søndag den 30. november 2014

Min research til 1900 tallets England






Efter jeg læste Stolthed og Fordom første gang, blev jeg fuldstændig grebet af den tidsperiode der hedder Regency og Victoria England. Det betød at jeg læste et utal af kærlighedsromaner fra den periode og læste historiske bøger derfra. Med tiden blomstrede en historie op inde i mit hoved og jeg fik lyst til at skrive min egen historiske roman fra den periode.

Men hvordan gør man lige det?

Research er en vigtig del af det at være forfatter, og det er en del som jeg elsker og som jeg til tider bruger alt for lang tid på. Det der fungerer bedst for mig er at læse et par nøje udvalgte fagbøger og så begynde skriveriet. Løbende kommer der ting om som jeg skal have lavet research på, og det skriver jeg så ind i disse: [ hvilke æbletræer havde man typisk i haverne dengang? ] Så jeg altid kan se hvor jeg mangler noget tidsbestemt viden.

Disse bøger her er de bøger jeg købte da jeg skulle lave research til min kærligheds roman:

 

 

 
Den grønne bog der hedder 'a writers guide to ...... ' er den mest informative og samtidig også den mest kedelige bog af disse. Den er fyldt med alle mulige detaljer, så man er ikke i tvivl om at der har lagt et kæmpe research bag.

'What Jane Austen ate and....' er ligeså detaljeret men for mig var den lidt sjovere at læse.




'A timetravlers guide...' var ikke helt så informativ, fordi den er skrevet til børn, men den er ret sjov og den giver et anderledes indblik i perioden, som nok skal sætte gang i enhver forfatteres kreative sind.

'Jane Austen in style' tager udgangspunkt i perioden ud fra Jane Austens liv og bøger, og det er jo altid en sand fornøjelse at læse. '





Det er selvfølgelig altid en smagssag hvor korrekt man skal være i sin research, men det er klart at man må gå ud fra at læseren er vant til at læse bøger fra den tidsperiode, så derfor bliver man nødt til at have et vist niveau. Omvendt skal man passe på med at tilføje alt for mange detaljer. De tidsmæssige ting er noget der skal ligge over historien som en skabelon og de skal tilføjes efter behov. Så selvom du ved hvordan et køkken så ud i 1900 tallet, så er det ikke sikkert det er relevant for historien, og hvis ikke det er relevant for historien så skal det ud.

Altså må du gøre det klart for dig selv om du skriver fiktion eller om du skriver fagbøger.

I dag kan man tage sig mange flere friheder end man engang kunne. Jeg har læst meget historisk fiktion hvor de taler "nutidigt", men jeg vil sige at det kommer helt an på genren. Så undersøg først og fremmest hvilke forventninger læserne kan ske at have til din bog. Se hvad der ellers er på markedet og kig efter hvad der er fælles for din bog og deres.

Derudover er det vigtigt at finde ud af hvad der fungerer bedst for dig. Kan du skrive en fantastisk bog med et nutidigt sprog eller kan du skrive en halvdårlig bog med tidsalderens sprog. Ja så gå efter den fantastiske bog.


SHARE:

lørdag den 29. november 2014

Emma filmatisering

Emma kan godt være en svær bog at læse, fordi der er så mange personer og deres forhold kan synes en smule kringlet. Så der kan det være en kæmpe hjælp at se en af filmatiseringerne.

Normalt så har jeg nok en tildens til at foretrække mini-serierne til Austens historier, for de kan ikke rigtig presses ned i en enkelt film, og jeg har da også noget svært ved at vælge hvilken Emma-filmatisering jeg synes bedst om. Dog så er der ikke nogen tvivl om at jeg foretrækker Gwyneth Paltrows Emma. Jeg ved ikke hvad der er der gør det, måske virker hun bare for mig mere intelligent end de andre Emma'er, og derfor tættere på min opfattelse af bogens Emma.
 

 





Emma 1996

Efter Clueless så er den her udgave nok den første jeg har set, og det betyder nok også at da jeg læste bogen, så var det de her personer jeg så for mig. Jeg synes castingen er spot on. Desværre er filmen for kort, men jeg synes faktisk de formår at få det til at fungerer.





Emma 1996 (TV movie)

Den her film fik ikke den store succes - måske fordi den konkurrerede med filmatiseringen med Gwyneth Paltrow i hovedrollen. Den her version blev nemlig kun lavet til tv og ikke det store lærred. Jeg kan huske jeg har set den en enkelt gang, men den må ikke have gjort det store indtryk siden jeg ikke har set den mere end den ene gang.





Emma  2009 (mini serie)

Jeg kan rigtig godt lide den her udgave. Det er altså bare bedre med en mini serie der kan uddybe mere af historien, så man ikke få nogle halv-hjertede løsninger. Desværre er jeg ikke så vild castingen af Emma. Jo Romola Garai er utrolig smuk, og billedmæssigt er hun den perfekte Emma, men når jeg sidder og ser hende udstille 'Emma', så tror jeg bare helt ærligt ikke på hende. Ikke sådan rigtig.






Clueless (1995)

Clueless var en film jeg så rigtig mange gange da jeg var yngre. Jeg nød den virkelig. Den er super, super sjov og faktisk har den helt sikkert været grunden til at jeg ikke var fuldstændig lost da jeg læste 'Emma' for første gang. Ej... jeg sikker og får helt lyst til at se den igen. Den er så sjov, hvis man altså kan komme udover deres tøjstil og kæmpe mobiltelefon med antennerne. For mig, der cirka var samme alder som skuespillerne i den periode, ja så er det bare ekstra sjovt.





Emma Approved

Holdet bag 'Lizzie Bennet' youtube kanalen startede på samme måde Emma Approved op. Og måske ikke helt med samme succes, og selvom jeg bedre kunne lide Pride and Prejudice udgaven, så har jeg nu nydt at følge med i Emma Approved. Jeg synes holdet bag, på smukkeste vis formår at trække Austens historier op på et nutidigt plan som man kan relaterer til. Så jeg krydser fingre for flere serier fra dem.
SHARE:

fredag den 28. november 2014

Persuasion

Persuasion

Forfatter: Jane Austen
Genre: Klassiker
Målgruppe: Voksne
På dansk: Overtalelse



















 




Written at the end of the Napoleonic Wars, Persuasion is a tale of love, heartache and the determination of one woman as she strives to reignite a lost love. Anne Elliot is persuaded by her friends and family to reject a marriage proposal from Captain Wentworth because he lacks in fortune and rank. More than seven years later, when he returns home from the Navy, Anne realises she still has strong feelings for him, but Wentworth only appears to have eyes for a friend of Anne’s. Moving, tender, but intrinsically ‘Austen’ in style, with its satirical portrayal of the vanity of society in eighteenth-century England, Persuasion celebrates enduring love and hope.


Jeg har for nyligt læst Persuasion for første gang. Det er dog ikke første gang jeg møder historien. Jane Austens Persuasion kender jeg fra filmatiseringerne både fra 1995 og 2007, og jeg har stillet mig tilfreds med den udgave i rigtig mange år. På trods af at jeg faktisk ikke var særlig vild med selve historien, eller måske skulle jeg sige på grund af. Jeg havde fejlagtig troet at når nu Stolthed og Fordom (det samme med 'Emma' og 'Fornuft og Følelser') var filmatiseret så perfekt, så måtte Persuasion også være den perfekte kopi af bogen. Her tog jeg da godt nok grusomt fejl.

Persuasion filmatiseringen var, sammen med Northanger Abbey, film der faktisk kedede mig en smule til tider, og jeg fandt ikke den dybde som jeg er vant til fra Jane Austens andre historier. Efter at have læst bogen er jeg nærmest helt overvældet over, den dybde der pludselig åbner sig foran mig og jeg er endnu engang overvældet over Jane Austens evne til at fange noget så kompleks og så på samme tid gøre det så simpelt og smukt. For hold da op hvor er Persuasion en smuk historie.

Jeg har siden set filmen fra 2007 igen siden, og jeg er kan mærke jeg har taget dybden med mig fra bogen, for nu kan jeg fange de nuancer som før lagde i skygge.

Persuasion er den type bog man ville ønske man kunne læse hele tiden. Jane Austen har et dejligt sprog, hun har skønne karakterer og så er der ikke mindst også en spændende handling. Historien er efter min mening både plotdrevet, karakterdrevet og samtidig en sproglig fornøjelse. Derudover har hun som sagt tilføjet en skøn dybde. Og det er meget meget sjældent at jeg oplever at disse type bøger går op i en højere enhed som den her bog gør.

Nu har jeg efterhånden brugt noget tid til at fortælle hvor fantastisk Persuasion og Austen er, og jeg har ikke været så konkret. Det er på en måde med vilje og så alligevel ikke, for jeg vil rigtig gerne snakke mere konkret. Men det er svært ikke at snakke i store vendinger når man snakker om en så fantastisk historie. Jeg tror det vil være nemmere når jeg har læst den flere gange. Som med Pride and Prejudice.

Hvis jeg skulle give andre bøger stjerner ud fra Austens bøger i tankerne, så vil alle andre bøger stort set kun få tre stjerner og nedefter. Så i virkeligheden skulle Austens bøger have deres helt egen rating system - sammen med Harry Potter bøgerne selvfølgelig. Det er virkelig helt umuligt at svare på hvorfor nogle bøger bare rammer en så godt som de gør.

I hvert fald går Persuasion lige i hjertet på samme måde som de andre af Austens mesterværker. Jeg bliver grebet af en intensitet, og forført ind i handlingen hvor jeg gennemgår et utal af følelser, der til tider kan efterlade mig målløs når jeg vender tilbage til det sted jeg satte mig til at læse bogen, og derved forlader Bath og bogens magi. Tilbage er en lille gnist af magi som jeg finder helt uundværlig i min hverdag. Jeg har allerede lyst til at tage tilbage igen.
SHARE:

Det gode helbred

 


Kosten har betydning for vores risiko for at udvikle kræft. Hvordan det vi spiser påvirker risikoen for at udvikle kræft forskellige steder i kroppen, har Kræftens Bekæmpelse undersøgt via en stor befolkningsundersøgelse med data fra over 57.000 danskere, som man har fulgt gennem 20 år.

Kræftens Bekæmpelse er nu så langt med resultaterne af undersøgelsen, at de er parate til at drage nogle konklusioner, og dem deler de ud af i denne bog skrevet af forskningschef og overlæge Anne samt seniorforsker Anja Olsen, begge Kræftens Bekæmpelse.



Jeg har været rigtig længe om at lave den her anmeldelse, og det er faktisk fordi at jeg altid laver opskrifter fra bogen, fordi jeg mener at man først kan vurderer en kogebog ordentligt efter i det mindste at have forsøgt sig til at læse og lave opskrifterne. Men jeg har faktisk brugt den her kogebog mere end mange andre kogebøger jeg har anmeldt på trods af at der gik lige indtil i går før jeg kunne få lavet et par ting fra bogen.





Det gode helbred er egentlig også lige så meget en informations bog om hvad der kan være en god ide at holde sig fra, og hvad der kunne være godt at få mere af i kosten end en egentlig kogebog. Der er masser af opskrifter i bogen og de ser rigtig lækre ud, men efter endt læsning havde jeg bare behov for at inkorporerer de gode ideer fra bogen, om sundere kost, ind i min egen madstil, og ikke for at prøve nye spændende opskrifter som det jo plejer at handle om når jeg afprøver nye kogebøger.


Faktisk var det slet ikke de lækre opskrifter der tiltalte mig, men i stedet den viden jeg ofte synes er utrolig tåget og uhåndgribelig. Man får altid at vide at så kan man ikke tåle det, og det, og så er der en ude og sige at man bare skal spise varieret. Og selvom de alle helt sikkert prøver at gøre det let, så bliver det hele alligevel så forvirrende.






I 'Det gode helbred' synes jeg virkelig jeg fik noget af den information jeg følte jeg gik glip af. Jeg tænker ikke nødvendigvis så meget over om jeg skal have mindre sukker mv. eller om jeg drikker for meget vand frem for cola. Og jeg hopper heller ikke på alle disse smarte trends eller kure, for jeg synes ofte at de så siger at der er noget andet der er bedre. Men det jeg altid har tænkt meget over er hvad der kan være kræftfremkaldende. Når man har haft kræft så tæt ind på livet så er det nok også meget naturligt at man går mere op i hvordan man kan undgå den frygtelige sygdom fremfor hvad man skal gøre for at få en pænere hud eller få en mere ideal vægt. Så det er selvfølgelig klart at det vil være meget forskelligt fra person til person hvad man fokuserer på i kosten, pointen er at jeg bare virkelig er glad for at den her bog endelig er på markedet.
SHARE:

torsdag den 27. november 2014

The Secret Diaries of Lizzie Bennet (Austen tema uge)

The Secret Diaries of Lizzie Bennet

Forfattere: Kate Rorick og Bernie Su
Genre: Austen retelling og romance
Målgruppe: YA og voksne


Bogen findes ikke i en dansk udgave























Based on the Emmy Award winning YouTube series The Lizzie Bennet Diaries.Twenty four year old grad student Lizzie Bennet is saddled with student loan debt and still living at home along with her two sisters, beautiful Jane and reckless Lydia. When she records her reflections on life for her thesis project and posts them on YouTube, she has no idea The Lizzie Bennet Diaries will soon take on a life of their own, turning the Bennet sisters into internet celebrities seemingly overnight.


For et år, eller to efterhånden, faldt jeg over youtube kanalen 'The secret diaries of Lizzie Bennet' og jeg var instant fan. Jeg elskede at følge med når der hver uge dukkede to nye videoer op, indtil der så ikke var flere. Øv. Det var utrolig hyggeligt at følge med i. Så da jeg hørte at forfatterne bag manuscriptet på youtubevideoerne havde lavet en bog, så vidste jeg bare at den skulle jeg have, for jeg ville utrolig gerne opleve universet igen.

The secret diaries of Lizzie Bennet er skrevet i dagbogsform og i starten er det faktisk meget sjovt at læse 'bag om kameraet' hvis man kan sige det sådan. Det er sjovt at høre Lizzies overvejelser om at lave en video og de tanker omkring konsekvenser der måtte være forbundet med det. Og ja det var faktisk ligesom at se videoerne igen for første gang.

Cirka en fjerdedel ind i bogen begyndte det at gå den anden vej for mig. Jeg havde lidt forventet at den her bog ville give mig mere at de scener jeg kun så ganske korte glimp af på youtube videoerne, men de blev endnu engang hastet igennem. Hvilket var super, super ærgerligt.

Der var nogle nye ting at hente ja, men jeg følte faktisk ikke det var helt nok til at holde min interesse der hvor den helst skulle have været. Det er klart det er svært at putte nye konflikter ind i en historie der allerede er fortalt, man vil jo altid have en skabelon, men derfor irriterede det mig bare ekstra meget at man stadig gik lidt langt udenom scenerne med Darcy, især fordi det vil man ikke gøre på samme måde i vores tid som i Austens tid. Så for mig virker det lidt forkert.

På trods af det var den nu meget underholdende, og hurtigt læst, og det er absolut en af de bedre Pride and Prejudice 'retellings' jeg har læst. (Og set) Hvis du overvejer at læse bogen frem for at se videoerne, så vil jeg faktisk anbefale videroene i stedet for bogen. De er simpelthen fantastiske! Og hvis du gerne vil begge dele, så vil jeg faktisk også starte med videoerne, det føles mere naturligt. Jeg synes i hvert fald man vil mangle noget hvis man kun læste bogen.
SHARE:

onsdag den 26. november 2014

Dedikationer


 

 
 
 
Jeg elsker dem, jeg synes det er så hyggeligt at se en snert af forfatteren bag bogen. Jeg elsker at man som forfatter gør det der med at dedikere. Der er noget virkelig smukt ved det. Der findes rigtig mange former for dedikationer. Nogle er bare tak til … men ved andre er der gjort noget ud af det. Jeg husker tydligt J.K. Rowlings sidste bog hvor dem hun dedikerede til var skrevet ind i et form af en lyn. Når jeg, i en periode, fik en ny Julia Quinn bog så var det første jeg gjorde at slå op på dedikations-siden. For hun dedikere alle bøger til sin mand efterfulgt af en ny sjov kommentar om ham eller deres ægteskab. Og det elsker jeg virkelig. Jeg kan godt lide at vide at den historie jeg læser nu er fra et ægte menneske. Huha.. tanken om hvis man engang når så langt at man kan få computere til at skabe historier …. I USA følger man i forvejen rigtig mange steder en skabelon for hvornår man bør gøre hvad for at få det mest optimale resultat.... Nå det var lidt et sidespor og en foruroligende en af slagsen...



 
Det er ikke så typisk en dansk ting, hvilket jeg synes er lidt synd. Det er til gengæld en meget engelsk og amerikansk ting. Så i tilfældet med Harry Potter bøgerne var dedikationerne jo oversat. Jeg har faktisk til tider rynket lidt bryn når der ikke er nogen dedikation i bogen, og ubevidst tænkt, om forfatteren ikke har nogen at dedikere bogen til? Jeg vidste ikke helt om jeg skulle have ondt af personen (hvis nu de reelt ikke har nogen i deres liv at dedikere deres bøger til) eller om jeg skulle blive lidt tvær over at de bevidst vælger at lade være, fordi de måske finder det ligegyldigt. Hvilket jeg jo synes er noget pjat, det kan vel aldrig være ligegyldigt at gøre andre mennesker glade. Hvilket en dedikation jo i bund og grund må gøre. Men måske er det ligegyldigt, og det er det nok for nogen, og det er da helt ok, personligt synes jeg bare det er super hyggeligt. Men det var altså alt sammen tanker jeg havde lige indtil jeg fandt ud af at danske forlag ofte sletter dem i oversættelserne fordi de vurderer det ikke har en relevans for de danske læsere. Hvilket var list sjovt, for hvorfor har det egentlig relevans for mig? Jeg blev meget overrasket over at jeg rent faktisk havde en holdning til om en forfatter havde en dedikation eller ej. Hvilket var hele årsagen til at jeg fik alle disse tanker om et par sætninger som ellers er ret ligegyldig for historien.


Synes I også at dedikationer er lidt hyggelige, eller har i slet ikke skænket det en tanke?



SHARE:

Longbourn anmeldelse

Longbourn

Forfatter: Jo Baker
Genre: Historisk fiktion
Målgruppe: Voksne




Bogen findes på dansk og har titlen 'Huset i Longbourn' og bliver udgivet ved Gyldendal



















In this irresistibly imagined belowstairs answer to Pride and Prejudice, the servants take center stage. Sarah, the orphaned housemaid, spends her days scrubbing the laundry, polishing the floors, and emptying the chamber pots for the Bennet household. But there is just as much romance, heartbreak, and intrigue downstairs at Longbourn as there is upstairs. When a mysterious new footman arrives, the orderly realm of the servants’ hall threatens to be completely, perhaps irrevocably, upended.


Det har taget mig oceaner af tid at læse den her bog, og beklageligvis så var det fordi at den slet ikke var noget for mig. Jeg elsker ideen om historien om tjenestefolkene - sådan lidt upstairs / downstairs eller downton abbey agtig. Men det var ikke det jeg fik. Longbourn er en meget historisk korrekt fortælling - ja jeg føler endda den gør rigtig meget ud af at forklare os at det altså ikke var særlig sjovt at være tjenestefolk dengang. Ja, jeg synes nok i bund og grund bogen var lidt belærende, og det brød jeg mig ikke om.

Jeg havde ikke forventet en skrivestil som Austens, men jeg kunne slet ikke forene mig med Jo Bakers skrivestil. Det var som om hun prøvede at være meget smuk i sin fortælling, men jeg synes bare det blev meget sløvt og kedeligt til tider. Der var enkelte øjeblikket hvor de smukke sætninger var lige i øjet, men resten af tiden var det sådan lidt gab.

Handlings- og karaktermæssigt er der ikke noget at komme efter. Jeg var ligeglad med karakterne, og jeg var forbavset over hvor lidt handling der reelt havde været efter endt læsning.

Vi ser faktisk en del til Bennet familien i bogen, i hvert fald mere end jeg havde regnet med, men jeg synes desværre ikke helt det var så troværdigt noget af det hun havde opdigtet. Nogle enkelte scener måske, men grundlæggende følte jeg ikke hun overhovedet kendte karakterne lige godt fra Austens Pride and Prejudice. Ærligt så kunne det lige så godt have været en hel anden familie.

Jeg er lidt ked af, at jeg ikke rigtig kan komme på noget mere positivt, at sige om bogen. Måske havde jeg bare for høje forventninger. Bogen formåede ikke at holde mig interesseret i historien og jeg synes ikke rigtig der var noget der vejede nok op for det faktum, så for mig er den her bog lige det lidt ringere end en midte placering.
SHARE:

tirsdag den 25. november 2014

EgoLibris Skrivekonkurrence


Læs mere her http://egolibris.com/blog/indlaeg/egolibris-skrivekonkurrence


EgoLibris har jeg, i et stykke tid nu, være tilknyttet i forbindelse med at lave bogcovers. Nogle af dem jeg har lavet kommer der helt sikkert en post om, på et eller andet tidspunkt, eller på instagram.

Til bogforum lancerede de en skrivekonkurrence, og her er info om konkurrencen til de skriveglade:


(Tekst lånt fra egolibris' hjemmeside)


De tre bedste værker vil blive tilbudt en udgivelse som e-bog, evt. senere som trykt bog, hvis e-bogen får succes. Vinderen vil desuden blive anmeldt og fremhævet på EgoLibris hjemmeside, facebookside, twitter profil mm.

Vi udvælger desuden det manuskript, som rummer det største potentiale , og forfatteren af dette lovende værk vil modtage en gratis redaktørudtalelse som en hjælpende hånd til det videre arbejde.

Værket skal være en kortroman, bestående af 25.000 til 40.000 ord i en letlæselig font str. 12, 1,5 linieafstand.

Manuskriptet skal indsendes som korrekturlæst pdf senest d. 15.3.2015 til:

maya@egolibris.com 
SHARE:

mandag den 24. november 2014

If I Stay filmanmeldelse

 

 


 
If I Stay handler om at være ung, om kærlighed, om drømme, om valg og og liv og død. Ja det er faktisk ret mange ting på en gang. Så derfor er den også værd at se, men for mig var der måske lidt for meget fokus på en masse forskellige ting og lidt for lidt dybde på konkrete ting.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide castingen. Jeg synes egentlig de gjorde det godt alle sammen.








Igen synes jeg ikke ligefrem at der var noget valg. Så derfor er der for mig ikke reelt en historie i den her historie. Bogen formåede ikke at få mig til at tvivle på hvad der efter min mening var det eneste rigtige, og filmen var slet ikke. Hvis bare en af dem havde formået at få mig til at tvivle så havde den her historie være epic. Men for mig bliver det desværre kun en sød og fin historie.

Generelt synes jeg så også at filmen havde et lidt forkert fokus i forhold til hvad det var bogen prøvede at fortælle. Bogen forsøger i det mindste at få mig til at tvivle, men det gør bogen slet ikke.

På trods af det så var filmen faktisk mere emotionelt, men sådan er det jo altid med de her hollywood film … de ved lige hvilke knapper de skal trykke på. Filmen formåede at få de tåre frem som slet ikke kom frem under læsning af bogen. Så ja jeg følte noget, men det tror jeg nu de fleste gør under den her film eller bog. Selvom bogen ikke fik tårerne frem, så var den til tider også ret deprimerende.








Jeg har ikke rigtig noget behov for at eje filmen her nu efter jeg har set den, men jeg er tilgengæld ret nysgerrig på efterfølgeren til den første bog. Så måske hvis den får mig til at blive forelsket i deres kærlighedshistorie, så kunne jeg måske godt finde på at skaffe mig filmen også.



SHARE:

Merlin og kannibalen

Merlin og kannibalen

Forfatter: Pernille Eybye
Serie: Merlin #1
Genre: Fantasy / Gys
Målgruppe: 10 år og opefter
Udgiver: Tellerup



Tak til Forlaget Tellerup for anmeldereksemplaret



















Merlin er en helt almindelig dreng
med en helt almindelig familie.
Lige indtil den dag hvor hans mor beslutter
at familien skal flytte til Tusmørkedalen.

Drengen på legepladsen sagde at der er en kannibal i byen.
Og at han spiste en dreng som var alene hjemme. Men det kan ikke passe, vel? For kannibaler findes ikke.

Måske skulle jeg ikke have åbnet døren da det ringede på ...




Merlin og kannibalen er en sjov, skæv og skør historie som nok skal vække grusom gys hos de yngste. Serien vil sagtens kunne læses af både drenge og piger.

Merlin er en skøn hovedperson. Han har masser af mod og masser af sjove tanker der gør at man sidder og smågriner lidt for sig selv imellem linjerne.

Stemning i teksten og illustrationer går hånd i hånd, og jeg elsker at kapitlerne indledes med en illustration der har teksten "kapitel..." som en del af illustrationen.

Merlin og kannibalen virker lovende som den første bog i serien. Da vi allerede i starten har anderledes skønne karakterer, actionfyldt plot og derudover har vi fået et bud på hvilke herlige skønne overraskelser som vi endnu har i vente.
SHARE:

søndag den 23. november 2014

Four: Tobias' Fortællinger

Four

Forfatter: Veronica Roth
Serie: #0,1 - #0,4
Originalsprog: Engelsk
Genre: Dystopia
Målgruppe: Unge og opefter
Udgiver: Alvilda



Selvom serien hedder #0,1 - #0,4, så er bogen fyldt med spoilers hvis ikke man har læst Divergent serien.


Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret















Mange kender til Science Fiction-serien “Divergent” af Veronica Roth, og denne udvides nu med “Divergent Four: “Tobias’ fortællinger”.

“Divergent Four: “Tobias’ fortællinger” handler om Tobias, som man møder i ̶0;Divergent – Afvigeren”. Det er en fantastisk karakter, som nu får sit helt eget liv. Historien er fortalt fra hans synsvinkel og kommer ind på alle de skelsættende begivenheder i hans liv. Hans baggrundshistorie kortlægges og man får en helt ny forståelse for ham.

Dette er en unik bog, der både er et supplement og en afrunding af den populære serie, der også er filmatiseret.




Da jeg læste Divergent serien, så var jeg utrolig fascineret over Four og hans personlighed. Indtil det så blev ødelagt i Allegiant - med en eller anden ulogisk konklusion. Jeg føler virkelig at Veronica Roth ikke har anet hvem Four var, og derfor fungerede det kun da vi holdte os på afstand af ham. Så nu hvor Veronica Roth har skrevet flere korte noveller fra hans synsvinkel, kan man håbe på at hun kan ændre min opfattelse.

Det kunne hun desværre slet ikke. Jeg hyggede mig med at læse om Four på nogle tidspunkter. Andre tidspunkter så følte jeg det som en anden jeg læste om. Four som person hænger slet, slet ikke sammen. Vi får gennem Tris' øjne indblik i en hård fyr, og her får vi kun tanker og følelser fra en blød fyr - og ja sågar også en blød fyrs handlinger. Af en eller anden mærkelig grund så giver han kun hårde kommentarer til Tris, alle andre behandler ham faktisk pænt. Ja selv Eric får ikke så hårde ord med på vejen. Og er det så fordi han har følelser for Tris. Nope, det håb smadre Veronica Roth fuldstændig for mig i den her novelle. Hvornår Four bliver interesseret i Tris og hvornår han ikke gør, giver ikke særlig meget mening - ikke for mig i hvert fald.

For mig er han ikke længere en tydelig karakter - han er en sløret flydende masse som jeg ikke kan fange i min hånd. Den hårde fyr med de masse kompleksiteter er forsvundet. Han er nu en vattet, tam person, som ja... som sagt kan jeg ikke sætte ord på ham, for i næste øjeblik så er han en anden.

Noget andet der var lidt øv, var at det er som om at Four ved mere her end det virker til han gør i Divergent. Det virker ikke helt realistisk. Jeg synes i hvert fald der er alt for mange plothuller til den her serie fungerer for mig.

Hvis man har læst hele serien og er mega fan. Jamen så bør man helt sikkert også læse den her bog.
SHARE:

lørdag den 22. november 2014

Genkommeren

Genkommeren

Forfatter: Lene Kaaberbøl
Serie: Vildheks #6
Genre: Fantasy
Målgruppe: Børn og opefter
Udgiver: Alvilda


Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret




















Blodsungen er en ondsindet og stor trussel og selvom vildheksen Clara er i stor fare, så er det ikke det værste. Hele verden er i fare. Alle de vildhekse, der har forsøgt at hindre hende og alle de mennesker, der ikke har taget hensyn til hendes hellige skal straffes, og dermed står et blodbad for døren.

Clara må gøre alt, hvad der står i hendes magt, for at forhindre denne skæbne, og det gør hun i “Vildheks 6: Genkommeren”, hvor det vil vise sig, hvem der må dø, og hvem der overlever.



Genkommeren var den helt perfekte slutning på den magiske serie om Vildheksen Clara. Gennem serien har Lene Kaaberbøl formået at fange manges hjerter med historien om Clara og hendes vildhekse ven. Jeg elsker selv serien. Jeg synes den er så skøn, så sød og fin - den er bare sådan en historie der er til at blive i godt humør af at læse.

Det var faktisk helt vemodigt at læse den bog som man ved sætter punktum for flere eventyr med Clara og hendes venner. Jeg har sådan et stort ønske om at Lene Kaaberbøl skriver en serie hvor Clara er vokset op og hvor vi ser hvilke nye udfordringer hun gennemgår. Men nogle gange får man ikke det man ønsker, og det kan godt være at Lene Kaaberbøl stiller sig ganske tilfreds med at læserne kan danne sig sine egne ideer om Clara og hendes fremtid.

Genkommeren er på fuld højde med de andre bøger, og der er stadig masser af overraskelser at hente i historien, og stadig med masser af magi. Jeg elsker at vi ikke får en hurtig løst slutning, men tilgengæld får vi en slutning der giver fuldstændig mening, og som efterlader en med et smil på læben. Vildheks serien er uden tvivl en som alle børn bør læse og opleve.
SHARE:

fredag den 21. november 2014

Spirit animal: Påkaldelsen

Påkaldelsen

Forfatter: Brandon Mull
Serier: Spirit Animal #1
Originalsprog: Engelsk, Wild Born
Genre: Fantasy, eventyr
Målgruppe: 8-12 og opefter
Udgiver: Alvilda



Tak til Forlaget Alvilda for anmeldereksemplaret

















I den fantastiske verden Erdas er det kun ganske få, der har evnerne til at påkalde et totemdyr. Når det sker, opstår der et unikt bånd mellem dyr og menneske, der giver uanede kræfter.

Langt fra hinanden i fjerne egne af Erdas ser børnene Conor, Abeke, Meilin og Rollan alle det samme lysglimt, og fire legendariske totemdyr dukker op: ulv, leopard, panda, falk.

De fire helte og deres totemdyr må nu slå sig sammen på en farefuld færd – for en almægtig ondskab fra fortiden rører på sig igen, og kun sammen er de i stand til at stoppe den.


Spirit animal er en ny bogserie, som handler om fire børn - to drenge og to pige, som hver især har deres helt eget totemdyr. Det interessante ved serien er at hver bog bliver skrevet af forskellige forfattere. Og her taler vi ikke om debuterende forfattere, men de etablerede. Det er et ret fedt koncept synes jeg, og jeg glæder mig rigtig meget til at læse de næste mange bøger i serien. 

Den første bog her, handler jo mest om at de fire børn får deres totemdyr, og der opstår også den her store konflikt i landet, som de skal være med til at løse på sigt. Så der er altså en masse opbygning, og det kan man godt lidt mærke. Jeg føler helt sikkert at der mangler en dybde. Noget som får mig til at føle. For mig føles det lidt som om at forfatteren ikke helt har kendt personerne. Jo de har da nogle karaktertræk, men jeg formår ikke rigtig at føle med dem, for man mangler mere fra dem. Men det er klart forfatteren har skullet give en masse info på en måde så man ikke bliver helt total infodumpet paff, og samtidig skifter synsvinklen hele tiden mellem de fire hovedpersoner, og det betyder jo også at vi får kortere tid med hver enkelt person. 

På trods af den lidt lange forklaring med det kritikpunkt, så synes jeg overordnet vildt godt om bogen. Jeg elsker hele ideen med totemdyr. Dyr der kan tale, og dyr der har magiske egenskaber er bare noget af det jeg elsker aller mest ved børnebøger. Både da jeg var barn men i høj grad også nu. 

Jeg synes også første bog ligger op til en ret epic serie, og dertil kan man faktisk også interagerer med historien på nettet. Spirit animal serien har nemlig deres egen hjemmeside hvor man kan en masse ting såsom f.eks. at finde ud af hvilket totemdyr man selv ville få. 
SHARE:

torsdag den 20. november 2014

Paper Towns



Paper Towns

Forfatter: John Green
Originalsprog: Engelsk
Genre: Realisme
Målgruppe: YA
Udgiver: Høst & Søn



Tak til Høst & Søn for anmeldereksemplaret

Bogen bliver i øjeblikket filmatiseret og vil rulle gennem verdens biografer til næste år.















Barndomsvennerne Quentin og Margo går på samme high school, men er vokset fra hinanden. Den nørdede Q følger fascineret fra sidelinjen den gådefulde, smukke Margo, som flirter rundt med de populære elever på skolen. Men hun bliver først et mysterium, da hun en tilfældig aften kravler ind gennem Qs vindue og tilbage i hans liv - med planer om en hævnaktion mod alle der nogensinde har såret hende. Efter deres eskapadenat forsvinder Margo, og Q og hans venner dropper eksamenslæsningen for at finde hende, død eller levende.

Paper Towns var en unik, original og tankevækkende læseoplevelse, som stadig ikke har sluppet mig.

Jeg elsker tankevækkende historier, og når de så som her er fyldt med skønne karakterer og et farverigt sprog. Ja så er det som at være i den syvende boghimmel.

Ved første øjekast kan man blive lidt nervøs for om det her bare er en anden udgave af 'Gåden om Alaska'. Det er det ikke! Det der forvirrer, er faktisk John Greens sikre stil. Ofte når en forfatter har en stil som John Greens, så er handlingen slået lige så hårdt fast som stilen, og så sidder man med en fantastisk bog, men hvor man ved hvad hele bogen handler om inden man overhovedet er gået i gang. MEN det er absolut ikke tilfældet med John Green. John Green skaber unikke historier, der har så meget dybde at man kan sidde i flere dage efter og tænke over historien - og pludselig kan der dukke flere niveauer op bedst som man troede at man havde fået det hele med. Det elsker jeg. Jeg elsker John Greens stil og jeg elsker at han formå at bryde hans egne rammer, samtidig med at han stadig gør det til hans.

Jeg har læst mig til at der er delte meninger om Paper Towns slutning, men for mig var den helt perfekt. Hvilket faktisk stadig kommer lidt bag på mig.

Paper Towns fungerer også lidt som et mysterium og det giver et spændingsmoment, der gør at man næsten sluger bogen med øjnene, og det var svært ikke at gøre, selvom jeg prøvede at nyde hvert et ord. Paper Towns burde faktisk læses to gange. Første gang som en pageturner og anden gang hvor man virkelig giver sig tid til at nyde bogens dybde.
SHARE:

onsdag den 19. november 2014

Min søndag på bogforum

Søndagen, den sidste dag på bogforum var også dagen hvor jeg gerne ville nå nogle af de ting jeg ikke havde nået de andre dage. Snakke med de folk jeg ikke fik snakket med, jagte signeringer mv. Blandt andet var jeg henne og sige hej til Skriveværkstedet, og fik Charlottes super gode bog om at skrive: 'Sådan skriver du gode bøger til børn og unge' hvori hun gav min en lille hilsen. Jeg elsker signerede eksemplarer, men signerede eksemplarer der indeholder en personlig hilsen er noget af det bedste der findes!












Søndagens bogforum startede med at få en signering hos Kristina Ohlsson, men derefter satte jeg mig godt til rette for at høre Amanda Lindhout, der har skrevet en af de bedste bøger jeg har læst i år. Interviewet var faktisk også det bedste jeg hørte på bogforum, for Amanda Lindhout formåede at svare på alle de mange spørgsmål jeg sad tilbage med efter at have læst bogen - og der var en hel del spørgsmål efter endt læsning ... Så det var virkelig spændende. Hun har en utrolig stor livsvilje og mod som man virkelig kun kan beundre. Så den fik jeg også lige signeret. 'never ever give up' står der nu i min udgave af 'Huset i Himlen'. <3

Ellers fik jeg jagtet nogle signeringer bl.a. af Tracy Chevalier (The girl with the pearl earings) og en af mine absolutte yndlings danske skuespiller, Marlene Schwartz. Jeg forsøgte også at få Peter Høghs, men han forsvandt i menneskemængden der konstant omgiver ham.

Og ellers så så jeg selvfølgelig Nanna Foss der signerede hos Tellerup - her mødte jeg også en masse HUF'er. Det var super hyggeligt at se dem igen, og snakke om bøger. Bøger, bøger, bøger, bøger, bøger!! Findes der noget bedre samtaleemne? Det var helt vemodigt da vi vendte snuden hjemad mod Jylland.

FANTASTISK WEEKEND! Så fedt med en weekend der på alle måder er i bøgernes tegn. Det var så hyggeligt at løbe ind i nogen man kender, og falde i snak om bøger. Det var hyggeligt at få udvidet sin horisont med spændende interviews. Det var fedt at se sine design opstillet der blandt andre bøger. At se nogen stå med dem i hånden. Det var fedt at hilse på forfattere, forlagsfolk, oversættere, grafikere og illustratorer. Og ikke mindst at slæbe bøger med hjem. <3 Jeg glæder mig allerede vildt meget til næste år. Ses vi?

SHARE:

tirsdag den 18. november 2014

Min lørdag på bogforum

Egentlig ville jeg have lavet denne blogpost på dagen, altså om aftenen på hotellet, ligesom jeg gjorde det med fredag. Men jeg havde glemt mit kamera stik derhjemme, og af en eller anden underlig årsag fik jeg kun taget billeder med min telefon om fredagen.

Generelt gik meget af lørdagen med at netværke og møde gamle og nye bekendte i bogverdenen. Så selvom jeg havde planlagt at se en masse, så var der faktisk begrænset med tid til at sætte sig ned og få det gjort. Så selvom jeg rigtig gerne vil have hørt mere, så var det trods alt sjovere at snakke med andre bogglade og skriveglade folk.

 



 
Nogle af de ting jeg nåede var at få Dorthe Nors signering og jeg hørte Kate Atkinson - men ligesom med interviewet med Jojo Moyes synes jeg ikke intervieweren formåede at række ud over bøgerne. Så desværre var det en smule kedeligt. Det er ellers en vildt interessant bog! Men jeg var henne og få den signeret bagefter.

Kort efter så jeg HUF kollega Gry læse op af hendes debut-roman, som jeg også havde lavet bogcover til. Der mødte jeg Nanna Foss, så vi spiste frokost sammen lige efter. Det var virkelig dejligt at der var tid til vi lige kunne sludre lidt.





Efter frokost, skyndte jeg mig hen og stå i kø til Sophie Kinsella signering. Der efter hørte vi Price brødrende på L&R standen, og deres julebog fik jeg også lige en signeret udgave af. Ja hvad kan jeg sige, jeg er en sucker for signerede udgaver. ;0)

Så så jeg Sophie Kinsella på L&Rs scene, og det var faktisk super godt! Kinsella formåede virkelig at komme ud over bøgerne, selvom det mest var det interview spørgsmålene gik på her også. Det elskede jeg.






Tja... ellers så fik jeg signeret Helle Helles bog, jeg så chokoladebloggeren og mødte Valdemarsro bloggeren. Jeg mindes også svagt at jeg stod i kø til Ghita Nørby og Lise Nørgaard. Og så bar jeg - okay min mand, bar en frygtelig masse bøger frem og tilbage på hotellet hele tiden. Jeg havde nemlig et par stykker med hjemmefra jeg gerne vil have signeret, og så er det bare en umulighed for mig at tage på bogforum uden at få bøger med hjem også.







Det er virkelig ikke til at beskrive hvor dejlig de her bogforum dage var! Det kan virkelig anbefales. Jeg elsker det! Søndag indlægget kommer her en af dagene, og så laver jeg nok en vlog måske med de bøger jeg er kommet hjem med og hvor jeg kan vise de signeringer jeg har fået.
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig