tirsdag den 30. juni 2015

Anna og det franske kys



 
Anna og det franske kys

Forfatter: Stephanie Perkins
Serie: Anna and the French Kiss #1
Originalsprog: Engelsk, Anna and the French Kiss
Genre: Realisme, kærlighed
Målgruppe: YA
Udgiver: Lindhardt og Ringhof




Tak til Plusbog for anmeldereksemplaret



Anna er glad og tilfreds i Atlanta, hvor hun ser frem til at starte på sit sidste år på high school. Hun har en trofast bedste veninde, et godt fritidsjob i og et crush på en fyr, der netop er begyndt at vise interesse for hende.

Anna bliver derfor ikke begejstret, da hendes far beslutter sig for at sende hende på kostskole i Paris. Selv om Anna ikke kan fransk møder hun hurtigt en ny gruppe venner, og ikke mindst den søde og charmerende Étienne St. Clair. Desværre er han allerede taget – og det er Anna vel egentlig også? Men i lysets by kan alting ske.



Nu har jeg endelig fået læst den super populære 'Anna og det franske kys', og jeg forstår godt hypen. Jeg har sjældent læst så ægte en kærlighedshistorie i YA genren. Det var begrænset hvor mange klichéer der var at finde - da bogen og kærlighedshistorien er fuldstændig sin egen, og den går sine helt egne skæve veje. Det var et dejligt frisk pust, som YA genren virkelig trængte til.

Historien foregår delvist i Paris, og jeg elsker det! Jeg elsker alle de parisiske beskrivelser, og Stephanie Perkins' humor og ikke mindst hendes evne til at beskrive følelser. Anna er noget så ægte og troværdig at jeg virkelig føler med hende hele vejen igennem. På trods at jeg måske ville have reageret anderledes end hende i nogle situationer, så føles det fuldstændig rigtigt for hende.

'Anna og det franske kys' er en rigtig sød kærlighedshistorien, med både et stort S (for sød) og K for (kærlighedshistorie), men den var også mere end det. Bogen handler nemlig også om venskaber og familie og ikke mindst om Anna selv.

Jeg var ikke 100% forelsket i Anna og Étienne, men jeg er 100% forelsket i Stephanie Perkins skrivestil og i hendes beskrivelse af Paris. Åh.. hvor ville jeg dog gerne til Paris, ligenu og her!





 
SHARE:

mandag den 29. juni 2015

Bedste bøger 1. halvår 2015




Det første halvår af 2015 er nu gået og det har været fyldt med masser af skønne boglige eventyr. Jeg kan næsten ikke forstå hvor det halve år er blevet af. For de er ikke alle forsvundet væk i eventyrsiderne, jeg har nemlig læst mindre her første halvår end de to forgående. Hvilket faktisk også var meningen, fordi jeg ville bruge mere tid på at skrive selv. Men derfor har jeg nu alligevel haft nogle fantastiske læseoplevelser, og som sidst kommer jeg her med min top 10 bøger, som jeg har læst i første halvår af 2015 (minus genlæsninger).





De to bøger der har betydet mest for mig har helt klart været 'The ocean at the end of the lane' af Neil Gaiman og 'Monster' af Patrick Ness. At læse deres bøger var magisk, tankevækkende og efter endt læsning efterlod de en del af sig selv i mig.

I år er der også en fagbog blandt fiktionen og det er fordi 'Særlig sensitiv' af Ulla Hinge Thomsen, har hjulpet mig en hel del med at accepterer at særlig sensitiv har sine ulemper ja, men det har helt klart også sine store fordele.

Neil Gaiman er også repræsenteret med 'Søvn og torne', som var en moderne klassisk genfortællingseventyr om Tornerose og Snehvide. Hvordan den er moderne klassisk, ja det skal man læse sig til, det er nærmest umulig at forklare.

Af YA litteratur er der min yndlings John Green - 'Endnu en Katherine' (ud over the great cry-book) og tyske Gier med hendes sjove tidsrejse bog 'Sapphire Blue'. Lige min type bog.

Historisk litteratur er repræsenteret ved Jojo Moyes 'Hende du forlod' og 'Alt det lys vi ikke ser' af Anthony Doerr.

På mange måder afspejler den her stak meget min yndlingsgenre. Historisk litteratur, fantasy og kærlighed. Det var også ret stort endelig at læse 'Skammerens datter' af Lene Kaaberbøl, og jeg ærgrer mig i dag over ikke at have læst den da jeg var yngre. Den bog man umiddelbart skulle sige ikke passede ind er thrilleren 'Hvor intet bryder vinden' af Leonora Christina Skov. Men hvis der er noget jeg elsker i bøger, så er det usympatiske og komplekse mennesker, og dem findes der ikke mindre end syv af i Leonoras bog, så egentlig er det vel ikke så mærkeligt at den er blandt mine favoritter indtil videre.

Jeg glæder mig som altid til at se hvordan næste halvår former sig, for den rykker helt sikkert rundt på min top 10 liste, så jeg er spændt på at se hvilke der er tilbage.

Hvilke yndlingsbøger har du haft i 2015 indtil videre?

 

SHARE:

søndag den 28. juni 2015

Carlsens romankonkurrence






YES! Endelig en super, super fed roman konkurrence!! En som alle os YA amatør-skrivere virkelig bør deltage i. Især hvis du har læst masser af engelsk YA, så du ved hvad det er de unge læser i dag.

Carlsen søger nemlig nye stemmer, alt lige fra personer der aldrig har udgivet før - til garvede forfattere der bevæger sig ud i en ny skrivestil.

  • Deadline for indlevering af manuskript: 1. maj 2016
  • Manuskriptets længde: Minimum 100.000 tegn inkl. mellemrum
  • Målgruppe: 13 år og opefter Vinderen udnævnes på BogForum 2016
  • Præmie: 100.000 kr. samt udgivelse af vindermanuskriptet på Forlaget Carlsen

Læs mere om konkurrencen her


Selvom der helt sikkert er mange der sender ind, så kan det sagtens være at Carlsen vil antage dit manuskript alligevel, så der er ingen undskyldning! Kan du så se at komme i gang! Jeg får næsten lyst til at råbe 'Who's with me!!' 'Let's do this shit'!


Kilde, tekst og foto er lånt hos Carlsen selv
SHARE:

lørdag den 27. juni 2015

4 år - 4 bøger - giveaway

Tak for alle de dejlige beskeder på min blogfødselsdag, men som jeg nævnte så er det jer vi skal fejre, som tak for at have givet mig fire fantastiske år, med skønne oplevelser og bekendtskaber. Så jeg har samlet fire dejlige bøger sammen.


 
 
Konkurrencen er sponsoreret af disse fire forlag: 
Tellerup, Turbine, Rosiante og co. og Alvilda. Stor tak herfra.
 
 


Alle elsker Säde. Hun er en pige, der stråler i sin store appetit på livet, sin ligefremme væremåde og sit afslappede forhold til sex.
Enhver mands drøm, også den midaldrende englænder Victors. Han er arkæolog og lærer og møder den arkæologistuderende Säde på et studieophold i Grækenland. Her finder de ingen klenodier fra fortiden i jorden, og deres veje skilles noget uforløst efter den korte, sanselige affære.
Men de mødes igen, da Victor får til opgave at lede en hemmelig arkæologisk udgravning i Sädes hjemland, Finland. Og denne gang fanges Victor ikke alene helt ind af Sädes stærke udstråling, han finder også noget i den finske jord. Det bliver skæbnesvangert for dem begge .




 
 
På sin forlovelsesmorgen burde prinsesse Serafina kun bekymre sig om gensynet med prins Mahdi, hendes barndomskæreste. Men hendes sind er opfyldt af mørke drømme, hvor en flok havhekse hidkalder hende, og en ældgammel ondskab igen er blevet vakt til live ...

Under ceremonien angriber en fjendtlig hær, og snart er Serafina på flugt for sit liv sammen med sin bedste veninde, Neela. På deres færd opdager de, at de deler drømmen om havheksene – og at de er tvunget til at finde frem til fire andre havfrueheltinder, der er spredt på tværs af havenes seks riger. Havfruerne udvikler et ubrydeligt bånd og afslører en hemmelig sammensværgelse, der truer med at udslette hele deres verden.

 
 
 




Vi er Sinclair-familien.
Ingen lider.
Ingen har uret.
Vi bor, i hvert fald om sommeren, på en privat ø ud for Massachusetts kyst.
Det er muligvis alt. hvad du behøver at vide.
Bortset fra, at nogle af os er løgnere.
 
 
 
 

 
Vi er i Victoriatidens London, den nye dampteknologi vinder ind overalt og skaber flere og flere fantastiske maskiner. Sjælesluger er vampyrernes udtryk for de sjælløse.
Hvis en sjælløs rører en overnaturlig, vil det neutralisere dennes overskud af sjæl og gøre dem menneskelige i berøringsøjeblikket.
Alexia Tarabotti er registeret sjælløs hos BRU (Bureau til Registrering af Unaturlige).
Men det er ikke det værste. Derudover er hun halvt italiensk, intelligent og rapkæftet – hvilket ikke passer sig for en kvinde i 1800-tallets overklasse. Hendes mor har derfor opgivet at få hende gift.
Efter et uheldigt sammenstød med en vampyr til et bal hvirvles hun ind i mystiske begivenheder, og på trods af at BRU gør sit bedste for at beskytte hende, befinder hun sig snart i livsfare …







For at vinde bøgerne skal I skrive et indlæg herunder, om hvilke bøger I helst ville vinde af disse fire. Jeg opretter fire puljer - en for hver bog. I er meget velkomne til at skrive I gerne vil have alle fire bøger. Men for hver bog i skriver navnet på, får i et lod. Grunden til jeg ikke laver en samlet pakke er mest fordi, at det kan være nogle af jer der har nogle af bøgerne i forvejen og så vil jeg gerne give en anden en chancen for at vinde den bog. Plus der er mulighed for, at flere kan vinde.

Alle med dansk adresse er velkomne til at deltage i konkurrencen.

Husk synlig email og selvfølgelig skrive navnet på de bøger hvis pulje I gerne vil være med i.

Konkurrencen slutter om 14 dage, den 11/7 kl. 12 - herefter i løbet af samme dag vil jeg trække vinderne (eller vinderen hvis der er en der er så heldig at vinde alle fire bøger).

Vinderen vil få direkte besked via en mail, men de vil også blive oplyst i blogposten samme dag.



 
SHARE:

fredag den 26. juni 2015

Maze runner: Dødskuren

 


 
Maze runner: Dødskuren

Forfatter: James Dashner
Serie: Maze Runner #3
Originalsprog: Engelsk, The Death Cure
Genre: Dystopia
Målgruppe: YA
Udgiver: Høst og søn





Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret



Det hele slutter her. Vil der være nogen overlevende?

Thomas har mistet alt. Sit frie liv, sine venner. Men nu er det slut. Prøvelserne er endelige overstået.
Som sidste led i jagten på en kur mod Udbruddet, vil WICKED give Thomas og de tilbageværende lysboere deres hukommelse tilbage. Hvad WICKED ikke ved er dog, at Thomas allerede husker nok til at forstå, at alt hvad de siger, er løgn ... Men sandheden er i al sin gru værre end noget, Thomas nogensinde har forestillet sig.

Dødskuren er tredje og sidste del af Maze Runner - trilogien - bøgerne bag de populære film
.





Maze Runner serien har desværre tabt mig løbende gennem serien, men jeg tror især det er fordi en ordentlig verdensopbygning betyder meget for mig.

Forvent ikke at få svar på alt - eks: 'om der ikke havde været en mindre besværlig og dyr måde at få de informationer WICKED skulle bruge, fremfor at bygge en kæmpe labyrint?' Den slags spørgsmål, kan man godt glemme. Den dystopiske verden i maze runner serien er fyldt med huller hist og pist, og af samme årsag købte jeg heller ikke slutningen. Der var alt for mange plothuller, når det kom til det realistiske.

Det bedste ved Maze runner serien er karakterne og den til tider hæsblæsende action. Hvor 'Infernoet' ikke gav så mange svar, og mere var en bog-bro imellem den første og sidste bog, så var Dødskuren bogen med alle svarene. Nu er det slut med flere 'test' - nu handler det kun om at overleve. Enkelte ting kunne man gætte sig til hvor andre ting har overrasket. Især dem der overrasker gør læsningen underholdende - så selvom 'Dødskuren' ikke var en pageturner som 'Labyrinten', så var man ok underholdt, og det var spændende at se hvad derskete med Thomas, Newt og de andre.

Det bliver især spændende at se om de filmatiserer 3'eren, og det håber jeg de gør, for Maze Runner serien gør det utrolig godt på det store lærred. Jeg glæder mig i hvert fald utrolig meget til at se 2'eren.

Grunden til jeg giver 3'eren en stjerne mindre end 2'eren, er fordi slutningen og de manglende svar trækker ned for mig. Men hvis man modsat mig ikke behøver logiske svar på den dystopiske verden og var vild med 'Infernoet' så vil man bestemt ikke blive skuffet.



SHARE:

torsdag den 25. juni 2015

Vi var løgnere





Vi var løgnere

Forfatter: E. Lockhart
Originalsprog: Engelsk, We were liars
Genre: Realisme, mysterium
Målgruppe: YA
Udgiver: Høst og søn






Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret



Vi er Sinclair-familien.
Ingen lider.
Ingen har uret.
Vi bor, i hvert fald om sommeren, på en privat ø ud for Massachusetts kyst.
Det er muligvis alt. hvad du behøver at vide.
Bortset fra, at nogle af os er løgnere.



Jeg opdagede første gang 'Vi var løgnere' på en udenlandsk blog, og senere blev den ved med at dukke op alle steder, og pludselig var den Goodreads choice 2014 vinder, og siden har jeg rigtig gerne villet læse den. Jeg har haft lidt svært ved at finde ud af hvad den handler om, og jeg forventede nok en lettere bog end jeg fik. Hvilket på ingen måde var en dårlig ting.

'Vi var løgnere' 'ER virkelig både gribende, smuk, velskrevet og helt uforglemmelig som John Green også skriver på bogens forside. Vi følger en pige der er født ind i en rig familie med alle de byrder og fordele der er, men pludselig en sommer sker der noget der gør at hun mister sin hukommelse. Og pludselig er der masser af huller og ubesvarede spørgsmål.

Løbende i bogen finder hovedpersonen på små eventyr, og dem elskede jeg. Normalt er jeg ikke til 'fyld-symbolik-tekst', men her fungerede det næsten bare som en historie i en historie. Det var super fint og meget i tråd med Brødrene Grimms eventyrstil.

Selve slutningen efterlader mig dybt fascineret - det er virkelig en kunst E. Lockhart viser her. Alle de ting der ikke helt gav mening igennem bog, gav til slut fuldstændig mening og ja det endte faktisk i en genistreg. Jeg havde lyst til at læse den igen, lige efter jeg havde færdiggjort den så jeg kunne sidde og studere alle de små hints der bliver smidt hist og her. Hints som man bare slet ikke - overhovedet ikke - har en chance for at kunne samle sammen, og derfor er det umuligt at regne slutningen ud. Det elsker jeg bogen for. Slutningen er helt klart bogens styrke, og det er måske også derfor jeg savnede noget i starten. Men det man mangler i starte - som karakterdybde - får man masser af uden at vide det, men man forstår det bare først til sidst.

Super, super god bog, i stil med John Green og Gayle Forman, både fordi bogen er så velskrevet, men også fordi den indeholder dybe emner.

 

 

 
SHARE:

onsdag den 24. juni 2015

Skrivepulten fylder 4 år




Det er slet ikke til at forstå det er FIRE år siden - præcis - i dag at jeg skrev det første indlæg her på bloggen. Jeg skal stadig knibe mig selv i armen, for at forstå det. - Det er 1512 indlæg siden. Over 600 anmeldelser. (og med de over 600 læste bøger, er det da faktisk ret imponerende at jeg kun kan finde disse billeder af mig med en bog i hånden. Hvad sker der lige for det? Man skulle jo nærmere tro, at det var svært at tage et billede af mig uden en bog!)

De fire år har virkelig været fantastiske, bloggen er et dejligt fristed hvor jeg kan gøre lige hvad jeg vil og det bedste ved det hele er at I gider at læse med. For uden jer var der ingen blog. Uden jer ville jeg ikke have nogen at dele alle mine læseoplevelser med. Jeg er noget så utrolig glad for at I læser med, og derfor er det da også jer der skal fejres. Jeg har været i gang med at samle en fire bøger. Fire år - fire bøger (for at følge i sidste års fodspor) og disse bliver samlet til en giveaway, som jeg sætter her på bloggen på lørdag.

Fire år lyder af meget, men jeg synes nærmest først lige jeg er begyndt. F.eks. har jeg vidst en del at rette op på i forhold til billeder af mig selv med en bog i hånden. ;0) Ideerne og anmeldelserne synes heller ikke at ville stoppe og det er dejligt! Men samtidig får jeg det næsten helt dårligt over nogle af mine første indlæg og anmeldelser. Jeg bliver sådan helt 'nåhhh... hvor er det dog godt du har udviklet dig lidt lille Karin'. Så de fire år har alligevel gjort et eller andet. Så gad vide hvordan bloggen ser ud om fire år ... Det håber jeg I vil være med til at finde ud af.

For det er så dejligt at have læsere, og ikke mindst også når I smider en kommentar. Så kæmpe tak til jer! Husk at kigge forbi bloggen til giveaway på lørdag.


SHARE:

tirsdag den 23. juni 2015

Mit år som dansker

 
 

Mit år som dansker: På jagt efter hemmeligheden bag verdens lykkeligste nation

Forfatter: Helen Russell
Originalsprog: Engelsk, The Year of Living Danishly: My Twelve Months Unearthing the Secrets of the World's Happiest Country
Genre: Biografisk
Målgruppe: Voksne
Udgiver: Turbine forlaget
Coverdesign by moi
Udkommer i dag







Helen Russell lever tilsyneladende et drømmeliv som redaktør på et glittet magasin i London. Men den lange arbejdstid, den endeløse transport til og fra job og presset ved at prøve på at blive gravid slider hende gradvist op.

Så får hendes mand tilbudt et job langt ude på landet i Jylland, og hun opdager noget overraskende: Landet med de lange, mørke vintre, de marinerede sild og de gode kager er officielt det lykkeligste sted i verden. 


'Mit år som dansker' er som sådan ikke en ren biografisk bog. Den handler om et år i Helen Russells liv, nemlig det år hvor hun rykker hele sin verden op og flytter til Danmark. Her slår hun sig ned i det mørkeste Jylland, og beslutter sig for at finde ud af hvad det er der gør Danmark til verdens lykkeligste nation. Så bogen handler i høj grad mere om forfatterens opdagelser, og kritiske observationer end forfatteren selv. Det hele tager dog udgangspunkt i hendes oplevelser, og de er til tider VILDT sjove. 

Jeg har en veninde der er kommet hjem fra England efter at have boet der i syv år, og hun oplever lidt af et kulturchok selvom hun er født og opvokset i Danmark. Så jeg kunne virkelig nikke genkendende til mange af observationerne, og jeg synes det er vildt befriende nogle gange at høre at vi danskere faktisk har det rigtig, rigtig godt. At græsset ikke altid er grønnere andre steder. Det er omvendt også ret sjovt at høre andre fortælle om vores 'små' pudsigheder.

Helen Russell skriver rigtig godt, og ikke mindst så elsker jeg hendes humor. Hun interviewer masser af danske specialister indenfor forskellige områder og sine danske venner, og så beskriver hun hvordan hun selv opfatter det. Og det er her hvor det både er vildt sjovt og andre steder er det så indsigtsfuldt at faktisk også tænker, 'ja det er rigtig, det havde jeg ikke tænkt på'. Jeg elsker når man kan lærer noget af andre, selv på områder hvor man jo egentlig burde være ekspert - det er bare så forfriskende.

'Mit år som dansker' læses nærmest som en fiktionsbog, på den måde at man følger hendes liv, og blandt andet høre om bekymringerne ved at have et yderst brandfarligt træ med levende lys i, inde i sin stue juleaften - til hvordan i alverden danskerne dog overlever de mørke vintermåneder. Det er især ret sjovt det kapitel med hvor hun forsøger at anskaffe sig en sollyslampe. Hold op jeg havde tårer i øjnene af grin. Så det var en virkelig positiv overraskelse, og en rigtig hyggelig bog at læse så man næsten glemmer hvor trist sommeren er ligenu.




SHARE:

mandag den 22. juni 2015

Bøger fået i maj 2015 - vlog edition del 1



Maj har været en måned fyldt med bøger, og hvor har det dog været fantastisk. Flere kom dog ind på hylden end der blev læst, men det skyldes ikke mindst 14 dages ferie i udlandet. 36 bøger blev det til, så jeg har valgt at dele videoen op i 2 dele, for at de ikke blev alt for lange. Jeg synes i forvejen den her er lidt for lang. Så jeg vil forsøge at gøre del 2 endnu kortere.








 
SHARE:

søndag den 21. juni 2015

Skrivetip: Emotion-bøger en anbefaling




Som forfatter eller forfatterspire så vil du gerne have dine læsere til at føle noget (forhåbentligt). Det gøres selvfølgelig ved at fortælle om forskellige skæbner eller fortælle en emotionel kærlighedshistorie, en nervepirrende gyser eller noget helt andet. Men vi ved jo alle godt at en gyser f.eks. ikke altid vækker de ønskede følelser hos os læsere. Det samme gør sig gældne ved alle typer historier. Og hvordan vækker man så de her følelser hos læseren? Det gør man oftes gennem beskrivelser, og helst i show don't tell beskrivelserne. Altså: 'hun talte med lys bitterhed' eller 'han satte sig brat ned'. Alle disse type sætninger får en følelse frem i læseren.

Lige præcis sådan nogle sætninger, er sværest for debuterende forfattere. Den har måde at skrive på er noget der skal indlæres. Det er ikke noget der falder særlig naturligt for ret mange. Og det er også sådan noget der kan give mange irritationer - a la 'HVORFOR er der ikke nogen betalæsere der FATTER at han er SUR!!' Hmmm... måske fordi du ikke beskriver det godt nok!

Men der er hjælp at hente. Jeg har selv to fantastiske opslags bøger af slagsen. Hvis jeg ikke lige ved hvordan jeg skal beskrive at han er f.eks. er ved at dø af kedsomhed, uden at skrive det ligeud - så slår jeg op i en af dem og bliver inspireret af forskellige muligheder. Disse forslag er alle vidt og bredt brugt og du vil kunne genkende mange af dem i litteraturen.







Det er nogle vidunderlige bøger at læne sig op af, især i starten, indtil man får et godt indtryk af hvad der skal til, og selv bliver opmærksom på det hos andre eller i den litteratur man ellers laver. Det vil på et tidspunkt blive en meget naturligt del af skriveprocessen at beskrive det uden brug af opslagsbøgerne.

Af skrivebøger er de her helt klart de mest brugbare (ud over synonymordbogen og retskrivningsordbogen) under skrivningen. Og de kan virkelig anbefales. Der er så meget andet man kan kæmpe med under skrivningen, så det er rart med en hjælpende hånd indimellem.
 

 

 
SHARE:

lørdag den 20. juni 2015

Wild






Filmen handler om en kvinde der tager på en solo hike - en meget laaang solo hike - for at finde sig selv.

Jeg hørte første gang om bogen 'Wild' af  da Oprah Winfrey genåbnede sin ellers ret begravede læseklub. Hun gjorde det denne ene gang, fordi hun simpelthen synes 'Wild' var sådan en fantastisk vidunderlig bog, og hun ville så gerne dele den med hele verden. Nu er den så filmatiseret, og jeg har endelig fået den at se. Jeg har været lidt spændt, for der har været ret meget hype omkring den.

Filmen er ret flot især på naturområdet og den er flot sådan rent filmisk. Der er masser af symboltik og der er masser af flash backs, og man bliver hurtigt inddraget i den her kvindes vej tilbage til sig selv. Reese Witherspoon gjorde det ret overbevisende.



Jeg har ikke læst bogen, da den umiddelbart ikke tiltalt mig det store, så derfor ville jeg prøve at se filmen først. Som sagt så kan man ikke benægte at filmen er en god historie og at den sætter sig hos en, men filmen gav mig ikke rigtig lysten til at læse bogen, selvom jeg tror bogen er bedre end filmen, for det her er lige præcis sådan en type historie der gør sig bedre i bogformat.

Jeg synes egentlig ikke jeg gik ind til filmen med høje forventninger, men jeg er efterladt lidt af en tom følelse. Jeg er ikke sikker på jeg helt forstår hypen, jo det er en god historie og smuk på nogle områder, men jeg er ikke på noget tidspunkt i 'wow' tilstand. Jeg får ikke lyst til at hike og finde mig selv. Men jeg elsker ideen om at man kan gøre det på den her måde, helt tæt på naturen, hvis man nogensinde fandt sig selv så langt ude at man har svært ved at finde tilbage igen. Hovedpersonen har en fantastisk viljestyrke som man kun kan se op til.

Da jeg så efter filmen fandt ud af at bogen var selvbiografisk, så havde jeg endnu mere respekt for hovedpersonen som så afspejler forfatteren.


 





SHARE:

fredag den 19. juni 2015

Roselil og blomsterkrigen

Roselil og blomsterkrigen

Forfatter: Josefine Ottesen
Illustrator: Mårdøn Smet
Serie: #2
Genre: Fantasy, feer og eventyr
Målgruppe: Børn
Udgiver: Forlaget Alvilda


Bogen indeholder desuden en lydbog der er indlæst af forfatteren selv.


Tak til Alvilda forlaget for anmeldelseseksemplaret















En dag bliver det vinter i Sommerland, og da solen kommer igen, er den gamle fedronning død. Der skal vælges en ny, men da kåringen går i gang, er der pludselig to kandidater. Blomsterkrigen er brudt ud, og Roselil og Silke må atter prøve at redde Sommerlandet.

Men det er slet ikke så let for en fe og en sommerfugl at være venner i en tid, hvor alle kun stoler på deres egen slags.



'Roselil og blomsterkrigen' og serien er en genudgivelse med nye smukke illustrationer. Jeg elsker illustrationerne, de er rigtig børnevenlige og sender glade tanker hen mod Disney - dog med et mere litterært præg. Jeg er desuden stor fan af ideen om at udgive en bog, med medfølgende cd (selvom cd-rom drevene nok efterhånden er ved at uddø)

Jeg har ikke læst den første bog i serien, men den her bog var en separat-efterfølger, så derfor var det ikke noget problem at springe 1'eren over.

Historien er sød og sjov, og den egner sig perfekt som oplæsningsbog. Men jeg ved ikke om det er fordi det er en genudgivelse, men historien føles en smule dateret. Den er utrolig fantasifuld men jeg synes den mangler lige et lille niveau som rigtig mange børnebøger har i dag, og det gør at jeg føler at historien her er en smule flad. Det er ikke nødvendigvis sikkert at børn har det på samme måde, for historien er skrevet rigtig godt, og der sker i hvert fald en masse så børn nok skal være underholdt hele vejen igennem. Ellers ville man jo nok heller ikke vælge at genudgive bogen hvis dette ikke var tilfældet.
SHARE:

torsdag den 18. juni 2015

Bøger og politik

I dag er store valgdag, og selvom jeg havde planlagt at skrive om noget andet i dag, så har jeg svært ved at fokuserer på andet end det der foregår her og nu. 

Jeg sidder og følger med i valget på DR indimellem læsning. Jeg skifter mellem flere bøger, da det er svært at koncentrerer sig fordi det er sådan en valg'gyser'. Hvilket får mig til at tænke på hvor sjovt det egentlig er at man vælger at bruge genren gyser til at fortælle følelsen der er centeret omkring valget i øjeblikket. Følelser har virkelig alt med læsning at gøre. Vi læser for at føle, for at opleve, for at grine og græde. For at tænke og reflekterer. Så det er vel ikke så mærkeligt at vi bruger litteratur-udtryk til at fortælle om stærke følelser.

Ellers har valget vidst ikke meget med bøger at gøre. På trods af at den 'Hemmelige socialdemokrat' lovet flere saftigheder hvis socialdemokraten vinder valget. Og de obligatoriske politiker biografier selvfølgelig.

Interessen for politik i bøger og tv-serier (og måske generelt) bliver større og større. Game of Thrones som egentlig er en high fantasy fortælling, har utrolig mange politiske niveauer. Noget der ikke før har været særlig normalt i genren.

Personligt elsker jeg politisk-spil i fiktions bøger, for det er altid forfulgt af så mange forskellige niveauer af manipulationer, strategier, menneskesyn og tankevækkende handlinger. I tv-seriernes verden har 'Borgen' været meget populær herhjemme og i udlandet. Ja faktisk har det været med til at sætte Danmark på verdenskortet for mange lande. 'House of Cards' lever også hos seerne i bedste velgående.

Både 'Borgen' og 'House of Cards' findes i en bogudgave, sidstnævnte er en trilogi. Jeg har ikke læst 'Borgen', fordi jeg var rigtig glad for tv-serien, men nu er det jo ikke Adam Price der har skrevet bogen, og jeg ved ikke om det er en god eller dårlig ting, men jeg hælder måske mest til det er en dårlig ting? Men måske får jeg den læst engang. House of Cards var jeg faktisk ret vild med at læse, men af en eller anden mystisk grund har jeg ikke fået afsluttet serien endnu.

Af andre politiske bøger jeg har læst, er Hanne-Vibeke Holst serie 'Kronprinsessen'. (Her har jeg så til gengældt ikke set filmatiseringen).



Derudover har fiktionsbøger gennem tiden været med til at præge vores verden i stor stil. Med biblen i spidsen selvfølgelig. Men også 'Dræb ikke en sangfugl' - den store fælleslæsnings i øjeblikket - har haft stor indflydelse på verden, og ja.. det kunne blive en lang liste, og jeg kan se jeg allerede er ved at have overskredet min personlige max for blogindlægstekst.

Anyway ... det var lidt spredte tanker på sådan en valgaften, som nu her i slutningen af mit indlæg er ved at danne sig en retning, som nogen er rigtig glade for og som andre er ret trætte af. Men sådan er et valg jo, på samme måde som at nogen elsker og andre hader en bestemt bog.

Kan du lide politik i bøger?
SHARE:

onsdag den 17. juni 2015

Søvn og torne

Søvn og torne

Forfatter: Neil Gaiman
Illustrator: Chris Riddell
Genre: Eventyr - graphic novel
Målgruppe: Alle
Udgiver: Høst og søn


Tak til Rosinante & co. for anmeldereksemplaret



















Vi kender alle eventyret… Eller gør vi? Når Snehvide møder Tornerose i en tekst af Neil Gaiman bliver de klassiske eventyr og deres kønsroller naturligvis vendt på hovedet. Dronningen med hår så sort som ibenholt skal giftes med sin prins om en uge. Men da hendes hjælpere, de tre små dværge, kommer med nyt om nabobyens søvnforbandelse, lader dronningen bryllupskjole være bryllupskjole og trækker i rustningen for at redde prinsessen og det halve kongerige. Hvad enten den læses for de feministiske undertoner, Chris Riddells fabelagtige billedside eller som et moderne bud på et klassisk eventyr, vil Neil Gaimans Søvn og Torne udfordre og underholde både børn og voksne.  


Den her fine bog er SÅ flot! Så flot. Både Gaimans fantastiske beskrevne eventyr men også bogens illustrationer af Chris Riddell og bogens omslag giver læserne en smuk læseoplevelse. Man kan ikke se det på billedet af coveret her, men støvcoveret er gennemsigtig, så illustrationen af pigen trænger igennem dustcoveret og bliver en del af omslaget.

Neil Gaiman har her lavet en retelling af det klassiske eventyr af Tornerose og Snehvide. Hans retelling ligger sig tæt op af den helt helt klassiske måde at fortælle eventyr på, så historien lige så vel kunne være fortalt af brødrene Grimms selv. Og så alligevel ikke. Gaiman har en meget markant forfatterstil, som er elsket af rigtig mange, og den er han altid 100% tro mod. Der hvor han og brødrene Grimm mødes er ved at dyrke både de mørke og smukke hjørner af eventyrene, men også at have sans for at skrive eventyr med mening og dybe budskaber. Her synes jeg det er utrolig fedt at Gaiman både har bibeholdt den klassiske fortællerstil men samtidig har eventyret utrolig moderniseret i dens budskab.

Jeg elsker virkelig den her ellers meget korte historie, som virkelig har sat sig i mig og jeg ville ønske at Neil Gaiman ville lave en retelling af alle Grimm eventyr med moderne tematikker. Det kunne være så stort. Søvn og torne efterlod mig i dybe refleksioner og stadig stigende respekt for Neil Gaimans forfatterskab.
SHARE:

tirsdag den 16. juni 2015

By the Book

By the Book: Writers on Literature and the Literary Life from The New York Times Book Review

Redigeret af: Pamela Paul
Genre: Faglitteratur
Målgruppe: Voksne

Bogen fås ikke på dansk






















By the Book contains the full uncut interviews, offering a range of experiences and observations that deepens readers' understanding of the literary sensibility and the writing process. It also features dozens of sidebars that reveal the commonalities and conflicts among the participants, underscoring those influences that are truly universal and those that remain matters of individual taste.

Jeg elsker den her type bøger. Jeg elsker at høre hvordan forfattere ser på verden. Jeg elsker at høre om deres skrivevaner og deres læsevaner, og det er især sidstnævnte der er fokus på i den her bog. Bogen indeholder interviews med en lang række forskellige forfattere, og indimellem findes der nogen af hvor tids største som Hilary Mantel, Donna Tartt, Dan Brown, J.K Rowling, Khaled Hosseini, Neil Gaiman, and James Patterson.

Hvert forfatterportræt løber over cirka 4 sider, og nogen har dybere svar end andre, men en ting er sikkert og det er at der findes masser af tankevækkende svar. Jeg tror aldrig jeg har læst en bog så langsomt som den her, men jeg har simpelthen nydt at tage et forfatterportræt hver aften og lægge mig til at sove med svarene stadigt rumsterende i mit hoved.

Personligt kunne jeg godt have brugt flere skrivevane spørgsmål og svar, men spørgsmålene går aldrig særligt dybe. Ja, de fleste af dem er ret standarten og går igen igennem alle interviewsene. Det var ikke alle portrætter jeg fandt lige interessante, men sådan er det altid med den her type bøger. Men der er ret stor spredning på forfattertyper her da der både er et interview med Sting og Arnold Scharzenegger.

Det der dog irriterede mig mest ved bøgerne, er at når man læser den fra ende til anden ligesom jeg - så er det altså ret irriterende at læse det samme to gange. Og grunden til man kommer til det er at indimellem (næsten) hvert portræt er der en side med gentagende spørgsmål og gentagende svar. Bare opstillet under et bestemt spørgsmål, så rigtig mange af svarene kan både læses i de her grå boxe og under hver forfatter, og det er da total spild af plads. Hvis den bliver brugt som opslagsbog, så vil det selvfølgelig ikke virke så irriterende, og den vil fungere ganske godt som opslagsbog.
SHARE:

mandag den 15. juni 2015

Juni sidst

Sidste år i juni måned var en måned med masser af bryllupsforberedelser, masser af Starbucks besøg og som sædvanlig var måneden fyldt med masser af skønne bøger. Men det var også en måned med stor taknemmelighed, ligesom den her måned i år er, og ligesom alle måneder hvor bloggen har fødselsdag. Fordi jeg bliver mindet om hvor heldig jeg er at have så mange skønne læsere.

Jeg fik læst to helt fantastiske bøger - Liv efter liv af Kate Atkinson og Stormfulde Højder af Emilie Bronte og jeg fik genset en af mine absolutte yndlingshistorier Jane Eyre - som jeg snart har planer om endelig at få læst for aller første gang. Jeg fik købt en masse bøger, inklusiv en ret fancy Game of Thrones pop-up bog.



På bloggen begyndte jeg serien ' serier jeg ser' som stadig lever i bedste velgående, eftersom jeg ser eller har set alt for mange serier. Og jeg viste nogle af de første bøger jeg har fået lavet som grafiker hos Turbine. Det var ret skønt at stå med dem i hånden. Siden er der kommet et kæmpe skønt antal til, og jeg elsker det!

Juni var ikke så billedrig, faktisk har jeg ikke taget et eneste billede i den måned med mit spejlreflekskamera. Der er nogle ganske få på min telefon, men de fleste af dem indeholder billeder af kager. (Jeg skulle jo sørge for at holde vægten nu hvor brudekjolen skulle lægges ind) Derfor det lidt mere teksttunge indlæg i den her måned. ;0)


SHARE:

søndag den 14. juni 2015

#bogbloggertræf2015 Q&A


 
Har du ikke set invitationen endnu? Så se den lige her: http://issuu.com/bogbloggeredanmark/docs/bogbloggertraef
 
 
I samarbejde med Boghjørnet, Boghunden og Andrups Bookshelf





Hvad er selve formålet med træffet?
Formålet med træffet er først og fremmest at skabe netværk imellem bogbloggere, samt at åbne op for debatter og gode diskussioner. Vores største mål er, at alle vil få en god oplevelse og have det sjovt, og vi skeler ikke til hverken køn, alder, geografi, hvilke genrer du læser eller hvor mange følgere du har.

Jeg har ikke været med før, men kunne egentlig godt tænke mig at prøve det. Skal jeg være nervøs?
Absolut ikke! Vi har alle sammen været nye på et tidspunkt, og der er selvfølgelig plads til både nye og gamle deltagere. Se her, hvad bogblogger Nena (LINK!!) sagde om det at være ny sidste år:

”Alle – hver og en – var præcis som jeg havde forventet. Søde, dygtige, kloge, litterære og i det hele taget bare super skønne væsner, der bød mig velkommen i deres forsamling. Tænk sig, at de også havde læst min blog. Min lille bitte blog.”

Jeg laver bogvideoer som jeg uploader på Youtube, er jeg også velkommen?
Bestemt! At være vlogger (videoblogger) er jo bare en anden måde at formidle litteratur på. Mange bloggere har også videoer på deres side, så det er ikke noget problem.

I invitationen står der, at det er for alle aktive bogbloggere. Hvad er en aktiv bogblogger?
En aktiv bogblogger er en, der igennem de seneste tre måneder jævnligt har skrevet indlæg omhandlende bøger.

Hvad går betalingen til?
De 50 kr. du betaler ved tilmelding går primært til mad og udsmykning. Der er selvfølgelig frokost på dagen og du er velkommen til at spise alt det, du kan. Derudover er der fri drikkevarer og snacks løbende gennem hele dagen. Vi sørger selvfølgelig også for, at der er dug på bordene, tallerkener, krus og pynt på bordene. Det er noget af det, dine 50 kr. dækker.

Jeg kan ikke tåle gluten. Kan jeg blive mæt?
Hvis du har en eller anden form for allergi eller andet, vi bør tage hensyn til i forhold til maden, så tilføjer du det bare i din tilmelding, så skal vi nok tage højde for det. Vi kan selvfølgelig ikke love, at al mad og drikke bliver uden det, du ikke kan tåle, men der skal i hvert fald nok være noget, så du ikke går sulten hjem. Dette gælder selvfølgelig også for kagebordet.

Jeg har planer indtil kl. 14. Kan jeg komme senere?
Nej. Træffet starter kl. 12 og varer ca. til kl. 18 og af hensyn til gæster, overraskelser og mad, så vil vi bede dig om at komme fra start af. Vi har fuld forståelse for, at busser og tog kan blive forsinkede, man kan fare vild, bilen kan løbe tør for benzin osv., og i det tilfælde vil vi gerne bede dig sende en sms eller ringe til os. Efter tilmeldingsfristen kommer der en mail ud med nærmere informationer, bl.a. tlf.numre.

Jeg er ikke særlig god til at finde vej og har aldrig været der før. Kan I hjælpe?
Det kan du tro! Du kan roligt tilmelde dig. Efter tilmeldingsfristen vil du nemlig modtage en mail med praktiske informationer og her vil også være en guide til at finde vej, uanset om du er med offentlig transport eller i bil.

Jeg kører fra Kolding og har tre ledige pladser i min bil. Kan jeg samle nogen op på vejen?
Du kan i hvert fald forhøre dig i facebookgruppen (LINK). Hvis ikke du har en profil på facebook, så send en mail til
bogbloggeredanmark@gmail.com, så vil vi se, om vi kan hjælpe dig med at få fyldt bilen op.
Hvis du ikke har en bil, men gerne vil have et lift, så gælder det samme.

Det plejer ikke at være noget problem med samkørselsordninger, folk plejer meget gerne at ville hjælpe hinanden.

Hvordan kan jeg hjælpe med at dele eventet?
Vi vil blive meget glade for, hvis du deler begivenheden med andre du kender, uanset om det er på Facebook, Instagram eller et helt andet sted. Hvis du bruger hashtagget #bogbloggertræf2015 når du deler, så er det bare helt kanon! Derudover kan du også bruge #bogbloggertræf, hvor du kan se beskeder, billeder osv. fra sidste års træf.

Er der andre krav, jeg bør vide noget om?
Vi lever rigtig meget af sponsorer, og for at det kan lade sig gøre, så er det nødvendigt, at du bagefter giver lidt god karma igen ved at linke til de virksomheder, der har hjulpet os. I praksis betyder det altså, at du forpligter dig til at nævne og linke til dem, der er sponsorer til træffet.

Den virksomhed jeg arbejder for, vil gerne sponsorere noget til træffet. Hvordan gør vi det?
Allerførst: tusind tak! Vi er meget glade for tanken. Uden sponsorer ville det slet ikke være det samme. Hvis du gerne vil hjælpe os med det ene eller det andet, så send en mail til
bogbloggeredanmark@gmail.com så skal vi nok finde ud af noget.
Som tak for hjælpen vil arrangører såvel som deltagere løbende efter træffet nævne din virksomhed og linke til denne. Det er det mindste, vi kan gøre
J



Har du et spørgsmål vi ikke har dækket? Så skrev en kommentar eller send en mail til bogbloggeredanmark@gmail.com
SHARE:

lørdag den 13. juni 2015

#bogbloggertræf2015 invitation

Så kom den store udgivelsesdag af bogbloggertræf invitationen. Klik her for at læse den: http://issuu.com/bogbloggeredanmark/docs/bogbloggertraef

Alle danske bogbloggere er inviteret og det bliver SÅ fedt!

I denne weekend bliver en rigtig bogbloggertræf weekend, (sorry jer der ikke er så interesseret i det, men frygt ikke fra mandag igen er det normalt) så der er mere info at hente i morgen på bloggen, især for dem der er lidt i tvivl om nogle forskellige ting i forbindelse med træffet.

I samarbejde med Boghjørnet, Boghunden og Andrups bookshelf
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig