lørdag den 31. marts 2018

The Toymakers







The Toymakers

Forfatter: Robert Dinsdale
Enkeltstående titel / standalone
Genre: Magisk realisme
Målgruppe: Voksne

Bogen fås endnu ikke på dansk

Tak til Plusbog.dk for anmeldereksemplaret


It is 1917, and London has spent years in the shadow of the First World War. In the heart of Mayfair, though, there is a place of hope. A place where children’s dreams can come true, where the impossible becomes possible – that place is Papa Jack’s Toy Emporium.



The Toymakers var helt igennem magisk læsning, og jeg forstår til fulde hvorfor den bliver sammenlignet med The Night Circus, for den indeholder helt sikkert meget af den samme stemningsfulde, smukke magi der bliver brugt til at beskrive circusstemningen i The Night Circus. Her er vi i en magisk legetøjsbutik.

Robert Dinsdale skriver smukt, fantasifuldt og detaljeret, og samtidig har han et godt øje for hvad der udgør en karakterdreven historie. Alle personerne - og ikke kun legetøjet - bliver levende på siderne. Hvilket kun gør historien mere hjertevarm og unik.

Jeg tog mig god tid om at læse den her bog og det kræver den nærmest også af sin læser. Det er virkelig den type historie som man går på opdagelse i og lader sig selv forsvinde ind i. Så når jeg læste den var det ikke de der 5 minutter her og 5 minutter der, som jeg gør det med andre bøger, nej når jeg læste den så læste jeg den og gerne med lidt chokolade og en stor kop te.

Slutningen var både overraskende, men også ret tankevækkende og historien sidder stadig i mig og det tror jeg, at den kommer til i noget tid endnu. Det var virkelig en fin, fin historie. En af den slags som kan noget helt særligt.







SHARE:

torsdag den 29. marts 2018

Stenløvens brøl







Stenløvens brøl

Forfatter: Sidsel Sander Mittet
Serie: Krøniken om Morika #3
Genre: Fantasy
Målgruppe: Unge og voksne
Udgiver: Forlaget Facet 

Tak til forlaget Facet for anmeldereksemplaret 


Sandsnogenes by er faldet, hilaerne er splittet af interne stridigheder, og morikanerne er på fremmarch med den skånselsløse Iton i spidsen. Midt i konflikten står Itua, den tidligere morikanske adelskvinde, der nu er kriger, og Kraftkrigeren, Aaton, som har brudt med sit folks traditioner og tabuer. Flugt er ikke længere en mulighed. Begge må de indtage deres roller og samle hilaerne i den kamp, der kommer til at forme landets fremtid.


Stenløvens brøl er sidste bind i trilogien 'Krøniken om Morika', og hvis man har læst den anden 'Morika' serie, så vil man have en god formodning om hvordan den her slutter. Da denne serie er en slags prequel til den anden - som bare hedder 'Morika'. Jeg blev aldrig helt så forelsket i den her serie, som jeg gjorde det med 'Morika' serien. Det ligger nok mest i karakterne, jeg kom aldrig til at føle så meget for dem i den her serie.

Jeg ved ikke om det er helt rigtig antaget, men for mig føles i hvert fald bind 1 og 2 i 'Morika'-serien som en historie der var drevet, en historie som bare skulle ud og blev fortalt gennem karakterne. Det siger sig selv at bind 1 og 2 er mine absolut yndlings. Bind 3 i 'Morika' serien og de 3 bind i 'Krøniken om Morika', synes at have en meget nærværende forfatter. Dvs. at meget føles fortænkt og måske ikke helt så naturligt? Som sagt ved jeg overhovedet ikke om det er tilfældet, det er bare mest af alt for at forklare hvordan det føles for mig.

Ja, nu lyder det hele meget negativt. Det er det faktisk slet ikke. Faktisk synes jeg UDEN tvivl, at Sidsel Sander Mittet er den bedste fantasy forfatter vi har i Danmark, og jeg glæder mig bare til meget mere fra hendes hånd. Så jeg har stort set kun roser at give. For det var da helt sikkert dejligt at få Ituas historie og selvom jeg havde forudset slutningen, så slog den da ikke mindre hårdt af den grund. Og grundlæggende så er det virkelig en vidunderlig verden. Et fantastisk godt sammensat univers og dejlige budskaber. Sidsel viser så glimrende her, at man altså ikke behøver at skrive realisme for at skabe fokus på nogle ting i samfundet.








SHARE:

tirsdag den 27. marts 2018

Hot mess





Hot mess

Forfatter: Lucy Vine
Enkeltstående bog
Originalsprog: Engelsk, Hot mess
Genre: Realisme, humoristisk
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Flamingo

Tak til Flamingo for anmeldereksemplaret


Hot Mess [n.] – en, der er tiltrækkende, men ikke har styr på en skid. Har du nogensinde dukket op til brunch søndag morgen, stadig med lugten af lørdag nat hængende omkring dig? Valgt din seng, Netflix og pizza i stedet for menneskelig kontakt? Været den, der kunne underholde venneflokken med fortællinger om dine tinderdates fra helvede? Så mød 29-årige Ellie Knight. Hendes liv er ikke blevet, helt som hun havde tænkt sig det. Hun hader sit job, alle hendes venner har fundet den seriøse, eneste ene og de fleste med babygylp ned ad nakken. Og hendes roomies er rent ud sagt bizarre. Men hvem har egentlig styr på sit liv, når det kommer til alt?


Hot mess var virkelig en underholdende og sjov historie, men samtidig så viser den også lige præcis hvordan det er at være single - med alle de omverden fordomme der findes. Nu har jeg ikke selv været single særlig meget af mit liv, fordi jeg var så heldig at møde min helt vidunderlige mand i en ung alder, men jeg kan meget nemt sætte mig ind i, hvor træls det må være hele tiden at blive spurgt ind til det med kærligheden. Hvornår finder du en mand? Er du lesbisk? osv. For hvem siger at man ikke kan være ganske lykkelig uden at finde en at dele livet sammen med. Og uanset hvad, så kommer det jo faktisk ikke nogen ved. Den del beskriver Hot mess virkelig godt og jeg tror virkelig dem der er single eller har prøvet det kan nikke genkendende til en hel del. Så bogen er efter min mening skrevet både humoristisk men også klogt. Og det værdsatte jeg den virkelig for at være.

Hot mess er ikke en bog jeg typisk ville række ud efter. Jeg er glad for at jeg læste den, men ja, jeg er jo nok mest en sucker for en storslået kærlighedshistorie. Men nogle gange er det virkelig rart at læse om noget, der ligger lidt langt fra der hvor man selv er. Det kan nemlig være øjenåbnende og i det her tilfælde også virkelig, virkelig sjovt. Det er ikke så meget en kærlighedshistorie til andre personer, det er nærmere en kærlighedshistorie til en selv. Til hovedpersonen om at det er ok, at være som man er. Ja, man kan lave noget lort, men det er stadig ok.












SHARE:

søndag den 25. marts 2018

Interview: Elvira Fragola


Elvira Fragola har udgivet serien Mumleby på Turbine, og det er en serie til børn på fire bind som forgår i Mumleby, og den er fyldt med opskrifter og skønne illustrationer. Du kan blandt andet følge hende på instagram her: @elvirafragola, hvor hun indimellem ligger de smukkeste illustrationer op. 





Jeg elsker ideen om at have en bog hvori der samtidig indgår opskrifter på diverse ting, hvordan fandt du på at lave Mumleby bøgerne sådan?
-Idéen opstod faktisk i to dele. En aften passede min kone og jeg en kammerats unger. Da den ene spurgte om vi ikke skulle lave perleplader gik jeg fuldstændig lykkelig i nostalgitrip, jublede "jo da!" og gik straks igang med at bugsere strygebræt frem i stuen. Men jeg fik en lang næse, for ungen gloede på mig som om jeg var faldet ned fra månen, og spurgte igen om vi ikke skulle lave perleplader, mens hun rakte sin iPad frem. Det viste sig at hun havde en app hvor man lagde perleplader på iPaden, og lettere nedslået over de manglende fysiske perler og plader i hendes taske, lagde vi så perleplader på iPad, mens jeg tænkte at det var satans. Efter dén oplevelse, kom jeg til at mindes, at jeg som barn elskede at efterligne det jeg læste. Det var bare så irriterende når jeg ikke kunne. For det kunne jo godt være at der stod, at børnene i bogen eksempelvis lavede ost, men så var der ingen opskrift, og det var bare så irriterende når man nu også gerne ville lave ost. Så sådan skulle det ikke være i Mumleby! Der skulle det være let at gå til, og samtidig inspirere både børn og voksne til at have tingene fysisk mellem hænderne. 



Du er også illustrator og dine illustrationer er simpelthen så fine. Men hvad har taget længst tid for dig? At skrive bogen eller at tegne til bogen?

-Jeg må indrømme, at det ubetinget er illustrationerne som har taget længst tid til bøgerne. Jeg er håbefuld gammeldags når det kommer til mine tegninger. De er store, tegnet udelukkende i hånden, og de rammer først en computer når de er færdige. Jeg kan snildt få 10-12 timer til at gå med en enkelt tegning, og ofte kommer tegningerne, eller billederne i hovedet til tegningerne, før skriveriet. Jeg troede i en håndfuld år at jeg ikke kunne finde ud af at være forfatter, og kun finde ud af at tegne. Derfor tænker jeg vidst meget i billeder, selvom jeg holder umådeligt stort af ord. Det er egentlig vældig praktisk, for på den måde beskriver jeg mine billeder i handlinger når jeg skriver, og det tager mig kortere tid, end det gør at tegne dem. 



Har du planer om flere Mumleby bøger eller har du andre historier på vej?
-Jeg føler at krøniken om Mumleby er skrevet færdig. Ringen og året er rundet, og nu kan fortællingen cirkulere sig selv igen og igen. Men man skal jo aldrig sige aldrig. I øjeblikket sidder jeg og skriver og tegner på en fagbog om havens fugle til børn. Den udkommer også på TURBINE og jeg glæder mig over at arbejde med farver igen, Mumleby var jo ført i sort/hvid. Herudover har jo to manuskripter i støbeskeen. Det ene har nogle ligheder med Mumleby, men historien foregår på Bornholm. Det andet handler om en dreng hvis største ønske, lige udover en far, er at få en hund. Men det går helt i kage, på den underfundige måde. Det er spændende om historierne får lov at leve i rigtige bøger! Jeg håber.




Hvad var det sværeste for dig i din vej til udgivelse?

-Det sværeste for mig på min vej til udgivelse var at bevare lige dele positivt sind, og fanden i voldsk alla jeg-har-sgu-noget-at-byde-på-sind. I mine sene teenageår startede jeg med at indsende manus til forlagsgiganterne. Jeg blev så ked af det over standardafslag og følte det personligt, at jeg blev ret mavesur og lagde alt i skuffer. Både det jeg havde skabt, og det jeg skabte. Men min kone fik sat en stopper for det. Byggestenene og grundidéen til Mumleby var noget vi talte meget om sammen. Hun fik presset på, delt idéer, og givet plads til, at jeg turde sætte mig og skrive en rigtig tekst. Jeg sendte den ind, og følte mig meget nøgen, for jeg var jo ikke forfatter. I dag ved jeg at det er nogle gange er forffatersk,” bare” at være en historiefortæller, som skriver sine tossestreger ned.



Hvad er du mest passioneret omkring i din skriveprocess?

-Jeg er absolut mest passioneret omkring at få de løse ender til at samle sig. Det morsomme er at det ofte sker, når jeg sidder i skriveprocessen. Jeg har som regel hundrede idéer om hvad der skal ske, og ikke så meget idé om hvordan tingene bliver flettet sammen. Men dét opstår når jeg skriver, og det er en af de fedeste følelser! Og så må jeg også indrømme at jeg er ret målorienteret. Jeg kan gerne se det for mig hvordan tekst og billede skal harmonere, og det er en passion for mig at tilrettelægge hvert billede, så der er naturlig tekst til det. Det kommer der mange sjove skitser med sytten linealstreger i forskellige retninger, og udklippet udprintet tekst limet på, ud af. Fed process! Jeg føler mig lidt som Clevin i kjole.



Hvad er dit bedste skrivetip?

-Mit bedste skrivetip er: "Parker din hensynsbetændelse." Jeg har nogle dele behagesyge, og tror ofte at alt bliver meget bedre hvis jeg liiige får støvsuget, liige giver en veninde et kald, liige gør dit og gør dat. Kendsgerningen er, at jeg overhovedet ikke får nået det jeg elsker i den grad jeg har lyst til. Så jeg ser mit behagegen lidt som en bil jeg bliver nødt til at parkere, for eksempel mellem 10-13 hver dag, så jeg kan skrive eller tegne.



5 hurtige favoritter...


Favorit sted at læse?

-I sofaen! Med kage eller chokolade.


Favorit sted at skrive?

-I køkkenet. Tæt på køleskab og brændeovn.


Favorit bog?

-Brødrene Løvehjerte. Alvorlig, smuk klassiker.


Favorit forfatter?

-Always mesterinden Lindgren.


Favorit genre?

-Fortællende børnebøger med hang til både alvor og hygge.


SHARE:

fredag den 23. marts 2018

Pas på hvad du ønsker dig






Pas på hvad du ønsker dig

Forfatter: Jeffrey Archer
Serie: Clifton-krøniken #4
Originalsprog: Engelsk, Be Careful What You Wish For
Genre: Historisk fiktion, slægtshistorie
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Lindhardt og Ringhof


Tak til Lindhardt og Ringhof for anmeldereksemplaret


Fjerde bind i Jeffrey Archers Clifton-krønike. Harry Clifton og hans hustru Emma styrter til hospitalet, hvor deres søn Sebastian er blevet indlagt efter en alvorlig bilulykke. Imens finder et snedigt udtænkt magtspil sted i Barrington Shipping Company, hvor Don Pedro Martinez forsøger at forhindre, at Emma indtræder som formand og uden varsel tager den ukendte Cedric Hardcastle plads i Barringtons bestyrelse. Denne uforudsete omvæltning kommer til at ændre livet for alle i familierne Clifton og Barrington.

Jeg synes vældig godt om den her serie må jeg sige. Det er simpelthen bare virkelig god underholdning. Den har rigtig mange af de elementer, som jeg elsker at læse om i bøger. Den forgår i et historisk England, og den følger en hjertevarm familie på godt og ondt. Der er hemmeligheder og intriger og så er det virkelig en pageturner. Jeg var nær ved at fortsætte med at læse bind fire efter jeg sluttede bind tre og ligenu overvejer jeg at gå i gang med bind fem.

Bøgerne i serien er bare skruet så godt sammen, at man bliver opslugt af handlingen og jeg elsker at den ud over at være plotdreven faktisk også er karakterdreven. Som de tre forgående bøger følger vi også denne gang med fra forskellige synsvinkler. Historien forløber kronologisk og flowet forløbet fuldstændig stabilt.

Man kan imidlertid godt fornemme, at det her er en bog midt i en serie, og den er derfor ikke helt så fantastisk som den første bog i serien. Men det er tæt på. Jeg slugte den da stadig ret hurtigt. Jeg er rigtig spændt på om serien stiger igen nu vi nærmer os serienslutningen. Der er tre bøger mere i serien - syv i alt.





SHARE:

onsdag den 21. marts 2018

Alias Grace







Alias Grace

Forfatter: Margaret Atwood
Originalsprog: Engelsk, Alias Grace
Genre: Historisk
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Lindhardt og Ringhof

Tak til bog og ide for anmeldereksemplaret



I 1843 idømmes sekstenårige Grace Marks livsvarigt fængsel for at være medskyldig i mordet på sin arbejdsgiver og dennes husholderske. Grace kan intet huske fra dagen, hvor mordene fandt sted, og mange er af den opfattelse, at hun er ond eller ligefrem sindssyg. Dr. Simon Jordan, specialist i mentale lidelser, opsøger Grace i fængslet, hvor hun fortæller ham sin historie, og han forsøger at hjælpe hende.



Endnu engang er jeg i fuld beundring over Margaret Atwoods evner. Ja, der er flere. Hun har evnen til at skabe grusomme billeder i dit hoved og myrer der kravler under din hud. Hun har evnen til at skrive så smukt, at man ikke kan andet end at dvæle ved ordene. Hun har evnen til at sammensætte et plot - og karakterer der virker så levende på en at man næste ikke kan andet end at være opslugt af bogen. Atwood har her tilmed arbejdet med en hel del research, da Alias Grace er en historie baseret på virkelige hændelser, og det kan man på ingen måde mærke. Bogen er virkelig i sig selv et helt mesterværk. Det bliver man især klar over bagefter når man ser de mange, mange lag bogen er bygget i. 

Når det er sagt, så var jeg også, under læsningen, ret bevidst om at bogen ikke sådan rigtig var noget for mig. Ja, det lyder underligt, nu jeg har rost den til skyerne - og jeg vil med det samme slå fast at jeg mener alt det jeg skrev i det forgående afsnit. MEN, personligt er jeg bare ikke til de her type historier som efterlader læserne med flere spørgsmål end svar. Derudover så leger bogen med grænsen mellem det bevidste og ubevidste, og det er heller ikke noget jeg normalt sådan rigtig gider at læse om. På mange måder er det vildt spændende, men bøger der er for psykologiske er bare ikke noget for mig. Og når jeg sætter mig ned og læser en roman, så vil jeg have en retning. Jeg vil have forfatterens historie og ikke føle at det er overladt til mig selv. For jeg har mine egne historier i hovedet. Jeg vil høre en andens historie når jeg læser, ikke sidde og gætte bagefter. En af mine favoritbøger gør lidt det samme. Borte med blæsten. Slutningen er åben og det irriterer mig stadig den dag i dag, selvom jeg elsker den bog og det er en af mine absolutte yndlings. For jeg savner at vide hvad mener forfatteren ... Hvad tror forfatteren der ville ske. Og så kan jeg stadig fint digte videre selv, eller danne mine egne tanker bagefter uden at det er 'åbent'. Og den her bog føles som en stor åben start, midte og slutning, og jeg må tilstå at jeg til tider fandt det kedeligt.

På den positive side så tager jeg alligevel mange ting med mig efter endt læsning. Især fra et feministisk synspunkt. Og jeg er helt sikkert i fuld beundring over det virkelig smukke håndværk Atwood har gjort med sin historie.  

Bogen er også filmatiseret via netflix og jeg har set den og jeg må sige at jeg synes de har gjort det rigtig godt. De kan ikke helt fange synsvinklen på samme måde som i bogen og ej heller Atwoods smukke smukke sprog. Bogen har også nogle enkelte grafiske elementer, som spiller fint sammen med bogens symbolik. 




SHARE:

mandag den 19. marts 2018

Jamen, du læser da ikke krimi?





Det spørgsmål får jeg nogle gange, når jeg begynder at snakke med på samtaler om Stig Larsson. Det overrasker ofte andre at jeg har læst dem og ikke mindst også synes rigtig godt om dem. Det er mit indtryk at læsere ofte bliver opdelt i to kategorier - dem der læser thriller/krimi og dem der læser romance. Og dem der læse romance læser aldrig krimier og omvendt. Men kan det virkelig opgøres sådan?

Måske er der en sandhed i det. For jeg kan da i hvert fald godt se en enorm forskel i det antal romance jeg læser kontra thriller/krimi. Og selvom det ikke betyder at jeg ikke godt kan nyde sidstnævnte genre, så bryder jeg mig faktisk ikke om at læse frygtelige beskrevne dødsfald. Eller de bøger der forsøger at skræmme mig fra vid og sans. Mens andre finder stor glæde ved den slags bøger og samtidig helt sikkert synes at romance er noget af det kedeligste de ved.

Jeg synes bare ikke at verdenen er så sort og hvid, for de genre er meget mere end bare det. De bedste af slagsen kan især noget særligt. Selvom jeg er til kærlighedsromaner, så er jeg endnu mere til 'den gode historie' hvis man kan sige det. Det er jo ikke ligefrem en genre, men bøger er jo mere end bare genre.

Jeg falder dog selv i fælden, for hvor længe har jeg ikke undgået J.K. Rowlings 'The Cuckoos Calling', fordi jeg var bange for at ødelægge mit ret uspolerede billede af J.K. Rowling som en af mine absolutte yndlingsforfattere? Og læste jeg ikke kun Stig Larsson fordi bøgerne var så hypede at det ikke var til at undgå dem? Samtidig sagde jeg gang på gang til mig selv at jeg også snart må få læst Gone Girl og Girl on Train fordi de netop er hypede, men jeg kommer aldrig rigtig til det. Der er andre bøger der presser sig på. Men da jeg så Gone Girl filmen, så nød jeg den jo som jeg havde regnet med at jeg ville, og jeg sad selvfølgelig i mit stille sind og ønskede at jeg havde læst den på bog først, fordi den uden tvivl ville have været en bedre oplevelse.

Sandheden er jo, at jeg altid søger ud efter en kærlighedshistorie og/eller fantasy (gerne med kærlighed i) eller en historisk roman frem for en krimi eller thriller. Men det betyder ikke at jeg ikke læser en engang imellem når det kommer over mig og ofte finder jeg stor glæde i det. F.eks. synes jeg at  'The Cuckoos Calling' var helt igennem skøn og den bekræftede mig i at jeg faktisk ligefrem kan elske en type krimi. Jeg foretrækker bare de mere klassiske, dem med masser af spor, dem uden en masse blod, spat og spænding der føles så nervepirrende at den ikke er til at holde ud. The Cuckoos Calling forsøgte ikke at fucke med mit hoved, i stedet gav den mig en helt igennem fantastisk og spændende læseoplevelse.

Karin Slaughters 'De smukkeste', var også fantastisk (selvom den faktisk fuckede med mit hoved) og en af de bedste bøger jeg læste sidste år - på trods af at bogen gav mig dagmareridts og at jeg dybest set havde det dårligt under læsning. Måske er det fordi jeg føler for meget!? Ja, jeg ved faktisk ikke hvad der gør at de to grupper er forskellige, men jeg ved bare at jeg ikke finder kærlighedshistorier kedelige og jeg ofte finder krimier lidt for spændende til min smag.

Så jo, der er nok en sandhed i at jeg foretrækker at gå efter en bestemt genre, fordi den har jeg læsehistorisk set nydt mest. Men det betyder bare omvendt ikke, at jeg ligefrem hader alle krimier, eller at jeg kun kan nyde at læse i udnævnte genre. Ligesom at det heller ikke er alle kærlighedsromaner jeg synes lige godt om. Jeg kan sagtens se værdien i de krimier jeg har læst og som sagt var Karin Slaughters bog SÅ fantastisk, på trods af at jeg dybest set havde det dårligt under læsningen. Men erfaring siger mig at jeg har mere held med en krimi/thriller hvis det er en forfatter der sælger mange bøger, for de er som regel meget mere end et genrefix, og derfor er deres bøger ofte værd at have det dårligt over at læse. De er en gennemgående god historie. Så kvalitet spiller helt sikkert også en stor rolle.

Så svaret til overskriften må være: Jo, når det er en god historie.

Er du også mere til den ene gruppe frem for den anden? Kan du bedre lide en thriller-brownie frem for en love-brownie? Eller omvendt? Eller kan du lide begge genre lige højt? Kan du nikke genkendende til den skarpe genreopdeling hos læseheste?




SHARE:

lørdag den 17. marts 2018

De næste fem Disney live action film der er på vej





Som jeg skrev i dette indlæg så bygger stort set alle Disney klassikere på litterære klassikere. Måske derfor de i sig selv også er så tidsløse og så populære. De er i øjeblikket i fuld gang med at lave live-action udgaver af dem (sidst Skønheden og uddyret), og disse er de næste fem der er på vej:

Premiere datoerne er taget fra kino.dk og kan altså stadig nå at ændre sig. 






Christopher Robin

(Om manden bag Peter Plys)
Premiere 11. oktober 2018






Mary Poppins Returns

(En fortsættelse fra en af deres aller første live-action klassikere. Den gamle Mary Poppins er sjovt nok ikke en nummeret klassiker, men den bærer stadig titlen som klassiker) 
Premiere 25. december 2018






Dumbo


Premiere 28. marts 2019








Aladdin


Premiere 23. maj 2019







The Lion King


Premiere 18. juli 2019




SHARE:

fredag den 16. marts 2018

Bøger fået siden sidst #34 - januar - vlog udgave







Nogle gange griner jeg (okay ofte) af mig selv når jeg sidder og redigerer videoer. Jeg har virkelig bare ikke en bestemt stil. Nogle gange er det bare en masse snak og mumlen og andre gange er det mere klart og tydeligt. Den her er lidt fyldt med en masse mumlen. Så dét faktum og at den er filmet lidt sløret fordi jeg brugte den forkerte linse gjorde at jeg nær havde kasseret den, men pyt skidt nu får I den. Jeg tænker at hvis ikke det er til at holde ud, så kan i jo bare slukke.

Jeg er jo i øvrigt stadig håbløst bagefter med at få de her indlæg op, så når jeg nævner bøger i videoen, så er der en god chance for de allerede er anmeldt, og hvis du gerne vil vide hvad jeg er endt med at synes om den, så bare søg på titlen i søgefeltet ude til højre.

Måske du allerede har set vidoen, jeg uploadede den til youtube allerede i går. Men det er efterhånden en fast ting, at jeg også deler mine bookhauls herinde.



SHARE:

torsdag den 15. marts 2018

The Little Book of Hygge






The Little Book of Hygge - The Danish Way to Live Well

Forfatter: Meik Wiking
Genre: Fagbog
Målgruppe: Voksne

Bogen fås nu på dansk hos Turbine, men jeg anmeldte og læste den her bog før Turbine udgav den

Denmark is often said to be the happiest country in the world. That's down to one thing: hygge.
'Hygge has been translated as everything from the art of creating intimacy to cosiness of the soul to taking pleasure from the presence of soothing things. My personal favourite is cocoa by candlelight...' You know hygge when you feel it. It is when you are cuddled up on a sofa with a loved one, or sharing comfort food with your closest friends. It is those crisp blue mornings when the light through your window is just right.


Hygge er blevet vanvittig populært internationalt. Der findes nu et hav af bøger om emnet og denne bog skulle efter sigende gå forrygende. Den har været sjov og interessant at læse som almindelig dansker og jeg blev faktisk lidt klogere på en generation. Ja, nemlig, en generation - eller en bestemt type mennesker. Ikke på hygge. Jeg er ret sikker på at vi alle kender hygge til hudløshed, da den jo i bund og grund er hvad vi gør den til. For mig beskrev den her bog en bestemt type hygge - ikke alle typer. Og der var som sådan ikke noget fakta der overraskede mig.

Det jeg tog med fra bogen var at jeg pludselig kunne se hvorfor nogle mennesker gør de ting de gør. De gør det for at sprede hygge. Jeg er måske lidt atypisk her, for jeg elsker masser af lys. Så jeg har oven belysning i mine rum og ikke de her små øer af lys som mange ynder. Jeg har aldrig helt forstået hvorfor - men det er da klart nu når bogen her skriver det - hygge! Det er for at skabe hygge. Derfor er der også så mange der går op i lamper og den rigtige belysning - en klub jeg ikke helt hører med til. Jeg tænder selv sjældent lys og til forskel for forfatteren (som troede stearinlys var det de fleste mennesker forbandt med hygge) så er jeg ikke overrasket over at det er varme drikke der vandt første pladsen. Det er som om man altid kan tilføje lidt hygge med noget varmt at drikke. En dosis varm kakao og hygge barometeret stiger.

Bogen er virkelig hyggelig at læse. Den er fyldt med en masse hyggelige billeder - og selvom jeg synes bogen viser hygge fra en lidt snæver side, så er det ikke desto mindre godt forklaret til dem der ikke helt ved hvad hygge går ud på.

Til sidst kan vi så lige kaste et blik på forfatterens efternavn - som næsten er så ærkedansk det kan være - især faktisk fordi det er stavet med W i stedet for et enkelt V. Det er bare et helt vildt hyggeligt efternavn at have sig.


SHARE:

onsdag den 14. marts 2018

Nevermoor







Nevermoor - Morrigan Crows magiske prøvelser

Forfatter: Jessica Townsend
Serie: Nevermoor #1
Originalsprog: Engelsk, The Trials of Morrigan Crow
Genre: Fantasy
Målgruppe: 11 og opefter
Udgiver: Gyldendal


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret


Morrigan Crow er forbandet. Fordi hun er født på den forkerte dag, får hun skylden for enhver ulykke i landet – lige fra hjerteanfald til haglvejr – og værst af alt betyder forbandelsen, at Morrigan vil dø ved midnat på sin 11-års fødselsdag. Men i stedet for sin hårde skæbne møder Morrigan en bemærkelsesværdig mand ved navn Jupiter North. Med skyggeagtigt mørke jagthunde og ryttere i hælene flygter de sammen til en hemmelig, magisk by ved navn Nevermoor.


Nevermoor - Morrigan Crows magiske prøvelser er en ret hypet ny bogudgivelse. Ikke så meget herhjemme endnu, men den er internationalt og den får stort set kun rosende ord med på vejen. Så der sker det, at jeg selvfølgelig glæder mig til at læse den og regner med at det bliver en forrygende oplevelse, for på papiret, så er det her totalt en bog for mig. MEN jeg keder mig. Bogen fanger mig overhovedet ikke. Jeg taber nemt tråden på grund af skrivestilen. Jeg kan ikke helt forene mig med den og som et resultat kommer jeg ikke ind i handlingen eller historien. Og det ærgrer mig. 

Men det her er helt klart et tilfælde af 'det er mig og ikke dig', for bogen fejler ingenting. Skrivestilen er objektivt ganske fin og synes at kunne inddrage mange. Historien er frisk og sin helt egen. Og ja, jeg har faktisk kun objektivt rosende ord at sige om bogen, men den var i det her tilfælde bare ikke lige noget for mig. Hvilket stadig kommer bag på mig. 




SHARE:

mandag den 12. marts 2018

Drømmetyvene

OBS! Dette er ikke en anmeldelse (derfor ingen stjerne-rating), da jeg her fortæller om en bog jeg har haft indflydelse på indkøbet af til det danske marked. Meninger og holdninger er som sædvanlig mine egne, og det siger selvfølgelig også sig selv at jeg ikke vil anbefale en bog til forlaget som jeg ikke i forvejen elskede. Bogen er udgivet af Turbine forlaget og den udkommer i dag.









Forfatter: Maggie Stiefvater
Serie: Ravnedrengene #2
Originalsprog: Engelsk, The Dream Thieves
Genre: Fantasy
Målgruppe: YA (og helt sikkert også voksne)
Udgiver: Turbine





Ronan Lynch har hemmeligheder. Nogle ting holder han hemmelige for andre. Og andre ting holder han hemmelige for sig selv. Én af Ronans hemmeligheder er, at Ronan kan bringe ting ud af sine drømme. Og nogle gange er han ikke den eneste, der er interesseret i disse ting …



Det er efterhånden et stykke tid siden, at jeg læste Ravnedrengene serien for første gang. Og en af de ting jeg hæfter mig ved, er at jeg stadig ikke helt kan komme mig over, hvor fantastisk den her serie er. 

En af de ting serien bliver elsket for er sproget, men jeg tror helt sikkert også, at det er dét der nogle gange forvirre folk. For Paranormal Romance har indtil videre været i den meget 'letlæselig' kategori, hvor den her serie lige trækker det op i sproget også. Ja, det er næsten ikke engang kun sproget, det er også dét som ikke bliver sagt og ligger mellem linjerne. 

For mig personligt, var det ikke det der fik mig til at knuselske serien så meget som jeg gør. Det er helt sikkert karakterne der gjorde det. De er simpelthen fantastisk. De er helt deres egne, de er hjertevarme og ja, det er en skøn flok, som jeg elsker at være i samme rum med. Også selvom de er i bogform. 






Men hvad er drømmetyvene så for en slags fortsættelse? Det er jo bind 2 og de er ofte kendt for at være brobøger - altså bøger der leder læseren fra bog 1 til 3, uden at have en selvstændig handling, eller at kunne formå at stå alene. Heldigvis så er 'Drømmetyvene' ikke på nogen måde en brobog, faktisk tværtimod. Selvfølgelig leder den hovedplottet videre, men den er på mange måder helt sin egen og den tilføjer bare endnu mere til det fantastiske univers. 

Universet er faktisk meget unikt. Det er ikke rigtig noget jeg har set før. Det er både en fantasy-fortælling, men den har så meget rod i realisme, at det er ofte det den føles som om. En realisme med seriøst fede fantasy-elementer.

Kærlighedshistorie er jeg personligt også ret vild med. Den gror så stille og sikkert, at den bare virkelig vokser på en. Og ja, så er den ret doomed. 









Bogen-serien er jo i øjeblikket i gang med at blive, at blive udviklet til en tv-serie. Men det er stadig i så tidligt et stadie, at der ikke rigtig er andet end rygter i omløb. Men nøj, hvor kunne det bare være fedt, hvis den blev til noget. Det her er helt sikkert en af de bog-serier jeg personligt rigtig gerne vil se udfolde sig på tv. Jeg vil bare så gerne have mere af de her karaktere! Og den her verden! Men i det mindste kan jeg se frem til Maggie Stiefvaters nye spin-off serie med Ronan. 

Men ja, den udkommer i dag, og i kan godt glæde jer!










SHARE:

søndag den 11. marts 2018

Interview med Katja Berger


Katja Berger er blandt andet aktuel med 'De syv synder' og 'Sjælehenteren', læs mere om hendes og hendes bøger her:


Facebook: @KatjaBergerForfatter
Instagram: @eeyorenyk
Hjemmeside: www.klberger.dk






Du har ved hjælp af kickstarter samlet penge sammen til at få din bog udgivet på engelsk. Tillykke med det. Er det noget du vil anbefale andre?

Mange tak. :) For mig var det et forsøg på at skabe en anderledes finansiering, der kom fra sponsorerer og private, der troede på projektet. Selv efter flere års innovation er bogbranchen i Danmark stadig delvist præget af gammeldags kræfter, der sommetider ser forandring som en trussel. Den normale kutyme er, at forlag tager deres bøger med til internationale bogmesser og håber på at agenten gør sit bedste og er heldig at finde et match. De ekstra led ønskede jeg at prøve at springe over, for at kunne udkomme både hurtigere, og med større råderum og frihed. I sidste ende lykkedes det, og er jeg usigeligt taknemmelig for al den støtte og hjælp jeg har fået.

Men – og det er et stort men - man skal ikke undervurdere det arbejde der har ligget bag. At lave en Kickstarter – og få succes med den – er ikke noget man bare lige gør. Det er på ingen måde ”den nemme løsning”, men kræver benhårdt arbejde, fokus og indsats fra både én selv og alle man overhovedet kan få med på vognen. Havde jeg haft pengene selv, var jeg hellere sprunget over og havde selvfinansieret projektet, det skal ikke være en hemmelighed. I stedet selvfinansierer jeg nu andre dele af processen, mens mit danske forlag – som også står som udgiver på den engelske bog – står for andre dele.

Hvis man ønsker at kaste sig ud i en Kickstarter, vil jeg anbefale at man bruger tid og energi på at forberede sig mest muligt. Ikke kun på at lave kampagnen, men også hvordan man får den ud, så den rent faktisk bliver set og støttet. Det tager meget længere tid end man lige tror, og man bør have i mente at jo grundigere forberedelse, jo større chance for succes.



Efter du udgav din første bog sprang du ud som selvstændig. Har du stadig tid til at skrive lidt indimellem? 

Haha. Ja, det har jeg. Jeg skriver stadig, men lige som før, skriver jeg meget i perioder. Jeg kan godt gå i et par måneder uden at røre mit aktuelle bogprojekt, mens jeg så i andre måneder skriver non-stop. I 2018 udgiver jeg med sikkerhed Døden lyver aldrig, som er fortsættelsen til Sjælehenteren, men der er en chance for at et par andre projekter også baner sig vej til markedet i løbet af i år. Det er dog ikke noget, der er officielt endnu. I 2019 satser jeg på minimum to bøger, når sidste del af Fortællinger fra Døden udkommer, og jeg forhåbentlig også får Hvor jeg hører til ud til læserne.



Du giver i dag gode råd til andre om det at skrive. Hvad er dit bedste skrivetip til andre?

Jeg afholder blandt andet skriveworkshops for forfatterspirer, ja. Mit bedste skrivetip må nok være, at man aldrig skal arbejde på et projekt, hvor man ikke er konstant sulten efter mere. På verdensplan udkommer der millioner af bøger hvert år. Mindst. Har vi brug for nye? Ja, det har vi. Men kun dem, der efterlader forfatteren med hungersnød for hele tiden at skrive mere. Sulten efter at skrive, at skabe og finde på, er dét der skal drive det. For ellers kunne du jo bare lade være, og lave noget andet. Vi har rigeligt at bruge vores tid på, både med og uden skriveriet som følgesvend – Lad være med at spilde tiden, på noget der ikke føles helt rigtigt.



Du har været bogblogger i mange år før du sprang ud og blev forfatter, og det har været et ønske for dig at udgive en bog i mange år, men hvad gjorde udslaget for dig? Hvad skulle der til før du fik din bog udgivet?

Helt ærligt? At jeg skrev den. Jeg har skrevet on/off i mange år, men aldrig med tanke om ligefrem at blive udgivet. Det var bare for hyggens skyld, for at bearbejde tanker, følelser og ideer jeg rendte rundt med. Så da jeg fik tanken om at jeg faktisk også en dag kunne stå som værk i en boghandel, var det en helt anden tilgang til skriveriet jeg skulle have fat i. Jeg skulle pludselig lavet noget sammenhængende, og af en form for kvalitet, som faktisk ville blive læst af andre. Jeg brugte 1 ½ år på at skrive min debutroman, hvor jeg løbende fik den korrekturlæst af en forfatterkollega, som jeg indgik et samarbejde med. Det holdt mig til ilden, men det forberedte mig også godt til den professionelle redaktion senere hen. I sidste ende var jeg nok min egen værste fjende, for jeg følte hele tiden at den kunne blive bedre. At jeg skulle ældre noget. Så til sidst måtte jeg spærre for de følelser, og trykke ”sendt”. Tre forlag – og et lille års tid - senere var der bid.



Hvad var det sværeste for dig i din vej til udgivelse?

Jeg har uden tvivl været min egen værste hæmsko. Jeg er enormt selvkritisk, langt mere end jeg er det over for andre. Og jeg har virkelig måtte lære at styre min indre kritiker, og acceptere at jeg altid vil kunne gøre noget anderledes – Men at anderledes ikke nødvendigvis betyder bedre. Først da jeg begyndte at indse det, begyndte jeg at få produceret i et tempo, der gjorde det muligt både at udgive min debut, men også kunne anse det som en reel mulighed for en større indkomst.



Hvad er du mest passioneret omkring i din skriveprocess?

Hmm … Den var faktisk svær. Jeg tænkte ikke så meget over det i min debut, De 7 synder, men i Fortællinger fra Døden, har jeg været meget passioneret omkring min humor, og at den skulle skinne mere synligt igennem. Både når den var passende og måske også når den var lidt upassende.

Derudover er det blevet en tradition for mig, at jeg efterlader et ”easter egg” til mit næste værk, når jeg udgiver en bog. I De 7 synder efterlod jeg et hint til Raven på forsiden, da vi lod en ravn flyve hen over himlen. I Sjælehenteren og Døden lyver aldrig, er det ikke sket, men i den sidste bog kommer der til et være et hint til den næste nye udgivelse. Det kan både være på coveret, men det kan også være inde i bogen, at jeg gør det. På samme måde har jeg det med at skrive en detalje eller to ind, som jeg aldrig forventer at læseren forstår, men som jeg morer mig med. I Sjælehenteren springer jeg for eksempel en bygning i luften, og hvis man gider Google og følge New Yorks veje, vil man finde ud af hvilken én det er.



Hvad arbejder du på af bøger nu?

Lige nu arbejder jeg på redigeringen af Døden lyver aldrig, som udkommer i efteråret 2018. Derudover arbejder jeg sideløbende på Hvor jeg hører til, som er en realistisk ungdomsroman, jeg håber at få på markedet i 2019. Både forlag og betalæsere har indtil nu været svært begejstret. Sideløbende arbejder jeg på tre uofficielle projekter, som jeg endnu ikke kan sige så meget om. Og så skal det afsluttende bind i Fortællinger fra Døden skrives senere på året, så det også kan udkomme i 2019.



5 hurtige favoritter...



Favorit sted at læse?

Uden tvivl i min sofa. Jeg læser ikke særlig godt i sengen, men kan jeg først få taget mig tiden til at krybe sammen i sofaen med snacks og bog, så er jeg lykkelig. Desværre sker det ikke så ofte for tiden.


Favorit sted at skrive?

Overalt. Jeg er enormt god til at lukke af for omverden, så jeg har ingen problemer med at skrive hvor som helst, når som helst. Offentlig transport, på cafeer, når jeg venter ude i byen, derhjemme, på kontoret … Det hele er lige godt.


Favorit bog?

Beder du også en mor vælge sin yndling blandt børnene? Åh, det er svært. Jeg elsker at læse og har rigtig mange favoritter afhængig af genre, humør, tema og meget mere. Men én af dem jeg oftest vender tilbage til, er Den Store Djævlekrig af Kenneth Bøgh Andersen, samt This is Falling af den amerikanske forfatter Ginger Scott (ikke oversat). De to får jeg aldrig nok af.


Favorit forfatter?

Det må blive samme svar som overfor. Men derudover har jeg enormt stor respekt for forfattere, der virkelig prøver at gøre en forskel, når de får muligheden for det. Ikke bare ved at skrive bøger, men på andre måder. Colleen Hoover for eksempel, der er ekstremt aktiv i velgørenhed. Og Victoria Scott der lige har startet et subscription-firma henvendt til andre forfattere. Jeg synes det er flot at man når til det punkt, hvor man har alt hvad man skal bruge, og så begynder at give tilbage til samfundet i én eller anden grad. Det håber jeg selv at kunne gøre en dag.


Favorit genre?

Fantasy. Men jeg har også stadig, selv som 31årig, en stærk trang til at læse de rosenrøde ungdomsbøger. Dem man egentlig bare burde finde alt for mange klichéer i, men som man alligevel elsker. Game on-serien er et godt bud på den slags. Jeg burde være alt for gammel, alt for klog, til at falde for den slags – Men jeg sluger bøgerne råt gang på gang og er helt forelsket i universet.



SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig