lørdag den 31. december 2011

Hvad sker der i 2012?

I 2012 er der mange spændende til at se frem til, især i filmens visuelle verden, her er nogle stykker:


Twilight 4 del 2
Endnu ingen trailer til den, da den først kommer sidste på året i 2012. Det bliver et stort øjeblik når den sidste film i sagaen ruller igennem biografterne.


The Hobbit An Unexpected Journey
Kommer også først sidst på året, men for mig bliver det et stort øjeblik når den endelig kommer. Jeg glæder mig til endnu engang at møde Gandalf, men desværre kommer jeg ikke til at møde Viggo Mortensen, hvis karakter ellers er beskrevet og optræder kort i JRR Tolkins bog Hobitten.


Game of Thrones
Sæson 2, løber over skærmen i april i usa, og så er det jo spændende hvor lang tid der går før den kommer til Danmark. Det er en serie som jeg glæder mig noget så ubeskriveligt til. Især efter sådan en afslutning som de leverede i første sæson. Dog er jeg i gang med at læse bogen, og efter som serien følger bogen stort set til hver komma, så bliver den måske ikke så spændende for mig i året der kommer. Men jeg mener at jeg får det bedste ud af at læse bogen først, og så bagefter er det som regel også en stor oplevelse at få det visuelt. Ligesom med Twilight.




The Hunger Games
På dansk Dødsspillet. Jeg har endnu ikke selv læst bøgerne, men jeg ved der er utrolig mange derude som glæder sig rigtig meget til når denne film rammer biograferne sidst i marts.



The Dark Knight Rises
Filmen for dem der følger med i superheltenes verden. Min farvorit superhelt er helt klart Batman.



The Amazing Spiderman
Spiderman får en genindspilning, så det bliver lidt interessant at se. For det er jo ikke gået så langt tid at vi ikke kan huske de sidste. Jeg glæder mig dog til at følge den nye kvindelige heltinde, som er skuespilleren Emma Stone, som jeg synes virker som et frist pust i verdenen af superhelte-heltinder. Da hun har kant og ikke virker blond på nogen måder.




Underworld the Awakening
Mere lækkert vampyr-guf, dog i den lidt mere hardcore genre end Twilight sagaen. Måske kender du allerede de forgående film? Hvis ikke, så gør dig selv en tjeneste og se dem.



Snow White and the Huntsman
Efter vi har haft en udgave af Rødhætte (Red Riding Hood), så er tiden nu kommet til Snehvide. I året der kommer udkommer der to udgaver, denne og den nedenfor. Denne her udgave er med Kristin Stewart (Twilight), og virker til at være den mest seriøse udgave af de to. Øjenguf: Chris Hemsworth (Thor)




Mirror, Mirror
Er den anden af de to snehvide versioner. Denne er med Julia Roberts som den onde Dronning. Dette er den lidt mere humoristiske udgave, hvor alle 7 små dværge også er repræsenteret. Heri er der øjenguf af Armie Hammer og Sean Bean.



Jeg vil selv sørge for, forhåbentlig at lave en lige fordeling af reviews, gode råd, nyheder og generelle opdateringer hver uge her på bloggen.

Godt nytår til jer alle.
SHARE:

onsdag den 28. december 2011

2011 - året der (snart) gik

2011 var et ganske godt år for litteraturen og filmens verden inden for fantasy genren. Sidste film i Harry Potter genren udkom, sidste bind i Arven af Christopher Paolini udkom, Game of Thrones tv-serien har haft premiere (som endda vandt anerkendelse ved Golden Globe), Vampire Diaries tv-serien fortsætter, Twilight sagaen har skudt første del af 4'eren forrygende i gang. Red Riding Hood viste sig også at være en succes på det hvide lærred.

Generelt har fantasy genren vundet mere og mere sende tid, fordi den efterhånden er så populær som den er. Men hvorfor skulle den ikke også det, da den både har kærlighed, drama, krige, venskaber, ondskab, godhed. Ja faktisk alt hvad der er i en god historie.
SHARE:

onsdag den 21. december 2011

The Hobbit

Her er det første rigtige kig på den længe ventede og allerede populære film: "The Hobbit: An Unexpected Journey", en forfilm til Ringenes Herre.

SHARE:

søndag den 18. december 2011

House of Night review

House of Night (Nattens hus) er skrevet af P.C. Cast og Kristin Cast. Kristin Cast er P.C.'s datter, hun hjælper P.C. med at redigere teksten så det lyder mere ungdommeligt. På dansk udgives serien af Tellerup.

Der findes indtil videre følgende i serien:
Marked (Vampyrens mærke)
Betrayed (Forrådt)
Chosen (Udvalgt)
Untamed (Utæmmet)
Hunted (Jaget)
Tempted (Fristet)
Burned (Forbrændt)
Awakened (Vækket)


Denne vampyrserie handler om en pige ved navn Zoey, der pga en biologisk mutation, bliver vampyr. Hun har allerede fra starten et stærkt bånd med vampyrenes guidinde Nyx. Hun bliver overført til en ren vampyrskole hvor hun både møder venner og fjender for livet. Samtidig ulmer gamle onde kræfter under skolen.


Umiddelbart er jeg særligt negativ stemt over denne bogserie, den er egentlig skrevet ganske fint og er også ret nem og behagelig at komme igennem, men disse ting er virkelig en torn i øjet på mig:

Ingen Vamp stuff
Der er ikke ret meget vamp stuff med i serien, det er meget ritualbaseret på elementer. Det eneste der er omkring blod, er det sensuelle i at drikke det. Så for mig er det ikke en rigtig vampyr bog, men burde høre til en anden overnaturlig kategori.

Kærligheds overflow
Det er alt for meget med de 3-4 kærligheds interesser Zoey har. Især når de alle er poppy dogs og i bund og grund er stortset ens. Fælles for dem er at de er "seje" smukke fyre, der alle vil have Zoey og beskytte hende til deres død. Fordi de er så ens er man derfor langt fra ked af det hvis nogen af dem skulle dø.
For mig synes jeg altid der er en gylden regel når man skriver kærlighedshistorier, og det er at læserne skal kunne fornemme hvem der er den rigtige for vores heltinde. I kærligheds genren er der kun en soul mate, og det skal så også føles 100% rigtigt. Derefter skal forfatteren så gøre alt hvad de kan få at skabe tvivl om, hvorvidt de ender sammen. Men her har vi to forfattere P.C. og Kristin der faktisk er uenige om hvem Zoey skal ende sammen med efter de havde skrevet bog nr. 5. Så den jordrystende connection vi har i starten med Eric, betyder faktisk ikke noget. At Heath, der er menneske og Zoeys ekskæreste, gør alt hvad han kan for at overbevise Zoey om at det skal være dem, betyder heller ingenting. For hun kunne ligeså godt falde for de 2 andre.
Nu kan det være I tænker på, at i Twilight kan det godt lade sige gøre, men det er faktisk fordi vi ikke er et øjeblik i tvivl om at Edward er Bella's soulmate, men vi ved også at hvis det ikke kan blive de to, jamen så er det rigtige Bella & Jacob. Det er bare ikke nær så stort som Edward og Bella.

Så på grund af det bliver jeg nødt til at give den:

KKK+

Men hvis du kan se bort fra det ovenstående, så læs bøgerne, for så vil du elske dem.

Den næste bog der udkommer er allerede udkommet på engelsk og hedder Destined. Læs mere på http://www.houseofnightseries.com/

Næste gang har vi så review af den danske vampyrserie Blodets bånd, og til sidst laver jeg en en sammenligning af hvem der er den bedste vampyr.
SHARE:

tirsdag den 6. december 2011

Breaking Dawn del 1 - review

At se en Twilight film er som at møde gode venner efter lang tids fravær. Man ved derfor altid at man er i godt selskab.

Their pain is our pain.

Jeg er som udgangspunkt altid glad for at få 2 film ud af en god historie. Jo flere jo bedre, for så er der plads til mere. :0) Denne gang var jeg dog lidt nervøs..... Jeg var nervøs fordi første del af bogen Breaking Dawn (Daggry), var i et helt andet tempo end den sidste del af bogen. MEN... der var slet ikke nogen grund til panik. Genierne bag filmen klarede den endnu engang med bravur. De var gode til at vise elendigheden af situationen, og rigtig gode til at få det vigtigste med. Faktisk synes jeg at Twilight teamet er langt bedre til at få bøgerne konverteret til film end Harry Potter teamet var. En af forklaringerne er selvfølgelig at der sker mere i Harry Potter bøgerne, så de er derfor i mere tidspres. Jeg var heller ikke begejstret for de skæringer de lavede i Eclipse (Formørkelsen)

Breaking Dawn er måske lidt for tøset i starten for det mandlige publikum, men sådan er det jo også med bogen. Så det må de leve med. Jeg kan love at det bliver langt mere skræmmende jo længere man kommer ind i filmen.

Jeg er ikke sikker på at jeg forstår de kritikere der siger, at filmen er indforstået, men det er lidt svært for mig at sige når jeg har læst bøgerne. Men jeg synes virkelig de gjorde hvad de kunne for at få det hele med. Det er dog et krav at man skal have set de foregående film, og helst mere end en gang. ;0)

Jeg glæder mig rigtig meget til del 2. Mine forventninger blev skudt godt op i vejret efter at have set første del.

KKKKK+


Hvis du ikke har set filmen endnu, så læg mærke til om du kan finde Twilight forfatteren Stephenie Meyer mellem bryllupsgæsterne. – Hun er nem at finde, hvis man ved hvordan hun ser ud. :0)


SHARE:

torsdag den 1. december 2011

Interview med Pernille Eybye



Glædelige 1. december. Her får i et interview med den nye og lovende danske Pernille Eybye som er aktuel med den nye danske vampyrserie: Blodets bånd. Som jeg håber giver inspiration til de mange forfatterspirer..

Hvorfor valgte du at skrive i jeg-person frem før 3. person?
Det er meget nemt at svare på. Jeg synes, det er sjovest at skrive i jeg-person. Det er nemmere for mig at "krybe" ind i personen, så jeg føler en bedre kontakt med hovedpersonen, når jeg skriver i jeg-person. Her på det sidste har jeg skrevet lidt i 3. person (fx er der et par personer i serien Blodets Bånd som skrives i 3. person) og ellers er det mest noveller, jeg gør det i. Når det handler om romaner, vil jeg helst skrive i jeg-person.



Hvad holder dig kørende/motivere dig selv?
Jeg har endnu ikke haft nogen deadlines med mit forlag, så jeg har ikke på den måde haft noget jeg skulle nå. Men det kræver selvfølgelig noget at skrive en bog, og jeg kan stadig blive overrasket, når jeg bliver færdig med en roman. "Hey, det lykkedes igen!"
Det er ikke altid lige sjovt at skrive. Flowet, motivationen er ikke altid til stede, men jeg har da heldigvis -  indtil nu i det mindste - haft stædighed nok til at gennemføre, samt holdt nok af historierne til at skrive dem til ende.
I forbindelse med Blodsøstre lavede jeg faktisk en aftale med en anden forfatter om at jeg hver søndag kl. 20 skulle aflevere noget af bogen til hende. Jeg var godt i gang med at skrive bogen, men selve færdiggørelsen har jeg altid haft lidt svært ved (det tager længere tid end det behøver). Her blev jeg så motiveret hver uge fordi jeg VILLE aflevere noget nyt, og det hjalp virkelig meget. Den praksis er vi fortsat med, og det går også den modsatte vej med at jeg modtager noget fra hende.

Hvordan fik du ideen til serien?
De to vigtigste "ingredienser" eller frø til serien var:
1) Jeg så på et tidspunkt ordet "Blodsøstre", og det tænkte jeg lidt over. Blodsøstre ... blod ... søstre ... vampyrer ... kvinder ... Jeg fik så den ide om en flok kvindelige vampyrer, der boede sammen som søstre. De var nærmest en form for amazoner og holdt mænd på afstand. Den ene søster forelskede sig så naturligvis og så ...
Ja, det var faktisk det eneste, jeg havde, men jeg skrev det ned, som jeg gør med alle ideer, jeg får. Nogle bliver aldrig til noget, og andre får måske lov til at ligge mange år, før de bliver taget op igen, men det er godt at skrive ideerne ned, da man ellers nemt glemmer nogle undervejs.
2) Min redaktør spurgte mig, om jeg nogensinde havde tænkt på at skrive en vampyrroman. Det havde jeg egentlig ikke - ikke seriøst - men jeg endte med at finde min korte beskrivelse af "amazone-vampyrerne" frem og tænke lidt over den, og så begyndte historien at udfolde sig.

Hvordan er din arbejdsgang?
Når jeg får en ide, går jeg gerne og tænker over den for at udvikle på den og undersøge, hvad den ellers kan indeholde. Ved "For foden af trappen" havde jeg en ide om den her pige, som var blevet myrdet. "Okay, så hun er blevet myrdet. Men hvorfor? Og af hvem?" Så kan jeg gå og stile mig selv spørgsmål og "Hvad-nu-hvis", og på den måde bygge videre på ideen. Disse tanker kan resultere i noget, der nærmest er som en eksplosion af informationer - fx scener, stumper af dialoger, personer og ligende, som kan undersøges og give flere brikker til historien. Inden jeg går igang med at skrive, har jeg oftest starten, slutningen og en ide om hvad der cirka skal ske i midten. Nogle forfattere udarbejder synopser så de nøjagtigt ved, hvad der skal ske i hvert eneste kapitel bogen igennem. Sådan arbejder jeg sjældent. Nogle forfattere arbejder også fra første kapitel og videre til nummer 2 hele vejen til slutningen. Jeg springer for det meste rundt i historien og skriver forskellige scener, indtil hele historien er skrevet. Jeg kalder det for puslespils-metoden :o)
Hvor meget jeg skriver om dagen: Det varierer. I nogle perioder forsøger jeg at sige til mig selv, at jeg fx skal skrive 3 sider om dagen eller bruge ½-1 time. Det gør jeg så et stykke tid med varierende succes. Når det rigtig kører med en historie, behøver jeg ikke sætte de her små mål op for mig selv, for så plejer jeg nemt at kunne skrive mere end tre sider eller i længere tid end en time.Så jeg kan ikke rigtig sige, hvor meget jeg skriver om dagen. Jeg ville ønske, at jeg var lidt mere disciplineret, men der er bare visse dage, hvor jeg er for træt til at skrive eller mere har lyst til at lave noget andet end at arbejde videre på en roman.
Da jeg var teenager, var det at skrive en hobby, jeg havde for mig selv. Jeg kendte ikke andre, som skrev, og jeg fortalte kun få, at jeg gerne ville være forfatter. Heldigvis faldt jeg over hjemmesiden www.fyldepennen.dk, hvor andre skriveinteresserede indsendte deres tekster og kommenterede på dem. Der fandt jeg et par andre forfattere, som siden hen har læst og kommenteret på de fleste af mine romaner, inden de er blevet sendt af sted til forlaget. Blodsøstre og Hyænelatter adskiller sig fra mine andre romaner ved, at jeg har skrevet dem mere kronologisk end de andre. Derfor har disse forfatterkollegaer kunnet kommentere undervejs, hvor de førhen først har gjort det, når romanen var færdigskrevet. 
Redigering: Når jeg skriver, efterlader jeg ofte små kommentarer til mig selv ala "hvad er det nu det hedder?", "find et bedre ord", "var der persienner på værelset?" eller ganske enkelt "?????" til at vise, at jeg har et hul, som skal "lappes". Undervejs fjerner jeg nogle af kommentarerne, men der er altid en god flok tilbage, når jeg er ved at være færdig med at skrive. Så en del af redigeringen foregår ved, at jeg får samlet op på dem. Og så læser jeg selvfølgelig teksten flere gange og skriver om, hvis jeg synes noget tekst ikke lyder helt rigtig.

Hvordan kom i frem til det fantastiske cover af Blodsøstre?
Jeg var faktisk ikke inde i processen med at lave coveret til Blodsøstre. Jeg fik den tilsendt, og de bad om min mening. Og jeg kunne rigtig godt lide den - selvom jeg lige skulle koble "Kassie på coveret" sammen med "Kassie i mit hoved".

Hvad med titlen på serien?
Ja, det var faktisk ret svært at finde på en titel. Jeg tænkte over, hvad historien indeholdt. Baggrunden for vampyrer er i min verden en virus, som den bidte bliver inficeret med gennem blodet. Det handler også til dels om de bånd, der er imellem de forskellige. Fx er der jo et bånd mellem Kassie og hendes søstre - både gennem virussen, men også gennem deres "familiebånd". Ret meget mere kan jeg vist ikke sige uden risiko for at lave en spoiler for dem, som ikke har læst de to første bøger endnu :o)


Var det hårdt at færdigegøre en bog, eller bare total sejt?
Da jeg ikke skriver kronologisk, har jeg vist endnu ikke oplevet at færdiggøre en roman ved at skrive slutningen til sidst og sætte det sidste punktum. Når jeg når der til, hvor jeg har skrevet så godt som hele historien, har jeg som nævnt ovenover rigtig mange kommentarer, som jeg skal tilbage og have kigget på. Det kan være rigtig hårdt og kedeligt at skulle igennem dem alle og på den måde kan man vist godt sige, at det er hårdt at færdiggøre en bog.

Hvordan ser du Kassie og Leos udseende?
Kassie er høj og smuk med langt, lyst hår og øjne der er så lyseblå, at de minder om en huskys øjne. Leos hår er lyst og krøllet - en lidt vilter manke. Jeg kan faktisk ikke huske, om navnet eller håret kom først hos Leo. Så om han fik navn efter sit hår (løvemanke) eller hår efter sit navn kan jeg ikke sige. Øjnene er lysegrønne (forårsgrønne som Kassie siger). Og så minder hans mund om Heath Ledgers. Leo ligner ellers ikke Heath, men på nogle billeder har han lyst og viltert hår, så jeg har muligvis ladet mig inspirere end del af hans udseende.

Hvordan endte du med at blive udgivet hos Tellerup?
Jeg har altid godt kunne lide Tellerup. I min barndom og ungdom var det lidt et kvalitetsstempel, når det handlede om at finde en bog, som faldt i min smag. De udgiver desuden Dennis Jürgensen, og hans bøger har jeg læst med stor glæde gennem årene.
Forlaget Tellerup udgiver overvejende bøger til børn og unge og af den slags, som jeg både kan lide at læse og skrive. Derfor var forlaget en klar favorit, da jeg skulle sende et manuskript af sted. Flere år før jeg fik antaget "Kristines hjerte", sendte jeg dem en fantasyroman. Den var nok et lidt forhastet forsøg på udgivelse. Senere sendte jeg så en ungdomsbog, som jeg fik gode tilbagemeldinger på. Tellerup var hurtige til at give et svar, og i processen sendte de flere mails. På den måde var de meget nærværende, og de skriftlige kommentarer på romanen var mere, end jeg havde turdet håbe på. De sagde godt nok nej tak til det manuskript, men ville gerne se andet, jeg havde skrevet, så der gik ikke ret lang tid, før jeg sendte dem "Kristines hjerte". Og den sagde de ja tak til.

Hvordan var det at møde dine læsere for første gang til bogforum?
Det var en stor og overvældende oplevelse. Jeg var spændt på, om der ville komme nogen forbi i de to timer jeg var sat på programmet. Jeg ved selvfølgelig godt, at jeg har læsere, men jeg kunne ikke rigtig forestille mig, at nogen sad og kiggede i kataloget fra Bogforum og tænkte: "Hey, Pernille Eybye er på! Hende skal jeg forbi!". For mig måtte det nærmere være "Pernille Eybye - hvem?".
Derfor var jeg meget overrasket over, at jeg faktisk næsten ikke nåede at sætte mig, før de første stod parate. For mig var det vigtigt at skrive mere end "Til Jannie. Mvh. Pernille Eybye", og det krævede lidt omtanke, ikke mindst fordi jeg frygtede at komme til at skrive folks navne forkerte i deres nyindkøbte bøger.
I mine teenageår fortalte jeg meget sjældent om, at jeg skrev, og det er noget, som har fulgt mig siden. Derfor er jeg faktisk ikke vant til at fortælle om det eller tale med andre om mine bøger. Det kunne jeg godt mærke på Bogforum, for jeg blev nærmest mundlam, når nogen fortalte, at de havde læst mine bøger. Hvis nogen kan blive starstruck, var jeg nok fanstruck.
  
Hvordan er det at være forfatter med flere udgivede bøger bag dig?
Det er ret vildt. Jeg kan næsten ikke forstå, at jeg har udgivet ni bøger. Det er nok en overraskelse, der bunder i, at tre af bøgerne er udkommet i år, og tre sidste år, så en stor del af mit forfatterskab er forholdsvis nyt. Hver bog er jo en drøm, som er gået i opfyldelse. De er også alle sammen en del af mig, og det er lidt overvældende, at så meget af "mig" er derude, hvor andre kan opleve det.  
SHARE:

søndag den 27. november 2011

Blue Blood review

I 2007 udgave Melissa de la Cruz Blue Bloods en ny vampyrserie af samme navn. Siden er der blevet udgivet følgende:

Masquerade
Revelations
The Van Alen Legacy
Key to the repository (short story)
Misguided Angel
Bloody Valentine (short story)
Lost in Time


Historien handler om New Yorks overklasse der stortset også er overbefolkede af vampyrer. Forfatteren har prøvet at ramme en tone der er blanding af Twilight møder Gossip Girl.

Vi følger Schuyler som ikke kan huske noget tidligere liv som vampyr, hvilket andre af de unge begynder at kunne. Mimi og Bliss, som vi også følger, går på samme skole som Schuyler. Mimis hotte tvillingebror Jack, begynder nu også at vise interesse over for Schuyler. Samtidig begynder en gammel trussel - the silver bloods at røre på sig igen.

Blue Bloods serien har nogle utrolige flotte covers. Kapitlerne er utrolig korte og er derfor nemme at fortære. Tonen er overfladisk og let. Så alt i alt en behagelig bog at komme igennem, når man får brug for at leve sig ind i en anden verden.

Mit største problem med serien er at der er 3 forskellige historier, fordi der er 3 forskellige hovedpersoner: Schuyler, Mimi og Bliss. Af den grund får man ikke rigtig lov til at komme i dybden af nogen af karaktererne. Personligt faldt jeg lidt i søvn når jeg læste Mimi og Bliss' historier og kun ventede på at komme videre så jeg kunne læse mere om Schuyler. Og ikke mindst om Schuyler og Jack. Så det får bøgerne til at virke utrolig langtrukket, selvom vi får nogle korte kapitler. Men Mimis og Bliss' historie er bare ikke så spændende, før til sidst, indtil da er det nærmest kun fyld.

Det irriterer mig så dobbelt så meget at Schuyler og Jacks historie ikke får nok plads, den bliver derfor ikke ordentlig uddybet. Vi får nogle få gode intense kærlighedsscener, hvor de vigtigste bliver frataget os fuldstændig.

Melissa har ikke udvidet bøgernes størrelse, selvom hun nu har 3 hovedpersoner. George RR Martin har også mange hovedpersoner i sine bøger, men han har også noget mere plads at gøre det på. Samtidig med at han formår at gøre hver person spændende og deres historie interessant.

Derudover synes jeg hurtigt man gætter plottene, og nogle gange synes jeg deres reaktioner virker alt for utroværdige, med det hele taget i betragtning.

Et udemærket plot, og hvis man skar ind til benet så ville det være en rigtig god og spændende bog. Desværre synes jeg kun den er spændende en 1/3 af tiden.

Serien får KKKK

Den sidste bog i Blue Bloods serien er sat til at udkomme januar 2013.
SHARE:

søndag den 20. november 2011

Neil Gaiman - Stardust review

Neil Gaimans Stardust er et eksempel på at der også  i nyere tid kan skrives eventyrere som brødrende Grimm og H.C. Andersen gjorde det. Bogen er skrevet i 1999 og er siden blevet filmatiseret under samme navn.

Historien finder sted i byen Wall der ligger tæt op af grænsen til et magisk land. Tristran Thorn har mistet sit hjerte til den smukke Victoria Forester. Men da hun har mange andre bejlere og ikke viser nogen interesse for Tristran, lover han hende en aften den faldende stjerne der netop var faldet over himlen, for at få opfyldt hans største ønske (at blive hendes ægtemand). På hans rejse mod at finde stjernen som faldt ned i det magiske land, får han hans livs største eventyr.

Bogen er skrevet i et sprog som i de mange gamle eventyr, og den er let og behageligt at komme igennem, fordi forfatteren er så dygtig som han er. Man får lyst til at læse meget mere om the Wall i Neil Gaimans fantastiske verden.

Det er et  fantastisk eventyr, men faktisk er filmatiseringen endnu bedre. Hvilket er helt utroligt da det ALTID plejer at være omvendt. Grunden til filmen er bedre, er fordi den lidt får reddet de steder hvor bogen virker en smule utroværdig, samtidig med vi ser andre farverige scener som ikke er i bogen. Og ikke mindst er det fantastiske subplot en større del af historien i filmen. Samtidig med at kærlighedshistorien også er meget mere troværdig i filmen. Bogen er dog stadig en fornøjelse at læse så den får:

KKKKK = kvalitet

(Næste gang skal jeg nok komme med det lovede review af Melissa de la Cruz's Blue Bloods serie.)
SHARE:

søndag den 13. november 2011

Bogforum 2011 er slut..

... for denne gang. Som altid helt fantastisk. Jeg glæder mig dog til næste år hvor det bliver flyttet til Bella Centeret så vi får noget mere plads. I år var jeg meget opmærksom på hvordan forfattere solgte sig selv og deres bog. Man må sige at der var rigtig mange forskellige måder det blev gjort på. Der var mange der hvilede i sig selv, nogle snakkede mere internt med intervieweren og hinanden end med publikum og så var der nogen som mest af alt gerne ville blive et med væggen. Sidst nævnte er selvfølgelig klart det væreste man kan gøre, hvis man gerne vil sælge sin bog. Man bliver nødt til at være venlig og imødekommende og møde læseren. Især hvis du ikke er så kendt i forvejen. Så bliver man nødt til at gøre en indsats for at komme i samtale med sin læser. Det er egentlig ikke så meget det kræver, et simpelt spørgsmål som:

Synes du om bogen?
Er det første gang du skal til at læse noget af mit?
Interesseret du dig for..... ?

Personligt var jeg faktisk også skuffet over forlaget Tellerup, som jeg synes er et super super forlag. Jeg synes ikke de var så imødekommende, og de havde også et par af de forfattere til at signere som ikke var så imødekommende med læserne. Faktisk var mit indtryk at forfatterne snakkede én del med Tellerups egne folk på standen, og det er jo helt helt forkert til sådan en messe. Jeg var selv omkring Pernille Eybye og ville have spurgt hende om nogle ting, men der var hun optaget og ikke så imødekommende som jeg kunne ønske. Men jeg er da spændt på at læse om hendes bog er mere spændende end hun umiddelbart gav udtryk for. Anmeldelse kommer af Blodsøstre senere.

Nå det var da vidst ikke særligt positivt af mig. Det er måske fordi at jeg selv har en så stor drøm om at stå og signerer på bogmessen at jeg selv (håber jeg) ville gøre alt hvad jeg kunne for at imødekomme mine læsere, og ikke mindst sælge mine bøger. Det er klart at nogle garvede forfattere er mere indespist og måske ikke har så meget brug for det, det er klart. Men som ny er det utrolig vigtig for deres fremtidige kariere, og JEG ønsker RIGTIG meget at den danske litteratur får et ordentlig spark indenfor fantasy genren. Så jeg er rigtig ærgelig, for jeg synes Tellerup gør et kanon stykke arbejde indenfor det område. Men måske er det ikke så god plads til det på bogmessen? You tell me...
SHARE:

søndag den 6. november 2011

Twilight review

I dag er det den absolut mest populære vampyr bog der står for skud. Forfatter Stephenie Meyer udgav den første bog i en serie på 4 bøger i 2005, Twilight (Tusmørke). Efterfølgerne i Twilight sagaen er New Moon (Nymåne), Eclipse (Formørkelse) og Breaking Dawn (Daggry). De 3 første er siden blevet lavet på film, og den første del af den fjerde film kommer i biografen den 17. november.
Twilight sagaen handler om pigen Bella Swan der flytter hen til sin far i den lille regnfulde by Forks. Hun flytter så hendes mor kan følge hendes nye mand der er baseballspiller, rundt omkring i landet i forbindelse hans arbejde. I Forks møder Bella den mystisk Edward Cullen, som viser sig at være vampyr. Cullen familien lever dog kun på dyreblod. Så da de støder ind i en anden vampyr gruppe, prøver Cullen familien at beskytte Bella så godt de kan imod dem. I de næste bøger begynder det også og handle mere om Jacob, der selv må kæmpe lidt med det overnaturlige i hans familie. Ulvene.

Huha jeg kan gøre dette review langt, men jeg prøver at gøre det meget meget kort og så få de vigtigste ting med.



Stephen King har sagt følgende om Stephenie Meyer: “Rowling is a terrific writer and Stephanie Meyer can’t write worth a darn. She’s not very good” – Oversat til dansk: ”J.K. Rowling er en fantastisk forfatter og Stephanie Meyer kan ikke skrive. Hun er ikke særlig god”
Jeg forstår godt hans kritik, det er ikke en så typisk opsætning. Men for h… hvor bliver man underholdt. Så fu… det er jeg siger jeg. Dette er helt klar en bog der er super underholdene og som ikke er et litterært mesterværk.

Men hvis jeg virkelig skal tage de kritiske briller på:

Hvorfor bliver Bella og Edward forelsket?
Hvad gør at de passer sammen?
Det virker mest af alt som om hun bare bliver draget. Men jeg køber den lidt alligevel, fordi jeg ikke synes man kan forklare true love, det er bare en form for dragelse. Og jeg synes hun har en stærk vilje og ved hvad hun vil, så derfor giver det mig den nødvendige kontrast til at det virker.

Det er bare ikke lige den typiske forfatter opsætning, hvor man skal helst have forklaringer på alting og altså også hvorfor de bliver forelsket. De fleste forfattere kan ikke lide at der ikke er nogen direkte forklaring til ting, også selvom det virker. Så jeg tror lidt det er derfor Stephen King er lidt imod Meyers måde at skrive på. For udover the fact that Edward ikke kan høre Bellas tanker, og derfor finder det forfriskende, så kan man vidst ikke finde en egentlig grund til hvorfor de passer sammen, andet end som sagt kærligheden i sig selv er uforklarlig.

Mit største problem med bøgerne findes i bog  nr. 4 – Breaking Dawn (Daggry), amen så kan det faktisk ikke slutte mere perfekt. Det er faktisk FOR sukkersødt. Der er ikke noget personligt tab nogen steder, selv efter alle de store ofre, er der ikke nogen konsekvenser.

Hvorfor er Twilight sagaen så så god?

Emotionelt er bøgerne fantastiske, det er nogle store følelser og ikke mindst også intense følelser der giver bøgerne liv. Det er nyt og det er friskt. Edward som vampyr er den perfekte kombination af det perfekte drømmebillede af manden. Han er old fashioned, behandler hende med respekt og beskytter hende, samtidig med han er farlig.

Jeg elsker især også Jacob… jeg elsker at han virkelig prøver. Absolutly love it. Jeg kan godt forstå Meyer når hun siger at Edward ikke findes i virkeligheden med Jacob gør, og at han er det realistiske billede af drømmefyren.

Noget af det der fascinere mig mest er den store ofrelse for den eneste ene. Jo mere du ofre, jo vigtigere er kærligheden. Og at ofre den person Bella ofre, jamen så kan der faktisk ikke ofres mere.


Filmene vs bøgerne
Første gang jeg så den første Twilight film tænkte jeg – hvorfor er skuespillerne så akavede. Det var ikke tydeligt i filmen hvorfor. Jeg vil til enhver tid anbefale at man læser bøgerne i stedet for at se filmene, eller så i hvert fald kun se den første film og så læse resten af bøgerne. Ellers følger filmene meget godt bøgerne.

Bøgerne kan fås på dansk, og købes alle steder.
Officielle hjemmeside: http://www.stepheniemeyer.com/

Jeg giver helt klart serien det absolut største jeg kan give:
KKKKKK = KANON

Se det var da meget kort og præcist, i hvert fald for mig.
SHARE:

mandag den 24. oktober 2011

Bogforum 2011

Nu nærmer bogforumet sig lige så stille, det bliver spændende igen i år at tage til. Nu flytter de jo lokalerne til Bellacenteret.  Jeg skal nok komme med en lile post om stemningen når jeg tager afsted d. 11.-13. november.

Igen i år har fantasy genren ikke så meget scene tid som krimi genren og de kendes biografier for eksempel har.

Hvem er de kendte så du kan møde:
Bubber
Ulla Terkelsen
Lene Hansson
Line Baun Danielsen
Sofia Manning
Sarah Zobel Kølpin
Githa Nørby
Søren Ryge
Holger Juul Hansen
Adam og James Price
.... og mange flere

Så kommer selvfølgelig også det sædvanlige danske bestseller slæng som Hanne Vibeke Holst, Helle Helle, Leif Davidsen, Sara Blædel, Jan Guillou, Jo Nesbø osv.


I fantasy genren op til teenagere kan du finde:
Kenneth Bøgh Andersen aktuel med Slim, Snot og superkræfter
Lene Kaaberbøl aktuel med Vildheks 3
Pernille Eybye debutforfatter og aktuel med Blodsøstre
Josefine Ottesen aktuel med Gudløs
Og Dennis Jürgensen signerer din favoritbog


Se her på Lene Kaaberbøls hjemmeside et klip fra troldspejlet hvor de har interviewet 4 ad disse danske fantasy forfattere.
http://www.dr.dk/DR1/Troldspejlet/Boeger/2010/1103114529.htm

Hvert år håber jeg også at jeg kan få skrevet en bog færdig, som jeg så kan tage med i håb om at der er nogen der gider at kigge på den. Men igen i år må jeg så give fortabt. Jeg krydser fingre for næste år. Så i år bliver det bare en masse blandet stuff.

Sæt selv dit program sammen her:
http://www.bogforum.dk/
SHARE:

onsdag den 12. oktober 2011

Til Harry Potter fans

Efter at de stoppede med at producere Harry Potter filmene, åbner filmstudiet nu op for en guided tur af Harry Potters kulisser i filmstudiet nord for London. Så fra foråret 2012 kan du komme ind og se dele af Hogwarts kulisser som den store sal, Dumbledors kontor og meget meget mere. Der er planlagt en ca. 3 timers lange tur rundt i de meget detaljerede kulisser.

Om 15 minutter bliver billetter muligt at købe fra deres officielle hjemmeside, hvor du også kan læse mere: http://www.wbstudiotour.co.uk/

Her er den officielle video:

SHARE:

lørdag den 8. oktober 2011

True Blood (review)

Charlaine Harris er forfatteren bag bog serien True Blood. Hun udgav den første bog, Dead until Dark (på dansk: Død indtil solnedgang), i 2001. True Blood er blevet til en populær tv-serie der nu er igang med 4. sæson. Næste bog i serien bliver udgivet på engelsk til foråret 2012.



True Blood foregår i en verden, hvor vampyrer er en accepteret del af samfundet - ikke nødvendigvis vellidt, men dog accepteret.  Så det er stadig lidt nyt for byen Bon Temps (sydstatsby), da de får en vaske ægte vampyr tilflytter ved navn Bill. Han vækker også opsigt hos servitricen Sokkie Stackhouse, ikke fordi hun servere ham et glas blod, men fordi hun ikke kan høre hans tanker. Sokkie kan nemlig høre de almindelige dødeliges tanker. Sokkie bliver forelsket i Bill, selvom hendes venner og bekendte mistænker ham for at være skyld i de mystiske ting der nu begynder at ske i byen.

Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme, jeg har ikke læst bøgerne, og jeg har kun set sæson 1 af tv-serien. Jeg har hørt at bøgerne skulle være bedre end tv-serien, men grunden til jeg ikke med det samme sprang på bogvognen, var fordi karaktererne ikke rigtigt rørte mig. Så mit review bliver en smule mangelfuld, da jeg kun kan forholde mig til den første serie. Hvis jeg får taget mig sammen og læst bøgerne, kommer jeg stærkt igen med et review af dem.

Her er hvad jeg fik ud af 1. sæson af tv-serien: 

Selve handlingen i serien er egentlig meget god, med et godt stabilt flow. Man kan også godt mærke at det især er  karakkerne der driver historien. Bill interesserede mig meget. Jeg synes han var en rigtig oplagt vampyr, super dangerous og mystisk som en vampyr nu skal være det.

Sokkie har jeg det lidt svært ved. - Umiddelbart mener jeg hendes karakter er lidt urealistisk. Jeg synes hun nogle steder optræder for naivt til at hun med sin tankelæsning burde have et langt bedre indtryk end vi andre i hvordan verdenen ser ud. Hun har ikke den empati, som jeg personligt forventede. Så fordi jeg ikke fandt hovedpersonen så troværdig var nok en af de primære årsagter til at jeg droppede serien efter første sæson. Det samme gælder lidt Bill og Sokkies forhold, det er ikke umiddelbart klart hvorfor de to nødvendigvis har brug for hinanden, med mindre at man tæller Sokkies manglende evne til at kunne høre Bills tanker som en grund.

Jeg elsker skuespillerne i serien, især efter jeg fik kommet mig over den tykke sydstats accent. Serien har også sine fantastiske sjove øjeblikke hvor, vi høre folks tanker gennem Sokkie. Her får vi flere gange et godt indblik i hvor falske nogle mennesker kan være. Samtidig med at vampyrene forbliver mystiske fordi vi overhovedet ikke har noget ide om hvad de tænker.

Selvom det er karaktererne der driver meget af historien, er nogle af de personer vi møder lidt for meget ensporede. Mange af bi-personerne får heller ikke rigtig chancen for at udvikle sig, og det gør hovedpersonerne måske heller ikke rigtig. I hvert fald ikke så meget som jeg personligt kunne ønske. Nogle af personerne i tv-serien har næsten også så meget kant at det ikke virker oprigtigt.

Dette var min opfattelse af serien, selvom den måske var lidt negativt er der ingen tvivl om at man i hvert fald bliver underholdt på et lidt højere plan. Da Charlaine har haft en rigtig god fantasi som hun har forstået at udnytte. (Jeg kunne dog godt have undværret de mange sexscener.)

Bøgerne fåes på dansk og tv-serien fåes med danske tekster.
SHARE:

fredag den 30. september 2011

Pottermore.com

I  slutningen af oktober skulle der være åben for alle på Pottermore.com. Da jeg har været inde og prøve beta versionen vil lige fortælle lidt om hvad i kan forvente.

Pottermore er mest af alt en visuel oplevelse, krydret med J.K. Rowlings notater som aldrig nåede med i bøgerne.




Pottermore er lavet som en sammenhængende historie ligesom bøgerne, hvor du følger Harrys begivenheder. Indtil videre er det kun "De vises sten" der er aktiv, men som du kan se fra billedet øverst, så har du mulighed for at prøve at komme igennem alle bøgerne.

Der er også nogle få interactions hvor du f.eks. kan finde objekter i billederne, eller du kan shoppe i Diagon Alley. Her kan du få din helt egen ugle. Du kan selvfølgelig også få din helt egen tryllestav, med masser af information om hvorfor lige præcis den tryllestav valgte dig.



Du kan brygge eliksirer, med ingredienser du har købt i Diagon Alley, eller lave forsvars besværgelser mod andre spillere.


Du får også mulighed for at tilhøre et hus i Hogwarts, enten Gryffindor, Ravenclaw, Hufflepuff eller Slytherin. Du bliver placeret efter de svar du har givet på en række spørgsmål som du bliver stillet. Husk at gøre det rigtigt, for du får ikke endnu en chance. Så det er bedst at være fuldstændig ærlig med sig selv.
Hvis du kommer ind i nogle af de andre huse end Gryffindor, får du en helt speciel historie om det hus du nu tilhører.
Når du bliver medlem af et hus, er du nu sammen med andre verden over om at samle points til dit hus. Det sjove er at J.K. Rowling umiddelbart har lavet en så god guide at det faktisk passer utrolig godt. Ravenclaw har som regel de fleste points, hvor Slytherin og Gryffindor ofte kæmper om anden pladsen. Hufflepuff, som sætter venskaber foran at stæbe, ligger til sidst. Gryffindor ligger ellers foran med de personlige points, så det er kun fordi Ravenclaw gennemsnitlig er bedre at de ligger forrest. - Hvilket jo egentlig passer meget godt. ;0)


Det er nogle helt fantastiske billeder der illustrere historien. Men hvis du ikke har læst bøgerne, så anbefales det på det kraftigste inden du går i gang med Pottermore. Da du ikke vil få en nær så god læseoplevelse.

Pottermore har fået lidt kritik for at der ikke er nok spil (interactions) i det. Men det er ikke meningen at det skal være et spil, mere en visuel læseoplevelse. Så det er ikke godt at vide om de kan finde på noget mere.

Umiddelbart virker besvægelserne og eleksirene til at være noget af det mest populære for især de yngre.

Alt efter hvilken alder du har, vil du helt klart kunne finde noget interessant på pottermore.com. Noget af det jeg synes der var sjovt, var at læse alle J.K. Rowlings tanker og ideer med handlingen, personerne mv. Og jeg nød også de utrolig flotte billeder, der gør det hele lidt magisk. Måske de lige mangler lidt lyd, men hvis man går ind på youtube, kan man helt sikkert finde noget fra Harry Potters soundtrack, så er det problem løst.
SHARE:

onsdag den 28. september 2011

The Vampire Diaries review

Mit første review af vampsene bliver her The Vampire Diaries.

Det er et stykke tid siden jeg har læst bøgerne, så min anmeldelse bliver også derefter. Med det mener jeg at jeg ikke kan komme med specifikke detaljer hvor jeg synes noget er super godt og hvor noget måske ikke rigtig fungerer. Jeg giver et mere overordnet indblik i hvordan jeg synes bogen virker.

Jeg har ikke læst bøgerne efter nr. 5, så dem kan jeg slet ikke udtale mig om. Jeg gik lidt død i dem må jeg indrømme, men mere om det senere. Til gengæld har jeg fulgt serien med begejstring og kommer en hel del ind på den også.




Here goes:

I 1991 udgav L.J. Smith den første bog i serien The Vampire Diaries nemlig Awakening og har siden udgivet i alt 7 bøger i serien. Dog med en lang pause fra nr. 4, bog serien startede nemlig op igen da serien blev opkøbt og lavet til en tv-serien der første gang blev vist i 2009. I øjeblikket filmer de en 3. sæson med fortsatte høje ratings. Grundhandlingen og personerne er de samme i bøgerne som i tv-serien,  men handlingen går i to forskellige retninger.

Første bog i serien handler om Elena Gilbert, lyshåret pige, der udemærket er klar over hvor populær hun er. Hun har to gode veninder Bonnie og Meredith. Stefan Salvatore starter på hendes skole og holder sig for sig selv. Men Elena får øje på ham, og beslutter sig for at glemme alt om Matt og gå direkte efter Stefan selvom Caroline, Elenas frenemy, ellers så ham først. Det lykkes selvfølgelig for hende. Da hun opdager han er vampyr, er hun så forelsket i han at det ikke gør nogen forskel. Stefans bror Damon dukker op, og da han ser Elena beslutter han sig for også at ville have hende. Og så fortsætter det ellers derude af med masser af aktion i de næste bøger.

Forskellen på bøgerne og tv-serien
Personerne er nogenlunde de samme, men i tv-serien har de alle lige fået et ordentlig skub opad. F.eks. ligner Matt i bøgerne mest en lovesick poppy, der bare gerne vil have Elena tilbage. I serien har man lidt mere respekt for ham, samtidig med at han beholder kvaliteten af at være en rigtig god ven. Bonnie har også fået en langt mere moderne kant i serien. Stefans og Elenas forhold giver også mere mening i tv-serien end bøgerne. Så forfatterne bag tv-serien har virkelig gjort noget for at udvikle og finde nogle interessante rejser for karaktererne.

Noget jeg især finder gammeldags i bogen, er at hovedpersonen Elena bliver portræteret som om hun er så lækker, populær og alle fyrene vil have hende, ja faktisk næsten alle ting er positivt ved hende. Hvilket ikke giver en særlig realistisk eller interessant karakter.

Tv-serien går nu heller ikke fri for at være lidt forudsigelig. Vi ventede alle at nu måtte den farlige Kathrine fra Damon og Stefans fortid snart komme. Og da hun så blev introduceret falde hun meget hurtigt i bad ass barometeret. Jeg håber forudsigeligheden vil ændre sig med 3. sæson, da jeg synes de har alle muligheder for det. Indtil videre har jeg personligt ikke været særlig overrasket.

Bøgerne er ikke på samme måde forudsigelige, faktisk vil jeg gå så langt som til at sige at jeg synes det ikke altid hænger lige godt sammen. Forudsigeligheden er vidst trods alt at foretrække.

Både i tv-serien og bøgerne er det helt klart de farverige personer der bærer historien. Tv-serien går langt mere i dybten af personerne end vi ser det i bøgerne. Bøgerne har en tildens til at lade hændelserne diktere personen hvorimod serien lader personerne udvikle sig med handlingen. Sagt på en anden måde: Jeg synes at L.J. Smith trækker sine karakterer rundt i manegen som det passer hende, i stedet for at lade dem udvikle sig naturligt.
Serien fører dog efter min mening også med den bedste handling. Og de har formået at trække historien i en bedre retning end bøgerne. Der er faktisk ikke en karakter jeg ikke holder af..... i tv-serien altså.

Derfor foretrækker jeg især serien
I love Damon. Absolutly love problemstillingen med at han både er god og ond. I sæson 1 ved jeg at jeg ikke må kunne lide ham, fordi han er ond, men det er svært at lade være. I sæson 2 fik man det straks langt bedre med at kunne lide ham. Og mon ikke at de i sæson 3 giver ham endnu mere menneskelighed.
Ikke nok med at Damon er kompleks, så er Stefan det også, så han kommer ikke til at står ved siden af og se farveløs ud. Han opvejer sin bror rigtig godt. Så serene kan have svært ved at vælge hvilken bror de synes Elena skal vælge. Et super lækkert dilemma. - Faktisk 2 af dem.

L.J. Smith er fyret for at skrive sine egne bøger
Forlaget af The Vampire Diaries har faktisk fyret L.J. Smith så hun fremadrettet ikke må skrive The Vampire Diaries. Det skal en gostwriter nu til at gøre i stedet. Rygtet siger at de ikke var tilfredse med den retning hun havde med karakkerne. Og hvorfor må de fyre hende, når hun har skrevet alle bøgerne tænker i nok... det er faktisk fordi at ideen ikke er hendes, men forlagets. Det er dem der har bedt hende skrive deres ide. Så de har derfor al mulig ret til at gøre det de har gjort. Men det virker bare meget forkert ikke?

Hvis i vil læse mere om fyringen så skulle dette link indeholde et brev fra L.J. Smith til en af sine fans.
http://www.fanpop.com/spots/stefan-and-elena/articles/94267/title/lj-smith-fired-from-writing-own-novels

Bøgerne og tv-serien fåes også på dansk. Lydbøgerne anbefales, da bogen er relativ let læsning og er derfor ikke så svær at følge med i.


Jeg vil ikke rate bøgerne da jeg ikke kan gengive så præcist som jeg gerne vil.
Tv-serien giver jeg
KKKKK.
SHARE:

torsdag den 22. september 2011

Vamps, Vampires, Vampyr

"a corpse that rises at night to drink the blood of the living"

Efter Twilight sagaen begyndte vampyrene pludselig at strømme ind på bogmarkedet. Og de er da også nogle fascinerende skabninger. Derfor vil de næste indlæg på min blog handle om boganmeldelser af de mest kendte og mest sælgende vampyrbøger. Jeg kommer selvfølgelig også ind på de serier eller film der eventuelt er lavet på bøgerne.

Men først en tanke:

Nogle mener måske at disse forfattere ridder på bølgerne, efter den store Twilight udgivelse. I stedet for at finde på noget selv, vælger de noget de ved der er større chance for der sælger. Og at det er for dårligt, for så er de ikke rigtige forfattere.

Min mening: Og hvorfor må de så ikke det? Hvad skulle problemet være i det? - Det er da stadig den gode historie der sælger.

Selvfølgelig er der mange tænker at nu er det vampyre der sælger, og at de så har større chancer for at udgive. Men sådan er det jo. Man bliver nødt til at kende sit marked. Der kom også en mindre bølge af andre fantasy figure, som ulve der bliver til mennesker, feer og zombies. Måske de følte at det var noget nyt de havde fundet, men i bund og grund er det jo det samme som vampyrene.

Selvfølgelig er der nogle af disse "efterabere" der absolut ikke er pengene værd.
Men... 2 spørgsmål:

Vidste du at de to populære vampyrserier, True Blood og Vampire Diaries (som begge bygger på bøger) er skrevet før Twilight?

Og endnu vigtigere:

Kan man overhovedet brokke sig over at der er flere der begynder at læse, fordi der nu er en litteraturform den målgruppe finder spændende?

Så må min konklussion simpelthen være, at hvis det underholder læserne, then keep them coming. Ganske enkelt.

Nå... nu er det ligesom ude af mit system, så jeg lover ikke mere brok fra mig..... i dag.

Her er i stedet listen over de anmeldelser jeg vil lave på bloggen de næste par uger:

Vampire Diaries af L.J. Smith

True Blood af Charlaine Harris

Twilight af Stephenie Meyer

House of night af P.C. Cast og Kristin Cast

Blue Bloods af Melissa de la Cruz
SHARE:

onsdag den 14. september 2011

Vilje og motivation

En eller anden har sagt følgende: Motivation er ikke når man har overvundet sine frygter. Motivation er når, det du gerne vil have er mere vigtig end dine frygter.

For mig er denne sætning noget nemmere at overskue, for den første hentyder til at jeg skal være total frygtløs, og kan man i virkeligheden være det? Det sætter i stedet en form for stop klods for det jeg gerne vil nå, fordi man nærmest opgiver på forhånd. Så hvis vi ellers går ud fra den sidste sætning, bliver vi straks noget mere motivieret allerede der.

Prisen på den ene vægtskål og det man gerne vil (I mit tilfælde at fuldende min bog) på den anden vægtskål, udgør den afstand de er fra hinanden min motivation. Hvis prisen er for høj, lader man være. Men hvis vi taler om at opnå noget du har drømt om hele livet, ja så er det du får ud af det nok mere værd end prisen.

Men selvom vi godt ved at prisen er lille i forhold til målet, så fokusere vi stort set kun på prisen hele vejen i prosessen. Så man skal huske at minde sig selv om hvad det er man opnår, men for at få klarlagt det, så prøv at start med at lave en liste - for og imod. Hvad mister jeg helt nøjagtig, mod hvad opnår jeg og hvad mister jeg ved ikke at have gjort det.

Når man laver listen skal man huske at se det i større perspektiv og være fuldstændig ærlig med sig selv.

f.eks.

Prisen for at gøre det:
Tid, det kommer til at tage laaangt tid. Den tid jeg skulle bruge på at + muligheden for at jeg måske vil føle at den tid er spildt hvis det ikke lykkes.
Tiden påvirker måske den tid jeg ville have brugt på at forbedre mit fuldtidsarbejde, mine venskaber eller rengøring.
Jeg finder helt sikkert ud af at det at jeg er dårlig til at stave, lave ordstillinger og sætte komma, var nødvendig for at blive en god forfatter.

Prisen for at lade være:
En nagende følelse af at det jeg var født til, ikke lykkes for mig, uden at jeg virkelig havde givet det et forsøg. Så jeg vil i bund og grund føle mig som en fiasko.
Spild af hårdt arbejde.

Hvis det lykkes, hvad kan jeg så opnå:
Lykken og tilfredsstillelsen ved at arbejde med og leve af det jeg elsker at lave.
Gør mit liv mere indholdsrig og mere værd, en form for mening med mit liv.
For første gang at føle at jeg virkelig er god til noget.
Stolthed, glæde

Så kommer det sjove nemlig, min største bagstopper:
Når nu det er så vigtig for mig, og jeg giver det alt hvad jeg kan, og det så ikke lykkes vil jeg så ikke føle mig endnu mere ulykkelig og som en endnu større fiasko?
Det kan besvares med endnu et spørgsmål: Hvad er værst? At være en fiasko der ikke har prøvet eller en fiasko der har prøvet. Tja... det er en diskussion jeg tit tager med mig selv. Men konklussionen må være at jeg så i hvert fald aldrig nogensinde får chancen for at opnå det jeg virkelig ønsker, hvis jeg aldrig prøver.

Hvad gør at det er det værd for dig at opnå dine drømme??


Hvordan opretholder man så motiviationen:
Man skal visualiser det. Hvis du vil være forfatter, jamen hæng ting på væggen der minder dig om det hver dag. Gerne en tekst hvor der står noget lignende: Fra i dag, vil jeg gøre alt hvad jeg overhovedet kan for at opnå at få udgivet en bog. Selvom jeg får afslag vil jeg blive ved og ved... Jeg vil tage mig selv og forfatterskabet seriøst. Opret en blog, få en plakat med forfatterens ti bud, sæt et billede op af en forfatter i arbejde, lav en skitse af dit bogcover, skriv din biograf som man ser dem på bøger, opret en hjemmeside, lav et fiktivt interview hvor du svare i nutid som om du har opnået dine mål.

Det er vigtigt at når motivationen så indtræffer at den bruges på at skrive.. og man så ikke gør alt mulig andet.

Sørg for at tage dig selv seriøs, overhold dine aftaler med dig selv, gør det til en vigtig del af dit liv. Giv dit skriveri den priorientet det fortjener. Hvis det er vigtig for dig nytter det jo ikke noget bare at udskyde det hele tiden, bare lige fordi at det da også kunne være hyggeligt at gå en tur i skoven med kæresten. (Selvfølgelig skal der være plads til det, men hvis du har sat en aftale med dig selv, så hold den over halvdelen af tiden, og udsæt andre ting i stedet)

Holde sig selv oppe med mål, det bedste må er at skrive et antal ord hver dag f.eks. 1500 ord. På en måde kommer man også videre i historien frem for at sidde og fedte med den. Skriv hver dag, også selvom du ikke føler dig inspireret. Det skal nok komme når du skriver dig varm.

Hvis du har andre der kan motivere dig er det super super godt, det giver nemlig en hurtig boost. Der findes rigtig mange eksempler på folk der har fået udgivet fordi de havde andre der også troede på dem. Nogle guidelinjer råder ligefrem forfatterspire til at droppe venskaber der giver negativ indflydelse. Selvom det er dræbende. Det synes jeg er lidt voldsomt, så jeg foretrækker ganske simpelt at lade være med at diskutere mit skriveri den person. Desværre er det også de få der har muligheden for at have en god støtte, men så er det godt man stadig kan gøre noget af det ovenstående.
SHARE:

torsdag den 8. september 2011

Valgets betydning for forfatterne og fremtiden

Det er spændende med valget i øjeblikket, faktisk bliver kunst og kultur ikke diskutere så meget i denne valgkamp. Men jeg må nok sige at jeg ikke håber at 12 min. planen bliver aktuel. For at tage mere tid til arbejde dræber da mere kreativitet. Det er klart at de fleste forfatterspire ikke har den store tillid, til at de kan sige deres daglige job op for at give den fuld skrue som forfatter. Så derfor bliver man nødt til at bruge sin fritid, ligesom rigtig mange bruger deres fritid til at hjælpe foreninger mv. Så er det for mit synspunkt bedre at afskaffe efterlønnen. For vi bestemmer jo selv. Hvis vi gerne vil gå af som 60-åring så kan vi da sagtens det, hvis der bliver masser af arbejde, bliver der jo også rig mulighed for at tjene mere og spare op hvis det er det man gerne vil. Hvis der ikke bliver masser af arbejde ja så kan jeg slet ikke forstå 12 min. planen, der jo vil tage arbejde for andre og give mere arbejdsløshed.

Når vi har haft en krise og så stort et underskud, så er det jo klart at det er sværer som forfatter, fordi det man ofte skære på det er det usikre erhverv, og det er man jo som forfatter. Så rejser spørgsmålet sig jo også: Er der overhovedet brug for danske forfattere? Der findes jo masser af udenlandsk litteratur og ungdommen kan bedre og bedre engelsk, og det er noget mindre tidskrævende at oversætte en bog end at skrive en. Huha... sikke et scenarie. Egentlig er det vel ligegyldigt hvis man elsker det man laver, skal man blive ved, og så er der en god chance for at man også bliver rigtig dygtig til det man bruger tid på.

Det kan godt være 12 min. om dagen ikke lyder af meget, men jeg synes det er meget med en time ekstra om ugen når vi også skal være gode mødre, ligge interesse timer på arbejdet, have 1/2 times motion om dagen, lave noget sundt og lækkert mad, pleje vores forhold og venskaber, tage os af syge familie medlemmer, rejse og få ideer og indput og frem for alt skrive vores livsværk.

Konklussionen er at man ikke bliver rigere af at være forfatter i dagens Danmark, især ikke når de snakker om at nedlægge bibliotekerne. (Da bibliotekspengene gør at der er flere der i dag kan leve af at være forfatter) Fint nok, vi skal nok klare os med arbejde ved siden af, men så skal der jo også være tid til det. Vi skal have friheden til at vælge hvor lang tid vi vil arbejde og hvor mange penge vi har brug for, for at kunne leve det liv vi gerne vil. Eller hvad?
SHARE:

torsdag den 1. september 2011

Inspiration...

.... kreativitet... ideer..

Det handler i bund og grund om det samme som forfatter, nemlig at finde den super ide der får vores bog solgt. Man kan sige det i bund og grund handler om at skabe noget nyt...

At få læserne til at tænke, og blive overrasket er det samme som at underholde dem.

Vi er vel alle efterhånden ved at være godt træt af, at det til sidst viser sig at hovedpersonens far er hovedpersonens værste fjende, eller noget i den retning. Jeg er i hvert fald. Jeg håber snart at forfattere dropper deres familie flip. Desværre er det set i pænt mange store værker, for lige at nævne nogle få: (jeg nævner kun forfatteren, og ikke selve bogen, jeg skulle jo nødig ødelægge overraskelsen, som vi jo selvfølgelig alle havde regnet ud alligevel alligevel)

Stieg Larsson
Dan Brown
Christopher Paolini

Spændingen på en slutning er vigtig, det er derfor vigtigt at lave noget uventet, og anderledes, og hvordan kan man så det... Som regel er det nogle tanker man går rundt med som man gerne vil have løst, som underbevistheden så stille og rolig løser for os, men nogle gange kan der være brug for andre metoder.

Her er nogle få enkelte råd:

Omvend en kliche
F.eks. så har vi efterhånden set askepot versionen meget. Du ved den med hvor en ung pige bliver udnyttet af hendes stedmor eller søskende. Men hvad nu hvis det var omvendt, hvis hovedpersonen udnyttede sin familie. Man skal ikke nødvendigvis være bange for at bruge en komplex personlighed, tag f.eks. Scarlett O'Hara fra Borte med Blæsten. Faktisk er de karaktere der er komplexe, dem der får den største personlige udvikling i bogen. Ergo de mest spændende. Så lav en gammel brugt historie om, for at få et mere originalt plot.

Man kan også ændre en kliche på den bogstavelige måde, f.eks P3's: Det man hører er man selv


Gør noget andet
Gå en ny vej til arbejdet. Oplev noget andet. Gør noget andet kreativt, som eventuelt at male. At bruge sin kreativitet mere, gør ikke at den bliver brugt op. Det er lidt som med energi, jo mere du bruger, jo mere får du.
Du kan også gøre noget andet end du havde forventet med din bog. Hvis du ikke føler at scenen virker, så smid et eller andet helt overraskende ind, som du så kan prøve at få til at virke. Så kan du ende med at få noget der overrakser dig selv. F.eks. er der en engelsk forfatter (navnet er lige væk) der ville starte med at skrive en historie der skulle foregå i regency time i London, og da hun startede kunne hun sagtens komme ind i sproget og stemningen, lige indtil hun introducerede hovedpersonen, hende kunne hun ikke få til at lyde rigtig. Hun var alt for nutidig og selvstændig i forhold til tiden. Så hun endte med at lave et twist med at hun havde taget tilbage i tiden. En ide der gjorde at hun fik sit debut på New York times bestseller liste.


Mindmap
Skriv et ord ned, og skriv så alt hvad du relatere dertil ned ved siden af. Når du har tømt alt hvad du har, så kan du begynde at tage de ord og skriv hvad du så tænker på. Bare fyld på med ord, illustrationer eller tegn. Prøv så derefter at kombinere ordene på kryds og tværs. (Krydsmetoden) På den måde får du skabt noget helt uoriginalt.
F.eks. kan vi tage valgkampen i øjeblikket, og hvis vi gerne visuelt i en artikel vil have frem at det er et spil. Så kan man tage de to nøgleord som er spil og politik. Politik kan være magt, deres bogstaver, osv. Og spil kan være sport, tennis, rouletten, terning. Så kan man eventuelt kombinere partibogstaverne med en terning, og så forklare man egentlig det som man vil visuelt.

Læs og stil spørgsmål
Læs alt hvad du kan komme i nærheden af, og stil dig selv spørgsmål hele vejen igennem. F.eks: Hvorfor synes jeg det her er spændende? Hvad gør at denne her kamp scene virker rigtig godt? Hvorfor kan jeg ikke mærke stemningen her?


Læs Idébogen af Dorte Nielsen
Her er nogle ideer fra hendes bog

Inspirationsmappe
Gem alt hvad du synes er super smart eller lyder super godt, det kan væer både tekster og billeder, og blader det igennem, hvis du er løbet tør for ideer. Det giver et skub i tandhjulet.

Sætte dig i andres sted
Hvordan ville de løse problemet?

Lav en metafor

Forestil dig at du er ideen

Kom i den rette stemning
F.eks. hvis du skriver en rejse artikel som du har været på, kan det være en god ide at finde, musik du hørte på turen. Dufte, billeder mv. Væk alle dine sanser.

Og mange mange flere
SHARE:

torsdag den 25. august 2011

Om mig

Jeg skulle på et tidspunkt skrive en tekst til mit kursus på skriveværkstedet, om mig selv på en kreativ måde. Det her er hvordan det lød:


Søndag.. dagen før endnu en hård arbejdsdag

I dag burde jeg nok ombryde nogle artikler, deadlinen er jo ikke ligefrem langt væk, men i stedet skal jeg skrive om mig selv til forfatterkursuset.. uhh.. jeg hader den opgave allerede.

Flash! ”Two people thrown together by destiny, she’s a bride to be, he’s an agent sworn to kill her fiancé.”  Jeg ryster lidt på hovedet og kigger tomt ind på cursoren, der blinker provokerende på skærmen.

Flash! ”Giving the magic power to a women, gives you no choice in life, you will be more cursed than any other.” Tasterne begynder at danner den sædvanlige form for rytme under mine fingre.

Jeg skæver over til reolen ved siden af mig, hvor der pudsigt nok står langt flere bøger af f.eks. Finn Dreibek og Robert Zola Christensen end bøger fra Adobe eller bøger om webdesign. Jeg sukker – Det var jo egentlig meningen jeg skulle lave mit selvstudieprojekt. Jeg skal i hvert fald læse ’Creating unforgettable characters’ af Linda Steger, inden jeg begynder at skrive alt for meget, plus måske 10 bøger mere om nogenlunde det samme emne. Men det kribler i fingrene.. vil skrive.. nej.. skal lære - Listen er lang, lykken er kort.

Mit selvstudieprogram ligger og griner af mig på bordet, det næste punkt på listen er at fortætte med Robert Zola Christensens ’Manual til skrivekunsten’. - Genial bog. Den giver mig mulighed for at skrive, hvilket i bund og grund nok er noget af det jeg lærer mest af, frem for at læse at jeg skal igennem minimum 4 korrekturgange. Jeg sukker og hviler min hage på hånden og kigger fortabt ind i skærmen.

Men er jeg den typiske forfatter? Jeg føler jeg slås med den danske litteratur. Mit blik glider længere hen på reolerne. Der står diverse engelske kærlighedsromaner, Harry Potter, Ringenes Herre, Jane Austen, historiebøger og kogebøger – Vi ved jo godt hvordan de ender. Måske er den reality mani ikke mig. Er det så overhovedet muligt at udgive noget som helst.. men hvad nu hvis fingrene ikke vil stoppe rytmen – Jeg klør mig i nakken og sukker igen. Er der ikke nok elendighed i verden? Er det virkelig det, læserne gerne vil have mere af.. hvorfor vil de ikke have en happy ending?

Billedet af mig selv fanger mit blik. Ved siden af skærmen, er der et billede af mig fra da jeg var 18 – er det virkelig 7 år siden. Wow! Jeg har nu ikke ændret mig meget - stadig alt for tynd og spinkel.. Stadig det samme brune kommunefarvede hår.. jeg lader en hånd løbe igennem mit lange hår, - jeg burde farve det.. jeg har ikke turdet farve det endnu, da jeg nok arver min mors alt for tidlige grå hår.. jeg vil ikke begynde at slide min hovedbund op allerede nu.. Fuck det.. jeg trænger sådan til at blive en rødtop.

Flash! Den rødhårede feminist går op ad gaden, med et skilt der hopper op og ned i luften, der står ”Du kan blive hvad du vil, hvis du kæmper nok!”

Jeg rækker ud efter min bog: Spis dig sund på 8 uger.. et nyt projekt jeg vil i gang med, så jeg forhåbentligt kan slippe af med alle mine små skavanker… men jeg ligger bogen fra mig igen med det samme jeg har taget den, op og griber i stedet fat i tastaturet, jeg skulle jo skrive om mig selv – Bare de ikke opdager mine mange stavefejl.. Jeg sætter ”Mika - Relax, take it easy” til at spille - jeg sidder og rocker lidt. Nå hvem er jeg:

Flash! ”Rødhåret pige sidder og gemmer sig bag hendes papirer mens de andre glædelig deler deres meninger. – Hvad nu hvis jeg opdager, at jeg ikke dur.. Ikke er god nok.. Ikke kan opnå min drøm igennem SÅ mange års forhåbninger.”
SHARE:

søndag den 14. august 2011

Jeg hader..

... at læse bøger mens jeg skriver....

Hvorfor det??

Jo, faktisk ikke pga det åbentlyse som at man nemt kan blive "sprogsmittet" eller "stilsmittet", nej faktisk fordi jeg oplevede følgende:

Jeg sad og læse den her nye bog, der faktisk virkede okay. Men pludselig dukker der en scene op som er ALT for bekendt. Jeg har nemlig selv haft lignende skrevet ned i stikord... og så når der faktisk kommer ENDNU en scene i den bog, hvor jeg også havde tænkt noget i den retning, så sidder man virkelig tilbage med en stor ØV følelse. Det første jeg tænker er at jeg vil lave det om, men et eller andet sted så føler jeg at hvis jeg laver de to scener om, så ødelægger jeg lidt mit eget flow og interesse for bogen, så det er VIRKELIG NEDEREN....

Så mit råd er når du går igang med at skrive: Lad være med at læse noget fra samme genre...
Faktisk synes jeg heller ikke det egentlig er nødvendig, for jeg bliver fint nok underholdt af at skrive mit eget... så jeg må også prøve at lade være, det er lidt træls i hvert fald at sidde med den dårlige smag i munden.

Ved ikke rigtig hvad jeg vil gøre nu.... hmm... jeg vil i hvert fald ikke læse mere i den bog, af frygt for der kommer endnu flere scener...
SHARE:

tirsdag den 9. august 2011

Synsvinkel – helt enkelt

Her har i en lille guide til de forskellige synsvinkler i bog-skrivning:

Forfatteren skal passe på ikke at skinne for meget igennem teksten, da det kan virke meget utroværdigt på læserne. Blandt andet derfor er det vigtig at kende sin synsvinkel godt.  

Synsvinkelen er den fortæller der skal fortælle historien. Så når du skriver på bogen, skal du faktisk sætte dig i fortællerens sted. Måske skal du forestille dig at du er jeg-personens teenage øjne der følger handlingens gang, eller måske skal du forestille dig du er fluen på væggen der ser og hører alt hvad der sker.


Ordforklaring:

Indresyn betyder at vi følger en persons tanker, følelser og nutidige handlinger. Den bliver ofte forklaret som den ”lukket” synsvinkel, da man skal forklare hvordan andre personer i bogen føler igennem deres kropssprog eller handlinger.

Medsyn betyder at fortælleren er en anden person end hovedpersonen. En der følger begivenhedernesgang udefra. Det kan både være en lukket eller altvidende fortæller vinkel.

Bagudsyn betyder at fortælleren kan fortælle om ting der er sket, før den tid fortælleren står i nu. Det kan ikke bruges i den observerende fortæller, da den synsvinkel er meget neural og objektiv, og som ikke går ind i tanker og følelser.



1. personsfortæller = Jeg(fortæller)

Jeg-fortæller blev førhen ofte brugt i krimi/detektiv historier, for at man som læser kunne føle at man løste mysteriet sammen med hovedpersonen.

Synsvinklen er derfor meget levende at fortælle historier med, da jeg-personen følger tingene som de sker og fortæller det som de oplever det. Men også fordi man som forfatter er nødsaget til at bruge sanserne og metaforer til at forklare stemninger, og dette gør det meget mere levende for læserne.

Jeg-fortælleren er en lukket fortæller, der kun kan beskrive egne følelser og tanker hos dem selv og ikke andres. F.eks. kan denne hovedperson ikke vide, at dem de står overfor sveder i hænderne, med mindre de selvfølgelig kan se det.


Eksempel: (direkte jeg-fortæller)
Fra Andrea Cremers Nightshade serie: Nateskygger udgivet af Tellerup

Jeg kan ikke lade ham dø ...
Men det vil betyde, at jeg vil bryde med Vogternes love ...

Jeg skiftede skikkelse uden at tænke over det.
Drengen spærrede øjnene op, da den hvide ulv, der havde betragtet ham, ikke længere var et dyr, men en pige med gyldne øjne og hvidblond hår.”



Der findes to former for jeg-fortæller, en direkte og indirekte:
Jeg personen kan være hovedpersonen (direkte), hvilket det ret ofte er, især i ungdomslitteratur.

F.eks. Twilight sagaen af Stephenie Meyer


Skjult jeg person (indirekte), er en (bi)person der fortæller historien. Også kaldet medsyn.

F.eks. Dr Watson i Sir Arthur Conan Doyle’s Sherlock Holmes

Det kan også være en form for en flue på væggen. Altså ikke nogen der nødvendigvis er i alle scenerne. Så er det bare et spørgsmål om, om forfatteren kan få ret meget ud af fluens tanker og følelser. Det kunne også være en usynlig person.

Eks. Fight Club af Chuck Palahniuk

I de eksperimenterede bøger kan jeg-personen bruges som den utroværdige person, som vi læsere skal prøve at kunne gennemskue, eller lignende.






2. personsfortæller = du

Er kun blevet brugt i meget få bøger hvor det har virket nogenlunde. Så det er i hvert fald kun en synsvinkel en erfaren og virkelig kreativ forfatter bør begive sig ud i. Så 2. personsfortæller er helt klart den mest eksperimentelle.

Umiddelbart vil jeg synes det er lidt mærkeligt selv at skulle skrive noget lignende: ”Du ser nu en lang og snoet vej foran dig. Dommedagsagtigt, er det ord der pludselig dukker op i dit hoved”

Eksempler fra engelske Wikipedia, af bøger udgivet i 2003-2011 med 2. personsfortæller:
     Julie Orringer 2003 "Note to Sixth Grade Self" in How to Breathe Underwater
     Aniruddha Bahal 2003 Bunker 13
     Chuck Palahniuk 2003 Diary
     Chuck Palahniuk 2005 "Foot Work" in Haunted
     Tim Winton 2005 "Long, Clear View" in The Turning
     Iain Pears 2005 The Portrait
     Matthew Woodring Stover 2005 Star Wars: Revenge of the Sith (several vignettes between chapters)
     A.L. Kennedy 2007 Day
     Charles Stross 2007 Halting State
     Jhumpa Lahiri 2008 "Hema and Kaushik" a trio of short stories in Lahiri's latest book Unaccustomed Earth
     Jennifer Egan 2010 Out of Body from A Visit from the Goon Squad
     Charles Stross 2011 Rule 34




3. personsfortæller = han/hun

3. personsfortæller er den synsvinkel der er skrevet flest bøger i, samt den nemmeste for nye forfatterspire at begynde på.

Her findes der også en indre og ydre metode, samt en objektiv fortæller.


Indre
En indre 3.persons synsvinkel kan ligge op af jeg-fortælleren bortset fra at det er han/hun der er brugt i stedet for jeg. Det er stadig personens tanker og følelser vi skal arbejde med her. Faktisk kan man tage teksten ovenover og bare ændre ordene:

Hun kunne ikke lade ham dø ...
Men det ville betyde, at hun ville bryde med Vogternes love ...

Hun skiftede skikkelse uden at tænke over det.
Drengen spærrede øjnene op, da den hvide ulv, der havde betragtet ham, ikke længere var et dyr, men en pige med gyldne øjne og hvidblond hår.


Handlingen kan som regel blive fortalt i ydre synsvinkel mens følelser og tanker bliver beskrevet som indre ved en af personerne.

F.eks. i Harry Potter af JK Rowling



Ydre = den altvidende fortæller
Historisk set har den altvidende fortæller været brugt mest, men med tiden er det skiftet over til den indre fortæller.

Denne fortæller ved alt om alle, tanker, følelser, behov, ja alt. Alt hvad der kommer til at ske, alt hvad der er sket, også på flere steder på samme tid. Så er det kun et spørgsmål om hvad fortælleren vælgere at fortælle. Man kan sidestille denne fortæller med forfatteren selv som historiefortælleren.

Et godt kendetegn er, når du får noget at vide som hovedpersonen ikke ved om sig selv. De fleste forfattere holder fortællerøjet hen over få personer, for at gøre det overskueligt for læserne. Nogle vælger kun at følge en eller to personer. Dog uden at gå ind i deres tanker og følelser, med mindre de selvfølgelig tænker højt. Hvis du skrifter mellem dem så husk at gøre det tydeligt, eventuelt med *** eller ved kapitelskift.

F.eks. i serien Song of Ice and Fire af George RR Martin, skrifter der synsvinkel til en ny person ved hver kapitel, hvor der lige i toppen står navnet på den det nu drejer sig om, for ikke at gå på kompromis med teksten.

Eksempler på ydre synsvinkel: JRR Tolkiens Ringenes Herre og Jane Austens værker


Den observerende fortæller
Denne fortæller er en lukket og objektiv synsvinkel som ikke går ind i tanker og følelser. Den beskriver kun hvordan tingene ser ud. Alt er set udefra. Neutralt.
Den observerende fortæller er ikke altid god til skønlitteratur, da den kun beretter hvad der sker – som et skjult kamera. Der er ingen følelser, eller tanker. Kun ren beskrivelse og dialoger.

Eks. Hills Like White Elephants af Ernest Hemingway


Vekslende synsvinkel
Du kan skrifte synsvinkel i din bog, men det gøres fra kapitel til kapitel, men det frarådes hvis der ikke er en meget god mening med det. Hver gang du skrifter synsvinkel forvirrer du nemlig læseren.


Vil du vide mere, så slå det op på nettet som:
Firste (Jeg) person = First-person narrative
Anden person = Second-person narrative
Trejde person indre = Third-person limited narrative
Trejde person ydre = Third-person omniscient narrative
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig