 af Nanna Foss
Evnen #3 af Siri Pettersen
Ondskabens høst #3 af Robert Galbraith (J.K. Rowling)
Den lille bog om lykke af Meik Wiking
Førstelivet #1 af Gena Showalter
The Gentleman's Guide to Vice and Virtue af Mackenzi Lee
En velbevaret hemmelighed #3 af Jeffrey Archer




Månedens bedste læsning:

Ursiderne!!



Månedens mest skuffende læsning:


Puha, der er faktisk ikke rigtig nogen der er mest skuffende. Mmm, hvis jeg skal vælge en - og det skal jeg (siger jeg selv), så bliver det Førstelivet. Den var god. Særligt i starten, men den kom aldrig helt til sin ret og var måske en smule for langtrukken.



Månedens smukkeste coverdesign:

Åhh... igen der er så mange. Jeg elsker lykke forsiden, den er bare noget af det fineste. Evnen - generelt har alle bogforsiderne i Ravneringene serien gjort mig glad.



Månedens mindst tiltalende coverdesign:

The Gentleman's Guide to Vice and Virtue - det passer egentlig godt til indholdet, men jeg bryder mig ikke særlig meget om forsiden sådan generelt, og langt mindre end de andre jeg har at vælge imellem.





Månedens anmeldelser:




Månedens tv-serie/film indlæg:


Månedens skrivetips:

Månedens bookhaul:



Månedens tema:




Månedens nominering:

Danish Book Blog Award 2017
SHARE:

torsdag den 28. september 2017

Bøger og te - den perfekte kombination


Bøger og te hører unægtelig sammen, i hvert fald hvis man er mig. Og nogen vil nok finde den her blogpost lidt nørdet, fjollet eller måske ligefrem ligegyldigt, men jeg tager mig selv i ofte at vælge te ud fra hvilken bog jeg læser. Som om teen skal passe til bogen. Eller at det hele skal passe til det humør jeg nu er i på det pågældende tidspunkt. Så pludselig tog det her indlæg form i mit hoved, og det tiggede om at blive lavet, så nu laver jeg den altså, og så må i springe over den hvis det er.

Som sagt tager jeg mig selv i at vælge te-typer efter hvad jeg læser. Her vil jeg vise jer nogle eksempler på de ting jeg er blevet opmærksomme på at jeg går efter:



Jeg vælger te efter om bogen er tung eller let





Lette bøger - hvid te - gerne med frugt eller blomster stykker. Jeg er særligt vild med Hvid tempel te fra Perchs.





Fagbøger - tungerer teer fungerer faktisk rigtig godt her. Det er lidt sjovt for jeg troede at jeg havde brug for at gøre min hjernekapacitet ekstra let, men det forholder sig nærmere omvendt, at jeg nyder en tung te når jeg læser fagbøger. En tung te er for mig ofte en sort te. Jeg elsker sort te og er ligenu mest vil med La Glace teen fra Perchs.









Jeg vælger te efter lokation - ja altså i bøgerne





Jeg elsker at drikke Earl Grey når jeg læser bøger der handler om England. Det giver mig sådan en ekstra god England-vibe. Jeg får altid Earl Grey når jeg er i England. For mig gør det lidt ligesom parfumer gør, at når man dufter til en bestemt parfume man har brugt på et bestemt tidspunkt, så bliver man nærmest transformeret tilbage til det tidspunkt. Det er hvad Earl Grey te gør for mig.





Earl Grey passer også perfekt til klassikkere eller historiske romaner

Da jeg læste 'Borte med blæsten' og 'North and South' af John Jakes, drak jeg ofte sydstaternes klassiske te: Sweet tea. Jeg har fundet en udgave jeg godt kan lide, ellers så synes jeg generelt ikke man skal putte noget sukker i te. Det bliver alt for sødt.





Jeg vælger te efter årstid

Jeg har så mange forskellige typer te at jeg hiver det frem efter årstid når der er nogle der er særlig årstidsagtige. Nogle står selvfølgelig fremme året rundt. Min læsning tilpasser sig sjovt nok også efter årstiden. Og så passer det måske meget naturligt at teerne også gør. Årstid/tema, feks: julete til juletema bøger - offcause.






Nogle smage er bare mere julet end andre. Teer med kanel, nelliker og appelsin skriger jul og passer derfor perfekt til juletemalæsning. Juleteer er faktisk dem jeg har absolut flest af, jeg elsker juletéens smag og drikker den gerne fra november til februar. Så det er egentlig mere min vinterte end bare julete. Julete kan fås i alle variationer men jeg nyder mest de lidt tunge. Alle Harrods, Londons juleteer er fantastiske i øvrigt.





Om foråret finder jeg ofte de lette teer frem, som f.eks. hvid te og rooibus. Uh, ja prøv den cremede rooibus med vanilje fra Perchs. Ja, jeg er ret stor fan af Perchs. Sorry. Er bare rigtig glad for løse teer og der er Perchs helt klart the go to. Jeg køber stortset alt mit te derfra, med mindre jeg er i London, så smutter jeg forbi Harrods og Fortnum & Mason.






Sommerteerne indeholder ofte blomster eller bær, som jordbær te. Men jeg drikker også gerne iste om sommeren. Det gør jeg faktisk ikke så meget resten af året. Jeg drikker helst min te varmt, med mindre der er for varmt til det.






Om efteråret har jeg en særlig Efterårste fra Perch som jeg nyder som er chai agtig - generelt drikker jeg mere chai om efteråret end resten af året. Jeg laver gerne mine egne, fordi jeg har synes det er svært at finde nogen jeg sådan er rigtig vilde med. Jeg troede f.eks. jeg var vild med Starbucks' Oprah Chai, eller det var jeg da jeg gik rundt i New York, men nu synes jeg den smager for meget af risengrød.



Har du også lagt mærke til et mønster i din te-drikning? Eller drikker du noget helt andet, eller slet ikke mens du læser?

SHARE:

tirsdag den 26. september 2017

Evnen

 




Evnen

Forfatter: Siri Pettersen
Serie: Ravneringene
Originalsprog: Svensk, Evna
Genre: Fantasy, nordisk mytologi
Målgruppe: YA og helt klart opefter
Udgiver: Forlaget høst og søn


Tak til Rosinante for anmeldereksemplaret


Forestil dig at være et ikon for et frygtet folk. Symbolet som samler dem omkring had og hævntørst.Som datter af en ligfødt hærfører i eksil er det din skæbne at markere begyndelsen på enden.

Evnen var konklusionen på Ravneringene serien og ja, den var epic. Det er næsten den bedste måde at forklare det på. Episk. Når ting bliver trukket meget længere end man som læser havde forestille sig inden man går i gang. Sådan var Evnen for mig.

Ravneringene serien er noget af det mest gennemførte YA på markedet og samtidig er det meget ulig andet på markedet. Her taler jeg hele det internationale marked. For eksempel var bind 2, Rådenskab, på ingen måde en brobog, faktisk er det lige før det er den bedste i serien, hvis man trækker det første møde ud af bind 1 og slutningen ud af bind 3.

Serien har alt. En spændende mytologi. Personer der er interessante og som alle gennemgår en enorm udvikling undervejs. Et plot og en historie der overrasker.

Det er ikke en roman man flyver igennem. Men det er heller ikke meningen. Men samtidig er det næsten mit eneste minus ved serien. Skrivestilen. Måden den er skrevet på. Hvis man ikke kan forene sig med den måde det er skrevet på, så får man ikke ret meget ud af serien, fordi alt synes underspillet. Den kræver mere af dig som læser. Hvilket kan gøre at den er træg at komme igennem, hvis man er i humør til noget let. Selvom jeg godt kunne forene mig med skrivestilen, så krævede den også noget af mig i forhold til at jeg ikke kunne læse så meget andet samtidig, som ellers er min normale praksis, hvilket gjorde at jeg tog længere tid om at læse bogen end jeg normalt ville have gjort.



SHARE:

søndag den 24. september 2017

Cover








Cover

Af: Peter Mendelsund
Genre: Fagbog
Målgruppe: Branche-folk

Bogen fås ikke på dansk


Peter Mendelsund has enjoyed years as a much-sought-after book cover designer and art director. Among the many recognizable jackets he has created are those for The Girl with the Dragon Tattoo; collections of the works of Joyce, Kafka, Dostoevsky, de Beauvoir, and Foucault; the contemporary works of Martin Amis, Tom McCarthy, Ben Marcus, Jo Nesbø, and James Gleick; and many more. All have greatly benefitted from the care and touch Mendelsund gave them.


Jeg blev en smule skuffet over bogen 'Cover', jeg havde forventet noget helt andet end hvad jeg fik. Jeg havde lidt forstået at bogen ville være et kig ind i Peter Mendelsunds kloge hjerne om bogcovers, men det var ikke helt hvad vi får. Eller vi får et enkelt opslag med hvad han mener er et bogcover. Resten af bogen udgør sådan set bare hans portfolio.

Da jeg så kom lidt over den skuffelse, så er jeg faktisk glad for at han bragte billeder af de bøger der ikke blev til noget også. For det er langt fra sikkert at ens første udkast bliver det endelige og det er helt klart en del af processen, faktisk føler jeg nogle gange at 'kunder' (som i forfattere, forlag) føler at man kun har et forslag i ærmet. Og det ligger så langt fra sandheden. Sandheden er at en omslagsdesigner kan lave mange forskellige stilarter og det vi prøver at gøre er at finde ud af en retning, finde ud af hvad der passer bedst til bogen eller forfatteren eller forlaget og hvis det ikke lige virker, jamen så kan vi sagtens blive afsporet fra den stil og hoppe over på noget andet. Faktisk har Peter Mendelsund et eksempel med i bogen hvor de er oppe på mere end 25 forskellige forslag og det er lidt fedt som fellow cover-designer at se at sådan en dygtig gut som Peter Mendelsund er ude for nøjagtig de samme udfordringer. Prøv bare at se eksemplerne herunder.

Så personligt synes jeg det var lidt sjovt, men jeg ved ikke helt om jeg tror andre vil kunne få så meget ud af bogen hvis jeg skal være ærlig. Det er vidst kun branche nørdefolk som mig selv. Og personligt savnede jeg en større gennemgang af hvad en bogcover er. Faktisk vælger Peter Mendelsund at se på hans arbejde som noget der ikke er vigtig eller nødvendig, at han får penge for at lege, hvilket helt sikkert er med til at give ham den skabelsesfrihed han har brug for som designer.










SHARE:

fredag den 22. september 2017

Bøger fået siden sidst #27 - juli


I juli fik jeg ikke så mange bøger ind af døren - eller alt er relativt - jeg fik 8 bøger ind af døren - så ja, det er stadig en god stak, men mindre end hvad jeg plejer. Hvilket nok er meget godt for jeg har ikke plads til flere reoler! Så i dag viser jeg et par køb, et par anmeldereksemplarer og et par overraskelsesbøger frem:




HarperCollins Nordic sendte mig fjerde bog i 'Sagaen om Talon' serien, 'Klonerne' af Julie Kagawa som jeg var virkelig positiv overrasket over. 'Lucky in love' er nyeste skud på Kasie West stammen, og jeg køber og læser alt hun udgiver. Jeg elsker hendes måde at fortælle kærlighedshistorier på. Hun var min favoritforfatter i maj/juni.






'Papir prinsessen' af Erin Watt er udgivet af Flamingo Books, og jeg har fået bogen til anmeldelse af Plusbog.dk. Højaktuelle Margaret Atwoods 'Tjenerindens fortælling', udgivet hos Lindhardt og Ringhof, fik jeg til anmeldelse af Bog og ide. Begge bøger er helt sikkert - og på hver deres måde - skøn læsning.





Lindhardt og Ringhof sendte mig to bøger til min sommerlæsning, hvilket var en skøn og dejlig overraskelse. 'Kvinderne på slottet' af Jessica Shattuck har jeg allerede læst og 'Bossman' af Vi Keeland står på min soon to be read list.





De to sidste bøger købte jeg fordi de er en kombination af forskellige ting jeg elsker: te, afternoon tea opskrifter, dinner-entertaining stuff og vintage. Indtil videre har jeg kun skimmet dem, og de er super smukke, så jeg glæder mig til at dykke ned og prøve nogle opskrifter til vores egen hjemme afternoon tea hjemmetradition.



SHARE:

torsdag den 21. september 2017

Ondskabens høst








Ondskabens høst

Forfatter: Robert Galbraith (aka J.K. Rowling)
Serie: Cormoran Strike #3
Originalsprog: Engelsk, Career of Evil
Genre: Krimi
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Gyldendal


Tak til bog og ide for anmeldereksemplaret


Ondskabens høst er tredje bind i den anmelderroste serie om privatdetektiven Cormoran Strike og hans kvikke assistent Robin Ellacott. En djævelsk velkonstrueret kriminalroman med stadig nye forviklinger og samtidig en medrivende historie om en mand og en kvinde, der står ved en skillevej i deres personlige og professionelle liv.



I Ondskabens Høst er der nu sket det, som der sker i rigtig mange kriminalromaner - fortiden er ved at indhente Strike og Robin er pludselig et skydemål. I forhold til de to første bog i serien synes jeg bind tre er lidt langsom om at komme i gang. Der er rigtig mange beskrivelser af fortiden og ikke så meget handling i nutiden. Hvilket som sagt gør starten rigtig langtrukken, men heldigvis finder den for mig sin sædvanlige rytme igen cirka midtvejs.

Cormoran Strike serien er virkelig en hyggelig serie og den er spændende. J.K. Rowling er utrolig dog til at ligge spor ud her og der og jeg har en mindre fest ved at sidde og fange dem alle sammen. Men hun gør det svært og det elsker jeg.

Robin og Strike. Strike og Robin. Ja, man sidder næsten og hepper på at de vil finde sammen og i Ondskabens Høst kan jeg love jer for at der sker forandringer mellem dem. Store forandringer, der gør at jeg nu er med i klubben der venter spændt på fjerde bog i serien. Men ja, at skrive en bog er et enormt arbejde, så vi kan ikke forvente at få både en ny Fantastiske skabninger film og en ny Cormoran Strike bog på samme tid.

Jeg er så lykkelig for at jeg knuselsker den her serie, for jeg var virkelig bekymret der en overgang. En af mine favoritforfattere og krimi (som er den genre jeg nok læser mindst, udover digtsamlinger og gysere). For mig er hyggefaktoren på niveau med Sherlock Holms og noget andet de to serier har tilfælles er da også at de handler om personer mere om de handler om forbrydelsen eller grafiske beskrivelser af dødsfald. Så hvis du er til plot, store personligheder, lidt britisk humor (hvem elsker ikke britisk humor) og hyggelige historier så synes jeg du skulle tage og kigge nærmere på den her serie. Den er desuden blevet filmatiseret, men indtil videre er der ikke noget nyt om en dansk visning. Jeg håber det kommer! Snart! Mens jeg venter på bind fire.





SHARE:

mandag den 18. september 2017

Danish Book Blog Award 2017




Jeg er så glad og stolt af endnu engang at optræde på listen over de 16 nominerede bogbloggere til dette års DBBA - Danish Book Blog Award. Plusbog.dk står bag nomineringen og det foregår på den måde at de har åbnet en afstemning på deres side som løber indtil 13. oktober. De fem bogbloggere der får flest stemmer vil herefter blive bedømt af en jury. Sidste år var første gang DBBA blev holdt og vinderen blev dengang Rikke fra Paperback Castles,

Som sagt er jeg vanvittig glad for overhovedet at komme i betragtning, og jeg er så glad for at bogblogger-verden får lidt anderkendelse for det de gør. Det er faktisk det vigtigste for mig. Men selvfølgelig håber jeg da på at ramme top fem, om ikke andet så kunne det være meget givende for min blog at få noget feedback. Men jeg skal bruge jeres hjælp.

Hvis I er glad for min blog har lyst til at støtte mig og den, så vil det gøre mig noget så glad hvis I gad bruge et par minutter på at stemme på mig. I kan stemme lige her: https://www.plusbog.dk/dbba

Tuuuusind tak for din stemme hvis du stemte på mig, men også tak til dig der stemte på en anden. (Det er nemlig nogle super seje bloggere jeg er oppe imod) Bare tak fordi du følger mig! <3 Det gør mig så glad at I har lyst til at læse med.
SHARE:

Silkeorm





Silkeorm

Forfatter: Robert Galbraith aka J.K. Rowling
Serie: Cormoran Strike #2
Originalsprog: Engelsk, Silkworm
Målgruppe: Voksne
Genre: Krimi
Udgiver: Gyldendal


Owen Quine er forsvundet og hans kone sætter alt ind for at finde ham igen. Her kommer Strike ind i billedet og nu går en større eftersøgning i gang, som viser sig at være langt mere kompliceret end først antaget.

Own Quine er forfatter og det viser sig, at han i sin kommende roman afslører en hel del menneskers forfærdelige hemmeligheder - kan det have noget med hans forsvinden at gøre?



Jeg kan virkelig godt lide den her serie. Jeg finder den nærmest uimodståelig. Årsagen til det skal findes i de to hovedpersonerne Robin og Cormoran der virker så ægte at jeg virkelig elsker at læse om alt hvad de foretager sig. Silkeorm er derfor virkelig hyggelig læsning, på trods af det lidt makabre mord selvfølgelig.

Sideløbende med bogens handling får vi mere at vide om Robin og Cormoran og deres forhold udvikler sig langsomt men sikkert.

Jeg elsker et godt plot og plot det er der. Der er ledetråde her og der og alle vegne og de er ikke sådan lige at regne ud. For selvom morderen viste sig at være den person jeg troede det var hele vejen igennem bogen så var motiver og ledetråde alligevel godt gemt af vejen. Jeg nyder at læse slutningen med alle dens små sammenhæng.

Silkeorm handler meget om forlagsbranchen og jeg kunne ikke lade være med at tænke på hvordan J.K. Rowlings oplevelse af branchen må være. Ikke at hun giver nogle hints fra sig om sin egen mening, men der er alligevel nogle sjove betragtninger som jeg morrede mig gevaldigt over under læsningen.

Cormoran Strike serien passer rigtig godt til mit temperament, da det er sådan en lidt hyggelig krimi a la Sherlock Holmes og den er derfor ikke så mørk, dyster eller psykologisk. Den er både plot- og karakterdreven og det er en rigtig fin balance af begge dele.







SHARE:

søndag den 17. september 2017

Sæsonlæsning - efterår




Jeg har enormt meget lyst til at genlæse Harry Potter her i efteråret. For det første er det hundrede år siden jeg har læst Harry Potter sidst (det føles det, men i virkeligheden var det i slutningen af 2014 og starten af 2015) og for det andet så er Harry Potter helt sikkert den historie jeg vender tilbage til når jeg har brug for lidt ekstra humør boost. Ikke fordi mit liv ikke er dejlig ligenu, for det er det. Men nogle gange har man lige brug for lidt ekstra HP i sit liv. Generelt søger jeg meget tilbage i tiden til det litteratur jeg holder aller mest af, derfor var det også et oplagt valg med Tolkien som favoritforfatter i efterårsmånederne.

Harry Potter er totalt oplagt at læse her i efteråret, fordi de ofte er fyldt med de skønneste Halloween beskrivelser og dertil en række julescener der kan få mig i instant julestemning. Hvilket man ikke kan få for tidligt i efteråret. Yes, I'm that person.

Og jeg drømmer om at læse Tolkien i alle afskygninger. Genlæse Ringenes herre, denne gang på engelsk - samt genoptage læsningen på den biografi jeg begyndte at læse om ham sidste år. Jeg ved ikke hvorfor jeg kom væk fra den igen, den var faktisk vældig god.

Men jeg begynder jo helt forkert ... normalt plejer jeg at skrive lidt om hvad efterårslæsning som regel indebærer af læsestof for mig. For underligt nok, så læser jeg efter sæson - altså sådan helt ubevidst. Jeg kan siden 2012 (hvor jeg begyndte at nedskrive hvad jeg læste) se et mønster i hver sæson - måske ikke så meget i anmeldereksemplarer, men i de bøger jeg rækker ud efter ellers. Og derfor har det faktisk ikke helt ændret siden sidste års efterårs sæsonlæsning. Jeg har lyst til at læse paranormalt, det gotiske, det kantede og skæve, men også mysterier og så det hyggelige. Til de mørke regnfulde aftener med varme tæpper og te i lange baner.

Ud over Harry Potter har jeg også lyst til at læse videre i J.K. Rowlings Cormoran Strike serie, som både indeholder et mysterium men i høj grad også bare er noget af det hyggeligste. Og jeg tror jeg er all for the hygge i det her efterår, så jeg tror også jeg kunne finde på at fortærer en del fantasy bøger, da jeg elsker at fordybe mig i universer og de eventyr heltene tager på.

I dette efterår kommer der desuden mange store udgivelser - især internationalt. Der kommer en ny bog fra Phillip Pullman om Lyra. Der kommer en ny Dan Brown bog om Robert Langdon. Der er nye Harry Potter skolebøger på vej og så endelig er der endelig en ny bog fra John Green. Så nogle af dem kunne jeg godt se mig selv dykke ned i.

På det danske marked så er Nanna Foss' Ursiderne det ultimative must read.








SHARE:

lørdag den 16. september 2017

Serier jeg har set: Big Little Lies







Little Big Lies

Mini serie - en sæson - 7 afsnit
Set på HBO Nordic
Bygger på roman af Liane Moriarty

The apparently perfect lives of three mothers of first graders unravel to the point of murder.


Det er ingen hemmelighed at jeg knuselsker Liane Moriartys bøger og i høj grad også bogen 'Little big lies' (på dansk: Små store løgne), og derfor var der ingen tvivl om at jeg skulle se tv-serien, som heldigvis har vist sig at være nok en succes til at de filmatiserer endnu en af hendes bøger. (The husbands secret)

Lad mig slå fast med det samme. Bogen er bedre - som i laaaangt bedre. Så hvis du synes godt om tv-serien så vil jeg anbefale dig at læse bogen.

Jeg kunne rigtig godt lide at se tv-serien, men min mand sprang fra ved første afsnit og det kan jeg egentlig godt forstå, for der er meget snak og ikke så meget handling i første afsnit. Så jeg ved ikke helt om jeg synes bogen fungerer helt optimal som tv-serie. Hvorimod den er direkte genial på så mange områder i bogform.

Det jeg især elsker Liane Moriartys bog for er at hun beskriver de komplekse forhold mennesker kan have til hinanden. Både mand og kone imellem, men også veninder, eksmænd, og børn. Derudover så sammensætter hun bare et helt fantastisk plot som slet ikke kom til sin ret på tv. Jeg elskede især at læse om hvor forskellige mødre vi kan være samtidig med at vi opfatter os selv under samme kategorier.

Men jeg nød helt sikkert at se tv-serien ingen tvivl om det. Rollelisten er jo kæmpestor på stjernestøv: Nicole Kidman, Reese Witherspoon, Alexander Skarsgård og Shailene Woodley. Og jeg glæder mig uden tvivl til den næste filmatisering af Liane Moriartys bøger, dog glæder jeg mig endnu mere til hendes næste bog.



SHARE:

torsdag den 14. september 2017

Ursiderne







Ursiderne

Forfatter: Nanna Foss
Serie: Spektrum #3
Genre: Fantasy/sci-fi/tidsrejser
Målgruppe: YA og opefter
Udgiver: Tellerup


Tak til Tellerup for anmeldereksemplaret


16-årige Nasrin møder den dreng som reddede hendes liv da hun var lille. Han kan bare ikke huske hende, og han er ikke blevet ældre i de syv år der er gået. Desuden var han ikke blind. Men hun er helt sikker: Det er den samme person. Drengens venner er mistroiske over for Nasrin. De snakker om uhyggelige skyggevæsner og om tidsrejser. Nasrin vil ikke blandes ind i deres mærkelige projekt. Men hun ønsker desperat at forhindre noget i fortiden. Én bestemt ting. Og måske kan det rent faktisk lykkes. Hvis hun tænker sig om. Hvis hun tager de rette beslutninger.


Først og fremmest: Hvis du elsker fantasy og tidsrejser og ikke allerede har læst Nanna Foss, så må du endelig ikke snyde dig selv. For Nannas Spektrum serie er indtil videre den absolutte bedste dansk skrevne fantasy serie på markedet. Uden tvivl. Ja, ja faktisk den bedste danske serie for unge.

Spektrum-serien er et must read for enhver fantasy nørd, men selv hvis du ikke normalt er til fantasy så er jeg sikker på du vil elske historien alligevel. For det er på mange måder lige så meget en realisme historie. Fordi historien handler om mennesker, venskaber og kærlighed og alle de andre ting mennesker imellem. Tidrejse elementerne giver den bare et helt nyere og højere niveau.

Det bedste ved serien er helt sikkert at personerne er så virkelighedstro som de er. Man kan finde sig selv i dem alle. I starten havde jeg lidt svært ved at købe de manglende spørgsmålstegn som hovedpersonen Nasrin aldrig stiller - for mange gange føltes det hun sagde alligevel som spørgsmål eller i hvert fald underforståede spørgsmål. Men ved I hvad? Jeg opdagede lidt mig selv der i Nasrin. For i lange perioder af min barndom og teenage år, bad jeg aldrig om hjælp. For så skyldte jeg heller ikke nogen noget. Det er på samme måde lidt det der sker ved Nasrin, så ja, i bund og grund; hvis det giver mening for Nasrin så køber jeg den 100%.

Jeg elsker at Nanna ikke bare hviler på at hendes personer bærer historien, men rent faktisk udvikler et plot og en historie der er spændende og fængende samtidig. Historien er på alle måder både overraskende og til tider hjerteskærende. Dertil skriver Nanna virkelig godt og hun følger virkelig med tiden inden for den genre hun skriver. Man kan mærke at hun elsker det hun laver.

Jeg elskede at vi i Ursiderne møder nogle af de klassiske problemstillinger ved tidsrejser - kan man ændre fortiden? Jeg elskede kærlighedshistorien. Den var epic. Dejlig underspillet på en eller anden måde, hvilket var forfriskende til en afveksling. Men virkelig noget der gav sommerfugle eller ciderbobler i maven. For hvis der er noget Nanna også kan, så er det at beskrive følelser, så man virkelig kan mærke det. Jeg elsker at man på samme tid både kan mærke at Nanna har været på forfatterskole, men uden at hendes fantastiske skrivestil har ændret karakter. Det er stadig hendes unikke stemme fra de to første boger som vi mærkede i 1'ere nog 2'eren og jeg synes den er helt fantastisk!

Bogen indeholder en række 'visuelle' sorte sider som fint giver mening til historien. Men jeg ville sagtens have kunnet undvære dem for historien. Visuelt værdsætter jeg dem, men jeg havde nok i virkeligheden hellere fortrukket Nannas 'normale' måde at beskrive historien på.

Jeg kan ikke udtrykke med ord hvor meget jeg elsker den her serie. Det fornemmer man måske lidt ved den efterhånden lange anmeldelse. Den er virkelig, virkelig fantastisk. Jeg har bare ét problem. Hvordan skal jeg nogensinde kunne vente på den næste bog i serien!





SHARE:

tirsdag den 12. september 2017

Arv og miljø






Arv og miljø

Forfatter: Vigdís Hjorth
Originalsprog: Norsk, Arv og miljø
Genre: Socialrealisme
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Turbine forlaget

Tak til Turbine forlaget for anmeldereksemplaret


At ingen af jer på noget tidspunkt har spurgt mig om min historie, har jeg oplevet og oplever som en stor sorg. Sådan formulerer Bergljot, den ældste datter i familien, sig i en mail til sine søstende, efter en voldsom diskussion om forskuddet på deres arv. Under diskussionen om arv kommer en anden fortælling frem - en fortælling, som sætter voldsomme kræfter i gang. Bergljot opdager, at der skal mod til for at fortælle sin version af familiehistorien. Men ved at tage sine egne oplevelser alvorligt og prøve at sætte ord på dem, er det muligt at komme videre.


Arv og miljø er en historie om Bergljot der i sin barndom har oplevet noget ganske forfærdeligt. Noget der har fået hende til at tage afstand fra sin familie, men pga. en arvestrid bliver hun igen konfronteret med det der skete engang. Men det er i lige så høj grad - måske endda mere - en historie om at være en del af en familie. At kunne navigere rundt i en familie. Eller udenom.

Vigdís Hjorth skriver historien i et tænkende og til tider opremsende sprog, der gør at man som læser kommer helt ind i Bergljots sind. Hvilket gør de interne familie stridigheder mere kontrastrige og spændende som læser.

'Arv og miljø' er en klog skildring af en familie. Om fornægtelse. Om skam. Om at vælge side eller ikke vælge side. Det er en historie der viser hvad der sker ved en familie når en sandhed ikke vil ses i øjnene, fordi det er lettere at lade være. Fordi man ikke forstår konsekvenserne af at lade være.

Bogen overraskende mig personligt meget. Jeg er normalt ikke så glad for socialrealisme, (læs: jeg undgår det helst) men når det er skrevet som Vigdís Hjorth gør her, så vil jeg rigtig gerne bare have mere. Det er smukt skrevet. Det er tankevækkende og utrolig interessant.




SHARE:

mandag den 11. september 2017

10 ting du kan lave mens du hører lydbog





Lydbøger er en fantastisk ting, efter min mening, og en god måde at få læst bøger på i hverdagen uden rent faktisk at have tid til at sætte sig ned og læse en bog. Ja, det giver ikke helt mening vel?! Og så alligevel, for med lydbøger kan man to ting på en gang. Jeg sidder aldrig og kigger ud i luften med en lydbog i ørene, jeg laver altid et eller andet samtidig. Det har været en super god måde for mig at læse mere end jeg reelt har tid til. Så jeg kan virkelig kun anbefale lydbøger på det varmeste.

Ja, måske siger du at du har prøvet og det ikke er for dig? Men kvaliteten af lydbøger er ofte meget forskellige. Nogle lydbøger taber læseren på gulvet, enten fordi den er indlæst for hurtigt eller hvis personen der har indtalt den er for mekanisk eller for uinteressant at høre på. Ja, det har faktisk meget at sige. Utrolig meget. Det kan også være pga. typen af bøger man vælge. Så derfor er mit råd helt sikkert at prøve sig frem og ikke bare feje det af bordet fordi man har været uheldig et par gange. Hvis du har mofibo eller storytell, så er der ingen undskyldning for ikke at prøve lidt af hvert, men ellers så har biblioteket også et kæmpe udvalg.

Men det kan være svært at komme i gang. Derfor har jeg lavet en lille inspirationsliste, som du måske kan blive inspireret til at få smidt nogle lydbøger ind i din hverdag.







Her er 10 ting du kan lave mens du høre lydbog:


Når du skal fra A til B, altså hør lydbog i din transport tid, det kan være alt ligefrem hvis du selv kører bil, kører i bus eller tog, går eller cykler. Her ligger en del af min lydbog tid, særligt når jeg går for det er svært at læse og gå samtidig. Jeg læser ofte i toget fordi jeg ikke bliver køresyg, det gør jeg til gengæld i bus og bil (som passager).


Når du gør rent eller andet husligt. Hvilket for mig gør det hele lidt sjovere og generelt nemmere at holde ud.


Mens du laver noget kreativt. Det fungerer helt fantastisk for mig at høre lydbog samtidig med at jeg er kreativ. De to ting spiller fuldstændig sammen og det er enormt hyggeligt. Det er det bedste jeg ved. To fantastiske ting samtidig!


Mens du gør dig klar om morgnen. Eller inden du går i seng, måske lige inden du sover hvis du har særligt brug for at koble fra dagens begivenheder. (Men ja selvfølgelig hvis du hører et mord mysterium, så kan det måske godt være lidt svær at sove).


Når du står i kø - ja der kan være lang kø i bilka eller til nogle offentlige kvinde toiletter. Ved at høre lydbog, er det ikke længere så meget spild af tid.


Når du spiser - ja altså når du spiser alene, don't be rude!


Mens du motionerer f.eks. løber eller svømmer


Når du maler i din malebog, for at stresse af, så er det ekstra godt med en lydbog i ørene, har jeg hørt. Og i øvrigt også selv prøvet op til flere gange.


Mens du arbejder (alt efter hvilket type arbejde du har og om det er velanset).


Eller bare hvis du trænger til at lukke verdenen ude for en stund. Det er en god undskyldning for ikke at kunne høre efter.
SHARE:

søndag den 10. september 2017

Nicoles 5 bedste skrivetips






1.       Giv historien tid til at ”simre”

Jeg har skrevet mange bøger. Og det får folk til at tro, at jeg skriver meget hurtigt (hvilket jeg også gør), men det betyder ikke, at processen med de enkelte bøger går hurtigt. Faktisk tværtimod. Mange af mine bøger ligger i flere år, før jeg skriver på dem. Og selv derefter kan der gå år med at finde den rette form. Et godt eksempel er Ilttyv. Det første notat jeg har på bogen er et 2-siders arbejdspapir, som jeg afleverede til min forfatterkollega Kit A. Rasmussen i forbindelse med et skrivemøde i 2011.  Inden da havde jeg gået og tænkt på ideen i et par år, men i 2011 forsøgte jeg for første gang at sætte ord på projektet. De ord er i dag ret sjove. Blandt andet fordi jeg troede, at det skulle være en kort letlæst serie på ca. 60 sider på bog. Det endte jo så helt anderledes. Og sådan er det tit. Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at man giver ideen tid til at udvikle sig. Lad være med at tro, at du skal skrive bogen, dagen efter du fik ideen til den. Giv den tid til at simre. For nogle er et par uger måske nok. For mig kræver det som regel mindst et år. Men der er ingen rigtige løsninger. Du skal bare gøre, hvad du føler er rigtigt for dig.



2.       Skriv på flere ting samtidig

En af de største aha-oplevelser som jeg har haft i mit forfatterliv var da jeg begyndte at skrive på flere bøger samtidig. Det betød, at jeg kunne holde pause fra en bog og lade den simre, men uden at skulle holde pause fra skrivningen. Jeg tror på, at det at skrive kræver træning lige som alt andet. Og derfor gælder det om hele tiden at holde sig i gang. Hvis jeg skulle holde lange pauser hver gang jeg sad fast i en bog, så ville jeg miste fornemmelsen for sproget og plottet, mens jeg ventede. Derfor har jeg altid gang i mindst to projekter, som jeg så veksler imellem. Og mens jeg skriver på det ene, så arbejder hjernen videre med det andet projekt og pludselig, så er jeg klar til at hoppe tilbage igen. Dog skriver jeg altid kun på et projekt i løbet af en dag. Ellers bliver jeg forvirret.



3.       At synes det hele er noget lort er en del af processen

Hvis du nogensinde har prøvet at gå i stå og føle det hele bare stinker, og du lige så godt kunne smide bogen i skraldespanden, så er du ikke alene. Jeg oplever det altid mindst en gang i hver bog. I starten kunne det lamme mig i dagevis, ja sågar uger, men nu ved jeg, at det bare er en del af processen. Det er et punkt, jeg skal over. Så i stedet for at gå i panik, så tvinger jeg mig selv til at arbejde videre. Så siger jeg fx til mig selv, hvis du stadig synes det er noget lort om 50 sider, så må du skrotte det, men ikke før. Og når jeg så har skrevet de 50 sider, så har jeg helt glemt, hvad problemet var. Måske støder jeg så på et nyt problem, men igen så siger jeg til mig selv. Giv  det 50 sider mere osv.



4.       Det skal ikke være perfekt fra starten af

En af de hyppigste grunde til at folk går i stå med at skrive deres bog, er fordi de vil have den skal være perfekt fra starten af. Deres indre kritikker sidder på skulderen og kritiserer hver en side, indtil de er fanget i et håbløst loop af omskrivninger og aldrig rigtig får ny tekst, men bare omskrevet tekst. Jeg har set alt for mange falde i denne fælde. Det må ikke blive dig. Så det du skal gøre i stedet det er, at skrive en kladde. Dvs. du skal bare skrive derud af og prøve ikke at gå tilbage og rette, før du er helt færdig. På den måde får du en masse tekst og får bogen ned på papir. Og så kan du altid rette den senere. Husk: En færdig halvdårlig bog, kan rettes til en færdig god bog. En halv bog er bare en halv bog. Jeg har snart skrevet 50 bøger på den måde, og hvis der er en ting, jeg har opdaget, så er det, at sidste punktum er magisk. Når du først har skrevet bogen færdig, så rammes du (eller i hvert fald jeg) af et kæmpe skud lykkefølelse og energi. Det betyder, at alle de problemer, du synes bogen havde (og måske stadig har) nu ikke længere virker så store. For med sidste punktum på plads, så har du overblikket. Det vil sige, at nu er det ikke særlig svært at skrive starten om, slette en biperson, ændre en location eller hvad dine problemer nu har været. Alt er lettere, fordi du nu ved, at bogen (på trods af problemer) er færdig.



5.       Giv aldrig op

Hvis du gerne vil være forfatter er der en ting, du aldrig må gøre. Og det er at give op. Og det gælder både, når du sidder og skriver på bogen og når du sender til forlag. I skriveprocessen kan det være let bare at droppe bogen og i stedet skrive noget nyt. Men du kan også risikere at ende med 100 forskellige begyndelser, men ingen hele bøger. Det handler om at holde fast og blive ved. Hvis du virkelig vil det her, så elsker du din historie og dine personer. Og derfor så kan du ikke bare slippe dem. For hvis du ikke skriver deres historie, hvem gør så? Det er en af de tanker, som jeg selv holder fast i. Og når din bog så er færdig, så må du heller ikke give op bare fordi det første forlag ikke siger ja. Det er en hård og svær branche. Personligt sendte jeg første gang en bog ind til et forlag da jeg var 15 år gammel. Jeg debuterede som 24-årig. Det betyder, at jeg brugte 9 år på at få afslag. Og det var ikke på en bog, men på mange bøger, som jeg sendte rundt efter et sirligt system, så alle bøgerne kom rundt til de forskellige forlag. Det var pisse hårdt. Men for hvert afslag blev jeg en smule bedre. Jeg tog skrivekurser, fik respons fra skrivegrupper og blev hele tiden ved med at skrive. I dag kan jeg leve af at være forfatter. Så hvis jeg kunne, så kan du også. Husk: Dem der bliver forfattere, er ikke nødvendigvis dem der er de dygtigste eller mest højtråbende. Der er dem, der er de stædigste. Dem, der nægter at give op. Uanset hvor mange afslag de får kastet i hovedet.



Om Nicole Boyle Rødtnes

Nicole Boyle Rødtnes er født i 1985 og uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur. Nicole har skrevet en lang række bøger for børn og unge bl.a. serierne ”Ilttyv”, ”Elverskud” og ”Zombie-jæger” samt de realistiske ungdomsbøger ”Hul i hovedet”, ”XY” og ”Ar fra mit glemte liv”. Ilttyv kan fås i boghandlen den 14. september.



Instragram: Nicoleboyleroedtnes
SHARE:

fredag den 8. september 2017

The Cuckoo's Calling




































The Cuckoo's Calling

Forfatter: Robert Galbraith aka J.K. Rowling
Serie: Cormoran Strike #1
Målgruppe: Voksne
Genre: Krimi

Bogen findes på dansk under titlen 'Gøgens Kalden' - udgivet hos Gyldendal


Then John Bristow walks through his door with an amazing story: His sister, the legendary supermodel Lula Landry, known to her friends as the Cuckoo, famously fell to her death a few months earlier. The police ruled it a suicide, but John refuses to believe that. The case plunges Strike into the world of multimillionaire beauties, rock-star boyfriends, and desperate designers, and it introduces him to every variety of pleasure, enticement, seduction, and delusion known to man.

You may think you know detectives, but you've never met one quite like Strike. You may think you know about the wealthy and famous, but you've never seen them under an investigation like this.



Jeg har skullet tage tilløb til The Cuckoo's Calling rigtig længe. For J.K. Rowling er en af mine absolutte yndlingsforfattere og kun gør det fænomenalt godt med alt det hun skriver. Men jeg var i tvivl om den her, fordi jeg ikke altid kan finde mig selv i krimi-genren. Jeg er ikke til de der helt moderne nogen der forsøger at efterligne Tv-serien Dexter i hvor meget blod der skal være i handlingen. Jeg bryder mig heller ikke om de der bliver lidt for psykologiske thriller agtige. Dem der gør en lidt bange for at læse bogen. En form for mørk og intens brownie. Nogen elsker det, men det er ikke det jeg leder efter i en god bog. Men jeg kunne heller ikke lade tanken om at læse bogen ligge. Tænk hvis nu jeg tog fejl.

Det gjorde jeg. Som du måske har spottet på mine seks stjerner. Jeg knus-elsker den her bog. Det her er den rette type krimi for mig. Den der går mere op i mysteriet og mennesker, end at skræmme læserne til hudløshed. Den er noget så hyggelig britisk og den minder mig mest af alt om Sherlock Holms bøgerne (ikke fordi Strike ligner ham - slet ikke, Holms er helt unik) - men mere fordi den her bog minder mig om den gode klassiske måde at skrive krimier på. Den måde jeg elsker. Jeg vil vildt gerne i gang med Sherlock Holms igen, men jeg er opsat på at læse de to næste bøger i Cormoran Strike serien først. Mest fordi at lige om hjørnet kommer der en tv-serie og den dækker alle tre bøger, og jeg vil helst ikke spoilers på forhånd når jeg skal se tv-serien. For den glæder jeg mig vildt til at se. Men også fordi serien nu virkelig bare kalder på mig, på den der fantastiske måde. Totally compelling. Fængslende. Ikke i samme grad som Harry Potter bøgerne gjorde (men det er der aldrig nogen bøger der helt har formået siden, altså samme intensiv kalden på, at blive læst)

Jeg kan godt forstå mange finder bogen langtrukken, men jeg ved ikke hvorfor, men jeg hyggede mig helt vildt og kedede mig ikke på noget tidspunkt. Jeg kan også godt forstå hvorfor nogen finder bogen forudsigelig, og jeg ville have troet at jeg selv nemt ville have regnet den ud selv, men jeg tænkte ikke så meget over det under læsningen (som jeg plejer at gøre) jeg lod mig bare rive med.



SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig