lørdag den 30. november 2013

Status på november måned

Status med bogen:

50.024 ord er skrevet i denne her måned, takket være Nanowrimo!


Status med bogudfordringen:

Jeg har endnu engang sat udfordringen op. 200 bøger skal jeg nå at læse inden 1. januar 2014. I denne måned har jeg kun fået læst 19 bøger, men jeg klager ikke eftersom jeg også har brug meget tid på at skrive i den her måned også.

The Book Thief af Markus Zusak
Christmas Eve #1 af Lisa Kleypas
Et guddommeligt eksperiment af Majbrit Ravnholt Cramer
The Trouble With Being a Duke af Sophie Barnes
Dig og mig ved daggry af Sanne Munk Jensen og Glenn Ringtved
Sort Blod #1 af Nicole Boyle Rødtnes
Livets Port 1. del af Kat L. Lassen
I Månens Skær af Jon Brændsgaard Toft
Libido af Morten Sabroe
Knuste Kranier #2 af Nicole Boyle Rødtnes
Blandet slik af Cecilie Sund Kristensen
Gregor og blodets forbandelse #3 af Suzanne Collins
En dans med drager #5 af George R.R. Martin
Every Year af Cecelia Ahern
The Wedding #2 af Nicholas Sparks
Klar, Parat, Pubertet af Julie Schlüter Valentin
Elverskud #1 af Nicole Boyle Rødtnes
Livets Port 2. del af Kat L. Lassen
Snowed over af Angie Stanton

Så jeg har læst 173 bøger i år indtil videre. Så jeg mangler at læse 26, og dem skal jeg nå i december. Puha.. det bliver spændende om jeg når det.
13 ud af de 19 er anmeldereksemplarer.

Jeg kan ikke strege nogen i forfattere-jeg-gerne-vil-stifte-bekendtskab-med. Så der har jeg tre jeg skal have læst i næste måned, for at fuldføre den. Men jeg er allerede i gang med Gone with the Wind.

Debut forfattere fra 2012-2013 udfordringen føre jeg nu. Jeg har læst tre bøger i denne måned der går ind under den kategori. 16 ud af 15 er læst.

Ingen nye læst i klassikkere eller filmatiseringer, The book thief er nemlig ikke udkommet endnu. ;0) Så den gælder ikke. Men her har jeg også allerede klaret.

Heller ikke nogen nye bøger til, bøger der slutter en serie, men den er også allerede klaret.

1 bog læst i 6 romantisk fiktion der indeholder bryllupper udfordringen. Så her mangler jeg kun en for at klare den.

"Se hvormange julebøger jeg kan nå inden jul"-udfordringen, som er min december udfordring, har jeg læst tre bøger i indtil videre.

Så det ser jo rigtig godt ud for min udfordring. Spørgsmålet er om jeg virkelig kan nå 27 bøger inden næste år. Puha. Det må tiden vise.

 
Månedens to bøger jeg nød mest
 
 
 
Huha.. den er svær, for jeg har læst så mange gode bøger i den her måned. Men for mig er det nok en dans med drager, for jeg elsker den serie. Og så overraskede Elverskud mig i sådan en grad at den bliver nødt til at være der også.
 

 
 
Månedens to bøger jeg nød mindst
 

I månens skær fordi gysere virkelig ikke er mig og Every year fordi det bare var en skuffende omgang ligegyldig tekst og så var det ikke dem alle der var julehistorier.
 
 
 
Månedens to smukkeste covers
 

 
Jeg elsker ellers de danske Game of Thrones covers, men en dans med drager synes jeg falder for meget ud af den smukke råde tråd, så jeg valgte i stedet Dig og mig ved daggry, selvom den er en smule pixelleret, men okay det er under vand så jeg godtager den. ;0) Snowed over kan jeg godt lide fordi den er så enkel og giver mig masser af skøn julestemning.
 
 
 
Månedens to grimmeste covers
 

Det må blive begge livets port bøger. Det er nogle fine tegninger, men de passer altså ikke til en bogforside.



Har i læst noget godt i november? Noget i kan anbefale? Har det været en god eller dårlig læsemåned?
SHARE:

fredag den 29. november 2013

NaNoWriMo - The end

The end på bogen også? Jeg tror det ikke, men man har lov at håbe.

Bloggen her vil blive opdateret løbende indtil jeg er færdig i morgen engang. Forhåbentligt.

16:01: Jeg har skrevet 1685 ord i dag indtil videre. 5135 to go.

16:10: Nåede lige 181 ord mere inden jeg holder en kort pause.

16:40: Jeg skal vidst til at overveje hvad vi skal have at spise til aften. :0) 371 ord siden sidst. 4583 to go.

17:27: Jeg synes godt nok det går trægt. Godt vi har bestilt en pizza. Status: 308 ord skrevet og det giver 4275 ord to go. Hvis jeg bare når 1000 mere i aften så er jeg tilfreds. Jeg skal nemlig også lige have lavet rettelser til HUF's magasin Skrivelyst.

17:49: Jeg er blevet færdig med kapitel 41 og jeg er sulten. Kom nu pizzabud. 3877 ord to go.

17:55: Synes det er sjovere at finde på en ny titel til indlægget, mens jeg venter på pizzabuddet.
Jeg er lige blevet færdig med klimaks, så det er faktisk lidt underligt. Det er her jeg har tænkt frem til det sidste år. Nu skal jeg så til at afrunde den første bog. Jeg tror ikke jeg når det på de sidste næsten 4000 ord, men det bliver meget tæt på.

18:14: Pizzabuddet er forsinket. Så jeg må hellere gå i gang.

21:11: Hold da op, blev klokken så mange. Jeg har arbejdet lidt på HUF Skrivelyst og er ikke færdig. Så jeg får ikke skrevet mere i dag, men så mangler jeg kun 2933 ord to go.


Jeg når det! Yay! Kanon, jeg skal nemlig også i byen i morgen aften. Så det er jo helt perfekt, så kan jeg fejre det der også.

Vi ses i morgen, til skrivning af de sidste ord. Sov godt!


Lørdag:

10:42: Jeg troede jeg skulle tidligt op i dag. Det skulle jeg så åbenbart ikke, men nu regner jeg med at sidde på min pind indtil jeg bliver færdig med de 3000 ord og derved slutter NaNoWriMo. Yay!

11:28: 2198 to go.

11:52: 1754 to go. Og katten har valgt at ligge sig på alle mine notater.





11.57: "Hey... de er også sjove at lege med."


 
"Den her skal du alligevel ikke bruge til noget vel?"
 


"ta den... og den..."


12:05: Begynder at skrive videre efter overspringshandling (der-er-mega-sjov-ligenu-men-i-morgen-vil-jeg-tro-jeg-er.på-stoffer)

12:13: Det er lidt svært at skrive videre på en meget alvorlig scene nu. Jeg må hellere spise den morgenmad min søde forlovede har sat så hentydende foran mig.

12:41: 1113 ord to go.

13:26: Der kommer flere og flere overspringshandlinger. Det er svært at få de sidste ord ud. Især fordi de er så alvorlige. Puha... det er hårdt at føle for hovedpersonen ligenu. 962 ord to go.

13:47: 577 to go. Wiiiii!!!

14:14: FÆRDIG!!!! 50024 ord!!!! I DID IT!






OG jeg er næsten færdig med bogen også, jeg mangler kun halvanden kapitel, så er første kladde af min første bog fuldstændig færdig!!!!!!!!!!!

SO happy ligenu!!!

Kan faktisk ikke helt forstå at min bog næsten er færdig, det er lidt mærkeligt at tænke på. Især når jeg har ønsket og være her siden jeg var helt lille. :0)))

Tak fordi i gad at følge med og jeres kommentarer til mig løbende, det har bare været helt fantastisk at have jeres heppen i ryggen. ENDELIG!!! Yay!!!




SHARE:

Livets Port 1. del



(27/11 - 15 har jeg lavet en enkelt opdatering af dette blogindlæg. Da det gamle omslag ikke længere er i omløb og det er derfor i stedet disse udgaver her som ses ovenfor)


Livets Port 1. del

Forfatter: Kat L. Lassen
Genre: Fantasy, eventyr
Målgruppe: Unge
Udgiver: Skriveforlaget


Tak til Skriveforlaget for anmeldereksemplaret









Anna Darling er snart 12 år. Hun har kræft og er en del af tiden indlagt. På hospitalet kæmper hun med tanker om døden, og hun er bange for, der ikke er en fremtid for hende. Anna er også bange for at sove, for i hendes mere og mere mareridtagtige drømme møder hun forvirrende kræfter i skikkelser af en ond dommer og et mystisk, hvidt rådyr. Eneste trøst, når hun ligger alene med sine drømme, er hendes løjerligt udseende plysgiraf, som Anna har fået af sin savnede, afdøde mormor.

En nat får Anna imidlertid besøg af feen Timian. Hun fortæller, at Anna er noget ganske særligt, og at der er brug for hendes hjælp i Lysvrang, en magisk verden i lysets tjeneste. Og som ved et trylleslag forandres alting, da Timian vækker Annas elskede plysgiraf til live og åbner den magiske port ind til Lysvrang. Her drages Anna ind i et kompliceret eventyr i kampen for, at Livets Port ikke falder i Mørkets hænder - og i kampen for at genfinde sin egen styrke og blive af med dommeren fra sine mareridt.


Det her er en skøn magisk fortælling. Anna Darling er 12 år og har kræft, men den her bog er ikke din typiske sygdomsbog. Tværtimod fortæller den det som alle de andre bøger om emnet glemmer. Livets Port 1. del er en fortælling om et magisk land på lige fod med Narnia. Der er en enhjørning, feer og andre unikke og ikke mindst mærkelige væsner. Selvom universet er magisk, så fortælles der igennem det også en dybere historie om styrke, mod, viljestyrke, savn og kærlighed.

Det er på mange måder en hjerteskærende bog. Nok især for dem som mig der har haft et familiemedlem som fik kræft som barn. Ingen børn burde have noget med den sygdom at gøre overhovedet. Normalt er jeg ikke god til bøger der omhandler kræft af den årsag at det simpelthen har været for tæt på og der er ikke mange der virkelig formår at ramme alle de stærke følelser på engang. Men den her bog var nærmere en gave. Den prøver ikke at fortælle dig hvordan du skal føle eller hvad der er rigtig og forkert. Forfatteren fortæller ganske simpel og smukt en historie og så er det op til læseren at få det ud af den som de har lyst til.

Jeg sammenligner lidt historien med Narnia og det gør jeg fordi at det er lidt samme princip. Man kommer til et andet land via en portal hvor dyr og mærkelige væsner kan tale. Det er et land fyldt med magi på samme måde som Narnia.

Personligt ville jeg ønske at vi havde lært Anna lidt bedre at kende. Jeg kom ikke rigtig ordentligt ind under huden på hende. Hvis man kunne komme det vil man have opnået endnu mere dybde i historien. Hun er næsten lidt for perfekt og uskyldig. I forhold til sygdommen kunne hun klare at være den største ballademager og vi vil stadig synes at hun var den mest perfekte og uskyldige lille pige. 
SHARE:

torsdag den 28. november 2013

Nanowrimo 3 dage - 9804 ord to go

Puha.. nu er jeg kommet frem til det sted jeg har set frem til, og det sjove af det hele er at, det er overraskende svært nu. Jeg troede det ville blive den letteste del, fordi jeg har masser af notater med skrevne dialoger som er bare til at smide ind. Men det er lige præcis på grund af alle de notater det nu pludselig er svært. For jeg kan ikke bare skrive løs. Jeg skal side og lave et lille puslespil først med alle mine notater. Så derfor er jeg ikke rigtig kommet i gang endnu, men det duer ikke, for i aften skal jeg til dans så der er ikke meget tid til at skrive. Heldigvis ser det ud som om sygdommen bliver væk.
SHARE:

Juletapetet

Så er der slutspurt for min bogudfordring, men meget mere om det i min månedlig status. Jeg har stort set planlagt hvad jeg skal læse i december, men der er også lavet god plads til diverse anmeldereksemplarer som måske kommer løbende. Og hvis ikke så fylder jeg pladsen med julebøger fra den liste som jeg har tidligere har vist på bloggen.

Så selvom dette er juletapetet så er den helt julebog fri, da jeg allerede har vist hvilke bøger jeg gerne vil læse. Så her er nogle af de andre bøger jeg regner med at bruge julen på:



 









SHARE:

onsdag den 27. november 2013

Nanowrimo 4 dage - 13099 ord til målet

Hold da op dagene går stærkt og lige pludselig er det 1. december inden man får set sig om. Jeg har endnu ikke fået skrevet mine 3275 ord for i dag. Jeg prøver nemlig at slippe af med min hovedpine først. Jeg er bange for jeg er ved at blive syg. Øv. Hele min familie har været syg, så nu er turen helt sikkert kommet tilbage. Hvorfor kunne det ikke lige vente 4 dage!? Men jeg er bare SÅ tæt på. Så det SKAL bare lykkes nu. :0))

Men de sidste tre dage har været utrolig produktive. Over 3000 ord alle dage. Krydser fingre for de sidste dage går lige så let.

Jeg er ved at flettet trådene hen mod en slutning, og det er på en gang utrolig sjovt, men samtidig også utrolig krævende. Det bliver så stort når bogen endelig er skrevet, og jeg skal i gang med det kæmpe redigeringsarbejde. Men for en gangs skyld ser jeg faktisk frem til redigeringsfasen. Jeg glæder mig sådan til at jeg kan fokusere på at gøre det bedre, og ikke samtidig skal tænke på at få historien til at hænge sammen. Så er den jo ligesom skrevet. :0) Yay! Det glæder jeg mig til, så jeg må hellere se at komme i gang. :0)


PS. regner med at holde mig til ilden ved at komme med en daglig update indtil målet!
SHARE:

Sort blod anmeldelse

Sort blod

Forfatter: Nicole Boyle Rødtnes
Illustrator: Bodil Bang Heinemeier
Genre: Fantasy, zombier
Målgruppe: Alle
Udgiver: Forlaget Alvilda


Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret














Zombien brøler højt. Så åbner den munden. Stanken får Ava til at knibe øjnene sammen. Den stikker tungen frem og lænser sig frem. Vil den... slikke på hende?! Den sorte tunge nærmer sig hendes kind. Hvis den først smager på hende, er det ude med os...


Jeg ved ikke om forfatteren har ladet sig inspirerer af f.eks. The Walking Dead tv-serien, men hun har i hvert fald ramt stemningen lige i øjet. Selvom bogen faktisk er lidt en letlæsningsbog så kan den alligevel læses af alle. Der er ingen aldersbegrænsning på bogen, og den taler på ingen måde ned til børn. Med det mener jeg at den ikke er så forudsigelig som meget andet letlæsningslitteratur er.

Forfatteren Nicole Boyle Rødtnes har et fantastisk sprog, hun formår at fortælle virkelig meget på relativt få linjer. Flowet er så godt at man har meget nemt ved at leve sig ind i den aktion fyldte historie. Det er faktisk så godt skrevet og så godt fundet på, at en forfatter som Nicole er lige det vi har brug for i Danmark, for at slå ungdomsgenren ordentligt fast herhjemme. Det kan jeg selvfølgelig ikke udtale mig om efter kun en bog, men jeg har lige blevet færdig med tre bøger af forfatteren og de har alle sammen den høje kvalitet.

Illustrationerne er fantastiske, de sætter gode billeder i hovedet, og de er ikke for klamme. Hvilket jeg personligt er glad for.

Skøn, skøn bog, mere af sådan noget her i Danmark, tak.
SHARE:

tirsdag den 26. november 2013

Beautiful Creatures - Udfriet anmeldelse

Beautiful Creatures - Udfriet


Forfatter: Kami Garcia og Margaret Stohl
Serie: Beautiful Creatures #4
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Beautiful Redemption
Genre: Paranormal Romance
Målgruppe: YA
Udgiver: forlaget Carlsen, facebookside


Dette er et anmeldelseseksemplar, men meningerne er som altid fuldstændig mine egne.










Ethan Wate har brugt det meste af sit liv på at længes væk fra den stillestående sydstatsflække Gatlin. Men han havde aldrig forestillet sig, at han ville blive tvunget til at forlade byen og venner og familie uden at sige farvel. Da han kommer til bevidsthed efter springet fra vandtårnet, befinder han sig i en åndelig parallelverden til Gatlin, hvor han møder sin afdøde mor. Han er glad for at kunne være sammen med hende, men ulykkelig over at være adskilt fra Lena. Han har derfor kun ét mål: at finde en vej tilbage til Lena og den dødelige verden. For at kunne det må han have adgang til Casterkrøniken hos Det Fjerne Førerskab og destruere den side, hvorpå hans skæbne allerede står nedskrevet. Det medfører en lang farefuld rejse, der bringer ham tæt på ondskabens væsen. Hjemme i Gatlin venter Lena på en slags tegn fra Ethan, så hun ved, at han ikke er borte for altid, og hun er klar til at gøre, hvad der end kræves for at få ham tilbage – også at sætte venner og families liv på spil. Da hun finder ud af, at Ethan har brug for Månebogen, som Abraham Ravenwood er i besiddelse af, går hun i forhandling med Abraham, vel vidende at prisen er høj.    


Ved i hvad den sidste bog i denne populære bog handler om? Ingenting. Ethan er stuck i døden, og vil gerne tilbage til de andre. Alle (og jeg mener virkelig alle) vil gerne have ham tilbage, og så kan i nok godt regne hele plottet ud derfra. Jep, bogen handler kun om det.

Jeg havde bestemt regnet med at de onde fra de tre første bøger ligesom måske var lidt svære at slippe af med og måske krævede lidt mere kamp, men nej. Det er faktisk forbavsende let. Så let at man tænker, hvorfor så alt det besvær i de første tre bøger? Det virker desværre lidt for urealistisk.

Selve den åndelige parallelverden til Gatlin synes jeg egentlig fungere rigtig godt. Det må jeg tilstå jeg var lidt bange for, men det var egentlig okay.

I den sidste bog følger vi både Ethans og Lenas synsvinkel. Finaly oplever vi Lena. Det gjorde forfatterene faktisk ret godt, og jeg er glad for jeg lige fik det med. Hendes synspunkt har jeg savnet gennem hele serien.

Så ingen epic slutning på Beautiful creatures serien. Alt bliver ligesom bare plasket til med lyserød maling og tada... serien slutter.

Hvorfor så tre stjerner og ikke to? Fordi at selvom bogen ikke rigtig handlede om så meget, så blev jeg mærkeligt nok ikke irriteret på bogen. Den holder i princippet hvad den lover, og jeg er overbevidste om at fans af bogen vil elske den sidste bog i serien. Jeg blev da også selv fint underholdt.




Er Beautiful Creatures - Udfriet noget for dig? Så kan du ligenu få 16% rabat hos cdon.
Tryk på ikonet og du kommer direkte til bogen.
 
SHARE:

mandag den 25. november 2013

En dans med drager anmeldelse

En dans med drager

Forfatter: George R.R. Martin
Serie: En sang om is og ild #5
Originaltsprog og titel: Engelsk, A Dance with Dragons, A Song of Ice and Fire
Genre: Fantasy
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret

Tjek også Gyldendals facebook side, med bøger for unge ud. Der kan du finde spændende bognyheder og indimellem har de også nogle konkurrencer hvor du kan vinde deres fine bøger.









Femte bog i den skelsættende serie EN SANG OM IS OG ILD – filmatiseret i GAME OF THRONES. Både velkendte ansigter og overraskende nye kræfter kæmper om at vinde fodfæste i et splittet imperium. Efter et mægtigt slag er De Syv Kongedømmers fremtid uvis – omgivet af nyligt opdukkede trusler fra alle sider. Alle vegne blusser bitre konflikter op igen, der begås forræderier på det intime plan, og en broget skare af fredløse og præster, soldater og skindskiftere, adelsmænd og slaver står over for tilsyneladende uoverstigelige vanskeligheder. Nogle vil bukke under, mens andre vil vokse i styrke. Men i en tid præget af stigende uro, vil den måde, som skæbner og politik udvikler sig på, uundgåeligt føre til den største ”dans” af alle


Kampen om tronen (A Game of Thrones): Fantastisk
Kongernes kamp (A Clash of Kings): En smule skuffende
En storm af sværd (A Storm of Swords): Epic
Kragernes rige (A Feast for Crows): En smule skuffende


Efter mønsteret at dømme, så skulle En dans med drager være en total epic bog. Det er den dog ikke helt. Handlingen i det meste af bogen foregår nemlig sideløbende med Kragernes rige, så det er begrænset hvor mange overraskelse der er i de kapitler. I hvert fald ikke nogen overraskelser, som ændre historiens gang i den foregående bog. Det er jo ligesom ikke muligt.

Bogen starter lidt langsomt denne gang og efter min mening kunne forfatteren godt have undladt flere af kapitlerne. Personligt så kedede jeg mig lidt under Devon, den nye karakter Griffen og alle Grejoys, eller det vil sige med undtagelse af Theons. (Jeg hader Bolton med største inderlighed)

Tilgengæld var Tyrions kapitler SÅ sjove. Han får virkelig sin sag for i den her bog. Cersei og Dany er nogle af mine mest fortrukne. Arias sidder jeg lidt og tænker, jaja.. kom nu bare videre, vi har forstået budskabet. Jeg savner i hvert fald lidt fremdrift i hendes historie.

Men misforstå ikke min høje rating. Jeg elsker den her serie og alle bøgerne i den. Jeg kan sagtens se dens fejl og mangler, men jeg er nået dertil, hvor jeg bare elsker den ubetinget. Jeg vil ønske der var flere bøger i verden som denne. De fede ting i bogen opvejer klart alle de tunge ting.

Og hold nu fast hvor er jeg ked af at den næste bog i serien ikke allerede er udkommet. Slutningen i en dans med drager er frygtelig. Så er det sagt. Godt nok starter den lidt skuffende, men den slutter epic. Det er tydeligt, at der bliver arbejdet op til den næste epic bog i serien nemlig The Winds of Winter. (Vinterens vinde? En vind af vinter?)

Alt i alt, spinder denne bog flere tråde end der er handling eller forløsning. Det er dog tydeligt at vi er ved at nærme os seriens slutning, spændingen stiger, rebene strammes. Jeg har faktisk svært ved at se, hvordan kun to bøger mere, kan løse alle ender på den her historie og samtidig fortælle den historie som skal fortælles. Måske kan vi være så heldige at der kommer flere? Who am I kidding, der går langt tid nok mellem hans bøger.

SHARE:

søndag den 24. november 2013

This Week #27 og Nanowrimo

Ugen der gik

Var inde og se Catching Fire, og jeg havde ingen forventninger fordi jeg var skuffet over den første film. Men den her film nærmest hev tåre ud af mig.

Så har jeg købt den første julegave (bortset fra dem på bogforum) samt lavet en 13 siders lang ønskeseddel. Yep, jeg har aldrig svært ved at finde på ønsker. Men okay, min ønskeseddel er også sat meget grafisk op med store billeder, så det er klart den fylder meget. Hvis det var ren tekst så ville den nok kun fylde halvanden side.

Kattemagasin deadline og e-bogs opgave har jeg kæmpet med den sidste uges tid, og det er jeg nu blevet færdig med, så der er dejlig meget tid til at skrive nu. Men det har jeg også brug for.

Jeg er så småt ved at komme i julestemning ellers. Jeg nyder julete og appelsiner, og nynner julesange. Jeg elsker julen. Jeg elsker at købe gaver til andre, jeg elsker at få gaver, pakke dem ind, duften af levende lys og småkagebagning. Jeg synes det er sådan et dejligt kick her midt i vinterdepressionen.



Bøger jeg læser




Livets Port 2. del, anmeldelseseksemplar fra Skriveforlaget. Det er ligesom at rejse til Narnia at læse bogen. <3

Klar parat pubertet er et anmeldelseseksemplar fra forlaget Carlsen, og er en fagbog. Det skal nok blive sjovt at blive bragt tilbage til pubertetens problemer igen. :0)

Elverskud, anmeldelseseksemplar fra Alvilda, og den er virkelig god indtil videre. Jeg elsker at den bygger på de danske elver myter.

Boy Nobody, anmeldelseseksemplar fra Gyldendal, starter virkelig også utrolig lovende ud. Det handler om en 16 årig dreng som ikke lever et normalt liv. Han har missioner som ofte handler om at dræbe andre.

Derudover læser jeg to bøger på min ereader: Nicholas Sparks - The Wedding, og Angie Stanton - Snowed over. Snowed over er en skøn juleromance og The Wedding er en efterfølger til The Notebook, som handler om at være gift i mange år og genfinde kærlighedsgnisten.

Wedding Journal er min bibel i øjeblikket for at holde styr på diverse detaljer.




Nanowrimo ord der er blevet skrevet

Det har virkelig været en dårlig skrive uge, i hvert fald hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at nå de 50000 ord. Jeg er ikke gået i gang endnu for i dag, men indtil videre er status på 27079 ord.

17. nov.: 1526 ord
18. nov.: 0 ord
19. nov.: 676 ord
20. nov.: 1180 ord
21. nov.: 0 ord
22. nov.: 1995
23. nov.: 0 ord

Nanowrimo slutspurt nu, puha, den bliver hård. :0)


Ugens links

Kan kun konstatere at jeg har været alt for lidt på nettet i den her uge.
SHARE:

lørdag den 23. november 2013

Historien om hvordan en britisk lord gav mig lysten til at se en dansk tv-serie

Tilstået, jeg er ikke fan af danske tv-serier. Jeg har ikke set forbrydelsen som tusinde andre, jeg har kun set Krøniken og Matador. Jeg er til gengæld stor fan af engelske og amerikanske serier, og tro mig når jeg siger at jeg ser en del. Faktisk alt for mange.

Karin serie fakta:

Alle Friends afsnit har jeg set minimum 3 gange. Hvis det kommer i fjernsynet så kan jeg godt falde i staver over den, selvom jeg jo næsten kan dem udenad.

Hvis jeg efter tre afsnit ikke er fanget af en serie, så dropper jeg den. Herefter skal der virkelig meget til før jeg dropper en serie. Men jeg er blevet bedre til det.

Nogle af de seneste tv-serier jeg har droppet har været Beauty and the beast (Det smertede mig virkelig at serien var så bund elendig) Carries diaries. Dallas 2012 (Dah.. hvad havde jeg regnet med). Breaking Bad. (Sorry, men vi var bare et utrolig dårligt match.)

Det leder mig videre til den næste fakta. Jeg har fundet ud af at jeg helst skal se en serie med en hovedperson jeg bare kan lide en lille bitte smule, og det var der virkelig ikke i Breaking Bad.

Serier jeg ville ønske jeg kunne tage mig sammen og droppe: Vampire Diaries (Elena er alt for irriterende). Hart of Dixie (der sker virkelig ingenting i den her serie.)



Nå, nok om det, videre til min historie.

Da jeg så i programmet at Michael Dobbs kom til Danmark og snakkede om hans bog House of Cards, blev jeg straks nysgerrig. Jeg har læst utrolig meget godt om serien og tænkte at nu skulle det være. Nu måtte jeg få den at se. Og ved i hvad? Jeg ELSKER den serie. Den kan jeg virkelig anbefale. Godt nok så er hovedpersonen ikke så likeable, men der er dog stadig nogle ting jeg godt kan lide ved ham. Hans vilje og hans intelligens. Hans moral og hans metoder kunne være bedre. Men jeg synes også der er noget fascineret ved en karakter som har både gode og dårlige egenskaber.

Jeg kom til bogforum og så hørte jeg Michael Dobbs og Adam Priece på Gyldendals transescene. Her nævnte Michael Dobbs at grunden til man blev fanget af disse politiske historier var menneskerne. Hvordan de enten formår ikke at blive korrupte af magt og hvordan de forsøger ikke at blive. I en side bemærkning nævnte han at det også er derfor man rundt om i verden ser Adam Prieces danske tv-serie Borgen. Og så tænkte jeg hey... Måske vi danskere rent faktisk godt kan finde ud af at lave nogen serier. Det lyder jo i hvert fald lovende at der er karakter fokus. Så jeg besluttede mig for at nu skulle jeg da hjem og se Borgen. Læææænge efter alle i andre, men pyt. Nu vil jeg se hvad vi kan i Danmark! Jeg krydser fingre og håber ikke jeg bliver skuffet.


Har nogen af jer andre set Borgen? Og hvad synes i om den?





SHARE:

Blandet slik anmeldelse

Blandet slik


Forfatter: Cecilie Sund Kristensen
Genre: Digte
Udgiver: Forlaget mellemgaard


Tak til forfatter Cecilie Sund Kristensen og forlaget mellemgaard for anmeldereksemplaret













Blandet slik er en digtsamling om ungdom. Om at leve uden at tænke på konsekvenserne, om kærlighed, sex, seksualitet, hævn og alle de latterlige kvindeting, vi hader, men alligevel ikke kan komme uden om at opleve. Blandet slik er måske den ungdom, du er glad for, at du aldrig fik.


Det er ikke så tit digte har en større effekt på mig, må jeg jo nok tilstå. Men blandet slik var en undtagelse.

Blandet slik er en digtsamling om at være ung, om at være forelsket, at lave fejl, blive klogere og det at gøre sine egne erfaringer. Forfatteren er ung, men tydeligvis talentfuld.

Digtene har en fantastisk rytme, og sproget sidder lige i øjet. Det er sådan her digte skal være efter min mening. Altså at budskab og sprog eksistere sammen i en skøn flydende harmoni.

Stemningen bringer mig helt tilbage til de sene teenageår og giver mig skønne minder. Jeg er ikke sikker på jeg ville kunne lide digtene som teenager, der er de måske lidt for tæt på. Digtene er for dem der kan se tilbage på sine teenageår uden længere at krumme tær over dem og måske i stedet læse dem med et smil på læben.

Jeg er sikker på at alle kan finde mindst et digt der taler til præcis dem i digtsamlingen. Det var ikke alle digte som talte til mig, men alligevel kunne jeg godt føle smerten igennem digtsamlingen. Måske det minder mig om en venindes situation, eller måske det minder om følelser jeg selv har haft engang. Jeg er overrasket over hvor mange af digtene der faktisk talte til mig, for jeg har aldrig rigtig haft den der vilde ungdom.

Så alt i alt, en skøn digtsamling. Hvor især rytmen og sproget stråler.
SHARE:

fredag den 22. november 2013

Wonderbook - Walking With Dinosaurs anmeldelse


Den 13. November udkom ’Walking With Dinosaurs’ til Wonderbook. I spillet kan du ved hjælp af din Wonderbook gå på opdagelse i dinosaurernes verden, som den så ud for 150 millioner år siden. Rejs tilbage i tiden og find dinosaur-fossiler, og mød forhistoriske kæmper og dødbringende rovdyr ved at vippe, dreje og bevæge din Wonderbook og Move Controller.

Walking With Dinosaurs er udviklet i samarbejde med BBC, som i 1999 producerede en dokumenter om dinosaurernes liv på jorden. I år 2013 har vi helt andre teknologiske virkemidler til rådighed og ’Walking With Dinosaurs’ har derfor fået en opgradering med spillet til PlayStation 3 og Wonderbook, der benytter augmented reality. I slutningen af året kommer 3D-filmen ”Walking With Dinosaurs” også til det store lærred.

Med Wonderbookens augmented reality-teknologi bliver din stue forvandlet til en dinosaurudgravning, hvor du også har mulighed for at følge de karakterer der medvirker i 3D-filmen og interagere med dem på en helt ny måde.


Jeg prøvede i sin tid Book of Spells og jeg var med det samme vild med konceptet med Wonderbook, og snart udkommer Book of Potions også i samarbejde med J.K. Rowling. Walking with Dinosaurs er lige udkommet og jeg fik spillet til anmeldelse lige efter bogforum, og har prøvet det af flere omgange.




Wonderbook er en fantastisk opfindelse. I sin enkelthed er det en bog som giver dig det hele, viden, leg og masser af sjov. Samtidig. På skærmen kan man se magien udfolde sig foran sine fødder.

Walking with Dinosaurs er ingen undtagelse. På mange måder er det en magisk oplevelse at spille. Især fordi man selv er en del af spillet. Ved at bruge kameraet og kontrolleren på playstationen er det nu en selv der skal gemme sig for Dinosauren. Ikke en figur du spiller, men dig selv. Din egen krop og dine egne bevægelser registreres og vises på skærmen.

Jeg elsker at det er et spil, samtidig med at det er læreridt. Jeg elsker at det skal være sjovt at lære. Jeg ville elske at have kunnet lære sådan her som barn. Det er simpelthen genialt. Dinosaurerne bliver lige pludselig virkelige, og det at du selv simulere udgravningen af dinosaurben gør det hele meget mere håndgribeligt. Jeg tror, at det man lære på den her måde, sidder meget bedre fast, fordi man ikke kun bruger sin hjerne men også sin krop.

Det kommer slet ikke bag på mig at jeg elskede spillet. For når playstation og BBC earth går sammen, så kan det umuligt gå galt. Jeg ser allerede nu frem til at dele den magiske oplevelse som det er, med de børn jeg endnu ikke har fået. Det er helt vildt, men det er rigtigt. Til bogforum havde de en stand og den var konstant fyldt med børn og det var tydeligt at de synes det var helt fantastisk.

Så hvis du står og mangler en julegave ide til dine børn, så vil jeg helt klart anbefale Walking with Dinosaurs. Jeg har virkelig kun rosende ord at sige om spillet. En ny måde at læse på som gør det sjovt at lærer. Lad os få mere af det!

SHARE:

torsdag den 21. november 2013

Julebøger - en skøn fornøjelse at sidde og udvælge

Jeg har nu sat min udfordring op til at læse 200 bøger i år i stedet for de 180, og det er jeg meget spændt på om jeg kan nå. Samtidig har jeg givet mig selv en uofficiel udfordring, nemlig julebøger! Yay!!

Jeg har fundet en masse i forskellige genre og masser af forskellige størrelser, så jeg har noget at vælge imellem. Er spændt på hvor mange af dem her jeg kommer igennem.

Jeg har allerede tyvstartet lidt og læst denne
























YA
 

 
 
 



 
New Adult
 






 
Gode gamle klassiker







Romance historical
 
 
 
 




Realisme romance / Chick lit
 

 












Paranormal romance

 
 
 
 
 
Cheesy romance
 
 
 
 


Har i planlagt spændende julebøger til december?
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig