Januar startede en smule hektisk – eller sådan føltes det i hvert fald, for der var intet der var normalt eller hverdags agtigt. Oveni har jeg også reddet mig en slem omgang jernmangel – så jeg er svimmel hele tiden. Så produktiviteten har været i bund, men vi er så stille og rolig på vej ud af feriemode. Hverdags rytmen har endnu ikke indtruffet sig, men på mange måder er de her anormaliteter bare herlige. Uden dem ville hverdagen aldrig blive reflekteret – husker man nu at få drukket nok vand, husker vi nu hinanden eller vores venner – alle de ting som nogle gange forsvinder i hverdagens travlhed. Så jeg har nyt årets første afstikker, men glæder mig også til at vende tilbage til en hverdag. En hverdag hvor jeg husker at drikke mere vand, skrive mere til mine venner og begynder at skrive dagligt igen.
I januar vil jeg ...
... se Sherlock sæson 4. YES! It's back!! Fantastisk tv-serie altså!
... lave nye læseudfordringer for 2017 - ja, det er sådan noget jeg hygger mig med at sidde og planlægge, men før man ser sig om har jeg planlagt alle mulige og umulige udfordringer, så de skal lige reguleres lidt, men når de er klar så laver jeg som sædvanlig et indlæg med det.
... scrapbooke 2016 - what a year! Det bliver generelt et svært år at scrapbook da vi i forvejen har en lille babybog vi notere alting i, og jeg vil jo ikke lave det dobbelt. Så skal lige finde ud af hvad jeg skal putte i års scrapbogen.
... forsøge at starte godt ud med mine 'boglige' nytårsforsætter - ja, sådan nogen har jeg også. Jeg vil gerne være bedre til at svarer på kommentarer her på bloggen - altså hurtigere. Jeg vil gerne prioriteter skriveriet endnu mere hvilket nok betyder at jeg kommer til at læse mindre.
... nyt år, ny kalender skal tages i brug, og hvert år får jeg en ekstra lille gave i julegave, fordi man mand igen i år har købt folio society bøger til mig i julegave og med følger en fin lille årskalender. Hvert år har de et lille tema, sidste år var mytologi, året før var det fugle. I år er det opfindelser ser det ud til. Førhen har jeg ikke gået så meget op i kalendernes udseende, faktisk jo mindre design der var jo bedre, for så kunne jeg selv male den til. Det er heller ikke fordi jeg går så meget op i det nu, men jeg værdsætter alligevel denne lille gratis gave, som er lidt fin.
... starte en ny blogserie, der hedder favorit forfatter. Den kommer til at handle om en af mine favorit forfatter (åbenlys), hvor jeg skriver hvorfor forfatteren er blevet en favorit, hvad forfatteren har udgivet, hvad jeg har læst og måske mangler. Og lidt om hvad den forfatter kan. Jeg regner så med at have to måneder til at læse mere af forfatteren (eller genlæse, hvis jeg har læst alt) indtil jeg kommer med det næste indlæg. Jeg håber I har lyst til at læse med.
... læse bøger ud fra min vinterlæseliste
... holde fødselsdag, og håbe på firkantede pakker. ;0)
... i forbindelse med mit andet nytårsforsæt - passe bedre på mig selv, begynde at få super sunde smoothies hver morgen. Med inspiration fra Fleur Deforces Glam Guide bog og fra The Londoners fryse guide, der skulle gøre det nemt. Plus skæve lidt til Ann-Christines smoothie opskrifter fra hendes fine bog.
... forsøge ikke at begynde på 10 bøger af gangen - jeg har seriøs krise over hvor mange bøger jeg gerne vil læse. Jeg starter nærmest på en ny hver dag. Jeg har nærmest alt for meget læselyst, eller den er i hvert fald ret sporadisk. Jeg har det fint med at starte mange bøger af gangen, men ikke når det er på den her måde hvor jeg læser et par linjer og så vil jeg videre til en anden jeg gerne vil læse, og så går jeg måske tilbage til den første, for måske skulle jeg bare tage og læse den først, men den tredje der var nu også ret spændende. Og før jeg ved af det så får jeg ikke læst noget som helst, og det er jo ret dumt. ;0)
















