onsdag den 30. april 2014

Cdon rabatkode gyldig til 31/6 2014




Cdon har endnu engang været så fantastiske at give mig en rabatkode, som jeg kan dele med jer.


Koden er: xYpGxCeC


Hvis du køber for minimum 200 kr. bøger og ved at anvende koden i kassen får du så 5% ekstra rabat!!


Koden gælder fra i dag og til og med 31/6
SHARE:

tirsdag den 29. april 2014

Lykken er chokolade anmeldelse

 
 
 
Lykken er chokolade byder på 68 klassiske og nye, superinspirerende chokoladeopskrifter af både den enkle og den lidt mere avancerede slags. Den chokoladeskønne kogebog er skrevet af de to meget populære chokoladebloggere, Maja fra chocolat.dk og Anne fra anneauchocolat.dk.
 
Jeg elsker den her kogebog, den er fyldt med de smukkest og lækreste chokoladekagedrømme. Jeg har fulgt Maja og Annes blog i et par år nu, og de er blandt mine mest fortrukne madbloggere. Det er de fordi de er fuldt med stor madglade, smukke kager og flotte billeder. Lykken er chokolade er alt det og mere til, fordi de to bloggere har slået sig sammen, og kommer her med deres bedste opskrifter.

 
 

 
 
Som sædvanlig kastede jeg mig over opskrifterne, og det var faktisk utrolig svært at vælge. Jeg havde lyst til at lave det hele, og håber også jeg kommer hele vejen igennem bogen en dag, for at være sikker på at jeg ikke går glip af en fantastisk opskrift.
 

Det eneste problem med bogen er at Anne og Maja er så dygtige at de kan få det hele til at se så fantastisk ud. Det var lidt svære for mig. Jeg har heller ikke så meget udstyr, så jeg havde kun en størrelse form, og det blev bare slet ikke så fin som når formen passer. Det skal siges at formstørrelser er oplyst under hver opskrift, og man kan altid tilpasse det til den størrelse man har, ved at forøge opskriften.
 
 
 
 
Selvom mine kager ikke blev helt så fine som på billedet, så smagte de simpelthen fantastisk og det er ikke sidste gang jeg laver de kager. Det vagte stor lykke - chokolade lykke - hos mine gæster- Opskrifterne var desuden utrolig nemme at følge.
 
 
 
 


Så jeg kan virkelig anbefale den her bog og jeg synes alle burde have den til at stå på sin kogebogshylde.

SHARE:

mandag den 28. april 2014

Lydbøger - virker det for dig?


 

I dag ville jeg oprindeligt have vist jer min første video i mit tema-hjemmebibliotek projekt, men jeg har haft lidt problemer med at redigerer den video jeg ville lægge på i dag, så jeg vil prøve det igen en anden dag, og håbe at det går lidt bedre.

Men det betyder jo bare jeg kan snakke om en anden ting. Nemlig lydbøger.

Jeg er en af dem der er ret stor fan af lydbøger. Jeg kan lave to ting på en gang! Det er jeg stor fan af. Og den ene er at "læse", hvad er der ikke at holde af ved det? Alligevel høre jeg ofte at det ikke rigtig virker for andre, og da jeg fornyligt snakkede med en veninde om det, var det tydeligt at hun valgte de helt forkerte bøger at lytte til. Og jeg synes det var ærgerligt at hun lod sig afholde af de ting, men der kan være langt større årsager til hvorfor lydbøger ikke kan fungere for en.

Et af de mere almindelige problemer er at man skal passe på med ikke at vælge for svære bøger. Når man gør to ting samtidig så er det klart, at det kan godt være svært, at lytte til et større litterært værk. Hvis man til gengæld høre en chick.lit eller noget andet lettere litteratur, så kan man sagtens både ordne have og vaske op samtidig. Og så er det jo ligefrem en helt fornøjelse at gøre nogle af alle de ellers kedelige daglige gøremål. Sådan har jeg det i hvert fald selv.






En anden ting som kan ødelægge det lidt, er hvis man har en lydbog med en irriterende stemme som fortæller historien. En irriterende stemme er lidt svært at definere - det er meget individuelt hvad man synes er irriterende. Uanset hvad så er den irriterende stemme virkelig en dræber for brug af lydbøger. For uanset hvad så vil det påvirke bogen man høre. Så en god ide er altid lige at tjekket et eksempel ud på itunes eller hvor man køber sin lydbøger, og tjekket om det er en lydbog man ville kunne holde ud at høre.

En af de større grunde, som ikke er så lette at ændre på er, at man bare grundlæggende ikke synes om at blive fortalt en bog og at man generelt foretrækker at læse den selv. Måske man forestiller sig sin mor læse den for en og ikke helt kan finde ro i at få bøger fortalt. Måske er det vigtigt for en at man læser hvert enkelt ord også selvom det drejer som om det lettere litteratur.

Multitasking er også en sjov ting. Det med at gøre to ting på en gang betyder også at man nødvendigvis ikke er lige koncentreret om begge de ting man gør. Så hvis det man laver kræver meget koncentration så er det måske ikke så smart at høre en lydbog, for den kræver også lidt koncentration.

Generelt kan havearbejde og de huslige gøremål også være terapi for nogen, og det kan derfor virke direkte stressende at høre en lydbog. For mig er det lige omvendt: jeg bruger lydbøger for at dræbe de tusinde tanker som ofte indfinder sig ved kedeligt arbejde. For mig giver det en større ro kun at lytte og lave dagens gøremål. Det er en form for terapi på det punkt for mig.

Kan du genkende nogle af de punkter jeg har nævnt? Eller fungerer lydbøger godt nok for dig? Eller er der helt andre årsager til hvorfor lydbøger ikke fungerer for dig?
SHARE:

søndag den 27. april 2014

Skrivetip - Skriv om det du brænder for

Det at skrive kan være en lang og sej kamp, derfor har du brug for alt den hjælp du kan få. Der er flere grunde til at skrive om det du er passioneret for:

1. Det er generelt nemmere at skrive om emner som du har en holdning til, og som du er passioneret omkring. Så chancen for at du gerne vil sætte dig ned og skrive om din passion er større end at skrive om noget du ikke er passioneret med. Altså får du produceret mere.

2. Når der er noget du er passioneret omkring eller brænder for så har du højst sandsynligt læst eller tænk meget over emnet, og det er en stor fordel når du skriver. Læsere vil altid gerne lære noget når de læser, og det vil du have nemmere ved at lære dem noget, hvis du har flere perspektiver på emnet i din bog.

3. Læserne kan mærke når du er begejstret gennem din tekst. Så de vil have nemmere ved at blive begejstret over noget du selv er. Og begejstrede læsere vil vi jo altid gerne have.

4. Vi som læser elsker at læse om en forfatter der har noget på hjertet, og du har nemmere ved at vise de store følelser hvis du skriver noget du brænder for.


Men husk at som udgangspunkt så vil læserne ikke ønske at læse din dagbogslidelser eller tekster til dig selv. De vil læse om tekster til dem. Du skal være personlig i dine tekster men ikke privat. Det er selvfølgelig med udgangspunkt i skønlitteratur alene, jeg mener og ikke en selvbiografi. Det er klart at de skal have det private over sig. Sagt på en anden måde, der vil vi have en karakter med personlighed og ikke have bedre vidende kommentarer fra dig som forfatter.

En karakter med personlighed får vi ved at du dykker dybt ned i dine egne følelser. Så dyb som du overhovedet kan komme. Hvordan var det da du var i sorg? Da du var vred over at din kæreste forlod dig? Da veninden sladrede bag din ryg, hvordan følte du dig forrådt? Hvad gjorde du? Hvad tænkte du? Hvad havde du lyst til men aldrig gjorde? Hvad stoppede dig fra at gøre det?

Det din karakter gennemlever tager altid udgangspunkt i hvordan du selv oplever det. Derfor er det virkelig også en dum ide at skrive for meget om sorg hvis du aldrig har mistet nogen. Noget der er MEGET tydeligt at mærke i bøger hvis læseren selv har mistet og forfatteren ikke har! Tro mig! Hvis du alligevel vil give det et forsøg, så research! Og be til at du har meget empati og menneske indsigt. I hvert fald så skal man passe på med at skøjte hen over de dybe følelser i livet, uden at forsøge at sætte sig ind i karakternes sted. Hvis du ikke gør, vil det afvise de læsere der har prøvet at være i situationen selv. Hvis alt andet slår fejl, og du bare skal have det med i din bog, så brug den sidste udvej: Tid. Zoom ud fra historien lige når f.eks. døden sker og vend tilbage til din karakter året efter. Så har du et bedre udgangspunkt for at relatere til din karakter igen.

Det er de helt dybe følelser der gør os mennesker interessante. Det er passionen der taler til læserne, om det så er passioneret vrede eller passioneret glæde. Hvis du har begge dele i din bog så er du godt kørende.

Tør at lave en liste over emner der virkelig begejstre dig og de emner der virkelig går dig på.

Vælg så de emner du brænder mest for og som du bare ikke kan slippe igen.
SHARE:

lørdag den 26. april 2014

Readathon

I dag er det store Read-a-thon-dag og jeg synes det er sådan en fantastisk begivenhed, hvor man læser i 24 timer verden rundt, og venner imellem. Hvor ofte kan man tillade sig at hive 24 timer ud af sin kalender for bare at læse? Det kan du i dag!

Jeg kan desværre ikke selv deltage. Øv. Jeg skal arbejde. Jeg havde ellers planlagt en hel masse, men i løbet af ugen kunne jeg godt indse at det ikke vil komme til at ske. Men i skal i hvert fald ikke snydes for at følge med i begivenhederne, så her kommer en liste af alle de bloggere jeg kender som deltager og som vil holde jer opdateret på dagens begivenhed.

God fornøjelse til alle der deltager jeg sidder og følger lidt med på sidelinjen. :0)


I alfabetisk orden:

Boghjørnet

Boghunden

Bogvalg

Borough of Books

Buch's Books

Bøger på tværs

Cautious

Den lille bogblog

Det fiktive univers

Litteraturlisting

Læsehestens blog

Marissa Meyer

Paperback Castles

Sabinasblog

The Girl Who Loved To Read

Windblown pages


Har jeg glemt at nævne dig? Så skriv en kommentar til indlægget.
SHARE:

Captain America 2: The Winter Soldier




Efter at være blevet frosset ned siden sin deltagelse i Anden Verdenskrig, og efterfølgende at have reddet New York City fra en invasion fra rummet, forsøger Steve Rogers at vænne sig til sin rolle i den moderne verden.


Jeg elsker Marvel så er der sagt. De gør et fantastisk stykke arbejde med deres superhelte historier. Så jeg var virkelig spændt på at se Captain America. Jeg var spændt af flere årsager, for det første var jeg ikke vild glad for den første Captain America film, men jeg elskede til gengæld hans optræden i Avengers.

Jeg ville så gerne kunne lide den, og jeg var da også rigtig rigtig godt underholdt. Men problemet er at alt og jeg mener virkelig ALT var forudsigeligt. Det er lidt som om Marvel har fundet en gammel gennemtygget skabelon frem. Og det ligner dem ellers slet ikke. De plejer at være gode til at flyve let og elegant over klichéerne, men det lykkes bare slet ikke i Captain America 2.



Udover at den var komplet forudsigelig så var der også enkelte øjeblikke, der var lidt effekthelvede agtigt hvis jeg skal være helt ærlig, og det irritere mig. Jeg vil gerne se hvad der sker. Jeg vil gerne se hvert et slag i en kamp, jeg gider ikke at sidde helt paf fordi der er for mange informationer til at ens hjerne kan følge med. Jeg håber inderligt ikke at den Superman effekt bliver ved i flere film. Det ødelægger det altså virkelig for mit vedkommende.




Skuespillet var godt, og der var som nævnt masser af god underholdning, så jeg burde jo være godt tilfreds. Men det er svært når man har nogle yndlingshistorier som bare ikke leverer det de skal. Så bliver man også automatisk ekstra skuffet, men det skal jo selvfølgelig ikke afspejle sig på ratingen. For jeg vil til enhver tid anbefale alle at tage ind og se Marvel film. Det er bare pisse god underholdning.

SHARE:

fredag den 25. april 2014

Onsdage i tårnet anmeldelse

Onsdage i tårnet


Forfatter:
Serie: Castle Glower #2
Originalsprog: Engelsk
Originaltitel: Wednesdays on the Tower
Genre: Fantasy
Målgruppe: Børn og unge
Udgiver: Forlaget Alvilda


Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret












Onsdagene på Funkelborg Slot er helt almindelige og lidt kedsommelig dage. Der vokser ingen nye gange eller ekstra tårne frem – der sker i det hele taget ingenting. I hvert fald ifølge Celia, som kender slottet bedre end nogen anden.

Derfor bliver Celia overrasket, da hun en onsdag opdager et nyt tårn med et rum, hvori der ligger et gigantisk orange æg. Slottet fortæller Celia, at hun skal tage sig af ægget og det væsen, det gemmer på – men også, at hun skal holde det hemmeligt for sin familie.


Jeg var ikke helt oppe og ringe over den første bog i serien, 'Tirsdage på slottet' men det er jeg til gengæld med den her bog, 'Onsdage i tårnet'. Den er bare så sød og jeg synes karakterne har udviklet sig til interessante og sjove personer. Det er virkelig en skøn fortælling.

Historien er enorm fantasifuld og enormt sød, let og luftig at læse. Jeg kan personligt godt lide at vi får mere information om slottet og så elsker jeg bare historien omkring at Celia finder et æg og at hun skal tage sig af det. Det er så skønt når der er mytologiske dyr med i bøger. Jeg elsker det. Det giver en ekstra dimension til karakterne.

Forfatterinden Jessica Day George er utrolig god til at spinde en historie. Jeg ville ønske at den her bog fandtes da jeg var i målgruppen, for så havde jeg nok nydt den endnu mere hvis det næsten er muligt.

Jeg glæder mig utrolig meget til den næste bog i serien, da den her slutter med en større clifhanger.
SHARE:

torsdag den 24. april 2014

Englefald anmeldelse

Englefald

Forfatter: Susan Ee
Serie: Penryn & the End of Days #1
Genre: Paranormal - Engle, Post Apocalytic
Målgruppe: Young Adult
Forlag: Gyldendal


Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret















Det er seks uger siden, at apokalypsens engle kom ned på jorden med død og ødelæggelse og forandrede 17-årige Penryns liv for altid.  Nu er hun på flugt med sin mor og sin lillesøster, Paige, da de angribes af en guddommelig kriger. Paige bortføres, men Penryn vil gøre alt i sin magt for at få sin lillesøster tilbage. Selv hvis det indebærer en alliance med fjenden i form af den unge vingeskudte kriger, Raffe.


Englefald har været på min tbr liste rigtig længe, og jeg har faktisk kun hørt gode ting om den, men nu har jeg endelig fået den læst, hvilket blandt andet skyldes at Gyldendal har udgivet den på dansk, og efter endt læsning er jeg næsten ked af at jeg ikke har fået den læst før. For det er bare en helt fantastisk bog.

Englefald minder mig lidt om bogen The 5th wave, de er begge, Post Apocalytics, og de handler begge om overlevelse og at finde et yngre familiemedlem som er blevet taget af fjendes. Jeg kan bare meget bedre lidt fortællerstilen i Englefald og jeg synes også det giver historien en ekstra dimension, at det er englene der kommer og invadere jorden.

Bogen handler på trods af navnet og handlingen ikke så meget om religion, hvilket jeg er utrolig glad for. Jeg kan hurtig køre træt i religiøse temaer i bøger. Historien er rigtig flot sammensat, flowet er så godt, at man har svært ved ikke at læse den i et stræk.

Jeg kunne rigtig godt lide kærlighedshistorien og de to hovedpersoner Penryn og Raffe. Det er ikke en så typisk kærlighedshistorie, hvilket altid er forfriskende. Jeg glæder mig helt utrolig meget til den næste bog, især fordi Englefald sluttede med noget af en clifhanger, og indtil videre kan jeg se der kommer fem bøger i serien. Englefald er helt sikkert starten på en epic bogserie.

Du bør helt sikkert læse bogen, hvis du ligesom mig er vild med godt paranormal YA litteratur.
SHARE:

onsdag den 23. april 2014

Huset i himlen anmeldelse

Huset i himlen

Forfattere: Amanda Lindhout og Sara Corbett
Genre: Biografi
Målgruppe: Voksne
Forlag: Gads forlag

Tak til Gads forlag for anmeldereksemplaret

















Som barn finder canadiske Amanda Lindhout tilflugt i gamle udgaver af National Geographic, når bølgerne i hjemmet går højt mellem hendes mor og hendes voldelige stedfar; hun bladrer igennem magasinets farvestrålende sider og drømmer sig langt væk.

I august 2008 rejser hun til Somalia - verdens farligste sted. På fjerdedagen bliver hun bortført af en gruppe maskerede mænd på en støvet vej.

Amanda bliver holdt som gidsel i 460 dage.




Den her bog efterlod flere stykker af sig selv i mig efter endt læsning. Det er virkelig en fortælling som sætter så mange følelser i gang hos læserne og den efterlod mig på en og samme tid skrækslagen men også håbefuld for den verden vi alle lever i.

Amanda har gennemlevet helvede og hun beskriver det så, at man føler at man er der, lige der sammen med hende, i de mørkeste øjeblikke. Jeg er hende utrolig taknemmelig for at hun ikke er så detaljeret i hendes beskrivelser, for den krænkelse hun oplevede skal ikke forstås i detaljer, de er så tydlige som et knytnæve slag i hovedet.

Jeg må tilstå at jeg er en af dem, der mente at man selv er skyld i det, der sker for en når man tager et sted hen som Somalia. Men efter jeg har læst den her bog er det tydligt at situationen ikke er så sort og hvid. Jeg vil aldrig nogensinde ønske at det her kunne ske for nogen, ikke engang hvis jeg havde en fjende. Jeg er dyb ulykkelig over at sådan nogle grimme steder findes i verdenen. Jeg hader nærmest passioneret mennesker som kan krænke andre mennesker på den måde, mennesker der tager andre menneskers frihed, som krænker dem og gør deres situation til noget som kun kan sammenlignes med en slaves.

Bogen er ikke færdig med mig her efter flere ugers end læsning. Den har sat sig meget tydligt i min bevidsthed og vil aldrig give slip på mig. Det er de bedste slags bøger. Dem der ændre ens liv, stort eller småt. Jeg ved ikke helt hvordan den her bog har ændret mig endnu, og selvom jeg på mange måder var dybt ulykkelig da jeg læste den, pga. dens indhold, så har Amanda også lært mig at der findes medfølelse og noget godt på selv de mørkeste steder. Hun har desuden et tydeligt budskab som jeg elsker allermest, nemlig at man skal kæmpe for at leve, selv når døden føles som en befrielse.

Jeg kan virkelig kun anbefale jer at læse den her bog. Det er ganske simpelt en must read.
SHARE:

tirsdag den 22. april 2014

Half Bad - Halvkode anmeldelse

Half Bad - Halvkode

Forfatter: Sally Green
Serie: Half Bad trilogi
Genre: Fantasy
Målgruppe: YA
Forlag: Carlsen

Tak til forlaget Carlsen og Cdon.com for anmeldereksemplaret
















Halvkode. Halvt hvid. Halvt sort.
Hvordan skal man holde fast i den hvide side af sig selv, når det hvide heksesamfund lægger stadig mere snærende bånd ned omkring en? Og når man mærker den sorte side, sin fars side, trække ubønhørligt i en? Selv om man ved, at den sorte side er lig med anarki og vildskab og – måske – vanvid …
Nathan har længe kæmpet imod, men efter en grusom oplevelse hos de hvide hekses råd, bryder han alle bånd og flygter, jaget af de hvide hekses specialkorps. Nathan håber at finde sin far – og måske igen en dag at få bare et enkelt glimt af Annelise, den hvide heks, som han ikke burde være helt så glad for.



Jeg er altid nervøs for hypede bøger, for man kan ikke lade være med at have høje forventninger. Eller det har jeg i hvert fald svært ved. Heldigvis levede Half Bad fuldstændig op til forventningerne for mit vedkommende. Jeg elsker den bog! Den er original og den er bare generel skøn, med nogle lige så skønne store emner.

Da jeg startede på bogen var jeg lidt nervøs fordi at kapitlerne var i "du"-form. Men sådan er resten af bogen heldigvis ikke. Vi følger Nathan i jeg-form i det meste af bogen, kombineret med et par "du"-forms kapitler, som hvis jeg skal være helt ærlig, lige så godt kunne have været foruden. De havde i hvert fald ikke nogen effekt for mig. Jeg går ud fra at den ønskede effekt er at vi bliver mere inddraget i handlingen hvis vi læser os selv som du. Sådan er det i hvert fald i andre bøger, og uanset hvilke bøger jeg læser, så har det faktisk den modsatte effekt for mit vedkommende, jeg bliver automatisk mere distanceret i forhold til du-forms teksten. Men kapitlerne her er korte, og har derfor ikke rigtig nogen indflydelse over min samlede vurdering.

Sally Green skriver skønt i resten af fortælling og jeg bliver draget af Nathan og hans historie. Halvkoden er så absolut en pageturner, og jeg elsker den slags bøger, der bare kan opsluge mig fuldstændig. Når jeg så for en kort bemærkning lægger bogen fra mig forbliver historien hos mig, og jeg kan ikke lade være med at tænke over historien og tematikkerne. Indtil jeg så sætter mig ned og lader mig opsluge igen på ny.

På mange måder så er den her bog alt det jeg elsker ved bøger. Den har fantasy genren, den har magi, kærlighed, uretfærdighed, den noget gråzonede kamp om det gode og det onde og så giver den os store spørgsmål at sidde og rumstere med for os selv bagefter.

Helt igennem en fantastisk bog, jeg glæder mig utrolig meget til fortsættelsen.


Er Half Bad noget for dig?
Tryk på ikonet og du kommer direkte til bogen.
Ligenu er der 14% rabat på bogen hos cdon.
  

SHARE:

mandag den 21. april 2014

Mit hjemmebibliotek - vlog edition - nye bøger i marts måned

Hver mandag i et stykke tid fremadrettet, er det min plan at komme med en gennemgang af mit hjemmebibliotek. Jeg har ikke planer om at lave en slavisk gennemgang hvor jeg viser jer hver enkelt bog, men mere en gennemgang hvor jeg kommer ind på genre og på de bøger jeg har i den pågældende genren og hvilke jeg holder mest af.

Så kort sagt vil jeg bruge vlog'sene og mit hjemmebibliotek til at tage fat i diverse tematikker og genre. Jeg glæder mig allerede til at komme i gang. :0)

Jeg tænkte at det var passende at starte med at vise de bøger jeg har fået i marts måned, eftersom det jo lige om lidt bliver maj måned.

Da jeg optog videoen en time før vi fik gæster, og min mand var hjemme, så må i bære over mig med de mange udklip i vlog'en og den måske lidt hastede gennemgang.







SHARE:

søndag den 20. april 2014

This week #39 - ny blog og struktur på Skrivepulten

Jeg har længe gået med en ide om at lave mere struktur på bloggen, så der er lidt forskelligt til alle hver uge. Men jeg har længe synes jeg har haft alt for får dage i ugen til at nå alt det jeg gerne vil. Så indtil videre indstiller jeg This week posten, men det er for at få plads til skrivetips om søndagen. Jeg kan rigtig godt lide at skrive noget personligt, men ved i hvad jeg har fået en splinterny blog hvor jeg kun skriver om personlige ting og meget lidt om bøger. Men stadig lidt om bøger. :0) Nogle af jer som følger mig på twitter har allerede hørt om den før.

Den nye blog kommer ikke til at tage tid væk fra Skrivepulten, jeg føler nærmere at den give mig mere plads til at snakke skrivetips og bøger. Den anden blog er mere stille og rolig livstilsblog som handler om hverdags eventyr. Derfor hedder bloggen også Among Fairy Tales

Among Fairy Tales er en blog om rejser, oplevelser, mad, opskrifter og måske lidt engang imellem om stil. For tro det eller lad være jeg går faktisk også op i andre ting end bøger. :0) Ja det er næsten svært at tro. Jeg har brug for at blive mindet om det engang imellem.

Jeg har længe følte at jeg savnede et sted hvor jeg kunne skrive om lige netop det jeg havde lyst til, så derfor blev Among Fairy Tales født. Bloggen er 90% billeder og 10% tekst. Jeg vil ikke udgive blogpost hver dag som på Skrivepulten, men jeg satser på der kommer minimum to blogposts om ugen.

This week var oprindelig tænkt at jeg skulle bruge til det formål - altså at skrive lige hvad jeg havde lyst til - men når jeg kom til sidst på ugen så var det lidt som om jeg havde glemt hvad jeg havde lavet... Så det var ikke helt hensigten. Det går lidt bedre med Among Fairy Tales.

Jeg håber i vil kigge forbi engang imellem, hvis i får nok af alt min bogsnak. :0) Ris og ros er altid meget velkommen.



Strukturen på Skrivepulten

Jeg har en tendens til at lade Skrivepulten handle om anmeldelser alene, og det var oprindeligt ikke tanken. Skrivetips skulle oprindeligt være en større del. Det er jo også derfor at jeg oprindeligt navngav bloggen: Skrivepulten. Men det var lidt som om at jeg kom væk fra det igen, og jeg savner det. Så jeg har simpelthen forsøgt at strukturere lidt. Så ugerne fremad på skrivepulten kommer indtil videre til at se sådan her ud:

Mandag: Tema og vlogs
Tirsdag-Fredag: Boganmeldelser - en blanding så der både er til unge, voksne, for dem der er interesseret i realisme og fantasy. Nogle uger er der måske noget til de helt små og andre gange til de kogebogsglade.
Lørdag: Film- og seriedagen. Enten filmanmeldelser, kort om film eller Fra papir til skærm.
Søndag: Skrivetips, forfatterinterviws, skrivekonkurrencer og beretninger om mit eget skriveforløb.

Det er i første omgang lige på prøvebasis, og kun med henblik på at komme med noget for alle i løbet af ugen.


I morgen starter jeg på et frisk nyt tema som jeg er meget spændt på. Nemlig: Mit hjemmebibliotek vlog version.
SHARE:

lørdag den 19. april 2014

Divergent - Den officielle guide

Divergent - Den officielle guide

Forfatter: Cecilia Bernard
Genre: Fagbog
Målgruppe: Fans af filmen
Forlag: Alvilda

Tak til Alvilda for anmeldereksemplaret

















“Tænk dig godt om, før du vælger. Fremtiden tilhører dem, der ved,
hvor de hører til. Med mindre du er en DIVERGENT.”

Kom helt tæt på DIVERGENT-fænomenet. Den officielle guide er spækket med billeder og baggrundsstof, der udforsker hver af de fem faktioner: Puritanerne, Sanddru, Pacifisterne, Intelligentsia og Skytsenglene.

Læs alt om aspiranterne: Tris, Caleb, Molly, Christina, Peter, Albert og alle de andre. Kom ind under huden på faktionslederne: Four, Eric, Max, Jeanine, Natalie, Andrew og Marcus.

Og tag med på rejsen: fra egnethedsprøven og udvælgelsesceremonien til det store spring fra hustaget og ned i skytsenglenes tilholdssted.



Jeg elsker filmguides, de indeholder nemlig altid super flotte fotos og mere information om den film man holder af. Bogen er en god måde hurtigt at komme tilbage i den stemning og den verden man var i da man sad i biografen.

Divergent - Den officielle guide er et must for alle der elsker filmen eller bøgerne. Jeg elsker at man får mere information om de forskellige faktioner, og ikke mindst også aspiranterne. Man kan aldrig nå at få al informationen fra bøgerne med i filmen, og det er derfor en smart måde at give mere info på. For Divergent - Den officielle guide er utrolig nem og slå op i og overskuelig at finde informationerne man søger.

Bogen giver et hurtigt overblik, som nogle gange ellers hurtigt kan gå tabt mellem meget andet information i filmen.
SHARE:

fredag den 18. april 2014

Lady Almina og virkelighedens Downton Abbey anmeldelse

Lady Almina og virkelighedens Downton Abbey

Forfatter: Lady Fiona Carnarvon
Serie: The Women of the Real Downton Abbey #1
Genre: Biografi
Målgruppe: Voksne
Forlag: Lindhardt og Ringhof


















Virkelighedens Lady Almina, der i 1895 blev gift med den 5. Lord Carnarvon, residerede på Highclere Castle, hvor den populære tv-serie Downton Abbey er optaget. Bogen følger livet upstairs – til debutantbal og bryllup - og downstairs hos butleren og de 80 (firs!) tjenestefolk i huset. Som i tv-serien omdannes slottet til hospital under 1. verdenskrig, og læseren følger de begivenheder, der forandrede verden, England og aristokratiet for altid. Bogens forfatter Lady Fiona Carnarvon, siden 1999 gift med den nuværende Lord Carnarvon, bor på Highclere Castle med mand og søn.

Lady Almina og virkelighedens Downton Abbey, er en biografi af Lady Almina som levede på Highclere Castle, bedre kendt som Downton Abbey i tv-serien af samme navn. Samtidig er det et historisk indblik i perioden og den engelske livsstil på den tid.

Jeg faldt selvfølgelig pladask for bogen, fordi jeg elsker tv-serien, Downton Abbey, men bogen var slet ikke som jeg havde forventet.

Hvis ikke jeg havde været så historie interesseret, så tror jeg aldrig jeg var kommet igennem bogen. Den er skrevet meget faktuelt, og til tider meget tungt. Vi får nemlig alle detaljer lige fra hvornår et tog som Almina skulle med gik til hvad hun måske har følte i en pågældende situation. Så egentlig har forfatteren, Lady Fiona Carnarvon, gjort et kæmpe stykke research arbejde, og hun formidler det på samme måde som det virker til hun selv har fundet det.

Bogen her er ikke for alle, og man kan godt blive lidt vildledt af ideen om at det er en historie på samme niveau som i tv-serien Downton Abbey. Det er det ikke. Det er lidt noget af en balancegang, for de historie interesserede, er sikkert vilde med at høre alle de mange detaljer. Hvorimod den almindelige læser hellere vil høre om mennesket og følelser og tiden som helhed, men alt det drukner desværre bare i detaljer.

Selvom jeg fandt den spændende til tider, så vil jeg ikke læse Lady Fiona Carnarvon anden bog, 'Lady Catherine, the Earl, and the Real Downton Abbey.
SHARE:

torsdag den 17. april 2014

I Yetiens hule anmeldelse

I Yetiens hule

Forfatter: Andrea Bastian
Genre: Paranormal erotik
Målgruppe: Voksne

I Yetiens hule er en følgeton på tre afsnit, og den her anmeldelse er en vurdering af dem alle tre samlet.


Tak til Andrea Bastian for anmeldereksemplaret










 

Den unge Sofia rejser til Tibet for at arbejde som frivillig på et børnehjem, men ender med at få flere oplevelser med hjem, end hun havde regnet med. Mellem Himalayas truende bjerge møder hun den jævnaldrende Sarah og den ældre mand Frank, som begge udfordrer hendes seksuelle vaner. Men da hun kommer ud i det tibetanske vildnis og støder på den gigantiske Yeti, halvt menneske, halvt abe, åbner der sig en sanselig, ny verden for hende. Dette er første af tre afsnit af føljetonen I YETIENS HULE og indeholder aldeles eksplicitte scener ikke egnet for sarte sjæle.

Jeg var vildt begejstret da Andrea kontaktede mig med henblik på anmeldelse af hendes følgeton. Jeg ELSKER at vi viser at vi godt kan finde ud af det der med alsidig litteratur. At det hele ikke bare skal være en Helle Helle bog eller en svensk krimi. Jeg elsker at der er nogen der står ved at de læser for ren og skær fornøjelsens skyld.

Jeg kendte godt genren, som er en paranormal erotik - altså sex med et paranormalt væsen. I det her tilfælde en yeti.  En genre som er læst af mange i blandt andet USA. Men jeg har faktisk aldrig selv læst noget i genren, så jeg var meget spændt på hvad jeg ville synes om den.

Der findes helt sikker mange meninger om den her genre, og den tiltaler helt sikkert nogen mere end andre. Ja genren vil helt sikkert frastøde rigtig mange. Men det handler ikke om at skyde den ned fordi man ikke selv kan lide den. Det jeg vurderer på er dog først og fremmet hvad målgruppen vil synes om den og jeg i vildt beundring over at Andrea som den første slår igennem herhjemme med genren.

Jeg blev ikke selv frastødt. Der skal meget til. Eller det er faktisk løgn. Jeg bliver frastødt af bøger som American Psyko og bøger der leger med døren og ellers bare kun handler om "ligegyldig" død og mord. Men derudover skal der meget til før jeg bliver frastødt. Dog vil jeg sige at genren nok ikke er så meget mig, eller jeg har jo kun læst den her, så det er jo også lidt forkert at sige. Jeg tror bare jeg har lidt svært ved at forholde mig til når væsnerne er for meget dyr frem for mennesker. Hvis væsnerne derimod var mere menneskelige intelligente, så tror jeg det ville have været noget andet for mig.

Bogen får fire stjerner fordi den er fantastisk godt skrevet. Det er ufattelig sejt og modigt af Andrea og det tæller virkelig højt hos mig. Jeg tror desuden målgruppen vil synes den er spot on. Men mere kan den ikke få i min bog, fordi jeg ikke rigtig føler karakterne var så troværdige, eller levende, de var lidt for papagtige til min smag og jeg savner et større overordnet plot.
SHARE:

onsdag den 16. april 2014

Skriv en novelle

Forlaget Ulven & Uglen indkalder ligenu noveller:

Fantasy for voksne

Krav:
Længde: 10-30 sider (3600 tegn per side)
Deadline: 1. juli 2014
Word-filer foretrækkes.
Sendes til ulvenoguglen@gmail.com

Læs mere på deres hjemmeside: http://www.ulvenoguglen.dk/noveller.php




Kandor indkalder også noveller:


Døden har en årsag

Krav:
Skal omhandle et mord og indeholde temaet, Hvorfor?
Målgruppe: Voksne
Genre: Realisme
Skal udspille sig i Danmark
Novellen må højest være på 6000 ord
Deadline: 31 august 2014

Læs mere her http://kandor.dk/wordpress/?cat=20




Varulv

Krav:
Målgruppe: Mænd
Novellen skal være mellem 5000 og 10000 ord.
Novellen skal udspille sig i Danmark
Varulven skal være et gruopvækkende monster fra mareridtets mørkeste afkrog
Deadline 30 juni 2014

Læs mere her http://kandor.dk/wordpress/?cat=20

SHARE:

tirsdag den 15. april 2014

Privat

 


Stjernekokken Paul Cunningham elsker at lave mad - også når han har fri. Denne bogs mere end 80 opskrifter på skøn vintermad hører til blandt Pauls private klassikere - nu kan de også blive dine.


Helt Privat laver Paul Cunningham faktisk ikke "normalt" mad, det lugter lidt mere af inovativitet og blomster for nu at være helt ærlig. Det lugter ikke så meget af kartoffelmos. Så i starten virkede opskrifterne meget uoverskueligt, men da jeg gav mig tid til at dykke ned i opskrifterne, så var de faktisk mere enkle end jeg først havde troet. Ja der ligger lidt ekstra tid i noget af det, men det er alle de få minutter værd og mere til. Og det vigtigste af alt: Det smager fantastisk. Jeg elsker at lave velduftende blomster mad, har jeg fundet ud af. :0) Jeg er bestemt heller ikke nervøs for at dykke ned i opskriftsbogen igen. Tværtimod så er det en jeg vil elske at dykke ned i igen og igen, for at prøve nyt lækkert mad.




Jeg forsøgte mig her i starten med de lidt lettere retter, og jeg er overrasket over hvor meget forskel der er på smagen - bare ved at gøre det lige lidt anderledes. I Privat kan man tydeligt mærke at her betyder smagen mere end udseende, mere end nemheden. Det er mad med oplevelse, kvalitet og masser af skøn madglæde til maven.






Der er dog også taget højde for det enkelte. For der er ikke lange lister med et knivspids af det og et nip af noget andet. Det er ganske enkelt og lækkert.



Alle tre opskrifter jeg lavede fra privat havde jeg faktisk lyst til at lave igen kort efter, og det er jo sådan de bedste opskriftsbøger skal være. Noget der udvider ens snæver horisont, og noget der smager så godt at maven ikke glemmer det så let igen.

Det er lang tid siden jeg har lavet så velsmagende nyt mad, så jeg er ovenud begejstret for den her bog.

SHARE:

mandag den 14. april 2014

Fra papir til skærm #13

Indlægget hvor jeg skriver hvad der sker indenfor 'bøger-der-bliver-lavet-til-film-verdenen'


Generelle filmnyheder:

Divergent var en succes så der er allerede gang i indspilningen af Insurgent og man har planlagt at Allegiant bliver delt i to film.

John Greens 'Paper Towns' bliver en film, med stort set samme filmhold som der var på The Fault in our stars. Hvem der er bliver skuespillerne vides ikke endnu, andet end at Nat Wolff er på listen.

Fantastic Beasts det store Harry Potter film projekt bliver til en film trilogi.

Filmrettighederne til 'Eleanor og Park' er blevet købt af Dreamworks.

Benedict Cumberbatch er blevet castet som Richard III i Shakespeare film.

Game of Thrones sæson 5 og 6 er nu officiel. Der er desuden tale om at man vil afslutte tv-serien med en spillefilm.

Endelig, endelig, endelig begynder de at caste til The Casual Vacancy... det var de da også virkelige evigheder om. De forventer at filme fra 16 juni.

The 5th wave: Chloe Moretz skal spille Cassie.

YES!! Beauty and the beast bliver nu til en live-action film, under Bill Condons kyndige hænder.

Rick Riordans Percy Jackson - The Lightning Thief som musical i New York?! Okay, måske man skulle overveje at tage over at se den. Interessant er det i hvert fald, hvordan de vil smide sange ind midt i den handling...

The Fallen, har fået følgende castings: Lola Kirke: Penn. Sianoa Smit-McPhee: Molly. Chris Ashby: Todd. Daisy Head: Arriane. Malachi Kirby: Roland. Hermione Corfield: Gabbe.


Trailers:

 
Ihh.. jeg glæder mig til sidste sæson af True Blood.

 


SHARE:

søndag den 13. april 2014

This week #38

Igen har det været en weekend i bøgernes tegn, nemlig med ordkraft i Aalborg. Der var så utrolig meget spændende på programmet, men jeg har været alt for sent til at opdage det igen i år, så jeg havde lavet andre aftaler. Så dumt. Nå, men bedre held næste gang. Så nu vil jeg bestemt ikke glemme det næste der sker, nemlig Dewey's 24 hour Readathon, som sker den 26 april - altså lige om hjørnet. Så jeg kan vidst godt begynde at finde nogle sindssyg spændende bøger frem.

I weekenden har vi set på min forlovedes brudeklæder. Jeg hepper på at han skal i kjole og hvidt, for det ser faktisk skide godt ud til ham. Han ved det ikke selv endnu, så jeg bliver ved med at vise ham de smukke billeder af ham selv indtil han siger ja. :0) Han er som taget ud af den gamle danske film: En herre i kjole og hvidt. ... Jeg får en helt ustyrlig lyst til at se gamle danske film nu lige pludselig... hmmm....


Bøgerne:

Ligenu læser jeg de her tre bøger








Jeg er først lige gået i gang med dem, men jeg synes simpelthen de er fantastiske alle tre.


Har i haft en dejlig uge? Læser i noget godt?

SHARE:

lørdag den 12. april 2014

Divergent filmanmeldelse




 
Divergent


Filmen 'Divergent' foregår i en nær dystopisk fremtid, hvor Chicagos befolkning opdelt i faktioner - de uselviske, de intelligente, de fredelige, de ærlige og de frygtløse.

Da teenagepigen Tris Priors skal tildeles sin faktion, viser det sig, at hun er en afviger, der besidder samtlige egenskaber. Opdagelsen gør Tris til samfundsfjende og introducerer hende for en mørk side af det tilsyneladende fejlfri system.




Jeg havde ikke så høje forventninger til den her film som jeg havde før jeg læste Allegiant, men den bog ødelagde lidt hele serien for mig må jeg tilstå. Den var virkelig frygtelig.

Så det var ikke med største begejstring jeg alligevel lod mig dumpe ned i biografsædet. Det var lidt mere en form for pligt end begejstring, at jeg følte jeg skulle se den.










Gennem filmen fandt jeg faktisk det der fik mig til at elske bog-serien helt i starten, men det var med en kombination af glæde sammen med bitter smag i munden, fordi de handlinger jeg troede betød noget i virkeligheden ikke ender med at betyde noget som helst i den sidste bog. Man kan så håbe at de laver den sidste film fuldstændig anderledes fra bogen. De er nemlig allerede i gang med at indspille Insurgent, så sandsynligheden for at den sidste film også kommer er forholdsvis høj. Især fordi de lige har udtalt at den sidste film bliver delt i to.

Det er virkelig svært at gætte sig til om de vil ændre noget, især fordi jeg synes at de nærmest fulgte den første bog slavisk og de tager også de ting med som jeg faktisk allerede i 1'eren fandt tvivlsomme.





Personligt er jeg faktisk ikke den største fan af skuespilleren Shailene Woodley, jeg synes lidt hun er for meget en kopi af Jennifer Lawrence. Men jeg må sige at jeg synes faktisk at hun spillede Tris spot on. At jeg så ikke er så vild med karakteren Tris er så en hel anden historie. Shailene Woodley spiller hendes følelseskoldeside efter bogen. Theo James gør det virkelig godt som Four, og det er skønt, for han er min absolutte yndlingskarakter i hele serien.






Fans af bogen bliver bestemt ikke skuffet, så de skulle bare tage ind og se den med det samme. Dem der var fans og blev tabt under Alligant, i kan helt sikkert også lide filmen. I kan også sagtens tage kæresten med, for der er masser af aktion til dem.





Hvis du ikke har læst serien, no worries, den er nemlig også for dig. Så mit råd er tag ind og se Divergent i biografen. Du vil helt sikkert ikke fortryde det.
SHARE:

fredag den 11. april 2014

Wallbanger

 
Wallbanger
Forfatter: Alice Clayton
Serie: Cocktail #1
Genre: Realisme, erotisk, humor
Målgruppe: Voksne


















The first night after Caroline moves into her fantastic new San Francisco apartment, she realizes she's gaining an intimate knowledge of her new neighbor's nocturnal adventures. Thanks to paper-thin walls and the guy's athletic prowess, she can hear not just his bed banging against the wall but the ecstatic response of what seems (as loud night after loud night goes by) like an endless parade of women.


Wallbanger begyndte jeg på fordi jeg havde hørt at den skulle være hylende morsom, og så er det jo en NA, hvilket passede godt til årets udfordring. Wallbanger er en kombination af erotik, chick-lit og humor, alt sammen i en letlæselig indpakning. Jeg kan også høre på diverse anmeldelser, at den kombination går rent hjem hos mange. Det gør den bare ikke hos mig.

Jeg finder humoren og derigennem historien utrolig plat og cheesy. Det hele er bare sådan lidt klistret for mig. Det cheesie hænger ved historien og den vil bare ikke slippe taget i mig eller handlingen igennem hele bogen. Indimellem kan jeg mærke humoren, men det er svært at se fordi det ligger under klisteret og hvis bare jeg kunne få det af fingrene så tror jeg det vil være en hel anden oplevelse. Det var utrolig frustrerende. Det der taler til bogens fordel er at den er hurtig og let læst. Man kan cirka tage opvasken samtidig.

Dermed sagt så synes jeg faktisk forfatteren skriver rigtig godt. Og jeg synes det er en rigtig god ide at kombinere det snart mættede marked af erotik med lidt humor snoet ind i.

Men læs den endelig hvis du ikke er bange for at sidde med lidt cheesy klister på fingrene.
SHARE:

torsdag den 10. april 2014

Gregor og det tavse varsel anmeldelse

Gregor og det tavse varsel

Forfatter: Suzanne Collins
Serie: Underland Chronicles #4
Genre: Fantasy
Målgruppe: 8-12 år
Udgiver: Gyldendal

Tak til Gyldendal for anmeldereksemplaret















Musene er begyndt at forsvinde fra Underlandet, og den unge dronning Luxa er fast besluttet på at finde ud af hvorfor. Gregor slutter sig til hende, og sammen tager de dybt ind i Underlandet for at finde svaret. Men det eneste, de finder, er døde mus i massevis. Det viser sig, at Bødlen – den lille hvide rotte, hvis liv Gregor reddede engang – har en finger med i spillet.


Man ved altid hvad man får når man har en Suzanne Collins bog i hånden. Man får spænding, skønne karakterer, fantasifulde historier og masser af action. Det er simpelthen sådan en skøn sammensætning for både drenge og piger. Samtidig er sproget let og behageligt at gå til.

Man kan sagtens mærke at vi er ved at nærme sig slutningen på serien, for der bliver ikke introduceret noget nyt til hovedplottet. Hvilket faktisk gør at Gregor og det tavse varsel  bliver lidt en mellembog, og det til trods for at den ligesom de andre har en separat handling. Der sker bare ikke rigtig noget nyt, vi har lidt oplevet det før, bare i en anden variant. Effekten af det gør ikke så meget for børnemålgruppen, da de helst sikkert vil finde glæde i karakterne og spændingen. Men for de ældre publikum, som serien også har, der kan de godt risikerer at kede sig lidt indimellem.

Det er også min mindst fortrukne bog i serien indtil videre, men når man er fan af serie, så skal man have det hele med, og det er altid skønt at være i selskab med de skønne papirlevende karakterer. 
SHARE:
© Skrivepulten | All rights reserved.
Blogger Template Created by pipdig