mandag den 5. august 2019

lørdag den 3. august 2019

Everything I Never Told You







Everything I Never Told You

Forfatter: Celeste Ng
Enkeltstående bind
Genre: Realisme
Målgruppe: Voksne

Fås endnu ikke på dansk

Tak til plusbog.dk for anmeldereksemplaret


Lydia is dead. But they don’t know this yet. So begins this exquisite novel about a Chinese American family living in 1970s small-town Ohio. Lydia is the favorite child of Marilyn and James Lee, and her parents are determined that she will fulfill the dreams they were unable to pursue. But when Lydia’s body is found in the local lake, the delicate balancing act that has been keeping the Lee family together is destroyed, tumbling them into chaos.

Jeg er vild med Celeste Ngs skrivestil. Hun skrive så fint at man elsker at være tilsteder der mellem ordene. Men ikke nok med det så har hendes historie også rigtig meget at byde på. Bogen handler nemlig om rigtig meget, blandt andet racisme, om at drukne under forældres press og om dysfunktionalitet i det hele taget.

Men den største tematik er som titlen også fortæller om alt det der ikke bliver sagt, og hvad der mellem linjerne ligger og kunne være undgået hvis bare alle i familien havde åbnet munden og sagt hvad de tænkte og følte.

Som Celeste Ngs 'Små påsatte brande' så er hendes debutroman 'Everything I Never Told You', utrolig tankevækkende og det giver både stof og gru til eftertanke. For hvad gør forældres forventninger ved deres børn - måske i sidste ende så meget at man ikke kender sig eget barn, men kun den forventning man selv stiller op. Og det er da en enormt skræmmende tanke.

Derudover var en af tematikkerne også uforløst potentiale hos moderen - eller i hvert fald en uforløst drøm om at blive til mere. Og det er virkelig noget langt de fleste mennesker nok i bund og grund har følt på et eller andet tidspunkt i deres liv, og derfor er den her historie også meget større end den ser ud.

Celeste Ng er virkelig en mester historiefortæller og hun er uden tvivl en man skal holde godt øje med i fremtiden. Hun skriver ikke pageturner eller om action men om os helt almindelige mennesker i en skala der er utrolig stor. Virkelig smuk bog.





 
SHARE:

onsdag den 31. juli 2019

Wonder Woman: Rebirth Deluxe Edition Book 1







Wonder Woman: Rebirth Deluxe Edition Book 1

Forfatter: Greg Rucka
Illustratorer: Liam Sharp, Nicola Scott og Bilquis Evely
Genre: Graphic novel, superhelte
Målgruppe: Unge og voksne

Serien fås ikke på dansk


After suffering an unimaginable loss, Diana must rebuild her mission as Earth's ultimate protector and champion. However, in the midst of her grief, her Lasso of Truth stopped working! Start down the rabbit hole as dark secrets from Wonder Woman's past unravel her present!
Flashing back between Year One and the current day, Greg Rucka and illustrators Liam Sharp and Nicola Scott weave together an epic of the Amazon Warrior, the likes of which have never been seen! This new deluxe edition collects WONDER WOMAN #1-14 




Efter jeg så Wonder Woman filmatiseringen havde jeg lyst til at læse endnu mere Wonder Woman. Og hvor skulle man så starte? Jeg har gennem årene fået det indtryk at Wonder Woman var en ret fad og ligegyldig superhelt. Hvilket hun historisk set virkelig også har været i en lang periode. Der findes en graphic novel serie med hende hvor hun er sekretær og hele tiden bliver reddet af mænd. Altså mænd som i mænd-der-ikke-har-superkræfter . Og det er jo direkte til grin. Wonder Woman har haft så mange forskellige historier, at det nærmest ikke er til at finde hoved og hale i i dag.

Jeg opdagede så at man er ved at lave rebirth serier af mange af superheltene og deriblandt Wonder Woman, da jeg så læste mere om det kunne jeg læse mig frem til at forfatteren havde den helt rigtige indstilling til hvordan en kvindelig superhelt skulle være.

Efter endt læsning så er jeg faktisk ganske godt tilfreds. Serien her tager dig med ind i både fortid og nutid. Og forfatteren tager hele problematikken omkring Dianas mange forskellige historier under armen og forener det. Dog ville jeg ønske de havde undladt Superman og Wonder Woman tåbelige kærlighedshistorie, men den bliver lige nævnt kort. Og det ligger heldigvis i kortene at den bliver begravet der.

Og åhhh.. illustrationerne. Jeg elsker dem. Jeg skal helt sikkert læse videre i serien og har allerede anskaffet mig en Deluxe edition book 2. Jeg kan bedst lide at have en større volumen i stedet for de små hæfter, at læse af gangen.




SHARE:

søndag den 28. juli 2019

The Adventures of Tom Bombadil








The Adventures of Tom Bombadil

Forfatter: J.R.R. Tolkien
Genre: Fantasy
Målgruppe: Voksne

Bogen fås ikke på dansk



One of the most intriguing characters in The Lord of the Rings, the amusing and enigmatic Tom Bombadil, also appears in verses said to have been written by Hobbits and preserved in the ‘Red Book’ with stories of Bilbo and Frodo Baggins and their friends. The Adventures of Tom Bombadil collects these and other poems, mainly concerned with legends and jests of the Shire at the end of the Third Age.


Den lille bog handler om en meget lille biperson fra Lord of the Rings (Ringenes Herre) bøgerne, den er fyldt med digte og vers, frem for en sammenhængende historie som vi kender det fra Hobbitten og Ringenes Herre.

The Adventures of Tom Bombadil er helt sikkert mest interessant for virkelig hardcore Tolkien fans. Ikke fordi den er svær at læse, for digtene er faktisk meget simple - det er faktisk hele Tolkiens pointe at de skal være det, for de skal virke som at de er skrevet af hobbitter. Men mere fordi jeg ikke tror så mange vil finde det interessant at læse, med mindre man er meget glad for at læse Tolkien digte, eller vide alt hvad der er værd at vide om Middel-Earth. Og ja, ligesom mange andre måske er lidt glad for Tom Bombadils karakter i Ringens Herre bøgerne.

Så til den almindelige fan anbefaler jeg helt sikkert at læse noget andet af Tolkien, men hvis du ikke kan få nok, så kunne den her måske være et kig værd.







SHARE:

fredag den 26. juli 2019

Den store Disney bog







Den store Disney bog
En hyldest til Disneys verden
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: The Disney Book: A Celebration of the World of Disney
Genre: Fagbog / billedbog for børn og voksne
Udgiver: Alvilda

Tak til Bog og ide for anmeldereksemplaret


Gennem mere end 90 år har Disney indfanget de mest fantastiske fantasier og skabt banebrydende underholdning for hele familien.

Fra Snehvide til Frost, fra Mary Poppins til Pirates of the Caribbean og fra Disneyland til Tokyo DisneySea – tag på en uforglemmelig rejse gennem hele Disneys eventyrlige univers i denne omfattende bog, som er fyldt med interessante historier, flotte billeder og sjove facts.



Hvis du er fan af Disney så vil du elske den her bog! Den er simpelthen så fin og den vækker med garanti en stor nostalgi-glæde i dig. Det gjorde den i hvert fald i mig.

Vi er inviteret til Disneyland i år af mine forældre og det har været helt vildt rart at kunne snakke med min søn om Disney og Disneyland ud fra den her bog, og selvom han ikke ved hvad Disneyland sådan rigtig er endnu, så begynder han at glæde sig og snakke om det. Det er så fantastisk når ens egen barndomsglæder begynder at påvirke sine egne børn, det er simpelthen noget af det hyggeligste at dele med sit barn. Og han ved selvfølgelig alt om hvem Mickey og Peter Plys er allerede.

Jeg kunne personlig godt have brugt en meget længere og mere uddybende bog om Disney, men det er helt sikkert ikke det som den her bog prøver at være. Den her bog prøver at være overskuelig for børn og voksne og det klare den til perfektion, med små bidder af fakta og information - overblik over årstal og udgivelser - samt sjove facts. Det hele er krydret på smukkest vis med de fineste billeder og illustrationer. Helt fra den spæde start og op til 2015.

Det er ret sjovt at følge hvordan Disney bare har vokset sig større og større, og hvordan de gennem årene bare er blevet ved med at bryde alle rammer for, hvad der kan lade sig gøre inden for film og tegneserie-verdenen. Det har været en kæmpe drivkraft af ren passion der har lagt bag og ikke mindst stadig gør det.





SHARE:

onsdag den 24. juli 2019

Brunch






Brunch
Til fester og hyggelige dage
Forfattere: Agnete og Poul Wulff
Genre: Kogebog
Målgruppe: Alle
Udgiver: Politikens forlag

Tak til Politikens forlag for anmeldereksemplaret


Alle kender en traditionel brunch med røræg og bacon, men med opskrifterne i denne bog er det let at være lidt mere kreativ med brunchbuffeten, uden at det bliver spor besværligt. Agnete og Poul Wulff har samlet de bedste opskrifter fra den legendariske brunch på deres restauranter Wulff & Konstali, hvor alle retter bliver serveret i små skåle efter filosofien ”lidt men godt”. På den måde kan gæsterne nå at smage flere forskellige ting, og man undgår madspildet fra de store overfyldte brunchtallerkener med mad, som man egentlig ikke har lyst til. De små skålserveringer med lette og farverige portioner er ovenikøbet også både smukke og appetitlige.


Det her er på mange måder den ultimative brunch bog - den kommer i hvert fald rundt i alle spektre af hvad man forbinder med en brunch og mere til. Der er et kapitel med brød og kager, et med grønt, et med kød, et med grød og skyer, et med sødt og et med drikkevarer.

Dertil er bogen så smart indrettet at man hurtigt kan få et overblik over hvilke retter, der er vegetariske, veganske, laktosefrie eller glutenfrie. Så der er virkelig taget højde for alle - og særligt de fire kategorier findes der efterhånden mange af, så det er meget godt tænkt.








Som sædvanlig prøvede jeg en tre opskrifter og det gik over al forventning. Det blev til en lækker laksemousse som var nem at lave, en mandelrelish der var helt vild lækker til den eneste ost jeg næsten spiser: grøn pesto ost. Og til sidst en dessert med æbler, dadler, mandler og skyer der sendte glade tanker til min mors gammeldags æblekage.

Opskrifterne er nemme at gå til og som alle andre opskrifter i bogen så tog det sig ret lækkert ud på sådan et brunch bord. Når man spiser brunch spiser man jo også gerne lidt med øjnene.

Aller bagerst i bogen er der en lille guide til hvordan man kan sammensætte brunch til veganeren, til vegataren, til den glutenfri, til den laktosefri og til kødelskeren. Der er mellem 5 til 7 retter i hver menu, som fungere godt som en slags inspirationsstart og så kan man jo vælge til og fra i resten af bogen som man lyster.









Så alt i alt, en virkelig flot bog om brunch som helt sikkert vil gælde enhver der elsker brunch og at stå i køkkenet. Og hvem elsker ikke brunch? Der findes næsten ikke et mere rummeligt måltid end brunch, hvor man både kan tage sine morgenmads og frokostfavoritter med ind under. Og bogen har virkelig noget for enhver smag.












SHARE:

mandag den 22. juli 2019

Perfume








Perfume
- In Search of Your Signature Scent

Forfatter: Neil Chapman
Genre: Faglitteratur
Målgruppe: Parfume-bærer

Bogen fås ikke på dansk

Tak til plusbog.dk for anmeldereksemplaret


A beautifully made scent can encapsulate a particular feeling, transport you to a very specific time in life with clarity, or remind you of a special loved one or friend. And just like wearing your favourite outfit or shoes, your favourite perfume can make you feel invincible.


Ud over at være en fantastisk smuk bog så er 'Perfume' af Neil Chapman også skøn læsning. Neil Chapman startede med at blogge om parfumer og passionen for dufte gjorde, at bloggen og Neil Chapman hurtigt gjorde sig bemærket i branchen. Han kender virkelig sine ting. 

I bogen som fungere glimrende som opslagsværk har han lavet en overskuelig guide til hvordan du kan blive inspireret til at finde andre skønne dufte gennem de forskellige noter. Hans beskrivelser af duftene er meget sanserige og man kan nærmest ikke undgå ikke at have en liste så lang med dufte man gerne vil afprøve. Så passionen kommer ud gennem siderne til læseren. 

De første kapitler er der en god guide til branchen - fra historisk til nutid, samt en beskrivelse af hvordan parfume bør bæres - og det er så absolut ikke ved at mase håndleddene sammen skriver Neil som noget af det første. Så note to self, lad være med at 'mase' noterne sammen, hvis du vil have det optimale ud af dine dufte. Han skriver også et afsnit om at man skal være opmærksom på, at hvis en duft er god hos andre, så kan det være den virker anderledes på dig, osv. Vores personlige dufte spiller i høj grad ind på hvor godt vi bærer forskellige parfumer, så det er altid en god ide at prøve en parfume i en hel dag før man køber den. 

Jeg elsker parfumer og noget af det jeg elsker ved det er noget af det Neil Chapman beskrivelser så godt i bogen, nemlig hvad det er duftesans kan gøre ved os: Skabe minder og følelser - og føre os i tidsrejse tilbage til en situation eller måske bare ud i skoven eller ved stranden. Give os mod eller overskud eller følelsen af ikke at være ensom, fordi vi husker situationer vi ikke var så tydelige. Duftesansen hænger unægtelig sammen med vores følelser og minder, så ud over at dufte godt, så kan dufte påvirke os i samme grad som musik kan.

Det bedste ved bogen er at det føles som en beskrivelse af det bedste af det bedste - den gode slags anbefaling - men samtidig er det på ingen måder snobbet, da der også er mærker med fra Bodyshop eller fra kendiser. Men der er helt sikkert en overvægt af dufte fra den dyre ende - og det selvfølgelig fordi de kvalitetsmæssigt også burde være nogle af de bedste.

Ud af de mange mange dufte der var beskrevet så ejede jeg selv kun tre af dem der var nævnt, og beskrivelsen af de tre dufte kan jeg nikke 100% genkendelse til. Så hvis du også bruger parfumer og måske gerne vil inspirers til hvad du skal købe, så er det her faktisk en rigtig god guide, som jeg virkelig anbefaler. For den vil helt sikkert kunne spore dig ind på hvilke parfumer du skal prøve næste gang.









SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig